Harry's syvende år på Hogwarts

Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger har lige vundet over den ulimative onde troldmand, Lord Voldemort. De er alle sammen glade, og glæder sig til at vende tilbage til Hogwarts for at afslutte deres syvende og sidste år, som de ikke nåede da de droppede ud. Voldemort er væk, og de 3 venner glæder sig til et stille og rolig år, nu hvor de ikke længere kan blive forstyrret af Voldemort eller af hans tilhængere.
Der er fest og farve overalt, men under overfladen lurer der en ny trussel. En ny ond troldmand er vendt tilbage efter mere end 200 år i et magisk fængsel. Han er klar til igen at vende tilbage og skabe rædsel og terror over muggler verdenen men også i troldmands verdenen.
De 3 venner finder hurtigt ud af at denne troldmands magi er en helt ny type magi, som holder sig til noget af det første magi, som for mange har glemt, og nu skal ny magi møde det gamle. Venskaber går i opløsninger, verdenen er truet, og kun de 3 venner kan gøre noget for at ændre det.

14Likes
7Kommentarer
1378Visninger
AA

7. Kapitel 7. Den evige vinter

Harry vågnede af sin søvn. Der var koldt på værelset. Han havde ikke lyst til at forlade dynen men han var desværre nød til det. Det var fredag, hvilket betød at der var en dag tilbage til det var weekend. Vinduerne var helt frosne til. Han kunne se iskrystallerne på ruden og hvordan det stormede udenfor. Det var først da han rejste sig han undrede sig over vejret. De var i starten af November. Sådan her plejede vejret ikke at være. Harry kan kun mindes at vejret de andre år har været lidt koldt, med kun et par plus grader. Lige nu var det stik modsat. Det var mindst minus 15 grader udenfor og det blæste som en orkan udenfor. Harry nåede kun lige at få tøj på da han hørte professor McGonagalls stemme over højtalerne "alle timer er i dag aflyst pga. det dårlige vejr. Der er fælles møde til frokost". Harry smilte kort over beskeden men blev hurtig trist igen. Vejret mindende ham om dementorer. Han kunne mærke kulden helt nede i lungerne. Han skyndte sig at få noget varmt tøj på og mødtes med Ron nede i opholdsstuen. Ilden brandte kraftigt dernede og stort set alle elever fra Gryffindor sad herinde.
"Det er noget af et vejr, synes du ikke Harry" sagde Ron. "I går skinnede solen og det hele, og nu virker det som om vi er på Nordpolen"
"Ja" svarede Harry kort og kiggede rundt. "Vi har i det mindste fået fri fra skole. Det er mærkeligt vejret er blevet sådan her. Det plejer normalt at være koldt, men ikke så koldt at det nærmest gør ondt at trække vejret". Både Harry og Ron så ind i ilden. Den brændte blidt på hans kinder som var begyndt at få varmen igen. Han rækte hænderne frem mod ilden for at varme fingrene. Hans hænder var som is. Harry havde aldrig frosset så meget før.
Hermione kom ind fra indgangen til Gryffindors opholdsstue. Hun kom gående med en masse bøger i favnen som altid. "Hej Harry og Ron". sagde hun
"Hej Hermione. Skuffet over timerne er aflyst?" drillede Ron.
"Nej. Jeg jeg sad og læste oppe på biblioteket, men det er alt for koldt at sidde og læse der" svarede hun stille. "Jeg tror jeg vil bruge dagen i dag på at sidde herinde og kun komme ud når vi skal spise" smilte hun. Hermione var iført sin kappe og indenunder havde hun en stor strik sweater på og nogle lange uldne bukser med en genkendelig rød farve. Harry vidste med det samme at det var nogle Fru. Weasley havde lavet til hende.
"Hvad skal i to så lave i dag?" spurgte hun dem begge ad, men kiggede mest på Ron.
"Det ved jeg ikke rigtig. Måske spille noget troldmandsskak. Vi kan jo dårlig skrive noget når det er så koldt her. Vi vil da ryste for meget på hænderne, også vil lærerne bare have endnu svære ved at læse hvad det er jeg skriver" smilte Ron.
Harry gik hen til vinduet og sagde "Hermione? Ved du hvornår det sidst har været sådan et vejr her i landet? Jeg kan ikke huske jeg har oplevet noget der minder om det her?" Harry kiggede ud i mørket. Solen burde være på vej op nu, men det var næsten helt mørkt udenfor. Som om at stormen lukkede alt for alt lys, og ikke kun solen.
"Nej det ved jeg ikke Harry. Det kunne i to evt. prøve at kigge lidt på" sagde hun lidt strengt. Harry vidste godt at Hermione havde det bedst hvis Harry og Ron lavede noget fornuftigt, selvom at de alle 3 havde forskellige meninger om hvad der er fornuftigt.

Det var ikke kun den fredag at timerne var aflyst. Det efterfølgende uge var de kun i skole mandag tirsdag og torsdag. Nogle elever begyndte at blive bange for stormen. Der var nogle der mente at det var en masse af Voldemorts tilhængere der ikke var blevet fanget endnu som lavede den storm mod skolen. Rygterne stoppede dog hurtigt da man fandt ud af at det stort set var hele England som var ramt af stormen.
Mange elever var også endt på sygeafdelingen. Der var nogle der bare havde fået en lidt stærkere udgave af en almindelig forkølelse mens andre havde fået forfrysninger i enten fingre eller tær. Det var noget der gjorde specielt de mindre elever bange. Alas Morr var begyndt at fyrer op i samtlige brændeovne og bruge noget af sin magi til at fører varmen hen de steder som havde mest brug for varmen. Det betød så også at der nu på skolen var helt øde, kolde og mørklagte korridorer på skolen som slet ikke blev brugt. Harry havde været inde på en før, og der hang istapper så lange som slanger, og kulden skar sig i lungerne som knive. Gik man udenfor og knyttede hænderne kunne man se huden omkring knoerne sprække. Bare det at gå ned til Hagrid gjorde ondt i både hænder, hals lunger og ansigt, og der var endda ikke særlig langt. De fleste turer til Hogsmeade var også aflyst. Noget eleverne dog ikke var utilfredse med da ingen ville derned. De næste uger blev kulden værre og værre men stormen var begyndt at lægge sig lidt. Det var dejligt. Harry syntes ikke det føltes som om det blev koldere og koldere men snare omvendt.
Harry kom gående hen ad en af de mørklagte korridorer. Han hold tryllestaven højt for at få noget lys. Det var som om at stormen nærmest slugte lyset, for den lyste ikke særlig meget op. Harry gik stille afsted da gulvene var begyndt at blive glatte også. Han kiggede rundt på væggene som var dækket af is. Han prøvede ikke at tænkte alt for meget over det hele lige nu. Kulden irriterede hans hjerne nok i forvejen. Da han drejer om et hjørne går han lige ind i Piet Hykes. Den flotte nye elev hos Slytherin. De faldt begge to ned på gulvet. Piet skyndte sig at sige undskyld og hjalp Harry op. Piet blev dog lidt mindre venlig i ansigtet da han så det var Harry.
"Det må du undskylde. Jeg så dig slet ikke" sagde han til Harry imens han begyndte at samle sine bøger op.
"Det er lige så meget mig der skal undskylde" Svarede Harry tilbage. "Du burde bruge en Lumos besværgelse når du går rundt på gangene"
"Jeg er ikke vandt til at folk går rundt på gangene" svarede han stille. Harry kunne dog godt fornemme der var en overlegen tone i det. "Når jeg skal altså videre. Endnu engang undskyld". Han styrtede afsted inden Harry nåede at sige mere. Harry kiggede efter ham og så han forsvandt ned af en gang. Da han vendte sig rundt så han noget der blinkede på gulvet. Han bukkede sig ned for at se nærmere. Det var en meget lille bog. Han samlede den op. Selve omslaget var lavet af sølv, og siderne havde guld kant. Der var dog ikke nogen tekst eller titel på bogen. Harry overvejede at gå efter Piet men blev enig med sig selv om at holde den på sig. Han orkede virkelig ikke at gå ned af de kolde korridorer igen. Desuden kunne det tage flere timer at finde ham dernede. Desuden kunne han nemt komme til Slytherin den vej, så det var ikke engang sikkert at han ville finde ham. Han blev enig med sig selv at han fik den til aftensmaden. Harry gik stille ned gennem korridoren. Hans tæer føltes som is, og han begyndte at få ondt i maven pga. kulden. Han kiggede rundt på væggene hvor der var flere cm. af is på. Han dreje rundt om et hjørne og kunne se lys under døren for enden af gangen. Det varmede lidt at han kunne se vejen ud herfra. Det føltes som om han havde gået her i flere dage. Han begyndte at gå lidt hurtigere afsted, men dog stadig lidt forsigtig da gulvet var glat. Han smilte for sig selv da han endelig kunne begynde at se aftegningerne på døren. Han tog hånden i kappen og åbnede døren. Han kunne med det samme mærke det kolde metal mod sine fingre. Han åbnede døren og en lind strøm af varm luft kærtegnede hans røde kolde kinder. Han lukkede døren bag sig så han ikke lukkede mere varme ud end det var nødvendigt. Der var masser af elever som gik herude. Han kunne se der var nogle der havde fremmanede små flammer fra sin tryllestav for at få varmen. Han tænkte at de nok selv havde været ude på en af de kolde korridorer. For tiden var det heller ikke helt ualmindeligt at mindst en eller to elever kom for sent til timerne. Mange gik nemlig de store omveje for at undgå de mørke og kolde korridorer. 1. og 2. års elever havde endda fået forment adgang på disse gange.
Harry gik hen til en lille indgang længere nede af gangen hvor han fandt bogen frem som han havde fundet. Han kiggede lidt nærmere på den. Sølv omslaget skinnede kraftigt. Der var ikke en eneste ridse i. Han bladrede lidt i bogen, men der stod intet. Han tænkte lidt på Romeos dagbog som han var kommet i besiddelse af på sit andet år. En bog hvor der heller ikke stod noget, men man kunne tilgengæld kommunikere med en, i det tilfælde var det Romeo som viste sig at være Voldemort. Harry overvejede om han senere skulle prøve at skrive i den. Men hvad nu hvis det bare var en almindelig notesbog som ikke var blevet taget i brug? Måske havde Piet fået den af sine forældre, men ikke nænnede at bruge den fordi den var så flot og sikkert også dyr. Hvad nu hvis han skrev noget i den og det ikke forsvandt? Så kunne Piet se at han havde åbnet den for at se hvad der stod i den. Han lagde den tilbage i lommen og fortsatte ned af gangen for at komme til time. Han skulle have forsvar mod mørkets kræfter. Et fag han altid kunne lide og det var kun blevet bedre af at Charlie, Rons storebror var begyndt at undervise i faget. De havde lært så meget om mørke væsner, farlige undervands folk, og giftige planter. Harry havde lært at der fandtes en kød ædende plante i Australien som først bed sit bytte så det blev lamt hvorefter det begyndte at vokse inde i byttet, og derved langsomt at spise det. Ron syntes det lød uhyggeligt og var meget glad for den ikke fandtes i England, eller nogle af de omkring liggende lande.

Som tiden gik blev det koldere og koldere. Der var ikke noget sammenhold på skolen længere da eleverne nu kun mødtes til timerne og når de skulle spise. Resten af tiden sad de enten på biblioteket eller i deres kollegies opholdsstue. Harry, Ron og Hermione var kede af det var endt sådan her. I sært da Luna Lovegood hørte til Ravenclaw. Det betød at de ikke så meget til hende. Det var mest Harry, Ron og Hermione der var sammen og nogle gange var Ginny der også. Harry nød Ginnys selskab, i sært for tiden hvor Ron og Hermione var så meget sammen. De var begyndt at skændtes meget, og Harry blev altid indraget i det selvom han ikke havde lyst. Han skulle altid afgøre hvem der havde ret, men han havde ikke lyst. Lige meget hvem han holdt med så blev den anden sur. Harry var blevet så vandt til det nu at han kunne mærke når der var et skænderi på vej. Når det skete skyndte han sig væk.
"Det er virkelig koldt" Sagde Ginny. Harry og Ginny havde haft det lidt svært på det sidste med at finde på noget at snakke om. Der skete aldrig noget nyt på Hogwarts længere, og der var heller ikke rigtig nogle fritidsaktiviteter som de kunne lave sammen. Harry savnede at gå rundt ude på pladsen, eller nede ved søen. En omgang Quidditch ville heller ikke have været dårligt.
"Ja det er meget koldt" sagde Harry. Han vidste ikke hvad han ellers skulle finde på. De gik sammen på en af de mørke korridorer. Ginny gik tæt ind til Harry. Noget han nød. Han kunne mærke hendes krops varme ind mod sig. Ginny stoppede op og holdte Harry i hånden så han også stoppede. Harry kiggede på hende og skulle til at spørge hende hvorfor hun stoppede sådan op, men han nåede det ikke før hendes læber ramte hans. Han nød hendes kys. Han kunne mærke varmen fra hendes løber løbe igennem hans krop som en varm sommer dag. Harry kyssede igen og kunne mærke på hendes bevægelse at hun også nød det. Harry lagde armene om hende og pressede hende ind til sig. Han kunne mærke hendes vejr trækning blev langsommere, imens han bevægede sine hænder rundt på hendes krop. Han begyndte at kysse hende ned af halsen. Hun var kold. Vejr trækningen blev dybere og langsommere for hvert kys. Han kunne mærke hun spændte i kroppen samtidig med hun gav små støn fra sig. Harry havde aldrig oplevet sådan noget før, men han nød at hører Ginny nyde det sådan. Harry stoppede og kiggede hende i øjnene og sagde "Jeg elsker dig Ginny." Det var første gang Harry nogensinde havde sagt det. Det var en underlig følelse men også rart, endelig at få det sagt til hende. Ginny smilede tilbage og gav ham et stille kram og hviskede "jeg elsker også dig Harry. Mere end du kan forestille dig." Hun gav Harry et blidt kys på øret og de gik videre ned af gangen. Harry smilte til hende og sagde "jeg fryser ikke så meget mere" hvorefter han kiggede ned på Ginny og blinkede til hende. Hun begyndte bare at grine imens de åbnede døren ud til den varme gang som varmede næsten lige så godt som Ginnys kys.
De blev indhentet af Ron som kom fra den samme gang.
"Næste gang i begynder på sådan noget kan i så ikke lige tjekke om der er andre". De gættede med det samme at Ron havde set hvad de havde lavet.
"Hold dog op" savrede Ginny tilbage med et smil. "Du skal ikke være så sart. Det klæder dig ikke. Men hvis du absolut skal være sådan så fint, se her". Hun kyssede Harry på munden og kiggede derefter på Ron så lavede et bræk ansigt og grinede bagefter.
"Jeg har desuden set dig og Hermione når i er sammen. Det er vidst lidt mere en kysseri" svarede Ginny tilbage.
"Så tror jeg vi skifte emne" sagde Harry der ikke havde lyst til at vide hvad Ron og Hermione ellers lavede.
"Du er så sart" sagde Ginny med et lille smil hvorefter hun kyssede ham på kinden og gik ned af gangen.
"Du skal ikke tro på alt hvad hun siger Harry. Mig og Hermione laver ikke noget" sagde Ron. Harry kunne dog se han løg for hans ansigt blev lige så rød som hans hår.
"Det er helt fint". Harry anede ikke hvad han skulle svare og skyndte sig at skifte emne. "Jeg fandt den her bog nede af den nordlige korridor på tredje sal. Jeg støtte ind i Piet fra Slytherin og jeg tror han tabte den. Jeg har dog ikke set ham siden så har ikke haft mulighed for at give den tilbage".
"Det er godt nok en dyr en. Hvad står der i den?"
"Der står intet. Den er helt blank. Han har ikke engang skrevet sit navn i den".
"Når ok. Men så må vi håbe han er ved middagsbordet. Jeg kan dog ikke lide ham, men han skal jo have sine ting tilbage"
"Han virker ikke så slem. Han sagde endda undskyld og det hele da vi gik ind i hinanden".
"Hvad er det?" Hermione kom gående bagfra og fik øje på notesbogen som Harry holdt i hånden.
"Det er en bog som Piet tabte da vi stødte ind i hinanden. Jeg har bare ikke haft mulighed for at aflevere den igen".
"Harry?" Hermione kiggede strengt på ham. "Er du sikker på det var ham det tabte den? Der er ikke en mulighed for den allerede lå der i forvejen?"
"Hvad mener du?" Harry kiggede lidt skeptisk på hende.
"Det er en kommunikationsbog. Der er altid 2 eksemplarer. På den måde kan man skrive i den, også kan den anden se hvad der bliver skrevet. Efter lidt tid forsvinder teksten igen. Dødsgardisterne brugte dem tit til at kommunikere med da de kunne kommunikere i fred uden at nogle ville opdage det".
Harry kiggede på bogen igen. Kunne det være mørk magi?
Ron kiggede strengt på Hermione og sagde "Det kunne også være han havde et familie medlem eller en kæreste som havde den anden bog og de brugte den til at kommunikere med?"
"Jeg ved det godt. Jeg synes bare vi skal passe lidt på når vi ved at mange mørke troldmænd har brugt sådan nogle." Hermione tog bogen og kiggede i den. Som sædvanlig stod er ikke noget på siderne. "Den er lidt tung" sagde hun så efter et par minutterne at have kigget den igennem.
"Jeg kan prøve at skrive i den og se hvem der svare tilbage" sagde Harry.
"Vi kunne også give den til Professor Morr. Så kunne han tage sig af den. Alle mørke troldmænd er vel gået i skjul efter Voldemorts fald? De tør vel ikke komme frem for tiden hvor Ministeriet for Magi og Aurorne arbejder på højtryk?"
"Det er svært at sige" savrede Hermione. "Jeg stoler ikke på så mange lige for tiden må jeg indrømme. Slet ikke dem fra Slytherin. Som i ved vil der altid være en ond troldmand tilbage".
Harry kiggede på bogen igen og besluttede sig for ikke at aflevere den lige med det samme.
"Når men jeg skal til time". Hermione kyssede Ron på kinden og smuttede. Hun gik ned ad gangen og drejede til venstre for enden. Harry og Ron gik den modsatte vej.
"Tror du der er noget i det hun sagde? Altså det med det kunne være mørk magi og alt sådan noget?"
"Det ved jeg ikke. Men jeg har tænkt mig at undersøge det".
"Men hvordan? Du kan jo ikke bare skrive hej, hvem er du? Så ved personen i den anden ende jo at det ikke længere er Piet".
"Jeg skal nok finde på et eller andet. Vi kan kigge på det sammen i aften på biblioteket. Jeg skal alligevel op og læse om vampyrer". Ron var med på den ide.
Efter den sidste time som var i spådom skyndte Harry og Ron sig ned i spisesalen. De sad og snakkede lidt omkring hvad de havde oplevet hvorefter at Hermione kom ned og sagde "jeg har lige lært det mest interessante i magiruner. Noget som i sikkert også ville synes var utrolig spændende". Ron kiggede på hende og sagde sarkastisk "Lad mig gætte. Der findes en rune som kan få" Ron stoppede da han så Hermiones blik og fortsatte "jamen så lad os dog hører i stedet for du bare sidder og kigger på os" Ron kiggede ned på sin tallerken imens han fik røde ører.
"Vi har lært at der findes magiske runer som man kan sætte i ens tryllestav for at gøre den stærkere og mere præcis. Dog er det kun utrolig magtfulde troldmænd der ville kunne gøre det. Måske Dumbledore kunne."
"Dumbledore? Hvad med Voldemort" spurgte Ron.
"Jeg tror ikke han kunne" svarede hun stille tilbage.
"Hvorfor ikke? Det giver da ellers mening. Han var jo en stærk troldmand, det kan man ikke lyve om"
"Ja" svarede Hermione igen. "Men du kender også hvor magt syg han var efter at være den stærkeste troldmand. Jeg tror at hvis han virkelig kunne sætte runer i sin tryllestav så havde han gjort det".
"ja det er kan der være noget om" svarede Harry. "Er der nogle eksempler på Runer der er brugt i tryllestave eller om troldmænd eller hekse hvor det er lykkedes at bruge runer i tryllestaven?"
"Ikke rigtig. Ikke i denne bog hvert fald. Men der burde være nogle på biblioteket der kan svare på det". Hermione havde den sædvanlige glød i øjnene når der var noget hun virkelig brændte for at lærer. Harry hviskede ind i øret på Ron "4.. 3.. 2.. 1.." Og ganske rigtig. Så smuttede Hermione med en tallerken mad og noget græskarjuice.
"Du kender hende alt for godt" sagde Ron med et smil imens de spiste færdig.
Ron sad lidt og spiste men blev enig med sig selv om at han ville hjælpe Hermione og prøve at komme lidt på talefod med hende igen efter deres mange små skænderier. Så da han havde spist op og sagt farvel til Harry smuttede han op på skolens bibliotek for at hjælpe hende. Da Harry havde spist gik han også. Han ville dog ikke op på biblioteket. Han overvejede at gå op på sovesalen og finde ud af mere omkring bogen. Lige da han træder ud af spisesalen ser han Piet forsvinde ind bag et billede længere ned af gangen. Idet Piet forsvandt igennem nåede deres øjne at mødes. Harry nåede kun lige at se at Piet så både urolig og vred ud. Han tænkte lidt og kunne ikke komme i tanke om der har været en passage der. Han skyndte sig derhen men den var lukket. Der var ingen at se på billedet. Harry gik hen til en af de andre billeder for at spørge om hjælp. Der var et billede med en person der var iført noget der lignede jægertøj. Han sad på hug ved siden af en kæmpe hjort. Han smilede og var i fært noget grønt tøj som de kongelige normalt brugte på jagt. Bag ved ham var der en masse forskellige jagthunde. Måske hans egne.
"Undskyld mig" spurgte Harry, men manden reagerede ikke. Han havde travlt med at smile imens der blev taget billeder. "Undskyld mig" sagde Harry lidt højere men stadig intet svar. Harry blev lidt utålmodig og lidt vred også. "Hallo? Kan du hjælpe mig?"
"Han svare dig ikke" kom det ovenfra. Harry skyndte sig at kigge op imens han kunne mærke hans hjerte banke. Det faldt dog hurtigt på plads igen da han opdagede det var næsten hovedløse Nick. "Hvad mener du med han ikke svare?" spurgte Harry ham mens han prøvede at skjulte det chok Nick lige havde givet ham. "Han var en kendt jæger her i landet som var gode venner med de kongelige. Han var i sært kendt for sin evne i 1910 og 1920'erne for at kunne opspore sit bytte som en jagthund. Dog er han blevet døv af alle de gevær skud." Nick kiggede på ham og rystede på hovedet. "Hvad ville du ham egentlig?"
"Jo jeg så en elev forsvinde ind bag det billede der. Så ville undersøge hvor den førte hen."
"Det ved jeg desværre ikke Harry. Har du undersøgt om der stod et navn i rammen et sted?"
"Nej, det må jeg indrømme jeg ikke har." Harry følte sig lidt dum over ikke at have undersøgt det først. Han gik tilbage til billedet for at undersøge det. Harry kunne se initialerne MD og derefter noget der måske skulle have været et navn. Men det var nærmest smeltet væk. Som om nogle havde haft et stearinlys for tæt på.
"Ja det er der flere billeder der har fået" sagde Nick og kiggede på det samme sted som Harry og fortsatte "Det her er sket for nyligt. Højest 1 uge siden. Jeg har set flere steder hvor navnene er enten smeltet, ridset eller hvor stykket af selve rammen mangler, og det er altid der hvor navnet er. Alt er også sket i år." Harry undrede sig lidt. Hvorfor ville nogle dog ødelægge billederne. "Kan du flyve igennem billedet og se hvor tunellen evt. ender henne? Jeg vil meget gerne vide det, da jeg har noget som personen gik igennem mistede."
"Tjo. Jeg kan vel godt lige undersøge det. Men jeg ved ikke hvor lang den er og det, så det kan tage lang tid."
"Bare du kommer hen til mig næste gang du ser mig er fint. Tror ikke det haster så meget. Det er en notesbog men den er helt tom, så der står ikke nogle vigtige notater eller noget endnu." Harry ville ikke fortælle ham at det var en tovejs kommunikations bog han havde fået fat i.
"Nuvel" svarede Nick og fløj igennem billedet og tittede hovedet ud af det igen. "Jeg skal nok tjekke hvor den ender henne hvis det er så vigtigt for dig". Derefter forsvandt resten af Nick derind. Harry gik op af trappen der førte op til første sal og videre op til opholdsstuen. På vejen stødte han ind i Luna og Ginny som gik sammen og talte. Han hilste lige på dem og de hilste tilbage. De var på vej op til et fælles opholdsstue hvor alle elever kunne være. Da Harry kom op i stuen fandt han bogen frem. Hvad skulle han skrive i den? Hvad skulle han spørge om? Hvordan kunne man spørge om noget også være sikker på at få et svar fra den? Han tænkte længe over det. Til sidst fandt han sin fjerpen og blækhus frem. Han dybbede pennen i blækket. Hans hjerte bankede idet han skulle til at skrive det første ord. Hvem mon sad på den anden side? Var han venlig? Ville han blive sur?
"Hej. Jeg går i skole med Piet Hykes. Han har mistet denne bog og håber du kan hjælpe med at aflevere den?" Harry sad og ventede på svar, men intet skete. Hvordan kunne det tage så lang tid? Tiden gik og en halv time blev til 1 time, og 1 time blev til 2 uden svar. Harry skulle til at kaste den ind i ilden da han kom i tanke om at det ikke var ligesom Romeos dagbog som svarede med det samme fordi en del af ham var i bogen. Her virkede det kun hvis ham eller hende som havde den matchende bog så beskeden. Der kunne jo gå lang tid. Harry blev enig med sig selv om ikke at vente på det og lagde bogen væk. Han fandt i stedet sin bog i botanik frem og begyndte at læse på lektierne til næste botanik time. Han kunne godt mærke at det meste af skrækken havde lagt sig efter faldet på Voldemort for lærerne begyndte at sætte store krav til eleverne. 78 sider skulle han læse. Det havde han aldrig oplevet før. Han begyndte at læse imens han kunne mærke han blev tungere og tungere i hovedet af det.

Harry vågnede tidligt næste morgen med hovedet på botanik bogen. Han var faldet i søvn imens han læste om nogle specielle træer som kunne flytte sig. Harry rejste sig op og strejkede sig. Han var øm efter at have sovet. Hvorfor havde Ron eller Hermione ikke vækket ham? Han gad ikke spekulere mere i det. Han rejste sig at pakkede sine skole ting sammen. Harry var lidt omtåget og kunne ikke lige huske hvilken dag det var. Fredag mente han nok. Han kiggede rundt og der var helt tomt. Hvor tidligt var han vågnet? Eller var alle allerede til time? Nej det kunne ikke passe. Der er vel ingen der ville smutte til time uden at vække ham. Han tog sine ting og gik op på sovesalen. Alle lå og sov. Harry blev enig med sig selv om at han ikke længere kunne sove alligevel så der var ingen grund til at hoppe i seng. Han besluttede sig i stedet for at gå ned og få noget morgenmad tidligt. Han rettede på sit tøj, og gik ud af indgangen. Den Fede Dame sov stadig. Hun gryntede lidt da Harry skubbede billedet til siden. Det var lidt køligt derude her til morgen. Harry gik stille og roligt ned mod spisesalen med armene over kors. Han kunne se sin ånde hver gang han pustede ud. Han gik stille ned af trappen. Hvert fodtrin gav genlyd igennem korridorerne og gangene. Lige inden han skulle gå ind i spisesalen så han Piet komme gående. Han skyndte sig at putte noget ind under kappen da han så Harry. Harry nåede ikke at se hvad det var andet end at det skinnede og var firkantet. Piet og Harry gik sammen ind i spisesalen og satte sig ved deres kollegiebord. Der var masser af nybagt brød, kylling, bacon, æg og meget mere. Harry tog nogle boller og noget æg og spiste det. Imens han spiste tænkte han på Ginny. Han kunne godt tænke sig at sidde og varme sig med Ginny lige nu. Kulden var begyndt at sprede sig til de andre korridorer. Harry nåede lige at spise sin første bolle færdig da Alas Morr kom gående ind. Han haltede men gik stille og roligt op til lærernes spisebord. Harry hilste på ham og spiste videre. Hvordan kunne det være så koldt? Der måtte være en forklaring, men hvilken vidste han ikke. Han overvejede om det evt. kunne stå i profettidende? Han ville spørge Ron senere om han måtte få hans eksemplar.
De efterfølgende dage blev de øverste korridorer også aflukket. Det betød at nogle timer måtte flytte klasseværelse, og de fleste timer i Magiske Dyrs Pasning og Pleje var aflyst da det ikke skete så tit at de fik med dyr at gøre som de kunne bruge indendørs. Når de så fik det var det altid små kedelige øgler, insekter eller noget der mindede om det.
"Det er utroligt det her" Sagde Ron. "Hvordan kan det blive ved med at være så koldt. Det ender med jeg mister mine tær."
Harry og Ron gik ned af gangen efter en time i Forvandling. "Jeg aner ikke hvad der sker. Det eneste der står i Profettidende er at det er århundredes snestorm og at den er begyndt at sprede sig til andre lande som Tyskland, Danmark, Frankrig og Spanien." Harry havde ondt i hovedet for tiden pga. kulden og han var ikke den eneste. Madame Pomfrey havde ekstra travlt for tiden pga. sygdom. Nogle klasser var halveret i størrelse fordi at folk var blevet syge. Heldigvis var Madame pomfrey ikke nem at slå ud, og mange elever kunne hun klare rimelig hurtigt. Sygestuen var stadigvæk utrolig varm, og Harry vidste at der blev brugt ekstra magi her fordi det var de syge og svage der lå her. Harry havde dog ikke været inde og få noget men han overvejede det hvis ikke snart hovedpinen gik over. Den havde varet i flere dage, og Harry var begyndt at blive bekymret for om det var mere end kulden der gjorde det.
"Fandt du egentlig ud af noget med den bog? Hvem havde den anden?" Harry havde glemt alt om bogen.
"Det har jeg slet ikke tænkt over. Jeg har haft så travlt på det sidste med lektier og kulden at jeg har glemt det. Jeg tjekker næste gang jeg ser den." Harry gad ikke rigtig at tænke på det. De var midt i December nu og julen nærmede sig. Der skulle købes gaver selvom det ikke var nemt i kulden. Den 13. December ville der være en udflugt til Hogsmeade og Harry og Ron havde planlagt de skulle afsted. Hermione vidste ikke helt om hun ville med. Hun havde stadig travlt med at lærer om Magiske runer som kunne sættes i tryllestave. Hun havde også prøvet en enkelt gang hvilket resulterede i at tryllestaven i stedet var fløjet ud af hendes hånd og igennem en dør som en nål og var røget videre igennem Alas Morrs hat og ind i en statue. Morr var dog ikke blevet sur på hende men havde sagt at han gerne ville være i den anden ende af skolen næste gang hun eksperimenterede med sådan noget. Hermione havde været så flov til gengæld at hun ikke rigtig har været i samme rum som Morr siden ulykken. Kun til spisning og hvis de er stødt på hinanden på skolen.

Den morgen hvor de skulle til Hogsmeade tog Harry ekstra tykt tøj på. Harry vidste at det ville være koldt. Han prøvede at kigge ud af vinduet men der var et alt for tykt lag is på ydersiden og indersiden var fyldt med iskrystaller. Harry bevægede hovedet lidt og det lignede at de dansede i den smule lys der var. Harry kiggede op imod det han vidste ville være himlen. Han savnede solen. Det var lang tid siden han havde set den og lyset var meget svagt. Det var overskyet og stormen buldrede afsted derude. Hver dag faldt der mindst en halv meter sne, og det havde det gjort den sidste måned. Sneen var dog blevet mere fint da det var blevet så koldt og sidst Harry så vejr meldingerne i Profettidende var det koldeste minus 18 grader og temperaturen var stadig faldende.
"Er du klar Ron?" Spurgte Harry stille for ikke at vække de andre.
"Ja Harry, så klar som jeg kan blive. 1 undertrøje, 3 bluser, 2 sweaters og min vinterkappe plus 3 par strømper og vinterstøvler. Så bliver det vidst ikke bedre" Ron smilede lidt skævt. Harry var lige ved at grine. Ron lignede en Snemand der havde fået en alt for lille sweater på. Harry var dog ikke meget bedre. Han lignede selv en der havde spist alt for meget morgenmad. De gik sammen ned mod spisesalen hvor Hermione indhentede dem. Hun ville gerne med. Hun havde lagt Magi runer på hylden og blevet enige med sig selv om det var alt for farligt da hun havde prøvet igen hvorefter 2 statuer var smuldret til sand og en dør på samme tid var sprunget i luften. Hermione var pakket ind ligesom Harry og Ron. Hun havde dog i stedet for en kappe taget et stort uldtæppe og bundet rundt om halsen.
"Tæppet er magisk og hjælper med at holde luften ude så det vil kun føles koldt men uden blæst" Hun smilte til dem med et lidt usikkert smil. De gik ind for at få morgenmad og på samme tid ville Harry læse dagens avis fra Profettidende.
Harry tog lidt æg og bacon i dag sammen med noget juice og fandt avisen. Det var det sædvanlige. Politiske problemer, økonomiske problemer, genopbygning af huse, folk der var forsvundet, mord, reklamer, tilbud og meget mere. Harry synes ikke det så særlig spændende ud indtil han fandt en artikel om Auror som hed "Sådan bliver du en Auror, Uddannelse, taktik og træningsøvelser." Harry syntes den lød spændende og ville gerne læse den senere. Han rev den ud og foldede den sammen i lommen. Derefter gik han over til vejret. Harry læste op "Vejret bliver stadig værre. Kulden tager til og styrken ændres fra storm til orkan. Der ser ikke ud til at være nogen opklaring. Lande som Sverige, Østrig og Italien har også meldt ud at de er begyndt at være hård vind med meget kulde. Det vides endnu ikke hvad der er skyld i orkanen" Harry stoppede og lagde avisen på bordet.
"Det er det samme hele tiden. Den bliver værre og større."
"Man kan ikke bare finde grunden til at en orkan af denne størrelse opstår Harry" begyndte Hermione. "Der er mange ting der spiller ind og det er ikke bare sådan at ændre det. Naturen er jo skruet sammen på en bestemt måde og vi kan ikke ændre på det. Vi må bare håbe at den snart begynder at lægge sig igen." Hermione begyndte at spise sit Franskbrød med smør. Efter morgenmaden mødtes alle eleverne ude ved indgangen som de altid gjorde. Professor McGonagall. Hun stod med en liste og talte eleverne. Alas Morr stod ved siden af og smilte til eleverne. Hans briller var runde og hans næse var rød. Han lange kappe som var mørkeblå skinnede pænt i lyset fra stearinlysene på væggene.
Pludselig hørte de et gennemtrængende skrig. Et skrig der skar igennem marv og ben. Harry fik kuldegysninger. Alle elever vendte sig mod lyden. Alas Morr skyndte sig afsted imens han sagde "I bliver alle sammen her og venter med McGonagall." Han forsvandt ind af en dør som Harry vidste førte ud på nogle af de kolde korridorer. Tiden gik og efter ca. 1 time kom Charlie ud derfra. Han så skræmt ud. Han gik hen til McGonagall og hviskede noget hvorefter hun forsvandt ind af døren hvor Charlie var kommet fra. Charlie blev tilbage. Efter lidt tid sagde han "Pga. uforudsete omstændigheder er turen til Hogsmeade i dag aflyst" En masse suk bredte sig hos eleverne og nogle af dem begyndte at brokke sig. En af fra Slytherin sagde "Det kan ikke passe at turen er aflyst bare fordi en første års elev er blevet skræmt af et spøgelse."
Charlie reagerede ikke på men fortsatte bare "Turen bliver muligvis genoptaget fredag i næste uge. Imens bedes i alle sammen komme gå op på jeres kollegies opholdsstue og blive der indtil kl halv 11 hvor ALLE skal møde op i spisesalen." Da det var sagt begyndte nogle stadig at brokke sig men de gik trods alt op på deres kollegier.
"Hvad er der sket" spurgte Ron Charlie. "Ron jeg må ikke sige noget, men i for alt af vide når lærerne ved mere til kl halv 11. Imellem tid gå tilbage og prøv ikke at tænk for meget over det der er sket." Med de ord begyndte de at gå tilbage selvom det var meget imod Harry og Rons vilje. Hvad kunne der være sket siden turen var aflyst? Da de kom op på opholdsstuen var der et trykket stemning. Mange snakkede om hvad der kunne være sket. Harry, Ron og Hermione satte sig sammen. De sagde ikke noget. Hermione lagde sig op af Ron. Hun så ikke helt glad ud. Alle blev efterhånden stille. Til sidst sad alle og kiggede enten på vinduet eller ind i ilden. Først da det lød over højtalerne "Kl. er nu halv 11. Alle elever og lærer bedes komme ned i spisesalen." Harry kunne hører det var McGonagall. De gik stille og roligt derned. De satte sig ved deres bord. Mange så uforstående ud. Han kiggede over på Hufflepuff hvor mange af dem så enten triste ud eller ligefrem græd. Da alle elever var mødt op gik der 5. hvorefter Rektor Morr rejste sig. Han gik lidt frem og kiggede rundt. Han rakte begge hænder frem og løftede dem stille. Lyset fra stearinlysene blev stærkere og en større varme bredte sig. "Det er en trist nyhed jeg må komme med." Begyndte han imens han kiggede rundt på eleverne. Han begyndte at gå frem og tilbage forbi lærerbordet imens han snakkede. "Mange af jer hørte nok skriget. Et skrig som stadig brænder i min sjæl. Skriget kom fra Dorothy Hemsny. Hun ligger lige nu på sygeafdelingen og snakker uforstående. Da vi fandt hende lå Chris Stepper ved siden af, død." En mumlen bredte sig igennem salen efter det sidste ord men det døde hurtigt hen. Harry nåede dog at hører en sige Voldemort. "Hvad der er skyld i Chris' død og Dorothys" Harry kunne se han ikke rigtig kunne finde ord for det han ville sige. "Det er en svær tid lige nu. Men vi har desværre beviser på at Chris blev myrdet. Vi har fundet tryllestaven og mangler bare at finde ejeren. Derfor bedes alle sammen enten at hive tryllestaven frem nu, eller at hente den med det samme." Han kiggede rundt på eleverne. Nogle rejste sig stille og gik. Der gik tyve minutter inden alle var tilbage. En lærer ved hvert bord vil nu bede jer om at vise jeres tryllestav til dem. Lærerne gik stille imens de inspicerede tryllestavene og Morr fortsatte "Det er en trist dag. Tanken om at man ikke længere skal hører personens stemme igen. Man skal ikke længere se personen glad. Jeg har sendt et brev afsted til forældrene. I brevet gav jeg et løfte. Det var at jeg vil finde den skyldige som har ødelagt to menneskers sjæle og få ham dømt for det han eller hun har gjort." Lærerne var færdige og alle havde deres tryllestave. Harry hviskede til Ron "Det må vel betyde at det enten er en ude fra, eller en som havde 2 tryllestave?" Ron nikkede bare. Han så lidt skræmt ud over nyheden. Morr satte sig ned og så meget beklagelig ud. Lærerne kiggede på ham som om de ventede noget af ham. Men Morr sad bare og kiggede fortvivlet ned på sine hænder. Kort efter rejste Charlie sig op og sagde "I bedes alle sammen gå tilbage på jeres kollegieværelser og blive der indtil i hører nærmere. I må under ingen omstændigheder forlade jeres værelser før i får besked. Vi vil begynde at undersøge hvem tryllestaven tilhører. Det var alt."
Alle elever rejste sig og gik afsted op mod kollegieværelserne. Der var en trykket stemning på vej derop. Harry, Ron og Hermione satte sig ude i siden, halvvejs gemt af vejen fra de andre.
"Hvem tror i der står bag? Det er sikkert en Slytherin" sagde Ron dømmende.
"Det kan du ikke gå ud fra. Efter Voldemorts fald er mange af Slytherins eleverne faktisk blevet venlige" svarede Hermione igen.
"Ja men de har stadig en historie bag sig" svarede Ron tilbage. De kiggede begge på Harry og ventede nærmest på at han ville give en af dem ret. "Jeg vil ikke dømme nogen endnu. Men jeg tror det er på tide at finde usynlighedskappen frem igen og undersøge stedet hvor de blev fundet". Ron nikkede enig med ham og Hermione kom ikke med nogle indvendinger.
"Så er det afgjort. I nat går Ron og jeg ud og tjekker stedet hvor det er sket og ser om vi kan finde noget de andre ikke så. Hermione, du må dække over os hvis der kommer nogen." Meget mod sin vilje var Hermione med på det hele. Hvor slemt kunne det være at klare skolen. De havde før sneget sig ind i mysterie departementet. De ventede nu på at alle gik i seng så de kunne komme i gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...