Harry's syvende år på Hogwarts

Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger har lige vundet over den ulimative onde troldmand, Lord Voldemort. De er alle sammen glade, og glæder sig til at vende tilbage til Hogwarts for at afslutte deres syvende og sidste år, som de ikke nåede da de droppede ud. Voldemort er væk, og de 3 venner glæder sig til et stille og rolig år, nu hvor de ikke længere kan blive forstyrret af Voldemort eller af hans tilhængere.
Der er fest og farve overalt, men under overfladen lurer der en ny trussel. En ny ond troldmand er vendt tilbage efter mere end 200 år i et magisk fængsel. Han er klar til igen at vende tilbage og skabe rædsel og terror over muggler verdenen men også i troldmands verdenen.
De 3 venner finder hurtigt ud af at denne troldmands magi er en helt ny type magi, som holder sig til noget af det første magi, som for mange har glemt, og nu skal ny magi møde det gamle. Venskaber går i opløsninger, verdenen er truet, og kun de 3 venner kan gøre noget for at ændre det.

14Likes
7Kommentarer
1379Visninger
AA

6. Kapitel 6. Nye tider.

Harrys øjne kiggede på billedet, som var af Diagonalstræden, ude foran Gringotts banken. Der var et kæmpe hul i jorden, men man kunne ikke se hvor dybt det var pga. vinklen som billedet var taget i. Hermione begyndte at læse højt
"24 hekse og troldmænd har mistet livet ved en eksplosion. Hvordan eksplosionen er opstået vides endnu ikke men der bliver forsket i sagen. Folk fra ministeriet under afdelingen for misbrug af mugglergenstande er blevet tilkaldt for at undersøge, om der skulle være tale om et mugglervåben. Ministeren for magi har ikke nogen yderligere kommentarer til sagen endnu, men lover at melde ud når der er nyt i sagen. Lige nu er hekse og troldmænd ved at identificere de omkomne og herefter give besked videre til de påførende.
Man er også ved at slukke brænd som har hærget de omkringliggende butikker som blev ramt af eksplosionen. Der er ikke nogen yderligere vidner omkring eksplosionen. Viseministeren siger følgende "umiddelbart ligner det at eksplosionen er kommet inde fra og er sprunget ud. Det vil betyde at hvad der end har forsaget eksplosionen har været begravet".
Det forlyder også at man er ved at gøre klar til at sende et hold ned i hullet, som er så dybt at man ikke har haft mulighed for at se bunden, ikke engang med en Lumos besværgelse.
De troldmænd som bliver gjort klar kommer fra den speciale afdeling i ministeriet, SHTS (den Spcielle Hekse og Troldmands Styrke) som plejer at bestå af trænede Aurorer. Hvornår de bliver sendt afsted vides dog ikke endnu".
De så alle sammen på hinanden.
"Det er da helt utroligt" sagde Ron og måbede da han igen kiggede på billedet.
"Hvad tror i det kan være?" spurgte Harry. Han kunne ikke komme i tanke om noget der kunne lave noget så stort. Ikke noget en troldmand eller heks kunne fremkalde. Det måtte være et magisk væsen.
"Jeg ved det ikke. Men vi må håbe at de finder frem til den der har gjort det" svarede Hermione.
"Det kunne måske være en ond heks eller troldmand" foreslog Ron mens han gennemgik artiklen igen.
"Vær ikke fjollet Ron. Der findes ikke en besværgelse eller forbandelse kan lave noget så kraftfuldt. Jeg har hvert fald aldrig set noget. Ikke engang Du-ved-hvem har lavet noget der kunne lave sådan noget".
Harry fortsatte med at tænke det igennem. Det var rigtig nok hvad Hermione sagde. Han havde aldrig set Voldemort lavet noget der ligefrem kunne lave en eksplosion. Han tænkte lidt på om det kunne være en bombe der var sprunget. Fandtes der mon terrorister i den magiske verden. Det var noget Harry aldrig rigtig havde tænkt over før. Men der fandtes jo også magiske væsner som kunne lave noget der mindede om bomber, men var de væsner mon stærke nok til at lave sådan et stort hul.
"Måske vi selv skulle tage derhen for at undersøge det?" foreslog Harry.
"Vi kan ikke forlade skolen for at undersøge det? Vi går i skole igen, og kan ikke bare smutte som vi vil mere. Før gik det fordi vi kæmpede mod Voldemort men det gør vi altså ikke mere Harry".
"Kom nu. Vi er da foran alle andre med meget af undervisningen. Desuden er det da lige noget for os?".
"Ihh. Du er flot beskeden omkring det hele kan jeg hører" sagde Hermione og så skeptisk på Harry.
"Det var ikke sådan ment. Jeg synes bare vi skal tjekke det ud".
"Harry? måske vi skal vente til i morgen og se om de har fundet ud af noget nyt til den tid. Evt. vente til næste weekend. Så kan det være de har fundet et svar, og hvis ikke kan vi selv tage afsted for at se" svarede Ron.
Det var noget de alle sammen blev enige om.

De efterfølgende dage var der tryk på skolen. Der var mange der ikke kunne forstå det der var sket på Diagonalstræden. Solen skinnede klart den dag, selv om det var lidt køligt. Solen varmede på Harrys kinder imens han gik rundt ude på græspladsen. Han var utålmodig og havde utrolig meget lyst til at undersøge hvad der var sket. 24 mennesker var døde, og her gik han bare og lallede den. Han følte sig ubrugelig. Han havde besejret hekse og troldmænd, Voldemort, Basilisken, Dementorer og meget mere, så et hul i jorden burde jo være barnemad. Alligevel var der noget ved det her mystiske hul der gjorde ham bange. Harrys hjerne arbejdede på højtryk for at finde ud af hvad det kunne være. Kunne det være en drage? Han vidste at der fandtes drager som kunne sove i flere hundrede år. Måske det var en drage i en hule der var vågnet efter at have sovet i flere hundred år. Han satte sig ned og kiggede ud over søen. Han vidste ikke helt hvad han skulle tage sig til. Lige nu havde han mest lyst til at være alene, hvilket er svært på Hogwarts. Han overvejde at gå ned og besøge Hagrid. Det kunne være han vidste lidt mere om hvad der var sket, end det der står i Profettidende. Men der var også noget ved det hele der gjorde ham usikker. Det er kun et par måneder siden at han havde tilintetgjort Voldemort og nu sker det her. Måske var der en hocrux som han ikke kendte til. Måske var Voldemort stadig i live, svækket men i live, og nu klar til at begynde så småt på endnu en omgang med Harry. "Du vandt over ham" sagde Harry stille til sig selv og lagde sig ned i græsset og så op mod himlen. "Han er væk for evigt og kommer aldrig tilbage igen". Harry smilede ved tanken om den fred der må være nu hvor Voldemort er faldet, og mange af hans håndlangere står til forhør og straf. Hullet kunne jo nemt have været et ukendt magisk væsen som var brudt igennem og stukket af til et andet land. Måske ville de aldrig få opklaret sagen om hvad der havde lavet hullet. Harry rejste sig op og begyndte at gå rundt på pladsen. Han kiggede over på Qudditchbanen. Han længtes efter at spille det. Mærke den kølige vind mod hans kinder. Holdkammeratskabet som kom ved spillet, og spændingen og farten.

Ved aftensmaden var der som altid dækket flot op med alt hvad man kunne drømme om. Harry sad stille og spiste, mens Ron som sædvanlig proppede sig med glaseret skinke, marinerede kylling og masser af græskarjuice. Hermione kiggede på Harry stille til ham "Det er altså ikke et magisk væsen der har lavet det hul. Jeg har studeret hullet på avisen og derefter læst hvad der er nedenunder. Umiddelbart har jeg fundet ud af at hullet mindst er 800 meter dybt, hvilket intet væsen kan bryde ud af. Alle magiske væsner ville have opbrugt alle deres kræfter inden de var kommet ud. Det er noget andet. Noget som er klogere og som har masser af kræft, og som har været klog nok til at lade kræfter op efterhånden. Umiddelbart vil jeg sige det har taget omkring 2 måneder ar bryde igennem så meget".
"Men hvis det ikke er et magisk væsen hvad kan det så være?"
"Det ved jeg ikke Harry. Men jeg håber der snart vil blive forklaret noget mere i nogle af de næste aviser der kommer. Ellers tager jeg selv derhen for at undersøge det." Hermione virkede meget bestemt på det, og Harry kunne mærke hun var meget usikker ved situationen. Harry skulle lige til at sige noget da Alas rejser sig. Der blev omgående stille. Han kiggede lidt rundt på eleverne. Han virkede til at have det meget godt, og så meget tilpas ud. Det eneste der afslørede ham var hans øjne. De var sammentrukne, og de bævrede. Han var bekymret.
"Jeg kan regne ud i alle sammen har læst Profettidende. Det er en forfærdelig ulykke der har ramt byen. Ministeriet er selvfølgelig på sagen, og jeg kan forsikre jer om at der ikke er noget at være bekymret for. Dog er der nogle af jer som sidder her, som har pårørende som er blevet ramt af denne mystiske eksplosion. Derfor vil Charlie Weasley komme rundt til jer som har pårørende og vise jer ud på gårdspladsen hvor nogle mennesker fra ministeriet vil fragte jer tilbage til London". Charlie var allerede ved at finde elever. Der var fra alle kollegierne, og det var både små som store børn der blev trukket med. I alt var der 16 personer fra de forskellige kollegier som skulle afsted. Da de var gået fortsatte Alas "Jeg ved ikke selv hvad det er der har gjort dette, men jeg har fået af vide af ministeriet at så snart de ved noget vil jeg blive kontaktet og derefter vil jeg selvfølgelig kontakte jer". Han smilede stille til eleverne. Nogle så bange ud, andre nervøse. Dog var der ikke nogen der så alt for bekymrede ud. Harry kunne godt huske alles øjne og ansigtudtryk da de fik af vide at Voldemort var vendt tilbage. Harry kiggede rundt og fik øje på Piek Hykes. Han sad med et overlegent smil som om han synes dem der var blevet ramt havde fortjent det.
"Hvis der er nogle der har nogle spørgsmål eller brug for at snakke om det står alle lærerne til rådighed for jer" sagde Alas imens han kiggede rundt på lærerne. Han rakte en finger i vejret og sagde "husk at i altid skal stå sammen i svære tider. Altid følg hinanden og beskyt hinanden uanset hvad". Imens han sagde det dæmpede lyset sig i salen, og han kiggede på Harry imens som om han troede at han ville stikke af og tage hen til hullet. "Aldrig opsøg fare. Det bliver en svær tid for skolen indtil vi ved mere om hvad der har skabt denne ulykke og indtil da vil jeg bede jer om at holde øje med hinande, og ikke forlade skolen. Gå aldrig nogen steder hen uden mindst en anden person ved hvor det er". Efter disse ord satte han sig ned igen, og snakken begyndte lige så stille igen at brede sig i salen.
"Det er træls. Vi har endelig vundet over Voldemort og hans dødsgardister og håber vi kan gå frit rundt igen, og så sker det her og det hele bliver lukket ned som før" sagde Ron surt til Harry og Hermione. Harry hørte dog ikke efter. Han holdt øje med Piet som lige var gået ud af døren. Hvad skulle han dog? Han så ud til at skynde sig. Harry ville gerne følge efter ham men han ville heller ikke gøre noget overilet denne gang. Slet ikke når ingen vidste noget om noget som helst omkring hullet.

Den efterfølgende morgen stod der bare det samme om hullet i Diagonalstræde. Hvor mange der var døde, og om en masse andet som bare var det samme. Længere inde var der tilbud på slik, også var der nogle annonce om døde personer eller personer der var forsvundet. Harry kiggede hurtigt på en tilfældig hvor der stod "Henryan Morbig er sidst set stå ud af sin seng om natten. Konen troede han bare skulle ned på toilet, men blev urolig da han ikke kom tilbage efter 20 min. Henryan Morbig er kendt for..." mere nåede han ikke at læse før Hermione kom og lagde en af sine skolebøger på bordet. Harry kiggede på den og så det bare var bogen fra Forsvar mod mørkets kræfter. Han lagde avisen sammen og spurgte "Hvad skal du med den allerede? Det er først den sidste time vi har forsvar mod mørkets kræfter" Hermione nikkede og sagde jeg "jeg vil bare gerne være foran. Du burde kende mig efterhånden sagde hun med et smil og et dømmende blik" Harry smilte tilbage og rystede bare på hovedet.
Det var søndag og Harry ville lave nogle af de lektier han havde fået for. Han tog sine skole ting og gik op på biblioteket for at læse. Han satte sig ved et åbent vindue og nød solens stråler ind på ham. Han åbnede sin bog i Forsvar mod mørkets kræfter og læste om kæmper. Der var hele 27 sider alene om kæmper, som skulle læses til i morgen. Han tænkte lidt på at nu hvor han har kæmpet i mod dem, og endda fået en som ven, her tænkte han på Grawp som var Hagrids halvbror. Kunne han tillade sig at springe læsningen over og nyde vejret? evt. træne lidt på sin kost? Det var nok ikke helt så smart. Han ville gerne imponere Charlie lidt, og ikke lade ham se ham som en der ikke gider skolen. Harry var glad nok for at være tilbage. Blandt andet fordi han skulle nyde selskabet af Professor Mcgonagall. En dame som han havde den dybeste respekt for og som han samtidig beundrede i stilhed pga. hendes handlekraft og måde at håndtere farlige og krævende situationer. Han husker tydeligt hendes støtte om slaget ved Hogwarts. I år måtte han tage sig sammen, og prøve at få nogle gode karakterer. Han vil stadig gerne være en Auror, og det er ikke noget man bare bliver. Han måtte glemme alt om tragedien i Diagonalstræden og tænke fremad. I år skulle det være hans år, og ingen ville kunne lave om på det.
Efter noget tid blev han endelig færdig med at læse. Harry kiggede rundt på biblioteket. Her var ingen. Han pakker sine ting sammen i tasken og prøver at huske på hvad han havde læst om kæmper, selvom at det var svært. Harry syntes at kæmper var et ualmindelig kedeligt emne, og han tvivlede på at Ron ville få læst bare halvdelen uden at falde i søvn. På vej ud af døren stødte han ind i Luna Lovegood som tabte alle sine ting på gulvet, blandt andet et nyt magasin.
"Det må du virkelig undskylde" sagde Harry og begyndte med det samme at hjælpe Luna med at samle sine ting op.
"Det gør ikke noget Harry" svarede Luna tilbage men sin bløde og beroligende stemme. "Du kan jo ikke se igennem væggene. Jeg må lærer at larme lidt mere." Hun smilte til Harry som om han forstod hvad hun mente. Harry vidste ikke helt hvad han skulle svare og skyndte sig at sige "Hvad er det du har i hånden" og pegede på det magasin som hun havde imellem sine bøger og pergamenter.
"Når det, det er bare en avis jeg arbejder på og som jeg håber at Rektor Morr og Professor McGonagall vil godkende" Hun rakte ham eksemplaret. Forsiden var af Hogwarts. Rundt på siden stod der forskellige ting bla.
- Hemmelige gange du ikke kendte om Hogwarts side 6
- vareulve i Den Forbudte Skov, Virkelighed eller skrøne? side 9

Harry kiggede op på hende og sagde "er det en skole avis som du er ved at lave?"
"Ja" Svarde hun med sit drømmene smil. "Med alle de nye ting der er sket her på det sidste samtidig med de ting der kommer til at ske synes jeg det kunne være en god ide at have en skoleavis som blev udgivet til lærer og elever. Vores eget private Proffetidende"
Harry så hun havde kaldt avisen for "Hogwarts spændende nyheder for hekse og trolmænd"
"Jeg synes det er en utrolig god ide, men synes du skal overveje et nyt navn til din avis. Navnet lyder f. eks. mere som en titel på en artikel end den faktisk lyder som en avis" Harry smilede tilbage til hende og fortsatte "Du kunne prøve at snakke med Hermione om det. Hun er rigtig god til sådan noget, og måske vil hun hjælpe dig med at skrive artikler"
"Det er ikke nogen dårlig ide. Ginny har allerede tilbudt at hjælpe mig da hun også synes det er en god ide. Jeg tror jeg vil prøve at finde dem begge og holde et lille møde"
Harry nåede ikke at sige mere før hun forsvandt ud af døren og ned at trapperne hvor man kunne hører hun bumpede ind i en anden hvorefter hun sagde "Det er jeg ked af. Det er fjerde gang i dag det er sket".
Harry rystede bare på hovedet og gik stille ned af trappen hvor han mødtes med Ron. Ron og Harry gik sammen ud på plænen hvor de lagde sig i solen og nød vejret selvom luften var blevet lidt køligere. Her tilbragte de resten af dagen med at snakke sammen om skolen, lektierne og Harry nævnte også Luna's avis.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...