Harry's syvende år på Hogwarts

Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger har lige vundet over den ulimative onde troldmand, Lord Voldemort. De er alle sammen glade, og glæder sig til at vende tilbage til Hogwarts for at afslutte deres syvende og sidste år, som de ikke nåede da de droppede ud. Voldemort er væk, og de 3 venner glæder sig til et stille og rolig år, nu hvor de ikke længere kan blive forstyrret af Voldemort eller af hans tilhængere.
Der er fest og farve overalt, men under overfladen lurer der en ny trussel. En ny ond troldmand er vendt tilbage efter mere end 200 år i et magisk fængsel. Han er klar til igen at vende tilbage og skabe rædsel og terror over muggler verdenen men også i troldmands verdenen.
De 3 venner finder hurtigt ud af at denne troldmands magi er en helt ny type magi, som holder sig til noget af det første magi, som for mange har glemt, og nu skal ny magi møde det gamle. Venskaber går i opløsninger, verdenen er truet, og kun de 3 venner kan gøre noget for at ændre det.

14Likes
7Kommentarer
1376Visninger
AA

3. Kapitel 3. Den nye rektor for Hogwarts.

Toget buldrede afsted gennem det bjergede landskab. Harry sad og kiggede ud af vinduet og nød sommersolen som ramte hans ansigt. De havde åbnet vinduet og kunne mærke den kølige vind som kildrede deres kinder. Harry syntes stadig at det hele virkede urealistisk. Det var kun et par måneder siden han havde vundet over den største og ondeste troldmand i hele verdenen og nu sad han så i toget på vej mod Hogwarts for at lærer at lave trylledrikke, bruge besværgelser og måske det Harry så som den mest lige gyldige undervisning nemlig forsvar mod mørkets kræfter. Han havde besejret Voldemort, så nu kunne han vel klare alt? eller kunne han også det? Lige nu tænkte han ikke så meget over det. Han prøvede mest at glemme alt det der var sket hele sidste år. Alle dem han havde mistet, og alle de steder han havde set og oplevet.
Fuglene fløj omkring derude. De var tæt på og det lød som om de grinede af noget som de havde set ude på markerne.
"Harry? du har været så stille her på det sidste". Det var Hermione som sagde noget.
"Er der noget galt?" fortsatte hun og så uroligt på ham. Harry tænkte på om han nu skulle fortælle dem det? Han var blevet enig med sig selv om han ville når deres humør ikke var så højt, men var det nu? Han kiggede Hermione dybt i øjnene. Han tænkte lidt på hvor smuk hun egentlig var og hvor meget hun havde udviklet sig siden deres første møde.
"Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at fortælle om det" sagde Harry og kiggede ud af vinduet igen. Ron og Hermione kiggede nervøst på hinanden men sagde ikke noget. Toget kørte videre, bulrende derud af. Vejret begyndte at skifte stille og roligt og den klare sommersol blev dækket af en skyet himmel, men man kunne stadig ane solen igennem skyerne. Ron og Hermione skulle til at sætte sig ned i den anden ende af kupeen da Harry sagde "jeg har haft mareridt omkring Voldemort og om alt det der er sket det sidste år. Jeg sover utrolig dårligt for tiden. Men det går nok snart over. Kan bare ikke forstå at jeg skal have de drømme nu hvor det hele er overstået".
"Måske er det tanker som har klemt i alt den tid. Det kan være det hjælper hvis du taler med os om det?" svarede Hermione. Harry tænkte lidt på hvad han skulle gøre. Skulle han lukke af igen? eller komme ud med det hele. Han havde sommetider følt sig ensom selv om han var sammen med Ron, Hermione eller nogle fra familien Weasley.
"vi har mistet så mange. At begynde at gå i skole igen virker meningsløst. Hvad skal vi lige lærer som vi ikke har allerede kan? vi burde være derude og hjælpe andre i stedet".
"vi skal jo have vores F.U.T'er. Dem har vi jo ikke fået. Desuden bliver det rart at kunne slappe af på skolen. De fleste fag burde jo være nemme for os nu. Bare glæd dig over vi kan slappe af, og have et år med masser af sjov, nemme lektier og en masse Quidditch". svarede Ron. Han sendte Harry et smil som Harry gengældte.
De kunne begynde at se skolen og besluttede sig at få deres skolekapper på.

Da de ankom til stationen tog de deres håndbagage og gik ud. Det var blevet mørkt og alle var på vej ud af toget. Mange elever var glade. Første års eleverne så lidt nervøse ud, hvilket Harry godt kunne forstå. Han tænkte tilbage på første gang han stod her. Længere fremme kunne de hører en buldre "Første års elever. Kom hen til mig. Første års elever". Harry kendte stemmen. Han kiggede frem og så en stor høj mand, med et uldet skæg og pjusket hår. Begge dele havde ikke set en kam i flere måneder, og hvis han prøvede at kører en kam igennem ville mindst halvdelen af tænderne knække. Det var Hagrid. Harry løb hen til ham imens han råbte "Hagrid, Hagrid herhenne". Han stoppede ved førsteårs eleverne som stod mellem ham og Hagrid. Hagrid smilede og brølede "der du jo Harry. Det er dejligt at se dig igen. Og Ron og Hermione er her også kan jeg se. Hvor dejligt at have jer tilbage. Vi har arbejdet meget på at få Hogwarts oppe og kører igen, og nu er det lykkedes". Ron og Hermione var kommet derhen. De smilede kun "vi ses på slottet til festmiddagen. Jeg skal tage mig af første års eleverne". Hagrid smilede og førte eleverne ned til bådene hvor de skulle sejle over søen. Det var en tradition at førsteårs eleverne sejlede over. Harry, Ron og Hermione gik hen til hestevognene som de i de første 4 år troede blev trukket af sig selv, men det viste sig at det var Thestraler som trak vognene. Man kunne kun se dem hvis man havde oplevet døden. Harry kunne se dem på hans 5. år efter han havde set Cedric Diggory blive dræbt af Peter Pettigrew. Denne gang kunne alle sammen se dem. Både Ron og Hermione havde oplevet døden det foregående år, og så nu for første gang væsnerne.
Harry skyndte sig at forklare at det var milde væsner som tit bare var misforstået og at de var meget fredelige men dog kødædere. Det så ud til at hjælpe både Ron og Hermione. De satte sig op i vognen og kørte den bumpede og hullede vej op til slottet. Da de kom til indgangen af slottet kunne de se slottet bedre. Det lignede sig selv. Man kunne slet ikke se at der havde været en kæmpe krig her for bare et par måneder siden. Harry var lidt overvældet over at de havde repareret slottet så hurtigt. Han kunne mærke en varm følelse i maven over at være tilbage på slottet og han tænkte for sig selv "nu er jeg hjemme igen" mens han smilede for sig selv.

Da de sad i storsalen og ventede på at de nye elever kom ind, kunne Harry godt se at der ikke var så mange elever fra hans egen årgang. Han kunne se at Draco Malfoy sad ovre ved Slytherin hvor han hørte til. Draco kiggede slet ikke over til ham men sad bare og kiggede ned i bordet. Minerva Mcgonagall kom gående op af midtergangen. Hun gik op og snakkede kort med professor Flitwick som var lærer i besværgelser. De så begge to lidt bekymrede ud. Harry tænkte på om det var fordi at rektoren ikke var kommet endnu og at de var nervøs for om hun kom for sent. Eller om det var fordi at Minerva var den nye rektor og var nervøs over at skulle starte skolen op selv. Efter lidt tid gik professor Mcgonagall tilbage ned gennem bordende og ud af porten. Efter kort stilhed åbnede begge døre i porten og Mcgonagall kom gående ind sammen med alle de nye elever. Da hun kom helt op til skamlen hvor fordelingshatten lå stoppede hun op og vendte sig rundt og sagde "Velkommen nye elever. I vil nu blive fordelt på de 4 kollegier som er følgende, Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw og Slytherin. Når jeres navn bliver råbt op skal i komme her op, tage fordelingshatten på og derefter vil den fortælle jer hvilket kollegium i høre til. Når i er på skolen vil jeres kollegium være jeres familie. I vil blive belønnet for god indsats, og straffet med minus point ved brud på reglerne. Det kollegium der har flest point ved årets udgang vinder kollegiumspokalen".
Da fordelingsceremonien begyndte, tænkte Harry at ved hjælp af ham Ron, Hermione og Neville vandt de pokalen da de havde besejret professor Quirrell , Voldemort og alle de fælder der var inden de kom ind til spejlet. Han tænkte også på at de siden da havde vundet pokalen.
"og det var så den sidste". Ceremonien var slut og Harry vågnede op igen og smilte og jublede sammen med de andre. Mcgonagall kiggede rundt og sagde "vi har alle vores nuværende elever som vi vil byde velkommen". Mcgonagall smilede sit sædvanlige smil som Harry kendte og vidste at hun var glad og tilpas. "vi har desuden nogle gamle elever som skulle have gået her sidste år, men som valgte at gå ud, og kæmpe mod mørkets kræfter. Jeg vil ikke nævne navnene nu, men bare sige velkommen tilbage på Hogwarts skole for heksekunstner og troldmandskab. Jeg er desuden glad for at kunne præsentere jer for vores nye rektor Alas Morr". Porterne ned bagerst i salen blev åbnet og ind trådte en gammel troldmand. Han så hvert fald gammel ud men alligevel yngre end Dumbledore. Han havde en stor løvemanke og et kæmpe skæg, begge dele gråbrun. Han havde en skoleuniform på som Harry synes var lidt sjovt da han ikke havde set en lærer eller en rektor i en almindelig skoleuniform. Han gik med lange skridt hen over gulvet og stoppede lige da han kom til Harry, Ron og Hermione. Harry fik lidt underligt i maven og tænkte "så nu vil han snakke med den berømte Harry Potter". Han vendte sig rundt og kiggede ned på dem og sagde "det er en ære at møde en så flittig elev som de frøken Granger". Harry kiggede på hende og smilede og tænkte "det var da rart det ikke var ham". Han kiggede på Ron og Harry og blinkede. Hans øjne var gylden Brun og han havde et venligt ansigt, med mange rynker. Han gik op til talerstolen og kiggede ud over alle eleverne.
"Jeg ville gerne byde jer hjertelig velkommen til Hogwarts skole for heksekunstner og troldmandskab. Det er dog svært da jeg er lige så ny som første års eleverne. I princippet burde det være jer der bød mig velkommen" han blinkede endnu engang til eleverne. "jeg ved jeg ikke kan erstatte jeres gamle rektor, og det har jeg heller ingen intention om. Jeg håber dog at for jer gamle elever der kendte Dumbledore at jeg vil blive accepteret og at i vil bære over med mig, da det her er nyt". Han smilede til alle eleverne og Harry følte sig endelig godt tilpas. "jeg vil gøre jer opmærksom på at der i år ikke er nogle lukkede korridorer der er aflukket for elever. Det eneste sted i skal holde jer væk fra er krypten som nu også er blevet personligt aflåst af mig". Harry tænkte lidt over det og blev enig med sig selv om at det bare var sådan Hogwarts var. På hans første år kunne han huske at den tredje korridor var aflukket for alle elever der ikke ønskede sig en langsom og smertefuld død. "jeres ting og jeres nye skema er blevet bragt op til jer. Det næste jeg vil fortælle jer er at jeres nye lærer i forsvar mod mørkets kræfter. Han er på vej og vil være klar til at undervise på mandag. Jeres nye lærer vil blive Charlie Weasley som har påtaget sig stillingen. Nu skal i have lov til at nyde maden. Velbekomme".
Ron måbede da han hørte at der var Charlie Weasley. Det var ikke til at tro? Charlie var den næst ældste af alle brødene hos familien Weasley. Han befandt sig mest i Rumænien hvor han opdrættede drager. Kom han virkelig her for at skulle undervise i forsvar mod mørkets kræfter? kunne han det? Harry var i tvivl. Han kendte udmærket godt Charlie, og han var en fin fyr. Han havde masser af ar efter alt arbejdet med drager. Men hvor meget vidste han om sort magi? Han speciale var jo drager.
"Tillykke med det Ginny. Altså det med at din bror skal være den nye lærer i forsvar mod mørkets kræfter". Harry kiggede hen på hende. Ved siden af hende sad Charles Diggort. En stor bred fyr som var på syvende årgang ligesom Harry og Ginny. Han var stor og muskuløs, flot bølgende hår, og tænder der nærmest ville få sne til at se grå ud. "mange tak Charles" sagde Ginny mens hun prøvede at rykke lidt væk fra ham. Han var rimelig omklamrende. Harry kiggede væk og fik nu øje på Ron som også havde set det hele. Harry vidste at den eneste grund til Ron ikke sagde noget var fordi Hermione kiggede skeptisk på Ron.
"han er da slimet ham Charles Dippet" "Diggort" rettede Hermione ham. "ja ja, det bliver det ikke bedre af. Harry hvorfor gør du ikke noget inden han spiser hende". Han kiggede voldsomt på Harry og han blev faktisk lidt bange for ham. "Ginny, kommer du ikke lige? Jeg vil vise dig noget" sagde Harry. Ron smilede med det samme. "jo jeg kommer nu Harry". Hun rejste sig, og Harry var ved at falde ned af stolen af tilfredshed da han så Charles skuffede ansigts udtryk. "Hvad ville du vise mig?" spurgte Ginny da hun satte sig. "ikke noget sagde Harry. Jeg kunne bare se du ikke var så begejstret for at Charles sad og nærmest åd dig med hud og hår". Ginny begyndte bare at grine og spiste derefter videre imens de snakkede.

Da måltidet var overstået rejste Alas Morr sig op. Der blev omgående stille.
"Nu hvor vi alle har spist os mætte og glade vil jeg sige noget mere. Vi ved alle sammen at de sidste par år i sært, har været rigtig hårde at komme igennem. Der har nærmest været en krig, som man troede denne gang aldrig ville blive vundet. Hvert fald ikke af de gode. Ondskaben var så høj at selv jeg var ved at opgive håbet. Vi har dog nogle elever på skolen i år som vi kan takke. Jeg vil ikke nævne nogle navne, da jeg er sikker på at i allerede ved hvem det er, og at jeg tror at de trænger til at være på Hogwarts og blive mindet om hvor fredeligt her egentlig er. Jeg vil også sige at jeg ikke vil overtage Dumbledores kontor. Jeg får mit helt eget, hvor i, elever, altid er velkommen til at kigge forbi uanset problemet. Inden i tror noget andet om mig, vil jeg også sige at i ikke kun behøver at have et problem for at komme forbi. Hvis i har nogle gode ideer så kan vi også snakke om det. Hvis i også bare gerne vil snakke og have en kop the kan vi også finde ud af det". Han smilede til dem alle. Alle eleverne lyttede intenst til hvert ord han sagde. Alle elever som var her var vandt til at Dumbledore kørte stedet roligt. Det her var første gang de oplevede en ny rektor. Hvert fald en ny rektor som de ikke havde trang til at gøre oprør i mod. Harry lyttede til stilheden og tænkte at "her har der aldrig været så stille før". Alas fortsatte nu i en meget mere alvorlig tone som var meget mindre venlig end før "jeg vil bede jer om at passe på hinanden. I har set hvor farligt det kan gå når en mægtig troldmand kommer til magten. Voldemort er ikke den eneste onde troldmand i verdenen. Der kan sagtens komme en ny på et tidspunkt". Han kiggede Harry i øjnene og fortsatte "lige meget hvad må i aldrig lade jer blive fristet til at gå over til den mørke side. Mørke troldmænd skyder ingen midler for at forhekse jer, og de vil ikke gøre forskel på jer bare fordi i børn. Jeg tror stadig der er andre onde troldmænd derude, som er gået i dvale efter Voldemorts fald". Med disse ord sluttede han. Igennem sidste del af talen havde han oprettet en intenst øjenkontakt med Harry, Ron og Hermione. "i kan nu gå til ro". Han smilede igen til dem alle. Mange sad og hviskede lidt inden de første rejste sig op.

Harry, Ron og Hermione gik sammen op i fællesrummet. Harry tænkte på alt det han lige havde sagt. Kunne der virkelig være nogle troldmænd som var lige så farlig og endda måske endnu farligere og ond end Voldemort? Harry kunne ikke forstille sig noget værre end alt det Voldemort havde gjort mod ham og alle han holdt af. Ron skulle til at sige noget og Harry vidste det havde noget at gøre med det Alas lige havde sagt. Harry havde dog ikke lyst til at diskutere det nu så han skyndte sig at sige godnat og gik oven på og lagde sig i sin himmelseng. Han kiggede lidt rundt og nød at han var her igen. Han følte dog han manglede et eller andet. En han plejede at sige godnat til inden han gik til ro. En der altid kunne få ham i godt humør, og som altid havde været der for ham siden han startede på skolen. Han rejste sig fra sengen igen og kiggede ud af vinduet. Han kunne mærke en tårer løbe ned fra sin kind imens han hviskede "jeg savner dig Hedvig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...