Harry's syvende år på Hogwarts

Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger har lige vundet over den ulimative onde troldmand, Lord Voldemort. De er alle sammen glade, og glæder sig til at vende tilbage til Hogwarts for at afslutte deres syvende og sidste år, som de ikke nåede da de droppede ud. Voldemort er væk, og de 3 venner glæder sig til et stille og rolig år, nu hvor de ikke længere kan blive forstyrret af Voldemort eller af hans tilhængere.
Der er fest og farve overalt, men under overfladen lurer der en ny trussel. En ny ond troldmand er vendt tilbage efter mere end 200 år i et magisk fængsel. Han er klar til igen at vende tilbage og skabe rædsel og terror over muggler verdenen men også i troldmands verdenen.
De 3 venner finder hurtigt ud af at denne troldmands magi er en helt ny type magi, som holder sig til noget af det første magi, som for mange har glemt, og nu skal ny magi møde det gamle. Venskaber går i opløsninger, verdenen er truet, og kun de 3 venner kan gøre noget for at ændre det.

14Likes
7Kommentarer
1294Visninger
AA

2. Kapitel 2. Diagonalstræden.

Da de alle sammen havde spist, var det på tide at komme videre. Harry tænkte på hvordan de skulle komme til Diagonalstræden og var lige ved at tænke nogle tanker da han hørte Molly sige "så stiller vi os lige klar henne ved kaminen". Det betød at de skulle bruge susepulver. Harry havde brugt susepulver første gang han skulle til Diagonalstræden med familien Weasley, hvilket var på hans andet år på Hogwarts. De samlede sig henne ved kaminen og gjorde klar. Hermione og Ginny snakkede stadig men stoppede da Arthur bad om ro. Han kiggede meget alvorligt på dem og sagde "nu skal vi til Diagonalstræden, men jeg vil lige huske jer på at den ikke ligner sig selv. Der er stadig oprydning i gang og der er mange som arbejder på at gøre den glad og livlig igen. Men nogle butikker ligger stadig i ruiner. Jeg siger det kun for at forberede jer på det så det ikke kommer som et chok". Alle sammen nikkede i takt og gjorde klar til at komme afsted. Molly kiggede over på Harry og sagde "vent lige. Harry, kan du huske hvordan det virker? Du skal helst ikke ende et fremmed sted i disse tider." "ja det kan jeg godt fru. Weasley" sagde Harry høfligt med et smil. Hun nikkede betænksomt og sagde "så lad os komme afsted. Harry du går først, og husk at sig det klart og tydeligt".
Harry gik ind i kaminen, tog noget susepulver i hånden og kastede det ned i jorden og råbte "DIAGONALSTRÆDEN" hvorefter flammer skød op fra jorden og brændte Harry væk. Harry fløj igennem et virvar af kaminer og ventede på den rette kamin kom hvor han kunne hoppe ud. Det hele gik så stærkt. Pludselig så han noget der lignede Gringotts banken og sprang ud. Han tog et lidt får hårdt tag i springet og fløj ud af kaminen og væltede en yngre mand faldt fladt ned på maven imens hans høje hat fløj op i luften. "det må du virkelig undskylde hr". sagde harry hurtigt og hjalp manden op og stå. "det skal de ikke tænke på sagde han og rystede støv af tøjet imens han kiggede efter sin hat. Han trak sin tryllestav og sagde "accio hat" hvorefter hatten fløj op i hånden på ham. Han kiggede på Harry og sagde "det er hvad der kan ske når man er lidt for ivrig efter at komme ud af kaminen". han begyndte at grine og fortsatte "De er ikke vandt til at rejse med susepulver går jeg ud fra. Du skal ikke være så ivrig efter at komme ud. Så længe du er i kaminen kan der ikke ske dig noget, men man kan godt ende det forkerte sted. Så er det bedre at tage det afslappet og vendte på den rigtige kamin kommer frem, og mister du den, skal du bare vente til den kommer igen". Harry smilede tilbage og sagde "det skal jeg huske, og endnu engang undskyld med dit tøj og at jeg væltede dig". Manden gik videre og Harry tænkte på hvor de andre blev af. Kunne manden heller ikke kende ham? Det sker ikke tit at folk snakker så meget med Harry uden at straks kigge på hans ar og sige "gud, du må da være Harry Potter" men det gjorde ham her ikke. Harry synes det var dejligt og tænkte på at manden måske gjorde det mest for at være høflig. Han var rimelig træt af at alle folk kiggede sådan på ham. Stille og roligt begyndte de andre at dukke op fra en butik som lå ved siden af den kamin Harry fløj ud af. "når der er du Harry" sagde Molly og smilede. "du endte ikke så langt væk denne gang. Det er jeg glad for". De begyndte at gå igennem bydelen. Diagonalstræden var stadig meget trist at se på. Harry huskede den som et sted med masser af mennesker, hvor man skulle mase sig igennem for at kunne komme til. Men nu var der kun en brøkdel af hvad der plejede at være. Der plejede også at være masser af farver men det var der heller ikke. I stedet var farverne meget mørke. Nærmest som om folk troede at Voldemort ville vende tilbage hvis Diagonalstræden blev alt for farverig igen. Mange af butikkerne var åbnet igen, men der var nogle få som stadig lå enten i ruiner, eller som bare var lukkede. Gringotts banken var den bygning der lignede mest sig selv. Det var nærmest som om at Dødsgardisterne slet ikke havde haft noget med den at gøre. Harry tænkte lidt på om nisserne som arbejdede der mon havde nogle specielle magiske evner som kunne reparer bygningen hurtigere end almindelige troldmænd.

Da de alle sammen havde fået købt de ting de skulle besluttede de sig for at dele sig i 2 grupper. Harry, Ron og Hermione gik sammen mens de andre gik et andet sted hen. De fandt en butik der var åben og som solgte magisk chokolade is som smeltede meget langsommere i munden, og som ikke smeltede i solen. Det var blevet rigtig varmt og en is syntes ingen af dem lød dårligt. Da de havde købt deres is satte de sig et sted i solen og spiste den. Harry tænkte på om han skulle fortælle dem om drømmene som han havde drømt de sidste par uger. Han kiggede på dem og så hvor glade de var, og blev enig med sig selv om at vente. Han ville ikke ødelægge deres humør lige nu.
"Hvem tror i der skal være den nye lærer i forsvar mod mørkets kræfter?" spurgte Ron og så rundt på de andre. "Jeg tror ikke det bliver en lærer der allerede er på skolen hvis det er det du hentyder til" svarede Hermione.
"Nej det ved jeg ligesom godt. Men kunne jo godt være der var nogle kendte hekse eller troldmænd som i måske regnede med det ville blive".
"nej jeg har desværre ikke nogle bud. Hvad med dig Harry?".
"Jeg har heller ikke et bud, men jeg håber da han bliver god".
"Håber vi skal prøve en masse nye ting. Men måske vil alt også bare virke nemt nu hvor vi har kæmpet mod både Voldemort, dødsgardister, drager osv." Ron smilede til dem med sit skæve smil.
Harry fortsatte med at kigge på sin is imens han tænkte videre.
"Jeg tror det bliver lidt tomt at vende tilbage nu hvor Dumbledore ikke længere er der". sagde Hermione efter en kort pause.
"ja det tror jeg også" svarede Ron. De sad alle sammen og kiggede lidt rundt og nød solen.

Tiden gik stille og roligt. Ron og Harry var begyndt at øve i Quidditch sammen og Ron var begyndt at blive rigtig god. Pigerne hjalp meget Molly med at gøre rent, eller hjælpe til i haven. Alle sammen hjalp til og jo tættere de kom på sommerferiens afslutning jo mere fritid fik Arthur. Hans humør blev og bedre hver gang hvilket betød at de var ved at få styr på tingene igen i ministeriet. Han begyndte at snakke om at de var ved at få de gamle afdelinger på plads igen, og at han snart kunne komme ind i sin gamle afdeling som var "misbrug af mugglergenstande". Man kunne også hører på at han glædede sig til at komme tilbage.
"nu varer det ikke længe før alt er som det var før i ministeriet. Eller, så tæt på som vi kan komme. Det bliver nok aldrig helt det samme" sagde han og kiggede rundt på de andre.
"og i morgen forlader de os alle sammen for at tage på Hogwarts" sagde Molly lidt trist men med et smil.
"vi kommer jo hjem igen mor" sagde Ron "vi bliver jo ikke væk for evigt mor, og vi kan jo finde ud af at passe på os selv" mens han smilte.
De andre grinede bare, selv Harry.

Dagen efter var der for første gang ikke travlt. Harry havde ellers prøvet de andre år at alle havde utrolig travlt, men nu gik alt stille og roligt og det varede ikke længe før alle var klar til at tage af sted.
Da de ankom til stationen gik de ned af trapperne for at komme ned til alle perronerne hvor de skulle finde perron 9 og 10. Da de gik ned af trapperne gav det et sug i maven på Harry. Han begyndte at tænke på alt det han havde oplevet siden han første gang stod her. Her mødte han Ron og hans familie første gang. Han stod ved indgangen til perron ni-tre-kvart og kiggede. Han vendte sig rundt og gennemlevede hurtigt alt hvad der var sket de sidste 7 år. Han blev både glad men også trist. Alle de nye mennesker han har lært at kende, og at han faktisk har fået venner var dejligt. Men han havde også mistet så mange igennem tiden, og følte at de kun var døde for hans skyld. Han havde det dårligt med at tænkte på det.
"kom nu Harry ellers når du ikke toget". Det var Molly. "jeg kommer nu fru. Weasley" sagde Harry og tog sine ting. Da han gik igennem muren og ind til toget så han toget. Det røde tog med nummeret 5972 blev han alligevel glad. Han smilte og gik ned sammen med de andre. Han kendte ansigterne på eleverne men han kendte ikke navnene. Længere nede af perronen fik han øje på en pige han ikke havde set længe. En pige med langt lyst hår og en sær væremåde. Hun havde det også med at beskylde nogle mystiske væsner ingen kendte til når nogle af hendes ting forsvandt. Hun kaldte dem for Nargler. Det var Luna Lovegood. Alle tre løb hen til hende for at hører hvordan hendes sommerferie var gået. Hun havde haft en hyggelig ferie hjemme hos hendes far og nogle af hans venner.

De fik sagt farvel til familien Weasley og begav sig ind i toget. Harry, Ron og Hermione fandt en coupé for sig selv og gjorde sig det behageligt. De kunne hører snak og folk der grinede ude på gangen. Nu var de på vej til Hogwarts.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...