Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
450Visninger
AA

7. Ven el. Fjende (Drengen)

Jeg holdt øje med Primer mens alle mine andre sanser var rettet ud mod omgivelserne. Da jeg 10 minutter senere fornemmede en, gik jeg ud for at stoppe personen. Jeg kunne fornemme at det var en mand. Jeg sendte en tanke til ham der uden tvivl var en fuldblods blondiner. *stop, jeg hedder Tristan, og Primer sider og venter på en person der vil dukke op her kl. 12. Jeg kommer og forklare nærmer hvis du er denne person.* *Det er jeg, kom her.* Jeg gik hen til ham og fik et chok da jeg så at det var Rex. En fuldblods blondiner som mig og Phippy havde været oppe at skændes med to dage før jeg mistede synet. ”Hej Rex. Hvad laver du her.” sagde jeg i en tone der helt klart sagde at jeg ikke brød mig om at han var her. Han svarede i samme tone: ”hej lille Tristan hvordan går det med synet?” ”Det går fint, jeg kan se så længe jeg har frisk blod i mig.” (Det var dumt af mig at nævne det da jeg ikke var på særlgi god kant med ham) ”Det var da hyggeligt, hvad laver du egentlig her?” ”jeg – øh – passer på Primer, hun er så skrøbelig.” ”det giver ingen mening for mig. At du er her mener jeg. Det er jo ikke fordi, i kommer sammen.” ”ikke endnu, men jeg håber på det. Men uanset hvad vil jeg holde øje med hende og passe på hende.” (Hvorfor fortæller jeg ham om mine følelser) vi bevægede os langsomt og hviskende op mod grotten og satte os et sted hvor ingen og især ikke Primer vil finde os. Der var stille lidt, indtil jeg brød tavsheden: ”nu sover hun.” ”hvordan ved du det?” ”hendes hjerte har en helt bestemt rytme når hun sover.” ”hvordan kan du høre det? Jeg kan ikke engang høre hendes hjerte.” ”jeg - øh - har holdt øje med hende i et stykke tid efterhånden.” ”hvor lang tid har du det?” ”siden hun var 5 ½. Hun var ved at blive kidnappet af nogle katte, hun blødte lidt men det lod jeg ikke mærke til. Jeg synes at det ville være synd bare at se på når et lille smukt barn bliver kidnappet at en flok kateloner. Hun besvimede og jeg slog kattende ud. Da jeg ville løfte hende op for at tage hende med også efterlade hende på sygehuset, så jeg at hun havde en flænge over det ene øjenbryn og det blødte enormt. Jeg var nød til at ringe til Phippy som transferede sig hen til mig og tog hende med. Siden den dag har jeg holdt øje med hende. Og der gik ikke lang tid før jeg forelskede mig i hende, selv om jeg havde en kæreste på det tidspunkt. Det er kun et års tid siden år siden vi slog op. Men det var fordi hun var træt af at jeg var blevet så afhængig af visse ting. Jeg havde meget at døje med på det tidspunkt. og nu er jeg lige blevet blind af den der lorte bombe, og skal så lære at overleve uden mit syn. Og Phippy tvang mig til at det skulle foregå på basen.” ”det lyder til at du har det hårdt. Men tilbage til Primer. Du må være blevet rigtig forelsket, i forhold til at du har haft så mange kærester. Tror du at det kan blive til noget hvis hun lære dig at kende?” ”det håber jeg i hvert fald på. Ikke på grund af hendes udsene. Men af ægte kærlighed. Du ved hvordan det er når vi forelsker os rigtigt. Vi vil være alt for hende, øh el. ham. Passe på og beskytte hende med vores liv.” ”ja. Jeg har hørt om det.” Der var stille i en tid indtil Rex sagde: ”men hvis det bliver noget mellem jer. Så må du aldrig fortælle hende hvad du er, blondiner mener jeg. Og hvis jeg nogensinde ser hende dernede med eller uden dig. Så vil jeg med det samme komme og rive hovedet af dig. Siden du siger at du vil beskytte hende, så vil du være enig med mig i at hun ikke vil kunne klare at kende til det. Hun er for svag rent psykisk. Hun vil gå helt under. Meget mere end hvis du skulle være alene i længer tid. Siden du beskytter hende vil hun aldrig få noget som helst at vide om vores verden. Hvis hun får noget at vide om hvem du i virkeligheden er, her hentyder jeg altså til din far, så tror jeg at hun vil gå neden om og hjem. Hun er lavet af englestof. Pirmer’s far er lysets konge. Så vær på vagt.” ”jeg ved hvad det indebær. Og siden jeg fandt ud af at du var hendes bror så har jeg regnet ud at du vil have den holdning til det. Jeg lover på mine djævle gener at jeg vil beskytte hende med mit liv.” sagde jeg højtideligt. ”hold kæft med de der gener. Djævle løfter gælder jo kun i to uger.” ”ikke når det er generne man lover, så er det endda længer tid end englenes. Hvorfor er jeg også oplært i det lort?” spurgte jeg mig selv. Rex lod som om han ikke havde hørt det. Hvilket jeg var godt tilfreds med. Der var stille mellem os igen. Ind imellem tog jeg en slurk af min flaske for at jeg kunne blive ved med at se, man kunne aldrig regne med en som Rex. På et tidspunkt sagde Rex noget: ”jeg har, lige siden hun blev født, været klar over at der på et el. andet tidspunkt, nok skulle være en der forelskede sig i hende. det kan godt være at vi ikke er venner, men vi er heller ikke fjender. Så jeg er faktisk ret glad for at det er dig og ikke en af rådets børn, fx Angelo.” han smilede til mig. ”tak.” jeg sukkede ”jeg ville ønske at der var en måde at få hende med hjem på. Hun vil sikkert ikke frivilligt tage hjem lige foreløbigt. Jeg har tænkt lidt på bare at tage hende med hjem, men det vil hun syndes er mærkeligt når hun vågner i morgen.” han sad og kikkede lidt hen for sig indtil han sagde: ”jeg har en besværgelse så hun glemmer alt hvad der er sket siden jeg kom ind på basen for to dage siden. Men så vil hun have et hul i hukommelsen indtil vi lader hende huske det igen.” ”det er fint med mig.” vi rejste os begge op.

 

Jeg elsker simpelthen min kværn, den kan lave sig om til forskellige ting. Så jeg lavede den til en sidevogn. Og satte den på Rimfire’s kværn. Jeg pakkede hendes ting sammen mens Rex løftede hende over i sidevognen. Jeg lagde tasken ned ved siden af hendes ben, og startede kværnen. Rex, begyndte at kaste besværgelsen. Og i det han var færdig sagde jeg: ”tak for hjælpen, og farvel Rex.” ”selv tak, jeg var glad for at se hende igen, far har forbudt mig det. Farvel lille Tristan, held og lykke med din kærlighed.” (Idiot jeg er ikke lille) jeg kørte ud i natten mod basen med min flaske ved hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...