Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

11. Søskende forstyrre (Drengen)

Jeg havde en lille flaske i hånden, for det her skænderi kunne jeg ikke nøjes med bare at lytte til, fra et andet sted på basen. Det skulle ses. Jeg stillede mig bag ved Phippy. ”Tristan. Ud. Nu.” sagde hun strengt. ”jamen så går jeg da bare ud og masakrere hele basen.” ”fint, så sæt dig. Der.” sagde hun og pegede på et mørkt hjørne. Hun stak sin Ipod i hånden på mig. Jeg rystede på hovedet. *Tristan. Vil du virkelig gerne havde at jeg bliver sur?* sagde hun mens hun fik et strengt udtryk i ansigtet. *fint* jeg tog dem i ørene, jeg hadede hendes Ipod, hun havde lavet om på den så jeg ikke kunne skrue ned eller slukke for den. ”der er ikke engang noget godt musik på den.” sagde jeg surt.

 

RIMFIRES SYNSVINKEL:
”er du ved at være klar nu?” ”vent lige et par minutter endnu, han kan stadig se.” svarede hun og tog den flaske han havde i hånden. Jeg brugte tiden på at se ham ind i øjnene, de blev mere og mere grå. Da de var helt grå sagde Phippy: ”så, nu er han både blind og døv. Så kan vi begynde. Hvor skal jeg begynde?” I det jeg skulle til at sige ’hvad med begyndelsen’ bankede det på døren. ”hvem der?” spurgte jeg. ”Primer” ”gå din vej Primer. Jeg har travlt.” Jeg kunne høre at hun snøftede. ”hvad var det jeg sagde til dig da du ville stoppe mig? Du har ikke tid til mig mere. Du har alt for travlt med Phippy. Men det er ikke derfor jeg kommer. Det er fordi at de sagde til mig at jeg skulle gå hen til dig ellers ringer de til mor også kommer hun og henter os. de opdager det nok ikke hvis jeg er på mit værelse og jeg tror ikke jeg vil være ved dig alligevel.” det sidste sagde hun i gråd. Jeg kunne høre at hun trampede væk. ”PRIMER! KOM TILBAGE!” råbte jeg og åbnede døren. Hun var allerede halvvejs nede ad gangen. Hun havde så travlt at hun ikke lod mærke til hvor hun gik, og snublede over sine egne føder. Jeg løb ned til hende. ”er du okey, Primer?” ”ja, det tror jeg, gå væk fra mig.” ”Engel” hun elskede når jeg kaldte hende det. Og hun reagerede som sædvanlig og glemte alt det andet der forgik i hendes omgivelser. Jeg har altid undret mig over den måde hun reagere på når man kalder hende Engel. ”kom, Primer. Vi kan jo ikke have at jeg ignorere min lillesøster.” Jeg hjalp hende op og tog hende med ind i rummet. Tristan så urolig ud. Mens Phippy stod og sagde noget til ham, jeg hørte kun det sidste: ”… okey de kommer herind. Men koncentrerer dig om musikken. Hun er ikke kommet til skade. Så slap af.” Jeg gav hende min Ipod. ”Jeg skal lige snakke med Phippy, det er vigtigt, men hemmeligt, så sæt dig her og lyt.” sagde jeg blidt til hende. ”okay” svarede hun og satte sig i hjørnet, men jeg var nød til at gå hen og starte min ipod for hende. ”hun er godt nok blondine dum.” sagde Phippy da hun havde tjekket Tristan. ”det ved jeg, men hun er min blondine.” jeg smilede til hende og vendte mig om mod Phippy. ”nå. Men husk hvad jeg sagde til dig da vi startede med at komme sammen. Jeg vil holde af dig om du så var en hund, kat, jordbo eller rotte.” ”lad os nu se. jo altså, jeg er født blondiner, Tristan bliv omvendt da han var tre. Vores mor skred da han var to år gamle, og vores far gav os til vores halvsøsters mor, som så har taget sig af os siden. Tristan ved ikke at hun ikke er vores rigtige mor.” hun holdt en kort pause. ”når en blondiner bliver forelsket er det meget anderledes end andre racer. En blondiner der er forelsket, vil gøre alt for den udvalgte. Vedkommende vil dø for hende el. ham. Det sker kun én gang i en blondiners liv at han el. hun bliver forelsket. Da Primer var 6 år gammel så Tristan hende og forelskede sig i hende. Han har passet på hende siden. Du skulle bare vide hvor mange gange han har redet hende, af alle de ting som du ikke ved noget om. Og endda noget som jeg ikke ved noget af. Hun aner ikke at han eksisterer.” ”han holder sig fra hende!” sagde jeg og tog et skridt ind foran Primer, så jeg stod mellem Primer og Tristan. ”ohr hold nu op, Rimfire. Han gør hende ikke noget.” ”okey, men jeg bryder mig stadig ikke om ham.” Phippy sukkede. ”der her sted er, ikke det mest sikre sted at tale om det. Skal vi ikke gå hjem til mig?” ”hvad med Primer?” ”vi kan tage hende med. Tristan skal på jagt.” ”okey. Ses der.” jeg tog fat i Primer’s arm og trak hende med ud på gangen og ned mod mit værelse. Så jeg kunne finde et par tegninger og nogle farver inden vi skulle hjem til Phippy.

 

TRISTANS SYNVINKEL:

Prippy hev høretelefonerne ud af mine øre og stak min flaske i hånden på mig. ”mig, Rimfire og Primer skal hjem til os. Du tager enten på jagt eller et andet sted hen. Du skal i hvert fald ikke følge efter os hjem. Rimfire er ikke tryk ved at du er i nærheden af hende for tiden.” ”jeg skal nok lade være med at være synlig. Men jeg vil gerne hjem. Jeg går bare ned i kælderen.” ”fint. Men uden at hverken Primer eller Rimfire ser dig.” hun tog fat i min hånd og transportere os hjem. ”jeg hader når du gør det der.” ”jeg ved det. Du mister jo overblikket.” jeg sukkede af hendes kommentar og prøvede at orientere mig. Da jeg var helt sikker på hvilken vej der er nord og hvilken der er syd, begav jeg mig ind på mit værelse for at hente min bog, og gik så ned i kælderen. I det kælderdøren smækkede bag mig bankede Rimfire og Primer på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...