Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
449Visninger
AA

32. Fra mide til blodsuger (Drengen)

Der gik ikke mere end en uge før alt var klart. Vi havde aftalt det hele. Vi sagde til Rimfire og Primers mor at jeg skulle på ferie ved nogle venner, også inviterede Phippy Rimfire til på ferie et eller andet sted på planeten. Nu var vi sikre på at hverken Primer eller deres familie vil forstyre overgangen. Da Rimfire kom efter han havde været i skole, kunne jeg ikke lade være med at grine af ham, han var så nervøs at han ikke engang forsøgte at fornærme mig. Mig og Phippy havde været på jagt hele dagen for at kunne klare hele weekenden med at lære Rimfire op. Phippy havde fyldt køleskabet og jeg havde købt mere papir, så jeg kunne tegne. Phippy var også selv nervøs, hun havde aldrig før lavet en forvandling, men jeg synes bare det var komisk, hvilket bare gjorde det værre for Rimfire. om aftenen lavede Phippy og Rimfire en god stor middag. "Det er det sidste måltid som du vil nyde." Sagde jeg drillende fra min plads på køkkenbordet. "Efter i aften vil du kun længes efter det her." Sagde jeg og rystede min flaske lidt. Han blev næsten helt grøn i ansigtet. "Tris." sagde Phippy. "Ødelæg det nu ikke." "Slap af. Det kan jeg ikke. Han har bestemt sig." "Hvorfor er han i så et strålende humør? Det har han aldrig været når jeg har været i nærheden af ham, og nu ska han til at leve med mig." Sagde Rimfire og ignorerede mig. "Det er fordi han kender til forvandlingen. Men bare rolig Rimfire." Sagde Phippy ude af tage sig af mit skuespil om at jeg var i store smerter.

Jeg sad i sofaen med benet oppe mens Rimfire spiste alle sine ynglingsretter. Mit sår var næsten helet, men skulle stadig lige op ad en gang imellem. Efter maden tog Phippy Rimfires hånd og de gik ind på hendes værelse. Kort efter kunne jeg høre han klynke i smerte, det var sød musik for den gamle Tris som frydede sig et sted inde i mig, men jeg syndes nu bare at det var dejligt at her ikke var helt stille.

Dagen efter kom Phippy ud fra værelset alene, hun tog en flaske i køleskabet og satte sig over for mig ved bordet. "hvordan går det?" "Jeg venter bare på at han vågner." "Okay, så går jeg ud og henter en kanin." sagde jeg mens jeg skruede låget på min flaske.

 

Da jeg kom tilbage sad Phippy og prøvede at overtale ham til at drikke fra en lun flaske. "Stop Phippy, det er ikke nyt, det der dør han af, tro mig, her." Sagde jeg og slap den halvt levende kanin. Rimfires øjne fuldte den og kort efter var den død. "Nu kan han drikke flaskerne." sagde jeg og satte mig i stolen foran tv'et og tændte det. Rimfire tog sig til ørende. Jeg så på ham. "Du skruede selv op igår." Sagde jeg da han hvæsede af mig, jeg skurede ned så det passede bedre til min hørelse.

Det tog en hel uge, men så havde han også styr på reglerne, han havde haft en magt kamp med Phippy og med mig, han havde styr på dufte og hans øjenfarve var faldet til ro igen. "Nu vil jeg gerne snart hjem" Sagde han fredag morgen. "Du er ikke klar." Sagde jeg roligt. "Jeg modstod da at spise de der to igår ude i haven." "Ja, men du er ikke klar til Primer. Tro mig. Jeg tror det er bedst hvis hun kommer herhen for så kan vi stoppe dig." sagde jeg bestemt. Til sidst nikkede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...