Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
452Visninger
AA

25. En meget uventet gæst (Drengen)

Da jeg kom hjem havde jeg mistet synet igen. Idet jeg trådte ind fløj Primer ind i mine arme. Med 180 km. I timen næsten. *Phippy? Hvordan er det nu aftalen lyder?* *Du må ikke se hende* *okay* ”hej søde, har du savnet mig?” ”ja. Du forlader mig aldrig igen!” både mig og Phippy grinede. Det var dejligt at høre Phippy grine eftersom at hun savner Rimfire. ”der er ikke engang gået et døgn siden vi sidst var sammen.” ”men du fik ikke sagt farvel. Jeg manglede dig, jeg havde så meget at spørge dig om.” ”du spørg bare alt det du vil.” ”jamen Phippy har svaret mig.” jeg trak hende med ind i stuen, jeg tænkte at det ville være rart for Phippy at få selskab. For jeg var gået direkte på jagt i går fordi jeg var så sur. Jeg satte mig i sofaen med Primer på skødet, Phippy satte sig ved siden af mig. Primer så træt ud, det var som om hun ikke havde sovet siden i går aftes. ”hvornår har du sidst sovet?” spurgte jeg hende. hun kikkede ned og sagde: ”jeg sov ikke i nat, jeg var sur og vred på Rimfire.” Phippy fandt noget mad til hende, og lige pludselig var kl. mange. Primer sad på mit skød og hang, så Phippy fandt en dyne til hende. jeg sad og snakkede med Phippy, og kort efter var Primer faldet i søvn op ad mig. ”nå. Nu vil jeg gå i seng.” sagde Phippy og rejste sig. ”det vil jeg også.” sagde jeg og løftede Primer ind på mit værelse. Jeg lagde mig til at sove med armene om Primer, for hvis jeg flyttede dem så begyndte hun at klynke.

 

Jeg vågnede ved at der var en der nærmede sig huset, jeg sendte en føler ud. (SHIT. Der var Veronica. Hvis hun lugter Primer…) *PHIPPY vågn op. Veronica, er på vej.* *hvor ved du det fra.* svarede Phippy træt og irriteret. *jeg kan høre hende. Jeg sendte en føler ud. Hun er ikke glad. Hva med Primer?* *vi gemmer hende nede i kælderen eller sådan noget.* *ikke kælderen, der er døren jo til underverdenen. Loftet?* *for klamt. Hvis hun vågner, vil hun skrige, også er alle dine badboy ting deroppe.* *jeg finder på noget. hold Veronica hen.* jeg afbrød og kunne høre at Phippy skyndte sig ud i stuen, i det Veronica gik op på verandaen. Jeg løftede langsomt Primer op mens jeg lullede hendes sind længer ind i søvnen. jeg lagde hende inde i mit store klædeskab inde under bøjlerne, hvis Veronica kikkede herind vil hun ikke kunne se Primer men hun ville under alle omstændigheder kunne høre, føle og lugte hende. *Jeg har gemt hende inde i mit skab. Vi må holde Veronica væk fra mit værelse* *ja. Se hellere at hente en flaske så du har bedre changer mod hende. Gad vide hvorfor hun kommer gående og ikke bare transfererede herhen.* Det bankede på døren idet jeg åbnede en flaske blod og tog en slurk. Phippy åbnede døren og Verinica gik ind uden at sige et ord. ”hvad vil du her?” sagde jeg surt da jeg kunne se at hun var bedøvende ligeglad med at klokken var halv 3 om natten. ”jeg kommer for at få sandheden at vide. Jeg så dig. Du stod over hans lig. Du har dræbt ham. Den straf du fik var alt for blid. Du har et bevis for det et eller andet sted her i huset.” ”jeg har ikke dræbt ham, jeg ved ikke engang hvem manden var. Fat det.” ”men jeg så dig Tris. Jeg så dig.” ”det kan ikke havde været mig. Jeg har været hjemme ved Maverich familien, sammen med Phippy.” jeg gik rundt om bordet så jeg stod mellem døren ind til mit værelse og Veronica. Jeg var så heldig at hun bare troede at jeg ville beskytte Phippy, for hun stod ’tilfældigvis’ også foran min dør. Jeg kikkede strengt Veronica ind i øjnene så hun kunne se at jeg ikke løj. ”hov vent lige. Sagde du ikke nede ved rådet at du var blind?” spurgte hun da hun så mine velkendte gule øjne. ”jov. Det gjorde jeg, men jeg har lige drukket frisk blod.” jeg løftede flasken så hun kunne se den. ”det giver mig mit syn tilbage i omkring 5-10 minutter. ”mit syn var allerede på vej væk igen så jeg tog en slurk mere. Jeg sendte en føler ud efter Primer og lyttede efter om hendes hjerterytme stadig var den specielle sovende. Jeg kunne høre at hun vendte sig, og klynkede stadig lidt, eftersom at jeg var gået fra hende. Men hun sov stadig tungt, men hvis hun i sine drømme også kommer til at mangle mig så vil Veronica kunne høre hende. ”hva er der Tris. Du er lidt fjern” sagde Veronica. ”undskyld, jeg er vist bare lidt træt. Det er jo midt om natten og jeg lå faktisk og sov da du kom.” sagde jeg lidt irriteret, hun havde afbrudt mig i at se om Primer havde det godt, på gulvet inde i mit skab. "Hvorfor sove? Det er jo egentlig ikke nødvendigt for os. Det er en vane i to har belemret jer selv med." sagde Veronica og tog et skridt hen mod mig og Phippy og døren ind til mit værelse. Jeg hvæsede. ”orhh hold mund Tris. Du har da ikke noget at skjule. Eller har du?” pludselig ændrede udtrykket i Veronicas øjne sig. ”jov det har du vist. Hva er det for en dejlig lugt. Den er frisk, blod, koncentreret. Man skulle tro at du gemmer på roser derinde.” hun snusede ind igen. ”sort rose.” sagde hun. ”vi ses snart Phippy, Tristan. Det har været hyggeligt at spolere jeres nattesøvn endnu engang.” og med de ord transfererede hun væk. Jeg gled ned i sofaen idet mit syn forsvandt igen. ”hvorfor skal hun altid dukke op på de mest irriterende tidspunkter.” sagde jeg. ”fordi hun er Veronica. Og vores søster.” svarede Phippy. ”hov vent, hvor tog hun hen? Hun lugtede Primer.” jeg rejste mig med et spring. Og løb ind på mit værelse. Jeg løftede Primer over i sengen igen og vendte mig om mod Phippy som var fulgt efter mig. ”jeg aner det ikke, men jeg vil gerne vide det. Det udtryk hun havde i øjnene var ret dystert” sagde jeg stille, for ikke at vække Primer. ”nå, den tager vi lige i morgen. Fortsat god nat Tris.” Phippy vendte rundt og gik ind på sit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...