Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
457Visninger
AA

23. En hemmelighed (Drengen)

TRISTANS SYNSVINKEL:

Det var min første dag i skolen, jeg ville gerne takke Rimfire for hans halvhjertet forsøg på at rede mig men jeg ville også gerne lige snakke med ham om Primer. Da jeg kom ind på kontoret lugtede der lagt væk af blondiner, jeg tog en slurk af min flaske så jeg kunne se, det var en god idé at kunne når jeg skulle gå i skole, jeg tog et par kontaktlinser i så Rimfire ikke lagde mærke til en ændring. Jeg kikkede på sekretæren som sad og skrev, ”kan jeg hjælpe dig?” ”ja. Jeg er ny, jeg skal snakke med rektor” jeg sagde det så hun ikke var i tvivl om at jeg havde en aftale. ”et øjeblik.” hun rejste sig og gik ind af døren i den anden side af rummet. Kort efter kom hun ud igen ”du går bare ind.” jeg gik ind og der var en meget mere koncentreret lugt af blondiner, jeg fik et chok da jeg så rektor, det var en blondiner, som jeg faktisk kendte ret godt. ”hej, Tristan, hvad vil du?” ”øh, jeg vidste ikke at du var rektor” ”jamen det er jeg, og jeg har lade mig fortælle at du ikke er her frivilligt?” ”nej, jeg er blevet beskyldt for at dræbe en jeg aldrig har mødt. Og nu skal jeg gå i marsiansk skole i 2 år. Jeg skal have en underskrift for hver dag der går.” ”så de er sikker på at du ikke pjækker.” ”ja.” jeg fik et skema og en underskrift og gik hen til timen, det ringede ind idet jeg gik ind i lokalet, jeg kikkede mig om og så at Rimfire sad henne ved vinduet. (pokkers, jeg var kommet i hans klasse.) Jeg satte mig ned og brugte to timer på ingenting, jeg vidste allerede alt hvad de vil putte i hovedet på mig de næste to år. Jeg kunne det forfra og bagfra. I frikvarteret gik jeg hen til Rimfire som stod og snakkede med nogle venner. ”kan vi lige snakke sammen.” sagde jeg forlangende og koldt. Han sukkede og fulgte efter mig hen til et afsides sted af lokalet. ”først vil jeg sige tak for dit mislykkede forsøg. Også vil jeg gerne sige at du ikke har noget at skulle have sagt overfor mig og Primer.” ”øh, stop lige en halv, først siger du tak også siger du ikke alligevel, ved at stjæle min søster.” ”ja. Det er forstået rigtig.” jeg vendte mig og gik min vej. Jeg fik topkarakter begge år og gik ud af skolen som en mønster elev med nul fravær. Rådet var stiktosset. Mig og Primer begyndte at komme rigtigt sammen og Rimfire var sur. Phippy, var utilfreds med mig, fordi jeg havde sagt undskyld til ham på en utaknemmelig måde. Jeg ville ikke ned til min far lige foreløbigt, men ville blive ved Primer som stadigvæk ikke ved at jeg er Blondiner.

 

Jeg var sammen med Primer hjemme ved mig en dag da Phippy og Rimfire kom ind. Rimfire kom hen til Primer, ”vi skal hjem og spise nu.” de gik og mig og Phippy sad tavse tilbage. ”vil du forvandle ham?” spurgte jeg. ”jeg har overvejet det og han har selv et par gode og et par dårlige ting om det. De gode er at han kan være sammen med mig for evig og de dårlige er at, i to skal lære at blive gode venner fordi det er dig der leder gruppen her.” ”hvis du gør det så skal jeg nok acceptere ham, men kun hvis han vil lade mig se Primer.” Phippy gik.

 

Der gik ikke mere end en uge før jeg var hjemme ved Primer og Phippy var hjemme ved Rimfire, så vi var alle fire under samme tag og deres mor var ikke hjemme. Mens jeg sad og spillede ludo med Primer, et at de eneste spil hun kunne finde ud af uden at snyde, kunne jeg høre at Rimfire og Phippy snakkede om blondiner forvandling. Jeg havde i de sidste par dage gerne ville fortælle Primer at jeg er Blondiner, men jeg er bange for hendes reaktion. Da jeg ikke gad spille mere, eller nærmer, ikke ville vinde mere. Tog jeg fat i Primers håndled og trak hende med ud af vinduet. ”hvorfor skal vi herud?” ”kom nu bare, vi skal op på taget.” ”okay.” jeg fik hende med op på taget, det var fuldmåne, så vi sad lige så stille og snakkede på taget, jeg vidste at Phippy og Rimfire ikke kunne høre os. ”hvis jeg fortæller dig en hemmelighed vil du så holde på den uanset hvad?” ”ja selvfølgelig vil jeg det. Jeg elsker dig.” ”ik så hurtigt. Lad mig nu lige fortælle den først og se hvad du siger bagefter.” jeg var klar til at tage fat i hende hvis hun skulle skvatte når hun vil prøve at komme væk fra mig. Jeg sukkede.

”jeg er blondiner. Ikke født men konverseret da jeg var 3.” hun sad helt stille. ”det forklare hvorfor du ikke har antenner.” sagde hun så. Jeg ventede at det ville gå op for hende hvad det var jeg havde sagt og prøve at komme væk. Hendes puls blev hurtig da det trængte ind, jeg sad bare helt stille og ventede på bruddet. Men i stedet for at flygte skubbede hun sig ind til mig. ”jeg elsker dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...