Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
456Visninger
AA

20. En akavet middag (Drengen)

Jeg grinede da hun legede fornærmet. Det var godt at jeg havde taget min metaldrikkedunk med så jeg kunne beholde synet det meste af aftenen. Hun kunne næsten ikke lade være med at grine selv, så jeg vippede med et par fingre for at kilde hende lidt i siden, så hun begyndte at grine. ”hey, hold op.” sagde hun og rykkede sig, hendes krop gjorde klar til at rejse sig så jeg spændte musklerne en lille smule, så hun ikke kunne komme op at stå. Vi sad og snakkede indtil hendes mor kaldte på os. Det var en akavet middag. Primer og Rimfire var uvenner og nægtede at tale sammen, deres mor prøvede at gøre det behageligt for mig og Phippy, mens mig og Phippy prøvede at lade som om vi var normale, jeg prøvede at ignorere de dræber blikke som Rimfire sendte mig. Efter maden fortalt vi fru. Maverich om den historie vi havde stykket sammen om vores forældre. Da det var tid til at sige farvel gav jeg Primer et kram og hviskede stille i hendes øre ”jeg kommer i aften.” jeg var heldig hverken Rimfire elle Phippy havde hørt det. mig og Phippy gik hver sin vej hjem, hun skulle et smut til underverden og transfererede, mens jeg valgte at gå. På vejen hjem tænkte jeg på den person jeg var for bare 2 år siden, en rigtig bad boy, jeg havde flere tatoveringer og en vild kæreste, jeg var frygtet og elsket af alle. Men den Tristan var for længst væk, han forsvandt da DeDe slog op. På en måde savnede jeg mit forhold til DeDe. Vi var glade sammen men vi havde altid haft en aftale om at blondinerkærlighed kommer i første række. Men hvor jeg savnede hende, jeg tog min mobil op ad lommen og ringede til hende. ”det er Angel, hvem taler jeg med?” ”hej DeDe, der er Tris. Jeg ville lige høre om du har nogle planer for de næste to timer?” ”faktisk har jeg ingen planer, hvad skal vi?” ”vil du møde mig ude på klippen, jeg savner dit selskab. Undskyld jeg var så umulig her den anden dag.” ”det gør ikke noget Tris. Ses derude. Hvem kommer først?” ”forsendt. Jeg er her allerede.” hun lagde på og et sekund senere dukkede hun op en meter fra mig. ”øv at jeg ikke ramte dig.” ”det er unfair. Jeg ville ønske at jeg stadig kunne se, så jeg kunne fortælle dig hvordan du ser ud i månelys.” ”ej, hvor jeg savner min gamle Tris. Han var fucking ligeglad med om han kan se om jeg var pæn eller ej.” ”bare rolig DeDe han er herinde et sted. Men blondinerkærligheden overskygger ham.” ”det ved jeg.” sagde hun og sukkede. Jeg bredte armene ud til et venskabeligt knus. Og hun gled ind i mine arme og puttede sig ind til mig, præcis som hun altid gjorde dengang. ”hvor har jeg savnet det her.” mumlede hun ind i min pels. ”også jeg.” hviskede jeg. Jeg knugede hende venskabeligt ind til mig, selv om det måske betød mere for os begge to end det var meningen. Hun havde jo slået op med mig fordi jeg dengang var for afhængig af alverdens stoffer. Vi sad og snakkede i to timers tid også skulle DeDe hjem og jeg skulle hjem til Primer. Vi krammede farvel og DeDe transferere væk. Det gik op for mig at hun havde grædt for min pels var lidt våd der hvor hendes hoved havde rørt den. (stakkels DeDe, hun savnede bad boy Tris. Men han kommer sikkert aldrig tilbage) jeg gik tilbage af den vej jeg havde fuldt tidligere på aftenen, hjem mod Primer. Kort tid efter listede jeg hen mod huset og kravlede på til hendes vindue uden en lyd. Jeg sendte en føler ind i rummet, Primer sad igen ved sin PC, og hvis jeg ikke tog meget fejl lavede hun puslespil. Jeg fik lirket vinduet op uden en lyd. Noget vi blondiner er virkelig gode til. Jeg listede hen bag hende, bukkede mig ned og lage en hånd over hendes mund og kyssede hende på kinden. Hun fik et chok og jeg flyttede min hånd og prøvede at lade være med at grine. ”hvordan kom du ind?” spurgte hun. ”shh. Din mor og din bror er stadig vågne, jeg kom ind gennem vinduet.” hviskede jeg. ”okay.” hviskede hun tilbage. Hun gabte. ”du er ved at være træt.” sagde jeg sagte. Hun nikkede og kned sig i det ene øje. ”tag dit nattøj på.” sagde jeg og vendte mig om så hun kunne skifte i fred, selv om det ikke var nødvendig fordi jeg ikke kunne se, Phippy havde fåret min metalflaske med hjem. Men jeg havde så god en hørelse og så gode sanser at jeg kan mærke alle bevægelser inden for 10 meters afstand, så længe det der bevæger sig er støre end en myre. Da hun var færdig med at skifte tog hun min hånd og jeg lod hende hive mig med over til hendes seng, jeg lagde mig i den og hun lagde sig ved siden af mig med sit hoved på mit brøst. Jeg nussede hendes hår og der gik ikke lang tid før hun faldt i en dyb søvn. Jeg bestemte mig for at blive hele natten, så jeg skærpede mine sanser og lagde mig til at sove. Jeg vågnede ved at der var en der listede hen mod døren, jeg søgte ind i sindet og opdagede at det var Rimfire så jeg fik flyttet mig uden for vinduet i en fart, uden at vække Primer. Døren blev åbnet og kort efter lukket igen, han skulle vel bare lige se om hun var der endnu. Jeg kom ind igen og lagde mig til at sove igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...