Sort og Hvid

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Denne Movella er fortsættelsen til Sort frem for hvid. i denne historie følger vi HAM gennem de næste par 100 år. der er også en fortsættelse fra HENDES synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
462Visninger
AA

4. 23 timer (Primer)

RIMFIRES SYNSVINKEL:

Phippy havde lige fortalt mig at Primer var ved at stikke af da vi hørte garageporten åbne. Jeg skyndte mig hen til det sted hvor onkel Modo havde værelse. Jeg bankede på og stak hovedet ind. ”sover du onkel?” ”nej, ikke længer i hvert fald. Hvad vil du på denne tid?” ”Primer er ikke på sit værelse og jeg har lige hørt garageporten.” onkel Modo sprang op af sengen. ”jeres mor slå mig ihjel, hvis hun kommer til skade. Jeg henter Carbine og Speedy, du går ud i garagen.” jeg løb derud. Hendes kværn stod der endnu. Men min var væk. Der hvor min kværn plejede at stå, lå der et brev. Jeg samlede det op. Det stor Rimrire på det med Primers næsten ulæselige håndskrift. Jeg åbnede det og begyndte at læse:

 

Kæe Rimfire jeg er taet a sted fordi der er noge ting jeg skal ha ornet. Sig ik noet til mor. Jeg kommer snart jem igen. Kærlist Primer.

 

Min første tanke var møgunge. Jeg kikkede ud af den åbne garageport. Jeg kunne stadig se hende i horisonten. Da onkel Modo kom ud i garagen sammen med Carbine og Speedy var jeg ved at være klar til at tage af sted på Primer’s kværn. ”hvor skal du hen?” spurgte onkel Modo. ”ud for at hente Primer, jeg kan stadig se hende derude.” de svarede ikke og jeg trykkede speederen i bund. Men efter kort tid tabte jeg hende af syne og måtte vende om. ”PIS” råbte jeg da jeg kom tilbage og smed hjelmen fra mig. Phippy stod i garagen sammen med de andre. Jeg gik lige forbi dem alle sammen uden et ord og lige ind på mit værelse. Phippy gik lige bag mig hele vejen tilbage til værelset uden at sige et ord.

 

PRIMERS SYNSVINKEL:

Jeg havde tastet koordinaterne til stedet ind på GPS’en på Rimfire’s kværn så jeg ikke skulle køre med kortet for øjnene. Det viste sig at koordinaterne var i et område jeg havde fået fortalt vrimlede med katte. Men der var ikke en eneste at se. Jeg fandt en grotte lige ved siden af der hvor han kom hver aften efter kl. 24. klokken var lige nu halv 1, så jeg skulle vente 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, øh 20… 21…..22, 23 timer før han kommer igen. Jeg fandt min sovepose og lagde mig til at sove inde i grotten langs klippevæggen. Jeg faldt i søvn med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...