Forbandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Færdig
Dette er et one shot af en Novelle, som jeg skrev lidt før påskeferien! :)
Jeg plejer normalt ikke at skrive fantasy, men da dette var en skoleopgave, og jeg fik 12 i den, ville jeg gerne dele den med jer. :)

2Likes
1Kommentarer
338Visninger

1. One Shot

'Jeg vidste det kunne ske, og det gjorde det. Det skete. Når man kører bil imens man er fuld, kan der ske bilulykker. Der skete intet alvorligt med mig, men jeg er ikke så sikker på den person jeg kørte ind i.

 Jeg har ligget på det her hospital i 24 timer nu. Jeg ved stadig ingenting om personen jeg kørte ind i. Burde de ikke fortælle mig noget? I det mindste bare hvordan hun, eller han, har det? Det var jo trodsalt min skyld.

Jeg gaber, og døren går op. Ind kommer en sygeplejerske med et rullebord. ”Godaften Bell,” smiler hun. Jeg giver hende et lille smil. ”Hvordan har Du det?” spørger hun. ”Helt fint. Super. Alt er godt,” siger jeg. Hun kommer hen, og stiller rullebordet foran mig. ”Så, sørg nu for at spise op,” smiler hun til mig. ”Og i morgen klokken 12, bliver du udskrevet. Alt ser jo ud til at være fint med dig,” siger hun. Hun åbner døren, giver mig et lille smil, og går ud. Jeg kigger ned på maden som hun kom med. Hvad er det overhovedet? Jeg tror ikke, jeg er så sulten. Jeg kan godt vente til i morgen. Det er helt sikkert med mad som det her.

Jeg skubber rullebordet væk, og lægger mig til rette i sengen. Kommer jeg i fængsel for spritkørsel?

 

Jeg vågner op ved at blive prikket til. Fed måde at bliver vækket på. ”Hvad?” halv- vrisser jeg. Intet svar. ”Hvad er der?” spørger jeg igen. Stadig intet svar. Jeg sætter mig irriteret op i sengen, og kigger til min højre side. Der er ikke nogen? Det var sikkert bare noget jeg drømte. Jeg sukker, og kigger hen på uret. Klokken er 3 om natten. Jeg lægger mig igen ned, og lukker øjnene.

Anden gang jeg vågner, er det ved lyden af en stemme. En stemme jeg ikke har hørt før. ”Bell du skal op,” siger stemmen meget langtrukket. Jeg sætter mig op i sengen og kigger igen til min højre side, hvor lyden kommer fra. Der er ingen.

Jeg kigger til min venstre side, stadig ingen. Har jeg bare drømt igen? Endnu engang kigger jeg over på uret, den er kun 7. Jeg kan godt nå at sove 2 timer mere.

”Så det op, der er morgenmad!” jeg sætter mig op. Det er denne gang, en af sygeplejerskerne. Jeg giver hende et lille smil, da hun stiller rullebordet foran mig. ”Husk nu at spise noget denne her gang,” smiler hun til mig. Jeg svarer ikke, men kigger på maden. Franskbrød med syltetøj, Ikke det bedste, men jeg er sulten nok til at spise det. Og der er the, ’Forrest fruit’. Min ynglings the.  

 

Der er en time til jeg bliver udskrevet, langt om længe. Mon jeg får noget af vide i dag? Om den person jeg kørte ind i.

Døren bliver åbnet, og jeg kigger der hen. Der er ikke nogen? Er det vinden der har fået døren, til at gå op? Vinduet er jo åbent.

Jeg går hen til døren, og smækker den i. ”Bell,” jeg kigger hen mod sengen, hvor stemmen kommer fra. ”Bell, jeg er her. Kig mod vinduet,” jeg vender mig hurtigt om mod vinduet.

Det er som om min krop ikke gider røre sig mere, jeg er i chok. Jeg kan se hende, men jeg kan også se væggen, jeg ser lige i gennem hende. Det giver ikke mening. Man kan ikke se igennem folk, det er umuligt. ”Ved du hvem jeg er Bell? Kan du huske mig?” spørger hun om.

Hun ser så skrøbelig ud, som om hun kan gå i stykker hvert øjeblik. ”Jeg.. jeg ved ikke hvem du er,” siger jeg med en stemme, som pludseligt er blevet meget hæs. Hun kigger mig direkte i øjnene. Hun har.. kolde øjne. Helt sorte, helt døde. ”Hvem er du?” hvisker jeg, efter hun er kommet lidt tættere på mig. ”Hvem jeg er?” spørger hun med en lettere ironisk stemme. ”Jeg er død,” siger hun simpelt.

Jeg har lyst til at grine. Død? Som om jeg står og snakker med en død. Det kan man ikke. ”Bell, jeg kan læse dine tanker. Du står og snakker med mig, gør du ikke?” griner hun. En meget sarkastisk latter.

”Jeg-” ”-Jeg er død Bell. Du kørte ind i mig, kan du slet ikke huske det?” drømmer jeg? Jeg er sikker på det bare er dårlig samvittighed.. Selvfølgelig er det dårlig samvittighed, det ville alle da ha’ efter at havde sat en uskyldiges liv, på spil.. og det var det jeg gjorde. Jeg ville for alt i verden ønske jeg ikke havde gjort det.

"Karma kommer på et tidspunkt, og det viser sig at din allerede er kommet Bell," "Hvad mener du?" spørger jeg. "Du er forbandet Bell, jeg vil gøre dit liv til et helvede," hun griner så ironisk, at det halve kunne være nok.

"Med mindre," starter hun, "Med mindre du hopper ud af vinduet. Gør en ende på det hele, og du vil aldrig se mig mere," smiler hun. Jeg lukker øjnene, og tager en dyb indånding. Jeg åbner dem, og kigger hende direkte i øjnene. "Du kan ikke tvinge mig," "Jeg kan gøre dit liv til et helvede Bell. Du har to muligheder nu. Du kan ende alt her, eller jeg vil komme og plage dig resten f dit liv." hun smiler ondt, hun ved hvad jeg vil vælge.'

Jeg kigger op på eleverne, som alle spændt sidder og lytter til historien. "Hvad tror i hun vælger?" spørger jeg dem. Nogle få rækker hånden op. Jeg peger hen på en lyshåret pige, hvis navn jeg ikke kan huske. "Jeg tror hun.. vælger at ende det hele," siger hun og nikker for sig selv.

Jeg nikker, "Men lad os da se i morgen hvor vi læser videre," smiler jeg. "Det sjovt du også hedder Bell," er der en af de andre piger der smiler.

Jeg kigger hen mod døren, hvor selve djævlen står. Hun griner. Den eneste der kan se hende er mig. Endnu engang kigger jeg på pigen, "Ja, det er et sjovt sammentræf," smiler jeg bekræftende.

De skulle bare vide skulle de.. det her er kun starten på noget ondt. Og jeg ved.. jeg ved at jeg skulle havde valgt det andet, at ende det hele. Men det gjorde jeg ikke. Og nu kan jeg ikke. Intet kan lade sig gøre når en djævel, har taget en ind under sine vinger. Alt hvad jeg gør, får jeg ordre på. Alle tingene, intet bestemmer jeg selv.

 

__________________

 

Oh well, dette er så Novellen jeg skrev i en skole opgave! 

Jeg fik stor ros af min lære, samt et 12 tal, hvor han sagde han desværre ikke kunne give mere, haha! :D Jeg er simpelthen så glad, og ja. Har ikke så meget at sige.. :) Håber virkelig I kunne lide.

 

-ZaraM xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...