Mørkets Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 8 nov. 2014
  • Status: Igang
Angela er 15 år og bor på et børnehjem. Hun bliver adopteret af nogle meget specielle personer, og finder derefter ud af at hun ikke er så almindelig som hun troede.
Angela gør alt hvad hendes adoptivforældre siger, men gælder det også når der kommer KÆRLIGHED med i spillet?



Har kun skrevet 3 kapitler men er i gang med det 4.:)

2Likes
4Kommentarer
366Visninger
AA

5. Kapitel 4

Jeg tog bogen og gik op på mit værelse, derefter lagde jeg mig i min seng og begyndte at læse. Bogens navn var: Lær At Kende Dine Fjender! Jeg slog op på bogens kapitelliste: Vampyrer - Varulve - Feer - Magigere - Lysets Engle - Mørkets Engle...

Hvad var det for en bog? Hvis engle findes betyder det så også at alle andre væsner så også? Jeg bladrede hen til bogens sidste kapitel Mørkets Engle, det måtte jo være derfor jeg havde fået bogen ik? På første side af kapitlet var der et billed af en pige set bagfra. Hun stod for enden af en klippe og kiggede ud over landskabet, hendes hår var mørkebrunt, hendes vinger var utrolig smukke, hun bar en lang sort kjole. Jeg kunne ikke fatte at jeg var en af hendes slags. Jeg bladrede videre og begyndte af læse. - Mørkets engle kommer oprindeligt fra den underjordiske del af Paradisets bjerg. Det siges at inde i bjerget er væggene beklædt med sort diamant og gulvet af hvidt marmor, ingen udover mørkets engle selv vil nogen sinde kunne komme der ind. Hver eneste engel har sit egen unikke talent, som ikke et eneste menneske nogensinde vil have mulighed for at stå op i mod. Mørkets engels største fjende er Lysets engel, de to englearter er komplette modsætninger og vil aldrig kunne enes med mindre de i meget særlige tilfælde har samme talent, men da en engel aldrig må fortælle om sit talent til nogen er der aldrig set eksempler på sammenarbejde mellem de to engle.- det var det der stod om os. Jeg kunne ikke fatte at jeg ikke vidste hvem jeg var før nu, men jeg følte mig hel. Jeg tog min strittende fletning ud, og friserede for første gang i lang tid mit hår, friseringen fremhævdede mine naturlige bølger i mit hår, det gik ned til lårene, og jeg har aldrig langt mærke til mine spaltede spidser, så jeg fandt en saks i min skrivebordsskuffe og klippede et stort stykke af og klippede mere præcist til. Mit hår endte med at nå ned til ca. midt på ryggen. På min seng lå der en gave, Rose måtte have lagt den herind da jeg var i bad, nå men jeg åbnede gaven, der var en lang sort kjole i den, kjolen lignede den på billedet, den var meget lang og meget smuk. Under kjolen lå der et par sko, det var en slags stilet i skindende sort. Jeg tog alt tøjet på, det sidste der lå i pakken var en lille silke pose, i posen lå der en meget smuk ring af sølv der var tre "sten" på ringen to sorte krystaller og en lille gennemsigtig diamant med noget blåt flydende væske i. Ved siden lå der en sølvkæde og et vedhæftet brev hvor i der stod: "Når du bærer denne ring vil dine viger vise sig, når du tager ringen af vil du ligne et menneske igen. For at undgå at du mister ringen har du kæden hvor du kan bruge ringen som vedhæng og altid have den ved dig hvis du for brug for den" Jeg satte ringen på min finger og kæden om halsen, og kiggede mig i spejlet. Jeg var meget lys i huden, mit hår var blevet mørkere end det plejede at være, og mine øjne var en meget dyb brun farve. Vingerne var meget mere smukke sammen med kjolen og alt det, og for første gang i mit liv synes jeg at jeg var smuk. Det bankede på "døren," og Rose kom op på mit værelse og satte sig på min seng. Jeg tog ringen af og satte den på fingeren. Rose var langt inde på mit værelse, jeg tror aldrig at hun har været så langt inde før. Hun sad ved siden af mig og lagde en hånd på mit lår. Hun kiggede mig i øjnene. "Dine øjne har taget farve" sagde hun stille, "når dine kræfter bliver skabt som de er ved nu vil de mørke kræfter kunne ses i dine øjne" fortsatte hun. Mine øjne havde altid været en hazel agtig farve, men det var de ikke mere. "Hvad mener du med mørke kræfter?" spurgte jeg, "jo altså min pige... Du er en af mørkets engle, du er ikke født til at hjælpe folk, tvært imod er du født til at skabe frygt og rædsel. Din farfar Billy er en af de stærkeste og mest magtfulde engle der nogensinde har eksisteret. Han har gjort det af med mange af lysets engle. Du har arvet dine kræfter efter ham, du vil blive en af de stærkeste væsner på planeten." Fortalte hun. "Så jeg er altså skabt til at ødelægge og dræbe?" Halvråbte jeg "ja sådan kan man jo også beskrive os" svarede hun skrapt. Jeg rejste mig og gik ud af rummet, jeg havde brug for noget luft. Jeg gik udenfor ud i skoven. Den var ikke lige så mørk som normalt. Jeg blev bare ved med at gå indtil jeg kom til en lille bæk. Jeg satte mig ned og kiggede på vandet der rislede ned mellem nogle småsten. Hvis jeg var skabt til det måtte Rose og Phillip være mine rigtige forældre og det måtte være meningen at jeg skulle følge hver en ordre de gav mig, måske var det noget jeg kunne lide, måske noget jeg kunne finde ud af. Jeg kiggede på i spejl billed i det klare vand. Mine øjne var nu blevet en mørk rød farve, lidt ligesom rødvin eller noget. Jeg kom i tanke om at Rose nævnede noget om at mine øjne ville ændre farve når min krop havde fundet sit talent. Midt i at jeg sad der og tænkte kom der en stor lorte ravn eller hvad det var for en fugl, ej, jeg var ret sikker på at det var en ravn, måske, lige meget det er også pisse ligegyldigt! Den fløj helt tæt på mig og bed eller nok nærmere nappede i mit armbånd ( et jeg havde fået af Anna engang ) jeg stirrede ondt på lorte-fugl-ravne-ting-dyret det sekund vi fik øjenkontakt slap den og faldt sammen med er skingert fugleskrig og lå helt stille. Jeg fik et mega chok rejste mig og løb så hurtigt jeg kunne, jeg anede ikke hvad der skete dér. Jeg gik hjem igen og kom rystende af det chok jeg lige havde fået ind på mit værelse. Rose sad der stadig, hun kiggede bare op på mig, "du var væk længe." sagde hun blidt, "j-jeg tror jeg ved hvad mine kræfter indebærer." gispede jeg. "Altså dit talent Angela?!" Svarede hun, "Mine kræfter! Jeg mente hvad jeg sagde Rose." sagde jeg hurtigt.

"Hvad er dit talent så?" sagde hun. Jeg kigge roligt på hende da hende syn ramte mig faldt hun ned af sengen. Jeg kiggede hurtigt væk og løb hen til hende. Hun kiggede på mig

"Dine kræfter er meget meget stærke min pige, du kan udrette store ting."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...