Mørkets Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 8 nov. 2014
  • Status: Igang
Angela er 15 år og bor på et børnehjem. Hun bliver adopteret af nogle meget specielle personer, og finder derefter ud af at hun ikke er så almindelig som hun troede.
Angela gør alt hvad hendes adoptivforældre siger, men gælder det også når der kommer KÆRLIGHED med i spillet?



Har kun skrevet 3 kapitler men er i gang med det 4.:)

2Likes
4Kommentarer
372Visninger
AA

3. Kapitel 2

På turen hjem var der en mærkelig stilhed, ingen sagde noget. Vi kørte i over 7 timer. Bilens sæder var hårde og kolde, selve bilen var kold og mørk. Alt jeg tænkte på var Anna. Min lille engel, hun var helt alene nu, og ville jeg nogensinde se hende igen? Vi kørte igennem flere skove og marker, det vil sige vi endte også i en skov. Skovbunden var våd og grumset, træerne var høje og kolde, og tågen lå tyk i toppen af træernes kroner. Vi steg ud af bilen, der var en fugtig luft. Phillip tog mine ting og bar den ind, Rose lagde en stiv arm og mig, beskyttende men ufølsomt. Huset var stort og mørkt, udefra uhyggeligt og lå i en kold, klam skov? Der var noget der virkede forkert. Da vi kom indenfor fulgte Rose mig op på mit værelse eller hvad man nu skulle kalde det. Det lå på tredje etage og havde en kæmpe vindue med udsigt ud over en stor sø. Der var en stige man kunne folde op og ned på vej op til mit værelse, ok min etage passer bedre for hele etagen var min. På børnehjemmet var vi over 15 personer i et rum der svarede til dette. Stigen kunne man kun slå op og ned fra etagen under, det vil sige Rose og Phillip kunne.

Som dagene gik fandt jeg ud af at de udnyttede muligheden for at holde mig oppe for groft. Jeg var kun nedenunder i tre timer per døgn og så var det der op igen, men det var ok for jeg elskede mit værelse mere og mere. Mine vægge var lysegrå og gulvet lyse træ planker, og sengen var kæmpe stor med stolper i siden og hvidt slør over, senge tøjet var mørkerødt. På væggen hang der en reol hvor jeg stillede min dagbog, og nøglen havde jeg om halsen.

Jeg brugte de fleste dage i min seng, der lå jeg og lyttede til musikken på min iPod. I den gamle kommode der stod i hjørnet af værelset lå der blyanter og papir, så jeg brugte og meget tid på at skrive, sange, bøger & digte men det blev aldrig til noget særligt.

Sent en aften gik stigedøren (eller hvad man skal kalde den) op, og Rose kiggede op. "Forstyrere jeg?" Spurgte hun, siden hvornår var de begyndt af tænke på mig? "Øhh næh" svarede jeg lidt usikkert.

Hun lavede en hurtig bevægelse med hånden, og gjorde tegn til at jeg skulle komme med. Jeg rejste mig fra sengen og fulgte efter hende. Da jeg kom ned fra stigen tog hun mig i hånden, hendes hånd var kold og hård og det fik mig til at tøve, mere nåede jeg ikke at gøre før hun holdte endu bedre fast.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...