There's only me, there's only you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Igang
Den 16-årige Alanna bliver forflyttet til Sct. Michaels High School, hvilket hun er svært utilfreds med! Hun gør intet for selv at skabe nye venner, og melder sig ud af alt hvad der hedder fællesskab, af ren protest mod sine forældre! Hun bliver hurtigt stemplet som skolens asociale taber! En dag møder hun Daniel, og han vender op og ned på det hele.

0Likes
0Kommentarer
173Visninger
AA

1. Het's not my dad anymore

Kapitel 1

Jeg skriger ned i puden, men sørger for at det er højt nok til at min mor nedenunder kan høre det! Jeg er rasende! Hvordan kan hun gøre det mod mig? Jeg skriger igen! Min stemme knækker midt inde i skriget og bliver til en lille piben i stedet. Jeg stopper det. Der er ingen nytte i at ligge her og skrige. Jeg må bare vise hende at jeg er utilfreds! At jeg ikke finder mig i at blive flyttet, uden overhovedet at blive spurgt inden!

Min mor har besluttet sig for at jeg skal flytte til Dearborn! Hun mener at jeg har brug for lidt tid med min far! Den far som forlod os til fordel for sit arbejde! Jeg har ikke set ham i over 3 år, og alligevel mener hun at jeg har brug for at være sammen med ham! I mit hoved giver det ingen mening! Mit liv her i New York er perfekt. Jeg har alt. Vennerne, kæresten, som jeg selvfølgeligt har været nød til at droppe, omgivelserne, populariteten! Alt!

--

Jeg tramper hen over gulvet på mit værelse! Mine fødder giver store brag fra sig hver gang de rammer gulvet! Dørhåndtaget knirker under mit stramme greb og da jeg åbner døren banker den ind i væggen! Hvis jeg alligevel skal væk, kan hun jo være ligeglad med om væggen bliver smadret på mit værelse! Mit ansigtsudtryk udviser vrede.. Nej, ikke bare vrede! Raseri! Ærmet på min løsthængende sorte top er faldet ned over skulderen, men jeg gider ikke rette det! Jeg ved at mor hader når mit tøj ikke sidder ordenligt og når jeg viser for meget skind! Endnu mere grund til ikke at rette det!

Jeg tramper hen over gulvet! Det brager stadig virkeligt højt under mine fødder og jeg tramper videre ned ad trampen! På trods af mit raserianfald kan jeg ikke lade være med at fryde mig over at det må lyde utroligt højt for min mor! Jeg stopper ved spisebordet i køkkenet nedenunder og stiller mig med mit ansigt vendt mod mor! Hun står med ryggen til og ligner en der slet ikke har hørt noget! Hun vender sig først om da jeg begynder at råbe:

"Hvorfor? Hvorfor skal jeg tage over til ham? Jeg har ikke set ham i over 3 år, og det er hans egen skyld! Det var ham der forlod os! Du fatter ikke en skid! HAN ER IKKE MIN FUCKING FAR MERE!" Min stemme brager ud i køkkenet og jeg kan med det samme se reaktionen i hendes ansigt! Hun er chokeret over at jeg er så vred! Hun forsøger sig med at berolige mig: "Jamen lille skat, synes du ik..." Hendes stemme er rolig, men jeg bider hende af! "Du er virkeligt blind! JEG HADER DIG!" Jeg løber ud af døren, når lige at tage min jakke i hånden, inden jeg smækker den hårdt i igen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...