Secret! (1D) - Færdig -

Stephanie er en pige, der føler sig svigtet. Svigtet af sine bedste venner og kæreste.. Men mest af kæresten.. Hun er 20 og har en datter på 3.. Faren er Niall Horan, men det ved han ikke.. For inden Stephanie nåede at fortælle ham det, var han rejst. Væk fra den lille by Tethdales som ligger lidt udenfor London. Læs mere i 'Secret! (1D)' og find ud af mere.

37Likes
44Kommentarer
4554Visninger
AA

7. 7

Harry's synsvinkel:

Da Eleanor og Stephanie var kommet havde jeg trukket Stephanie med ud fra værelset så Louis og Eleanor kunne være lidt alene. Lige nu sad Stephanie og jeg og så selvfølgelig Liza ude i stuen og kunne høre de var godt i gang inde på værelset, en masse støn kunne høres der inde fra, så det var ret akavet. 

"Nåe... Hvad kom du så for?" spurgte jeg, hun var helt hvid i hovedet og lignede ærligtalt en der var syg. 

"Jeg savner ham" hviskede hun.

"Niall?" spurgte jeg og hun nikkede hurtigt. 

"Hvem savner moar? - " spurgte Liza og kiggede på mig. 

" - Savner hun onkel Hahhy?" fortsatte hun. 

"Nej, jeg er jo lige her" sagde jeg og trak Liza ind i et kram. 

"Savner hun onkel Limo eller onkel Zani eller onkel Lou? - " spurgte hun så.

" - eller Savner hun så Eluno?" fortsatte hun. 

"Nej" svarede jeg.

"Vem savner moar såå?" spurgte hun.

"Bare en" sagde Stephanie. 

Stephanie's synsvinkel:

Jeg var blevet enig med mig selv om at jeg ville snakke med Niall. Så jeg rejste mig fra sofaen og gik hen mod hans værelse. 

"Er du nu sikker på det er en god ide?" spurgte Harry bag mig og jeg nikkede bare. Da jeg stod foran Nialls dør og trak langsomt ned i håndtaget. Da jeg havde åbnet døren trådte jeg ind på værelset og lukkede døren bag mig. Niall lagde i sin seng med ryggen til og kiggede ud af et vindue.

"Harry bare gå" sagde Niall, jeg gik hen mod ham og satte mig på sengen. Niall vente sig om mod mig, Han lignede lort. Hans hår sad til alle sider og hans øjne var helt røde og der rendte tåre ned fra dem. Han kiggede overrasket på mig, mens jeg kæmpede med tårrene, men jeg kunne ikke holde dem inde de begyndte bare at løbe ned af mine kinder. 

"Undskyld" hviskede jeg meget lavt.

"Jeg savner dig jo Niall" hviskede jeg, han trak mig ind i et kram..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...