Ilden i mig - Tredje bog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2014
  • Status: Igang
Sarina har netop sat fødderne i Thornag, men intet er, som det var en gang. Hurtigt bliver hun sat ind i situationen, men en gammel ven dukker op med et ordenligt brag. Luna er mystisk, og Alia er mærkeligere end nogensinde. Bliver det overhovedet muligt at samle nok mandskab til at besejre kong Vatokan, eller må de ty til skarpere midler? Vil betvingere og evneløse nogensinde kunne leve sammen i fred?

23Likes
10Kommentarer
1839Visninger
AA

8. Sansans metode

Rakian

"Jeg tog den rette beslutning," mumlede jeg for mig selv, mens jeg gik frem og tilbage helt alene omme på den anden side af slottet. "Jeg er et fjols."

Jeg kørte fingrene gennem mit hår og sukkede. Det var noget værre rod, og det værste var at jeg rent faktisk stod og måtte fastholde mig selv i min beslutning. Jeg fortrød ikke... Jo lidt, men jeg ændrede ikke mening. Jeg fortrød, at jeg endnu engang havde såret Sarina, og jeg havde endda lovet mig selv, at jeg aldrig ville såre hende på den måde igen. Men måske en dag, ville hun forstå det bedre...

"Hun kommer videre," mumlede jeg for mig selv. "Hun er ikke sådan lige til at knække."

Jeg stoppede op og sukkede. Jeg tog et par dybe indåndinger og gjorde mig klar til at gå ud igen. Jeg ville jo stadig gerne hjælpe, indtil vi havde besejret Vatokan, for det havde været mit mål ligeså meget, som det havde været Sarinas. Jeg mente bare, at jeg gjorde os begge en tjeneste ved at stoppe det nu, for senere ville være meget mere smertefuldt.

Jeg stivnede, da jeg hørte en knurren tæt på. Jeg lod blikket glide hen på buskene, hvor det kom fra, men jeg kunne ikke se andet end de grønne blade, før det puslede, og Sansan kom frem.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg.

Du har bare at komme med en god forklaring... knurrede han. Sansan så temmelig skræmmende ud med blottede tænder og vrede øjne.

"Forklaring på hvad?"

Jeg kunne læse dine tanker, hvis jeg ville, men nu giver jeg dig chancen for at forklare.

"Du skal slet ikke blande dig i det. Det er mellem Sarina og jeg, og du er bare en ulv, der dumpede ind i vores liv midt i det hele." Jeg begyndte at bakke for at vende mig om og gå min vej, men Sansan knurrede endnu mere og satte af for at skubbe mig om kuld. Jeg fik overbalance og landede lige på bagdelen, men smerten var ikke noget jeg tænkte på, da Sansan pressede begge forpoter mod mit bryst for at holde mig nede.

Jeg er ikke bare end ulv. Jeg har beskyttet Sarina hele hendes liv. Jeg har holdt øje med hende og dig, og jeg ved tilfældigvis, at Sarina ikke bare er forelsket i dig...

Jeg skulle til at skubbe ham ned, men han satte kløerne i, og jeg lod være. "Hvad er der galt med dig Sansan. Du plejer ikke at blande dig, og du plejer ikke at knurre!" Jeg sank en klump, og frygten for at få revet mit hoved af fik mig til at svede.

Jeg har ikke haft grund til det, men du har krydset en grænse Rakian.

"Hvad så med den gang Sarina var vred på mig for at sladre til Vatokan? Hvorfor nedlagde du mig ikke der så? Det var hundrede gange værre end det her, og jeg gør det her for hendes skyld. Det burde, du da kunne se Sansan."

Endnu engang satte han kløerne i, og jeg skar en grimmasse. Det var noget andet den gang. Du havde gjort det af kærlighed, og du fortrød det så slemt, at der ikke var nogen grund til at tale dig til fornuft. Men nu spørger jeg dig igen... Hvorfor gjorde du det?

"Fordi jeg vil det bedste for hende! Alle synes det er underligt, hvordan en evneløs og en betvinger kan finde sammen, og måske har de en pointe. Hvordan skal jeg nogensinde kunne beskytte hende? Bare man er betvinger, er man stærkere end mig, og så er der ingen chance for, at jeg kan passe på hende, som det er meningen jeg skal, hvis vi skal være gift. Hun er meget bedre tjent med en som Malum!" Jeg bed arrigt tænderne sammen og stirrede trodsigt igen.

Du ser fuldstændig bort fra Sarinas mening? Går du overhovedet op i at få hendes side af sagen? Du burde vide bedre Rakian, og jeg må nok sige, at jeg aldrig i mit liv havde troet, at du ville gøre noget så tåbeligt overfor Sarina!

"En dag vil hun opdage, at jeg har ret, og når hun gør det, er det meget bedre, at jeg allerede er forsvundet. Det er jer andre, der ikke kan se realistisk på noget, og det kunne jeg heller ikke i lang tid."

Så du forsvinder bare fra hende? Lige mens hun har mest brug for dig!

"Jeg har tænkt mig at hjælpe jer, men når krigen er overstået, rejser jeg. Så kan Sarina meget lettere fokusere på at blive den fantastiske dronning, jeg ved hun bliver, med en der kan beskytte hende ordentligt."

Sansan fjernede sig ikke, og han sagde ikke noget. Han sad bare og stirrede på mig ind i øjnene, hvilket fik mig til at overveje, om han læste mine tanker.

"Skrub ud af mine tanker!" udbrød jeg.

Jeg læser ikke dine tanker Rakian. Det er en ekstremt uhøflig måde at få svar på sine spørgsmål på. Jeg venter på, du selv kommer til fornuften, i stedet for at jeg skal forklare dig det...

"Jeg er kommet til fornuft, men nogle gange gør det fornuftige ondt!"

Nej. Det fornuftige skal ikke gøre ondt. Det skal føles rigtigt, og nogen gange kan det være svært at gøre det fornuftige, men det skal aldrig gøre ondt. Jeg ved også, at du fortryder dit valg.

Mine læber blev til en smal streg.

Hvad betyder Sarina for dig? spurgte han pludselig.

"For himlens skyld! Jeg elsker hende!"

Og ved du hvad? Hun elsker ikke kun dig... Hun har problemer med at finde ud af, hvordan hun skal klare sig uden dig. Du er hendes eneste støttepunkt, hvor hun er helt sikker på, at hun ikke bliver dømt. Jeg ved ikke, om du har fundet ud af det, men Sarina går mere op i folks mening, end hun vil være ved.

Jeg rynkede panden i fortvivlelse.

Jeg vil foreslå, at du reder det her hurtigst muligt. Drop det der med, at du ikke kan være konge! Hvis du elsker hende, så er det noget du må være villig til at gå igennem for hende.

Der var stille. "Jeg troede slet ikke Sarina betød så meget for dig," mumlede jeg.

Hun betyder meget, men det her handler ikke kun om Sarina. Det her handler ligeså meget om, at du skal tage dig sammen og være der for dem, der har brug for dig. Det er ikke kun Sarina, men også os andre. Jeg tror det er længe siden, jeg har set en by ligeså velfungerende som den her. Alle hjælper hinanden, som om de var i familie, og du og Tailo var dem der startede det, men det er dig de stoler på, og hvis du lige pludselig forsvinder og efterlader dem med Sarina, så ved vi ikke, hvad de kan finde på.

"Hvad skal jeg gøre?" mumlede jeg.

Se det kan jeg, og vil jeg ikke hjælpe dig med! Det finder du helt selv ud af at rede. Fra min side kommer der ikke mere skældud, for jeg tror, du har forstået, hvad jeg mener.

"Jeg er virkelig ked af det Sansan, men det her kan jeg ikke." Jeg skubbede til ham og denne gang flyttede han sig endelig. "Det er bare ikke rigtigt. Måske skulle du se det mere fra mit perspektiv, for... det her er for stor en mundfuld."

Du skal passe på. Hvis du finder ud af, at du har taget den forkerte beslutning, så er det ikke sikkert Sarina vil have dig tilbage igen. Hun er såret, så hvis jeg var dig, ville jeg ombestemme mig nu, hvor jeg har chancen for at sige undskyld, i stedet for at vente til det er for sent.

"Undskyld Sansan," mumlede jeg og rejste mig. Jeg børstede jorden af mig, inden jeg gik min vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...