The Dream Came True

Da min familie og jeg skulle til Mallorca, regnede jeg overhovedet ikke med, at mit idol ville sætte sig ved siden af mig i flyet.. Og da slet ikke være interesseret i én som mig..

48Likes
43Kommentarer
6494Visninger
AA

7. Det uventede

"De tre dage" var fantastiske. Jeg nød hvert sekund med min familie, og det var bare så rart. Jeg havde godt nok savnet at opleve ting med dem, for det havde vi ikke gjort i et par år..

Den første dag var vi i et kæmpe stort vandland.

Den anden dag var vi ude at shoppe i en storby.

Og den trejde dag var vi i Tivoli. Vores forældre havde sagt at vi skulle på et (kedeligt, ifølge os alle tre børn) museum. Vi sad og surmulede i bilen "derhen" men pludselig begyndte mine forældre at grine, og det kunne vi ikke forstå, så de fortalte at vi i stedet skulle i Tivoli.

Nå, men de tre dage var gået. Jeg lovede Cameron at vi skulle skrives ved i de tre dage, og det gjorde vi. Vi havde aftalt at vi skulle mødes ved indgangen til receptionen på hotellet klokken 16.00. Cam bad mig om at tage mit yndlingsoutfit på. Ikke fordi han ikke kunne lide mit "normale" tøj, men fordi han ville lave en overraskelse mig..

*Ved receptionen kl. 16.00*

Jeg havde stået her i 10 minutter nu, altså siden kl. 15.50, i håb om at Cameron kom lidt tidligere, som han desværre ikke gjorde.

*

Klokken nærmede sig nu 16.30 og Cam var stadig ikke dukket op. Jeg besluttede at ringe til ham, men han tog den ikke. Han besvarede heller ikke de beskeder jeg havde sendt til ham, så jeg tænkte at hans mobil måske var løbet tør for strøm, eller at han bare ikke havde den tændt. Jeg ville give ham et kvarter mere, til klokken blev 16.45.

*16.45* Han var stadig ikke dukket op, og endu en gang ringede jeg til ham, men denne gang tog han den.. Eller var det Cameron der tog den?

*DU SKAL IKKE RINGE TIL MIG MERE, DET ER SLUT"! råbte personen i den anden ende, og nu blev jeg virkelig bange. Var det Cameron der lød anderledes, eller havde nogen taget hans mobil? Jeg forholdt mig til det sidste. Jeg besluttede at løbe ned til Cam's værelse, for at se om han var okay.

Da jeg kom ned på hans værelse, var der låst. Jeg bankede utallige gange på døren, begyndte at råbe ind i den, men der lød ingen svar. Så jeg besluttede at gå hjem. Men ikke ubekymret. Der poppede tusindvis af tanker op i mit hoved. Hvor var han? Hvem var det jeg havde talt med i Cameron's mobil? Var han okay?

På vej hjem følte jeg hele tiden at der var nogen der holdt øje med mig. Og der var en god grund til at være bekymret...

For pludselig kom der to mænd løbende imod mig. Jeg løb selfølgelig alt hvad jeg kunne væk, men alligevel nåede de at indhente mig. En af mændene spændte ben for mig, så jeg faldt forover lige ned på asfalten. Det gjorde skide ondt. De bandt mine ben sammen, og mine arme om på ryggen. De nåede også at få bundet et tørklæde for min mund, inden jeg nåede at sige noget. Inden jeg nåede at tænke mig om, smed de mig om bagi et bagagerum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...