Hunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 14 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg virker måske som en misforstået tennager, men det er hvis en uvidende kiggede på mig. Men hvis en shadow ser mig... Lad os bare sige, det er en hel anden sag. Louise er jæger, med døden i hælen hver dag. Alle shadows hader hende og hun dem. Hun gør det for at beskytte de udvidende. Hendes venner, tja, de gør det for sjovs skyld. De kender ikke faren bag shadow verdenen. Hun gør og hun har i sinde at stoppe den, selv hvis det skulle ende med hendes selv i en kiste. Alt som død. Ikke som i den slags de oldtudse gamle vampyrer bruger til at sove i.

7Likes
7Kommentarer
548Visninger
AA

4. Bare frem med en trækæp, min skat.

Det her kunne ikke ske. 

Ash bestilte en drik, imens jeg bare stod og stirrede på ham. Alle gjorde det. Jeg af andre grunde, end folk vidste.

Han var smuk. Umenneskelig smuk og umenneskelig farlig. Og det ville jeg også snart være hvis ikke jeg fik min røv ud af den bygning. 

Jeg havde lyst til at skrige af nogen. Slå vedkommende og så råbe af personen. Nej, ikke en person, Ash Night.

Den forskurrede syge stodder. Min forældres mulige morder. I samme bygning som mig. Selvom mine forældre ikke var blevet fundet, tænkte alle de var døde. Jeg gjorde det endda selv. Og han havde været i den bygning min forældre sidst havde været i. Alle beviser pegede på han havde gjort dem noget.

Ingen og jeg siger ingen vidste til min fortid med ham, selvom det kun var min egen mistanke. Selv ikke engang Katy, Anastasia eller Ella vidste det.

Jeg tog den første vampyr inden for rækkevidde og begyndte at danse med den. Jeg kunne mærke dens blik på mig imens jeg dansede omkring den. Dens tørst efter blod. 

Jeg strakte mig på tæer og hviskede nogle søde ord i dens øre. Katy var allerede forsvundet og det samme var hendes fe.

Den lagde armen om mig og kyssede mig under øret. Dens læber var kold mod min hud og jeg havde sådan lyst til at slå den, men jeg var på arbejde og det kunne jeg ikke gå fra.

Inden vi gik ud, nikkede vampyren til Ash. Et kendt faktum var at alle skulle have lov af Ash til at gøre noget, når Ash var i nærheden. Jeg smilede til Ash og vidste at mit ansigt ikke så andet end sukkersødt ud. Bare frem med en trækæp, min skat, ville min onkel have sagt. Intet andet. Så let var det at gøre det af med en vampyr.

Alle arter havde en svaghed. Vampyrer kunne dræbes af træ, men de havde også den svaghed over for hellig ting. De var ikke så glade for at man satte ild til dem. Varulve kunne nemt dræbes med sølv og det samme gjaldt for hamskifter. Vaulve var dog også følsomme over for wolfsbane eller stormhat. Heks og feer kunne dræbes af jern. Alle materialer , skulle være et våben, så shadowen kunne dræbes. Det var hvad der gjaldt for en jæger. En shadows kunne med lethed dræbe en anden shadow uden brug af jern, træ eller sølv, hellige ting, ild eller wolfsbane. De bare næver eller tænder var nok. Der var noget i deres krop der gjorde det, for en jæger skulle bruge en af deres svagheder, ellers kunne der ikke komme hul i en shadows hud.

En jæger var som en uvidende når det gjaldt svagheder. Vi kunne nemt dræbes. Bare et skud i hjertet og vi lå allerede på jorden med blod ud over det hele.

Ash nikkede så  hen til mig med et charmerende blik. Så trak vampyren mig hen mod udgangen. 

"Kender I hinanden?" spurgte vampyren. Hvor sødt, den havde ejerfornemmelse over mig. Og det mente jeg så ikke. 

"Det kan sagtens være" sagde jeg og indsnusede den friske luft, der var udenfor. Hele vejen på vej ud havde jeg kunne mærke Ashs blik på mig.

Jeg trak lidt i vampyren og den lod sig glædeligt trækkes væk fra indgangen til Red nights. Vi gik ind i en bygning. Den var rent faktisk forladt, men det kunne man ikke se udefra. Lige så snart vi var kommet holdt vampyren mig op mod vægen. Det her var ikke efter planen, men jeg ville ikke gå i panik.

Jeg havde allerede en kæp fremme da det skete og stak den ind i hjertet, så dens tænder ikke nåede at komme i kontakt med min hud. 

Vampyren stirrede med store forskrækkede øjne på mig inden den faldt til jorden og blev til støv. Jeg spyttede på bunken inden jeg gik videre mod hvor vi havde aftalt at mødes.

Inden jeg drejede om hjørnet mod rummet, hvor vi skulle mødes, kunne man allerede høre larmen. En skinger stemme og en par feminine stemmer lød i stilheden, men man skulle ikke lade sig narre. Der var shadows i nærheden.

En shadow havde fået navnet fordi de var som en shadow og fordi deres ø hed Shadow. Og hvad kunne man så gætte sig til? En shadow betød jo skygge og det var hvad de var. En skygge, der altid var lydløs, fulgte dig når du troede du var alene og mest af alt den farlige person. Sådan var det med alle racer af shadows. Meget udpræget hos varulvene. Selvom det er den knurrende og faretruende ulv, der ser farlig ud,  tag ikke fejl af at det er altid den lydløse ulv der dræber dig.

Jeg gik lydløst ind i rummet hvor mine venner stod med hver deres bytte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...