Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15364Visninger
AA

36. Vores døde forældre

Jeg kiggede på ham og smilte lidt. Nu kom det spørgsmål som jeg ikke engang selv kendte svaret på.

”Eh, jeg ved det ikke.. Det må tiden vise sig” sagde jeg og kiggede på mig med et undrende blik. Han begyndte at smilte.

”Bare så du ved det i min verden, så er vi kærester” sagde han og små grinte lidt. Jeg nikkede og kiggede på min tatovering, som min far nok slår mig ihjel for at have fået.

”Synes du virkelig at jeg har for mange tatoveringer?” sagde han pludselig. Jeg kiggede på ham og smilte lidt. Han tog det virkelig personligt da jeg sagde det. Jeg rystede lidt på hovedet.

”Nej, men du skal ikke have flere. Efter min mening” sagde jeg og han smilte. Han havde også et rigtig sødt smil. Skulle jeg spørger ind til hans forældre. Nej det ville sikkert ødelægge stemningen, men jeg vil bare så gerne vide det.

”Hvad skete der med dine forældre?” sagde jeg og kiggede på ham og havde allerede fortrudt at jeg spurgte ham. Det kommer jo enlig ikke mig ved på nogen måde hvad der skete.

”De blev dræbt” sagde han og kiggede lidt rundt. Det var ikke et emne han havde løst til at snakke om. Jeg nikkede bare og glemte alt om at spørger hvordan det skete.

”Din mor?” sagde han så. Går ud fra at han tog hævn ved at spørger ind til min mor. Ja der må jo være en grund til hvorfor min far er sådan, han tog det hårdt.

”Jeg var sammen med min mor på en togstation og før jeg vidste det var hun blevet skudt, men de lod mig være. Efter det har min far taget det hårdt og det er vel også grunden til at han er sådan over for mig” sagde jeg og han fik store øjne. Ingen kender den historie om min mor. Kun min far, min døde veninde, mig og nu Justin. Alle andre tro bare at hun døde af en sygdom.

”Det vidste jeg ikke. Undskyld at jeg har været sådan en idiot over for dig” sagde han og holdte mig i hånden. Vi flettede fingre hen over bordet.

”Det er okay, du er sød ved mig nu så du betaler vel på en måde gælden af” sagde jeg og grinte lidt for at lette stemningen.

Justins synsvinkel

”Ja klart” sagde jeg og smilte lidt. Måske er det nu, måske skulle jeg fortælle hende om udfordringen. Hun vil måske aldrig tilgive mig for det. Jeg sad og tænkte over om jeg skulle sige det eller ej, da hun ødelagde mine tanker.

”Hvem tænker man på?” sagde hun og smilte. Jeg smilte lidt igen.

”Dig” sagde jeg og smilte. Jeg tog min mobil frem for at kigge på klokken.

”Skal jeg ikke kører dig hjem?” sagde jeg og rejste mig. Hun nikkede og rejste sig fra stolen. Vi gik sammen og holdte i hånden. Jeg kunne se Kyle igen, men igen Sally. Vi gik ud af den dør vi kom ind af. Vi satte os ud i bilen og jeg begyndte så småt at kører. Jeg kan virkelig godt li hende, men hvis jeg siger det så vil hun aldrig være sammen med mig igen. Jeg må vel bare holde kortene tæt på kroppen. Der var stille et øjeblik. Jeg kørte ind i indkørslen da jeg ikke kunne se deres bil nogen steder.

Normal synsvinkel

Han kørte ind i vores indkørsel, min fars bil var ikke til at se nogen steder. Heldigt for mig.

”Tak for en hyggelig aften” sagde jeg og kiggede hen på ham og smilte. Jeg troede faktisk at aftenen ville blive det rene helvede, men jeg havde det faktisk sjovt. Med billederne og få den tatovering jeg altid har ønsket mig.

”Det er mig der siger tak. Vi ses i skolen” sagde han og smilte. Jeg nikkede og steg ud af bilen. Jeg var på vej op til døren da jeg hørte Justin.

”Ally vent” råbte han. Han kom løbende op til mig og før jeg overhovedet kunne reagere på noget kyssede han mig.

”Skal du noget i morgen efter skole?” sagde han og smilte. Jeg kiggede på ham og rystede på hovedet.

”Nej, det skal jeg ikke. Ved mindre du vil være sammen i morgen?” sagde jeg og han små grinte lidt. Jeg kunne godt regne ud at han ville spørger mig og vi kunne være sammen.

”Selvfølgelig babe” sagde han og kyssede mig på kinden og gik ned til sin bil. Jeg vinkede til ham da han kørte ud af indkørslen. Jeg gik op til døren og låste mig selv ind. Jeg bed mig i underlæben.

”Allyson O’conner, du er faldet hårdt” sagde jeg til mig selv og tog et glas vand. Jeg har aldrig rigtig prøvet at være forelsket, men jeg er helt sikker på at jeg er faldet for skolens bad boy.

Jeg gik op på mit værelse og smed mig i sengen. Jeg kiggede på de 3 billeder vi tog. Jeg hang dem op på væggen og lukkede øjne et øjeblik og faldt hen. Jeg vågnede ved at nogen råbte. Jeg kendte desværre den ene stemme det var min far der var vent tilbage.

Jeg rejste mig og gik hen til trappen for at finde ud af hvem han råbte af. En mand jeg aldrig har set, men han lignede på en måde og en af min fars venner fra den gang min mor stadig trækkede vejret og der var roligt i det her hus. Døren blev smækket i og min far opdagede mig.

”Hvad glor du på?” råbte han. Jeg rystede på hovedet, jeg forstår ham ikke.

”En der virkelig har brug for hjælp!” råbte jeg igen. Han kiggede undrende på mig. Jeg kiggede på min hånd og jeg var opdaget.

”Hvad har jeg sagt til dig om tatoveringer! Det er ham knægten ik??!!” råbte han. Jeg rystede på hovedet. Han kan vel være røv ligeglad.

”Du kan være ligeglad du ville ikke engang opdage det hvis jeg var blevet kørt ned!” råbte jeg af ham. Han løb op af trappen. Jeg styrtede ind på mit værelse. Han nåede hen til døren. Vi kæmpede om at få den lukket og åbnet. Han vandt. Jeg fik en ordentlig lussing. Af sådan en perfekt aften, blev hurtigt ødelagt. Han skulle til at slå mig igen da han så billederne. Han tog dem ned af væggen.

”Du får ikke lov til at se ham igen!” råbte han og rev billederne over. Jeg trækkede vejret stille og roligt selvom at jeg var ved at eksplodere. Jeg tog en af mine skolebøger og kastede efter ham. Jeg løb forbi ham og ned af trappen. Han kom hurtigt efter mig. Jeg tog mine sko på, men inden jeg havde fået en sko på fik jeg kastet et glas efter mig. Jeg begyndte at bløde fra min arm. Jeg tog min anden sko i hånden imens han gik hen til mig.

”Undskyld jeg..” utroligt nok sagde han undskyld. Jeg skubbede ham væk fra mig.

”Lad mig være!!” råbte jeg og løb ud af døren og ud på gaden. Klokken var over 24. Jeg ventede på bussen. Jeg ville ta hjem til Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...