Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15390Visninger
AA

20. Tavshed

Jeg kiggede lidt ud af vinduet. Der var den der pinlige tavshed, ligesom når man møder en gammel ven. Jeg kiggede lidt rundt. Folk på gaden kiggede meget når vi kom kørerne. Han kørte ind i en indkørsel. Han boede i et normalt hus ikke noget der var overdrevet eller noget som jeg troede.

Jeg stirrede lidt på huset og lagde slet ikke mærke til at han var gået ud af bilen før at han åbnede døren for mig igen. Jeg steg ud og lagde mærke til at hans bil var den eneste der var der, så han boede nok alene eller noget.

”Vil du med? Eller skal jeg bærer dig hen til døren?” sagde han og puffede kærligt til mig. Jeg tog min taske og gik med ham op til døren. Han låste op og vi gik ind. Han smed sine sko og gjorde plads til mig. Jeg smed mine sko og taske. Jeg kiggede lidt rundt, han boede flot.

”Her er virkelig hyggeligt” sagde jeg og kiggede rundt. De havde nogen lidt dyre ting. Han smilte lidt, jeg kunne mærke hans blik på mig. Jeg kiggede på ham og han kiggede væk igen. Der var stille igen.

”Så, bor du alene?” sagde jeg for at ødelægge den der pinlige tavshed.

”Nej, jeg bor sammen med mine bedste forældre” sagde han og kiggede lidt rundt. Jeg kiggede lidt undrende på ham, jeg fik løst til at spørger om hvad der var sket med hans forældre, men undlod det. Der blev stille igen. Vi er ikke så gode til at fører en samtale.

”Hvad er der så sket med dit ansigt?” sagde han og lænede sig lidt op af en væg. Jeg satte mig på deres trappe og kiggede lidt rundt. Han behøvede jo ikke at vide sandheden.

”Fik noget i hovedet til morges” sagde jeg og kiggede lidt rundt. Der blev stille, han svarede ikke engang på det.

”Skal vi se film? Eller bare beholde den her tavshed?” sagde han og kørte hånden igennem hans hår igen.

”Kan vi godt, og dit hår sidder fint så du behøver ikke at sætte det” sagde jeg og han smilte lidt. Han tog fat rundt om livet på mig og trækkede mig indtil sig. Jeg kiggede lidt undrende på ham.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld at kapitlet ikke er særlig langt, men har meget travlt i den her uge med at læse op til eksamer :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...