Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15346Visninger
AA

25. Kommer jeg til at se ham igen?

Han begyndte at kører. Jeg kiggede ud af roden og så min far stå ude foran vores hus. Naboerne kiggede efter bilen. Jeg kiggede ned på mine fødder. Vi kørte hele vejen hjem til ham i stilhed. Han kørte ind i indkørslen. Mit blik var stadig på mine fødder. Jeg fatter ikke at det her lige er sket.

Han steg ud af bilen, men den her gang nåede jeg at åbne bildøren før han gjorde. Jeg gik ud og åbnede døren og tog min taske. Vi gik i tavshed op til døren. Der var stadig kun hans bil der. Han låst op og vi gik ind. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på min far og det der var sket. Han havde aldrig været så aggressiv som han er nu, førhen kunne han komme tilbage og sige undskyld og bagefter have det godt sammen ligesom en hver anden datter og far. Men nu er det hele bare noget lort.

Han smed sine sko og gik lidt ind. Jeg smed min taske ned og han tog den og satte den på trappen. Jeg tog mine sko af og gik længere ind. Der var stille. Jeg havde alligevel ikke løst til at snakke, så det passede mig fint. Han kiggede lidt på mig med bekymrende øjne. Jeg bed mig lidt i kinderne. Jeg stod bare og gloede. Han gik hen mod mig.

”Kom” sagde han og tog mig med hen til sofaen. Vi satte os og igen gik mit blik til mine fødder. Alle dem der siger, jeg vil aldrig sårer dig ender altid med at gøre det på en eller anden måde.

”Allyson?” sagde han undrende og samtidig spørgerne. Jeg kiggede lidt hen på ham.

”Er du okay?” sagde han og nussede mig stille på ryggen.

”Det hele er din skyld! Hvis du aldrig var kommet ville alt havet været fint!” råbte jeg af ham og skubbede ham væk fra mig. Jeg rejste mig fra sofaen og det samme gjorde han.

”Hvis jeg ikke var kommet ville du sikkert været blevet banket ihjel” råbte han af mig. Jeg skubbede til ham og gik hen til trappen og tog min taske. Han løb hurtigt hen til mig og holdte fast i mine armene.

”Kig på mig!” sagde han blidere. Jeg kiggede på ham og havde en stor trang til at slå ham lige i hovedet.

”Han slår dig hvis du tager tilbage nu..” sagde han. Jeg kiggede på ham og der skete noget i mig. Jeg kunne mærke noget presse på og en tårer kom.  Han tog stille tasken uden af hånden på mig og krammede mig. Jeg gemte mit hoved i hans skulder og prøvede at lade vær med at fælde en tårer og ta mig sammen. Jeg er Heartless, intet kan sårer mig.

”Jeg skal nok passe på dig, han får ikke lov til at gøre det mod dig mere. Okay?” sagde han og krammede mig tættere indtil sig. Han gav slip og tog mig med ud i køkkenet og tog noget pair og fjerne resterne af min makeup. Jeg tog mig sammen og stoppede.

”Tror du at jeg kommer til at se ham igen uden at han slår mig?” sagde jeg og kiggede lidt rundt.

”Ja selvfølgelig du kan være her indtil at han falder lidt til ro” sagde han og fjernede lidt hår fra mit ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...