Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15375Visninger
AA

10. Justin

Personen stoppede op.

”Jeg har ledt efter dig over alt” sagde personen og kiggede på mig og tog mig i hånden. Jeg blev revet med hen af den våde grosvej. Klamt. Jeg rev min hånd til mig da jeg var kommet et stykke væk fra ham den klamme. Personen stoppede op.

”Kender jeg dig?” sagde jeg undrende. Jeg kunne ikke se hvem det var på grund af hætten og solbriller. Man må virkelig være optimist siden at man har solbriller på når det regner. Personen fjernede solbrillerne og et velkendt ansigt dukkede op.

”Justin?” sagde jeg undrende og fik store øjne. Er han bare overalt?. Han grinte lidt.

”Du ligner en der har set et spøgelse” sagde han lænede sig op af et træ. Han kørte sin hånd i gennem sit hår. Hans berømte score trick. Jeg vente mig om og gik min vej. Der gik ikke længe før at han var foran mig og stoppede mig i at gå.

”Er det sådan at du takker din helt?” sagde han og smilte. Han lugtede langt væk af røg. Jeg smilte lidt flappet til ham.

”Ha, du er ikke min helt” sagde jeg gik uden om ham. Han løb op foran mig og gik baglæns. Hvordan kommer man af med den dreng.

”Jeg hjalp dig lige med den klamme stodder” sagde han og smilte lidt skævt, samtidig med at han prøvede at holde et grin tilbage.

”Jeg ville ikke have din hjælp, så du er ikke ligefrem en helt. Lige nu er du mere som udslæt jeg ikke kan komme af med” sagde jeg og han stoppede op og kiggede lidt undrende på mig. Jeg fortsatte i regnvejret. Endelig var jeg kommet af med ham. Der gik ikke længe før at nogen tog fat i min hånd. Jeg rev den hurtigt til mig og vendte mig om det var Justin igen.

”Hvad er der sket? Jeg var hjemme ved dig for et stykke tid siden og du var ikke hjemme” sagde han. Jeg kiggede på ham. Har han været hjemme ved mig, så måtte det være ham der bankede på døren.

”Der er ikke sket noget, og kan du ikke bare være ligeglad” sagde jeg og han grinte lidt og rystede på hovedet. Han tog en pak smøgger op af hans lomme.

”Der er ikke sket noget? Søde skat du er her i regnvejret og uden sko” sagde han og begyndte at ryge. Jeg hostede lidt når røgen kom i nærheden af mit ansigt.

”Hvorfor tager du ikke bare hjem, og hygger dig med en eller anden pige. Så bliver vi begge glade” sagde jeg og begyndte at gå. Jeg rettede på mit plask våde hår. Igen fulgte han bare efter mig.

”Det havde jeg også lidt tænkt mig. Vil du med hjem til mig?” sagde han og grinte. Jeg rystede på hovedet og rullede med øjne.

”Jeg springer over” sagde jeg og fortsatte med at gå. Jeg var begyndte at have ondt i mine fødder. I sær den fod jeg komme til at træde på en skarp sten med. Jeg satte mig på en bænk og det samme gjorde han. Han kiggede lidt på mig. Han kiggede ned på min fod.

”Heartless, du kan ikke sidde her hele natten og du har slået din fod. Ta’ nu med mig hjem, ingen behøver at vide at du har været hos mig” sagde han og lagde sin arm på ryglænet omkring mig.

”Glem det, jeg vil ikke have din hjælp” sagde jeg og satte mine fødder op på bænken. Jeg kunne mærke at han legede lidt med mit hår.

”Du giver mig ikke noget andet valg” sagde han og rejste sig. Hvad mente han lige med det. Jeg kiggede forvirret på ham. Han tog fat rundt om livet på mig og smed mig op på hans ryg. Jeg begyndte at skrige.

”Sæt mig ned din klaphat” skreg jeg. Han grinte bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...