Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15397Visninger
AA

8. Im leaving

Han kiggede på mig.

”Hvis du siger noget, eller bare bevæger dig. Så er det værst for dig selv!” sagde han og gav mig en lille lussing. Jeg nikke bare lidt. Han åbnede døren og jeg så det som en god mulighed. Jeg tog mig sammen og løb op af trappen og låste mig inde på mit værelse. Jeg kunne hører ham flippe ud på en og personen lød til at gå.

Der gik ikke længe før, at min dør blev sparket op. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, jeg var på vej ud af vinduet. Men han nåede at få fat i min arm. Han rev mig væk fra vinduet og smækkede det i. Han skubbede mig op af vinduet.

”Hvad sagde jeg til dig!” råbte han og slog mig i maven. Jeg faldt sammen på gulvet og han gik sin vej. Jeg kunne mærke smerten langt ned i maven. Jeg prøvede at rejse mig, men det skete forgæves. Jeg kiggede ud af vinduet og et bare velkendte øjne kiggede ind på mig. Det var Tiffany. Hun var den eneste der kendte til volden i min familie, men det passede hende fint.

Hun gik videre, og lod som om at hun ikke havde set smerten i mine øjne. Jeg rejste mig, jeg gik lidt foroverbøjet. Jeg listede ned i køkkenet og tog noget at drikke. Jeg hoppede op på køkkenbordet. Der var stille i huset, ligesom altid. Jeg kiggede ud af vinduet. Hvornår ville jeg føle glæde igen.

Glasset blev revet ud af hånden på mig. Glasset faldt på gulvet og endte i flere stykker. Jeg kiggede på ham.

”Hvad har du gang i?” råbte jeg og skubbede til ham. Han tog fat i mit håndled og ruskede mig frem og tilbage.

”Hvorfor har du været på kontoret så mange gange? Jeg synes jeg bad dig om at passe skolen” råbte han. Jeg rystede på hovedet, og bed mig i kinden.

”Du kan fucking være ligeglad, du kan ikke engang betale regninger!” råbte jeg og skubbede til ham.

”Du passer dit liv og jeg passer mit” sagde jeg og skulle til at gå. Jeg fik et æble i hovedet.

”Du skal fandme ikke snakke sådan til mig!” råbte han. Jeg tog æblet og kastede det efter ham igen. Han blev sur. Han tog øl flasken og jagtede mig med den.

”Kom her, din uduelige unge” råbte han. Jeg væltede stole og borde efter mig. Han faldt over en stol i vores stue. Jeg tog flasken, han havde tabte den og den var gået i stykker. Jeg lugtede alkohollen. Jeg gik ud mod køkkenet. Jeg kunne hører at han fulgte efter mig. Jeg truede ham med flasken som var gået i stykker indtil at han ramte væggen.

”Rolig nu!” sagde han og kiggede på flasken jeg rettede mod hans ansigt.

”Jeg er helt rolig” sagde jeg og tog pungen op af hans lomme. Jeg tog 350 kr. Han skulle til at tage flasken ud af hånden på mig. Jeg havde ikke opdaget at døren stod åben og nogen af vores naboer så på.

”Hold dig langt væk fra mig” hviskede jeg og smed flasken og gik ud af døren. Jeg var færdig med ham om jeg så skulle bo på gaden. Jeg kunne se at de gik videre. Folk har aldrig prøvet at hjælp os kun i starten. Halvdelen af dem var vores venner, nu er de bare folk du møder på gaden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...