Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15375Visninger
AA

19. Hjem til ham...

Jeg gik ind og fandt mit skab. Jeg åbnede det og tog min taske ud og gik udenfor igen. Vi havde fået tidligere fri fordi læren var syg og der var ingen vikar til os. Jeg gik ned af gangen og så Tiffany, Kyle og Justin komme gående. Jeg gik ud af døren og kom i tanke om hvor sur min far var da jeg forlod ham til morges.

”Allyson, vent lige” Råbte en stemme. Jeg vendte mig om, men kunne ikke se nogen. Jeg vendte mig om igen og Justin stod der. Jeg skreg lidt fordi at jeg blev forskrækket.

”Gjorde jeg dig bange?” sagde han og grinte lidt. Jeg rullede lidt med øjne.

”Ja, du er skræmmende at se på” sagde jeg og han grinte lidt. Han havde et okay sødt grin når det kom til stykket.

Justins synsvinkel

Hun er ikke så slem som hun går og opfører sig som. Vi var kommet ud fra skolens område da jeg igen lagde mærke til det mærke hun havde på kinden.

”Hør, vil du ikke med mig hjem?” sagde jeg og fortrudt lidt med det samme at jeg spurgte hende. Hun kiggede lidt rundt, hun tænkte faktisk over det. Jeg kunne se Kyle komme gående han grinte lidt da vi fik øjenkontakt og sendte mig et skævt smil.

”Okay så” sagde hun. Jeg vidste det, selvfølgelig ville hun sige nej. Jeg nikkede bare og begyndte at gå min vej.

Normal synsvinkel

Han nikkede og begyndte at gå. Jeg gik op foran ham.

”Jeg forstod godt dit nej” sagde han og kiggede på mig. Jeg kiggede lidt rundt. Han skal seriøst have at høreapparat

”Du skal have høreapparat, jeg sagde ja” sagde jeg og han fik store øjne og kiggede overrasket på mig.

”Men hvis du har ombestemt dig, så kan jeg også bare gå hjem” sagde jeg og begyndte at gå. Jeg mærkede hurtigt nogen arme rundt om mit liv.

”Kom du skal med” sagde han og gav slip. Jeg fik lidt sommerfugle i maven, da han holdte rundt om mig. Nej jeg kan ikke være forelsket, kan jeg? 

Jeg gik med ham. Der var tavshed. Jeg kiggede lidt rundt og lagde lidt mærke til hans tatoveringer. Han opdagede mig tydeligvis da han begyndte at grine lidt. Jeg stirrede måske også. Har altid selv godt kunne tænke mig et anker på mit håndled.

”Skal vi ikke med bussen?” sagde jeg da vi gik ind på skolen igen og i den modsatte retning end der hvor busstopstedet var.

”Nej, jeg har en bil så den skal bruges” sagde han og vi kom hen til hans bil. Jeg stod og stirrede på den fedest hvide Lamborghini Gallardo. Han åbnede døren for mig.

”Bliver det i dag?” sagde han og jeg satte mig ind. Han lukkede døren og satte sig ind. Han kiggede lidt på mig og begyndte at kører. Der var stille igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...