Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15339Visninger
AA

44. Fredag D.13

Jeg prøvede alt for at få dem til at skride, men lige meget hvad jeg gjorde så blev de og blev ved med at irritere mig. Jeg kunne se Justin komme gående.

”Lad hende være” sagde han og en af dem skubbede til ham. Det kan ikke passe at der skal være slåskamp i en butik. Justin skubbede igen. Jeg prøvede at få dem til at stoppe.

”Justin kom nu” sagde jeg og skubbede ham ud af flokken med drenge. Vi betalte og han begyndte at gå med hastige skridt. Jeg løb nærmest efter ham.

”Jus, vent nu” sagde jeg, men han fortsatte med at gå i det tempo. Jeg fortsatte med at løbe efter ham. Vi satte os ind i bilen og der var helt stille ikke engang radioen spillede.

”Kendte du dem?!” sagde han pludselig og kiggede hen på mig. Han virkede sur på mig.

”Nej, det gør jeg ikke” sagde jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne mærke at han kiggede lidt på mig. Jeg kunne mærke at han tog fat i min hånd, jeg kiggede hen på ham.

”Undskyld sweetheart” sagde han og flettede fingre. Jeg smilte lidt.

”Det er okay, du har ingen grund til at bekymre dig” sagde jeg og smilte. Han nikkede og kørte ind i deres indkørsel. Hans bedsteforældre var kommet hjem. Vi steg ud af bilen og tog popcornene og chipsne han åbenbart havde købt. Vi gik ind og med skoene og tændte noget lys. De var nok gået i seng. Vi gik ud i køkkenet, jeg satte mig på et af deres køkkenborde. Han smed popcornene i mikrobølgeovnen.

Han gik over i mod mig og lagde sine hænder på begge mine lår. Jeg smilte lidt til ham i mens han bed sig lidt i læben og kyssede mig. Jeg nussede ham lidt i nakkehårene. Han løftede mig fra køkkenbordet. Jeg fik et kæmpe chok da popcornene begyndte at poppe så jeg kom til at bide ham lidt for hårdt i læben. Jeg kiggede ham i øjne.

”Undskyld, gjorde det ondt?” sagde jeg og han kiggede på mig med det der smil der er til at dø over og de øjne man kunne forsvinde helt i.

”Nej, men hvor kom vi fra” sagde han og skulle til at kysse mig igen. Jeg satte min hånd op foran hans mund. Han endte med at kysse min hånd og han kiggede på mig.

”Jeg tror popcornene er færdig” sagde jeg og kyssede ham på kinden og han satte mig stille ned. Han begyndte at hælde det op i en skål.

”Jeg tager lige nattøj på” sagde jeg og han blinkede til mig da jeg begyndte at gå. Jeg valgte at ignorere det og gik op og tog sorte shorts og mørkeblå t-shirt på og satte mit hår op i en knold. Da jeg gik ud af hans værelse fik jeg øje på ham i grå joggingbukser og uden nogen trøje.. Det er et syn for guderne.

”Baby, du stirre” sagde han pludselig. Jeg kiggede lidt rundt for at lade som om at jeg ikke lige blev opdaget i at stirre. Han kyssede mig på kinden og vi gik ned i stuen. Han havde sat popcorn og noget alkohol ind. Jeg smed mig i deres dejlige behagelige sorte sofa imens han satte en film på. Han satte sig og lagde mine ben hen over hans skød så jeg kunne liggede ned på sofaen.

Filmen begyndte og det viste sig at vi skulle se fredag D.13 hvilket det sjovt nok var i dag. Jeg kommer aldrig til at forstå den der drengelogik om at se gyser film med piger bare for at de skal blive bange og krybe sig indtil dem…Altså hvis de er søde nok eller ser godt ud så sker det nok no matter what.

Vi sad og spiste popcorn og Justin drak lidt øl og jeg drak selv lidt af det, men ikke meget. Filmen begyndte at blive lidt for skræmmende og endte så med at sidde ved Justin med hans arm rundt om mig.

”Sweetheart det er bare en film” sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg nikkede bare og lagde mig mere indtil ham. Før jeg vidste det faldt jeg i søvn i Justins arme.

Justins synsvinkel

Filmen var ved at være slut og jeg havde Allyson op af mig. Hun havde ikke rigtig sagt noget det sidste kvarter. Jeg kiggede på hende, hun var bare faldt i søvn. Jeg kyssede hende i panden. Jeg trækkede et tæppe hen over os og faldt selv i søvn. Jeg vågnede ved at Ally sagde mit navn igen og igen. Jeg kiggede på hende. Hun så helt skræmt ud.

”Jus, jeg tror der er nogen udenfor” sagde hun og kiggede på mig. Jeg rejste mig og havde hende lige i hælende på mig. Jeg tændte noget lys og jeg kunne se vores rode var blevet smadret.

”Skat, det er bare nogen der har kastet en sten igennem vinduet” sagde jeg og hun krammede mig. Jeg kyssede hende i panden. Da jeg begyndte at hører stemmer udenfor. Jeg tog hende i hånden og låste døren op og vi gik ud og stod ved døren. Bilerne var der i nu og der var ingen at se.

Vi gik ind igen. Jeg låste døren og tog hende med oven på. Vi lagde os i min seng. Hun kiggede lidt på mig, jeg holdte mig vågen indtil at hun sov. Jeg sprang næsten op da mit vindue også var smadret. Hun vågnede og kiggede på mig.

”Hvad sker da?” sagde hun. Jeg åbnede vinduet og kiggede ud i vores have, der var ingen at se.

Normal synsvinkel

”Nu kan det sku være nok!” råbte han og stormede ud af værelset. Jeg kunne hører ham løbe ned af trappen. Jeg kom i tanke om det bat han har i skabet. Jeg tog det og listede nedenunder. Jeg kunne se døren til terrassen og haven stod åben. Jeg listede der ud. Jeg kunne ikke se Justin nogen steder. Jeg gik ud i haven med hans bat i hånden. Pludselig var battet ikke i min hånd og nogen holdte mig for munden. Jeg slog min albue bag ud og personen gav slip.

”JUSTIN!!” skreg jeg og personen holdte mig for munden igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...