Im Heartless - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Når det kommer til stykket, ved ingen hvem du virkelig er.. Du kan være den stille pige bagerst i klassen og være den der går igennem mest lort. Sådan er det næsten for 17 årige Allyson O’conner, bortset fra at hun er ikke den stille pige bagerst i klassen, men den mest rapkæftede. Hun svare igen, har ingen venner og har aldrig haft en kæreste. Hun er ikke som de andre der frygter badass gruppen Justin, Kyle og Tiffany. Ingen har rigtig kunne sårer hende, derfor har hun navnet ”Heartless”. Allyson’s liv er fyldt med had og familieproblemer. Hvad vil der ske når hun for første gang får en kæreste, som ender med at være den første der sårer hende efter en lang periode hvor hun har været kendt som ”Heartless” -In the end, no one knows the real you… and they never will.

87Likes
108Kommentarer
15402Visninger
AA

9. En gammel mand

Jeg gik i sokker i regnvejret. Jeg gik på fortovet, hvor der stod en masse træer på række. Gadelygterne tændte en efter en. Mine fødder var blevet kolde. Jeg gik ned i en park der lå omkring 3 km væk fra mit hus. Det styrede ned. Jeg trådte på en skarp sten, jeg endte med at halte hen til en bænk. Jeg tog mine våde sokker af. Jeg kiggede rundt, der var helt ødet. Der var kun de ænder der var i søen og den plask våde pige på bænke, altså mig.

Jeg tog min mobil op af lommen, men hvad skulle det nytte når jeg havde ingen at ringe til og at den var løbet tør for strøm. Der gik en gammel mand forbi mig, han kiggede meget på mig og blev så nød til at stoppe op.

”Er du helt okay?” sagde han og kiggede lidt op og ned af mig. Jeg kiggede lidt rundt, hvad det end var så fik han mig til at føle mig utilpas.

”Hvorfor skulle jeg ikke være det?” sagde jeg og kiggede på ham. Han grinte bare lidt.

”Du sidder her i rejen vejret uden sokker eller sko” sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Han kunne ligeså godt være en af min fars klamme venner.

”Har du et problem!” sagde jeg hårdt og rykkede mig lidt væk fra ham. Han rykkede spg bare tættere på. Jeg vidste ikke om jeg skulle løbe eller hvad, men hvad ville det overhovedet gøre godt for.

”Du kunne komme med mig, og tage hjem i morgen hvis det er” sagde han og smilte. Jeg kiggede ned i grosset som var blevet helt klam af vand.

”Nej tak” sagde jeg og kiggede rundt og rettede på mit hår, som var blevet helt vådt. Men lige meget hvad så fortsatte han.

”Kom nu, du kan få varmen. Det bliver koldt at sove her ude” sagde han og nussede mig på armen. Jeg skubbede hans arm væk.

”Gå med dig, din klamme stodder” sagde jeg og han begyndte at grine. Han begyndte igen. Jeg kunne se en skygge længere væk. Det var begyndt at blive rigtig mørkt.

”Hov hov, kom nu bare med” sagde han og smilte et eller andet klamt smil. Jeg rejste mig for at gå, men han holdte fast i mig.

”Lad mig være” skreg jeg og en person kom løbende hen mod os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...