Skovhuset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Skovhuset handler om tre piger. Der har været venner i mange år. En sommer begynder de at opleve mystiske, overnaturlige ting. Lykke"s familie har ejet et gammelt hus i skoven. Er det dette hus historie der begynder at vise sig, Pigerne beslutter sig for at opklare mysteriet. vil dette lykkes dem?

1Likes
0Kommentarer
190Visninger

1. starten

Dagens sidste varme var stille ved at svinde hen, i den kølige sen sommer aften.
endnu, en skøn solrig dag var gået ind i mindernernes bog. 
Byens larm og støj, var længst svundet hen i stilheden, og fuglenes aften sang. Sol gik stille ned ude i horisonten, de smukke farver, svandt hen i helt naturligt landskab.
De rødlige farver, med de svagt lillaagtige, fik et billed af den afrikanske savannne, ja, der manglede bare omridset af vilde dyr.
Landevejen, førte mod en lang øde strækning,Store gamle træer, blandet med nye, begyndte at dukke op, de største var begyndt at kaste et mørk tæppe over vejen, ind igennem skoven.

Svage solstråler ramte hist og her, svagt gennem de høje trækroner, deroppe et sted. Farten blev langsomt sænket, Mørket blandet med svagt tågeagtigt skær, gjorde sigtbarhenden dårlig, så hellere være på den sikre side.De mange træer ,de var overalt, hvilket fik vejen til at virke scarry, og den svage tåge, deltog glædeligt i lejen.
Musikken lød ud fra de små højtalere, i den gamle bil. Julie ønskede ikke at køre galt, slet ikke i disse lidt scarry omgivelser. Kastede blikket i bagspejlet , og kort på lykke, ved siden af.
Lykke måtte have en masse tanker, at holde styr på . Faderen gik hjemme , sygemeldt efter et mindre, men alvorligt hjerteanfald. De sad og hyggede i haven, da ha pludselig faldt om, og Lykke sprang til. Nu var ha så på benene, men altid   sur og gnaven. Lykke var kun glad for Julie havde køre kort, så kunne de tre tøser komme på lidt afslapning, oven på et langt og hårdt forår. Eksamener og fester. Hatten sad på deres hoveder, og deres stemmer sang glade med på et nummer . vejen var nu helt mørklagt ingen solglimt , alt var sort, kun lyset fra billygterne, lyste op. Mille sad og sov på bagsædet, lykke vendte sit hovedet, og prøvede at få overblik i horisonten. Julie var optaget af et eller anndet , lykke lagde mærke til, hendes bevægelser, rytmiskt, på en måde. Lygter bagude, lød svaret, lykke prøvede at se efter selv, jep. Hvorfor overhalede bilen ikke bare, der var da plads nok, de havde jo trukket godt til sidenn, holdt næsten stille. Der gik nogle minutter, ingen kom , Mille vågnede, da de holdt stille , hun kunne nu ikke se nogen anden bil, eller lygter . Mille så forvirret på de andre , hvad mon de mente. De er vist lidt trætte, lød det grinnende, men kærligt fra Mille. Lykke så på Mille, alvoren i lykkes øjne, fik overbevist mille om alvoren, Julie havde jo selv set det. Hun åbnede døren, tog en peberspray i handske rummet, mens de andre også steg ud, lod dørene lukke forsigtigt, de gik lidt rundt. Satte sig tilbage i bilen, og kørte mod sommerhuset.

Pigerne kørte vejen til Skovhuset, i helt stilhed, hver i sær med tankerne om hvad der var sket , ude på den gamle øde skov landevej. For kort efter de var kørt, fra stedet. kom lygterne på mystisk vis igen, for så at stoppe få meter. Det stoppede nu også, til pigernnes lettelse. Det havde på engang været spændende, men også skræmt dem lidt. Den hyggelige skov sti, dukkede op. Lykke fandt hurtigt ro i sit indre, der lå det gamle hyggelige skovridder hus.
Lykke steg ud, strakte sig lidt, vendte så blikket i retning hvor man i dagslys, kunne se den smukkeste lille skov sø, som kun et eventyr kan beskrive. Men nu lå det alt sammen hen i sommernattens mørketæppe, som forvandlet ved et magisk slag. Hun lod tannkerne ligge tilbage, vendte sig mod sine to veninder. 
De fik tømt bilen, en lille udluftning i det lille hus, og lidt hygge i den lille kamin i stuen, den havde altid været der, hvor bygge med huset engang i fortiden. Ingen vidste rigtigt hvornår, kun at det var gammelt, . Mille og Julie havde ofte været med især i sommerferierne. De havde mange minder sammen, herfra. Lykke gik i egne tanker, mens de pakkede ud, til deres uge i fredlige omgivelser.
Hendes lille rum, havde altid givet en speciel ro , dette virkede igen . lykke mærkede hun var begyndt at slappe af, mens hun fik pakket ud. Smillede da hun lukkede døren og gik ind til de andre.
Lyden af knitende levende ild, i kaminen, kunne svagt høres mellem lyden fra den krimi, pigerne var optaget af. Natten medbragte regn og svag blæst, i betragtning, af de befandt sig i en skov , ingen naboer i meget stort område, kun skov og marker. Dette ville sikkert skræmme mange, men ikke dem, som sagt var de to venider nærmest vokset op i skovhuset . 
Filmen sluttede , virkeligheden kaldte igen tilbage. Mille gabte, rejste sig , sagde godnat og forsvadt ud af billedet, Julie derimod sad med sin bærbar, surfede lidt rundt. Lykke satte sig ved hendes ene side , og kiggede lidt med. Julie nævnte noget om at det var noget unaturligt ude i skoven, med deres oplevelse. Lykke derimod ville gerne se logisk, men noget havde rokket lidt ved den holding, måtte hun indse. Julie havde jo ret, bilen havde været tæt på, så klart som de så lyset fra dem. De havde ikke kunne høre nogen bil, selv da de kørte stille og holdt næsten stille, med et åbet vindue. De havde været ude af bilen for at undersøge , om nogle havde haft problemmer med en bil, men intet som helst. Da de begyndte at køre kom lygternne igen , få sekunder, forsvandt så .  Ja Julie måtte have ret i sin mening, noget var helt galt, bestemt ikke naturligt. 
Pigernne sad opslugt af skærmen, ildenn gniterede i kaminen, og en hyggelig steming var ikke til at tage fejl af, hvis man kom forbi, og gardinerne været trukket fra. men de mørke gardiner, dækkede godt, i de små halv skæve gamle vinduer. Gamle huse knirkede, mange storme og sne ja naturens luner, igennem mange mange år. Historierne som gamle bedste altid fortalte , med glæde, fik stadigvæk fik til at huske , de mange timer i dette hus. Det var et stort tab, da hun gik bort, men var slidt og gammel, 99år. Pænt langt liv, Men Lykke tog det hårdt, bedste var hendes engel. Nu var der gået et par år, lykke tænkte ikke så meget over det mere, dog kunne hun godt savne sin bedst. Som alle jo kan gøre, sikkert også vil gøre.
I den ene ende af det pådelte store loftsrum, lå Mille , læste lidt i et blad, lagde det væk, rakte ud efter sin mobil, slukkede lyset. Displayet lyste lidt op , Mille gik på sin skype, ville lige tjekke beskeder, der var et par stykker. Dybt optaget , lagde ikke mærke til den skygge der gled  forbi hende og væk. Men Mille mærkede en svag kold briseagtig vind, og så væk igen i samme øjeblik, .Ingen Vidste noget om skyggen, når ingen så den, slet ikke Mille. Der var tæt på drømmeland.
I stuen ville pigernne til at gå til køjs, da et starinlys på kaminen, pustede ud, det samme skete for et mere i vindueskarmen, Pigerne satte sig hurtigt op, så spørgende på hinandenl, !! hvad var det". De rejste sig undersøgte vinduer og de to døre, men låste allesammen, de forsøgte at genskabe mulighed for luft på en måde, men i såfald hvor kom den fra. sådan som kaminen var bygget ind i en stenvæk . som lavede et stort indhak til tv krog. 
Trods de gamle vinduer, var glasset isoleret , der var renoveret i huset gennem tiden, men meget var bevaret, en uskreven slægtspagt. Julie drillede tit Lykke med dette da de var børn, ikke ondt ment. De var stadig venner, så dette var dengang.
Pigerne fik krontrol over restilden i kaminen, satte gitteret for. Slukkede lyset i stue køkkenet, og skiltes ved trappen, Julie havde den ande halvdel på loftet eget valg.
ude i horisonten begyndte solen langsomt at vågne op, mørket gav  langsomt efter. Men kampen ville vare lidt tid i nu, dag efter dag, denne magtkamp. Men i Skovhuset, lå de tre unge piger . Hf studneter. Til hvad, det   det spørgsmål havde Lykke ofte stillede sig selv, men nu var det overstået, og der kunne slappes af. Lykke lå nu i drømmenes hænder, tydede på e god en, der var et smil på læben. 
På loftet var det knapt så fredligt, der var en mørk energi, ikke tung også god til stede. Mille vågende op et par gange i nattens løb, følte sig beluret, og blev lidt utryg. Men ingen i rummet , ingenting overhovedet. Det lykkedes til sidst for mille at få sovet et par timer. Julie sov som Lykke fredfyldt .
De første sprøde fuglesang, begyndte svagt at høres, smukke toner lød snart, fra kronerne på skovens træer. Som lyset stille afslørede dette fortryllende lille skovslette, i smukke solstråler, der fortalte om endnu en skøn dag. 
Rundt om huset var der ud over den lille gruslagte plads foran huset og den lille lade. den store have, bagved. kom et par små marker. Køkkehaven, eller det der var tilbage, kun bedste brugte dette område. drivhuset havde måske en chance. Ved gruspladsen kom stien , frem og tilbage til huset. Den eneste vej i bil , Så kom træerne, store som små , stod så de ikke var til gene for sollyset. Horisonten viste nu siluettet af en lille sti , der førte ind til en smuk sø, klart blå vand, på en god dag kunne bunden ses, og badevenlig. Sandkant ved en lille rundring langs søens kant.
Dette var som i et paradis, som børn legede de en sommer, havfruer. timerne gik , og mobilerne ringede, klokken var blevet mange. 
Ja minder var der mange af. Pigernes var blot nogle mellem flere generationer, efter hvad bedste fortalte om engang. Dalen gav ligesom ekko af mange mange sommer , flere genrationer børn har leget her. Lykke smillede , gav sig lidt, afbrød stilheden for en kort stund, for så at blive stille . Hun var tilbage i tiden, ikke klar over hvad år, men lige meget, det var en god en, evetyragtigt. Mille satte sig brat op, et kort sekund helt stille, solens morgenstråler lyste loftet op nu, Hun rystede på hovedet, sikke en nat eller drøm. ville hun mene. Mille varsom Lykke havde været, skepitisk for paranomalting. Men hun havde jo sovet da det skete. 
Mille satte sig op , så på klokken 9.15. Hun kunne lige så godt stå op, begynde på et dejligt morgenbord. Stille listede Mille ned af trappen, forbi Lykkes dør. 
Morgenværtens stemme afbrød stilheden i stue og køkkenkrogen. disse to var bygget i et. Hvilket var hyggeligt, og tradition endnu en. Duften af god morgenmad , duften af den nylavet kaffe, spredte sig i huset. Julies næse opfangede duften af bacon, dagen kaldte på hende, tid til at stå op.
Lykke hørte de andre rumstere rundt, men tænkte lidt, der var lidt inde i computeren, tid til lidt oprydning, i tankerne og problemmer. Den gamle gnavpotte hjemme , kunne blive der. her var han ikke. Cut. Fereitid. 
Morgenmaden serveret på teressen, Mille var altid fuld af overraskelser. gode .
Fuglene i baggrunden, og svage toner fra tvet idenfor. Pigerne nød den fredlige atsmosfære. Snakkede om løst og fast, pige snak. Mille tænkte lidt tid på om hun skulle spørge  lykke, om nogle såkaldte spøgelser i huset. Hun trak Lykke til sig, da de på et tidspunkt var alene, fortalte kort om oplevelsen hvis det kunne kalde den det. Men hun havde jo haft den fornemmelse, måden hun vågnede på, Julie kom tilbage, mens Mille forklarede Lykke om oplevelsen, med at føle sig beluret på loftet. Julie der var interesseret i den slags, tog over. Lykke tog kaffe, trængte til at få ro i hovedet, det var en vild historie, mille havde fortalt. Svært at tro på. Ikke i dette hus, hun havde ikke oplevet eller følt noget. Aldrig hørt om det, ikke engang bedste nævnte noget, måske lod hun vær med at sige noget. Mille kiggede på Julie. "du siger noget". Lykke rettede nysgerig blikke på Julie, "ja, hvorfor ikke". Julie vidtse ikke hvad hun skulle have forsloget, kun sagt at der måske blev uladt nogle historier om slægten. Det fik Mille på ideen om at undersøge, historen om Skovhuset, noget måtte de finde. Hun fandt hurtigt frem til et lokal arkiv, måske kunne de hjælpe dem. Lykke rettede blikket på displayet på sin smartphone, kiggede lidt på nyhederne,ikke så spændende. Kiggede skjult på Mille der gik rundt, i samtale med en for dem ukendt person, men nok en arkivansat af en slags. De måtte vente, Julie sukkede satte sin bærbar fra sig. kom hen til Lykke. Udsigten mod søen, var perfekt, de kunne skimte det blanke rene blå vend,glimte lokkende til dem. En badetur stod klart på dagens liste, men ikke lige nu. Dagen var lang, en tur hen på aften, skrumringstid, ville  ikke være i vejen. 
De rettede begge blikket mod Mille, der smillede glad til tilbage til, nikkede med hoved. Hvad "har de noget " lød det fra julie. Mille kom tilbage til dem, Så var den klaret. Det lokale arkiv,havde nogle lokaler, i byens biblioteks kælder. Til deres held, åbent i eftermiddag, damen Mille talte med ville gernenhjælpe. Hun ville søge lidt mens de ventede. Lykke kastede et blik på uret, 12.43Hvad tid . Hun pegede på uret, tid til at komme i tøjet, og få ryddet op på bordet.
Lykke stoppede op , ved trappen, hvad gemte sig bag den indbyggede reol, når man så huset udefra, virkede det større, som om noget var lukket til, som om noget måtte holdes skjult. Et pift ude fra bilen kaldte hende tilbage til virkeligheden. Låste døren, satte sin på passeger sædet, Mille ville altid side bag i, ingenn havde fundet årsagen, altid været sådan. Lykke havde ikke noget mod at side foran. Hun nød at have overblik, og udsyn. 
De bakkede stille bilen, og kørte stille gennem den lille næsten skjulte vej. De holdte lidt henne af stien, hvor skovvejen kom. Den vej der skiftede Lykkes holdning, til dens slags ting, hændelser, hvad det nu end blev kaldt. Oplevelsen et stykke ude på vejen , sad printet fast. i dem

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...