.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15022Visninger
AA

19. ~ You Kept Me Waiting... ~

 

Kapitel 19

 

Der må have været gået... 2 uger? Jeg ved det ikke... Jeg har ikke kunne følge med.

Efter jeg blev kidnappet af drengene og prøvede at flygte, blev jeg introducerede til 3 andre drenge. Den rigtig pige glade Glenn med det smørrede grin og de lyseblå øjne og brune hår. Den nuttede Leaf, som havde de mest nuttede brune øjne og lyse lokker. Og til sidst Clayton...

 

***

 

"Lyder som om de andre er tilbage." Mumlede Chris og strakte sig så han kunne snige sin arm omkring mig. Jeg lagde hovedet mod bordet og lukkede øjnene. Skønt flere idioter som kan gå rundt og pille ved mig... Ej okay Emily det lød klamt...

Jeg sukkede opgivende og rejste mig. "Jeg går tilbage til -" Jeg var på vej gennem døren da en arm pludselig spærrede min vej. "Jamen hvad har vi her? Hvor har i fundet den her skønhed?" En fyr med brunt hår og blå øjne lænede sig hen imod mig, så hans ansigt var helt tæt på mit. "Hvad hedder du prinsesse?" Jeg kiggede vredt på ham ved lyden af prinsesse. 

Det er kun Toby som kalde mig prinsesse! Jeg kom ved et uheld til at bide mig selv på tungen da det gik op for mig hvad det var jeg lige havde tænkt. Jeg savner de idioter...

"Gider du flytte dig?" Jeg lagde utålmodigt armene over kors. "Nå du er en der bider? Skønt at møde dig prinsesse, jeg hedder Glenn." Han blinkede flirtende til mig, og tog min hånd op til sin mund så han kunne kysse min håndryg.

"Giv slip på min hånd." Sagde jeg koldt og kiggede på ham med et seriøst blik. En akavet stilhed lagde sig over rummet hvor de 2 andre drenge nu var kommet ind i.

"Okay, rolig tiger..." Han gav slip på min hånd, og hviskede 4 ord til mig inden han gik ind i køkkenet. "Jeg for min chance." 

Sygestoder. Tænkte jeg, mens jeg fulgte ham med mine øjne. "Tag dig ikke af Glenn, han kan være en glatnakke nogle gange -" En lyshårede fyr med nøddebrune øjne kom hen til mig. "Jeg kan godt høre dig Leaf." Sagde Glenn mens han sendte lyn ud af øjnene, efter Leaf. 

"Okay, okay... Hele tiden -" Han sendte mig et bedårende smil. Godt nu har jeg hilst på jer alle, kan jeg gå nu? Jeg skal altså igang med en flugtplan.

"Clayton! Lad vær med at være sådan en dødbider, kom her hen og præsenter dig selv." Leaf hoppede hen og tog fat i ham der så måtte være Clayton, og trak ham med over til mig. Skønt... 

"Du har præsenteret mig." Mumlede den sorthårede dreng. Det var vidst ikke kun mig som ikke ville socialisere sig lige nu.

Leaf virkede som om han var ligeglad, for han smilte bare til Clayton, som så ud som om han kunne kværke Leaf når som helst. "Fint." Sukkede han og tog et skridt hen i mod mig, med armene over kors. "Jeg er Clayton." Han kiggede ligegyldigt til siden og undgik mit blik. 

"Godt at vide..." Sagde jeg sarkastisk og vendte mig om for at gå. "Hey?!" Clayton lagde en hånd på min skulder for at stoppe mig, men han fjernede den hurtigt igen.

Jeg vendte mig mod ham, og så chokkeret at han stod med sin arm fremme og rødmede. Hvad i? Han trak hurtigt sin hånd til sig, og ændrede sit rødmende ansigt, til et ligegyldigt blik.

De andre drenge kiggede underligt på mig og Clayton. De her drenge er fandme mærkelige... Jeg lavede en tsk lyd, og gik ind på værelset jeg vågnede i, da jeg ankom.

 

***

 

Lige nu var Chris, Landon, Leaf og Glenn gået ud for at handle tror jeg, mens Clayton er i bad. I tænker sikkert, at nu er en perfekt chancen til at stikke af, men tro mig når jeg siger jeg har prøvet en milliard gange. Der var faktisk et tidspunkt hvor jeg prøvede det med Leaf, fordi han virkede så venlig og uvidende at jeg nemt kunne slippe fra ham, men nej. Leaf er som en fucking ninja!

Jeg havde bestemt mig for at sætte ude i stuen nu når der ikke var andet at lave. Jeg lå og kiggede op i loftet, da jeg pludselig høre noget banke på ruden som er ved sofaen. Jeg kiggede træt mod vinduet, og spærrede øjnene op da jeg så hvem det var. "Masky, Hoodie!?" Jeg kiggede trist ud af vinduet. "Emily! Vi fandt dig!" De lagde begge deres hænder på vindues glasset. 

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg brød helt sammen da jeg så dem. "E-Emily?" Hoodie troede han kunne række igennem vinduet, men der skete ikke andet end han bankede hånden mod glasset. 

"Jeg kan kun mærke et menneske, og den person er ikke engang i nærheden lige nu. Skynd dig, mens du har chancen!" Masky pegede hen i mod indgangen af huset, men jeg rystede opgivende på hovedet. "Jeg kan ikke, de har sat alarm på og ikke nok med det, så efter jeg har prøvet at bryde ud så mange gange har de installeret en lås på døren som kun kan låses op af dem." Jeg lagde en hånd mod ruden og sukkede. "Jeg savner jer..." 

Pludselig blev en dør åbnet. Jeg fløj forskrækket op og kiggede tilbage mod Clayton, som stod med et håndklæde om livet. "Hvad?" Sagde han med en træt stemme. "Få noget tøj på!" Råbte jeg og kiggede tilbage ud af vinduet.

Masky som stod udenfor vinduet så ud som om han kunne eksploder hvert øjeblik. "Hvad kigger du på?" Clayton kom op ved siden af mig ved vinduet og kiggede ud.

Masky og Hoodie som begge var top trænede proxy'er nåede selvfølgelig at gemme sig, men Clayton virkede stadig mistænksom. "Der var nogen udenfor vinduet, ik?" Clayton rynkede panden og foldede armene over sit bare bryst.

"F-for det første, tag tøj noget tøj på! Hør, jeg har også lov til at kigge ud af vinduet engang i mellem." Jeg prøvede at skjule min rødmen ved at kigge ud af vinduet. Masky... Hoodie...

Clayton stod og kiggede på mig i nogle sekunder, inden han sikkert forsvandt tilbage til badeværelset. Den dreng er alt for nysgerrig. Jeg sukkede og kiggede længselsfuldt ud af vinduet. Er det godt jeg kom væk fra Cp'erne? Jeg mener... Hvis de virkelig havde rodet rundt i mit hovede.

Jeg lagde mig ned i sofaen med en arm over øjnene. Hvor er det kedeligt... Toby ville sikkert komme op med et eller andet sjovt at lave i en situation ligesom denne. 

En knitren fra fjernsynet fangede min opmærksomhed, så jeg satte mig op og kiggede mod den sorte skærm. Jeg gik tættere på skærmen da jeg kunne se en person begynde at komme frem. Pixel efter pixel begyndte en person at samle sig i skærmen, først en grøn trøje, så noget blond hår, så nogle alfe øre og efter det en grøn hue.

Vent... Jeg kender den grønne hue! "Ben!" Jeg lagde hænderne på skærmen da jeg så hans glade lille ansigt. "Emily! Årh, er jeg glad for at se dig!" Ben lagde også sine hænder på skærmen. "Ben, hvordan fandt du mig?" Jeg kunne mærke endu en tåre trille ned af min kind.

Ben rakte sin hånd frem og tørrede min tåre væk uden at ramme fjernsyns skærmen. "Masky og Hoodie kom stormende ind i huset og begyndte at råbe op om at de havde fundet dig. Sh, du må ikke græde, vi skal nok rede dig -" 

"Hvad har du gang i?" Claytons stemme fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg kiggede ned mod Ben som sad helt stille bag skærmen. "J-jeg ser et af mine gamle tv shows..." Mumlede jeg og kiggede nervøst mod Clayton. 

"Men fjernsynet er ikke tændt?" Clayton kiggede på mig med et hævet øjenbryn. "Jo den er tændt." Mit hjerte bankede voldsomt i brystet på mig. Gå, gå med dig! "Hvad handler det her 'show' så om?" Spurgte Clayton, samtidig med han kom op på siden af mig. 

"Oh, men du har lige misset det. Det er lige sluttet." Sagde jeg, og kiggede mod skærmen, som Ben var forsvundet fra. Clayton kiggede endu engang lydløst på mig."Du har lige snakket med Ben Drowned, ik?" Jeg holdte vejret da han sagde det.

"N-nej!" Svarede jeg hurtigt. Hvor ved han det fra?! "Emily, jeg hørte dig godt snakke med ham." Clayton trak mig op og stå, og holdte mig så tæt indtil sig. "Hey Ben?" Ved lyden af sit navn, tittede han frem fra skærmen. "Hey! Slip Emily!" Ben hvæste ordene mens han lagde hænderne på glasset. 

Clayton smilte tilfredst eftersom han fik hans opmærksomhed. "S-slip mig Clayton!" Jeg prøvede desperat at komme ud af hans greb, men han var for stærk. 

"Emily?" Jeg kiggede mod Clayton da han sagde mit navn, det jeg ikke havde forventet var at hans læber ville ende mod mine. Jeg stod frosset fast i Claytons greb, samtidig med at Ben råbte af Clayton.

Da han gav slip på mig stod jeg stadig chokkeret og kiggede på ham. "Bare rolig Emily det bliver ikke dit sidste." Grinte han og nussede min kind.

Clayton vendte blikket mod Ben som sad ildrød i hovedet inde bag skærmen. "Sig farvel til Emily." Sagde han med et ondt smil, inden han tog fat i fjernsynets ledning. "E-Emily! Vi skal nok rede di -" Inden Ben nåede at afslutte sin sætning trak Clayton stikket ud af fjernsynet, og Ben forsvandt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...