.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
14810Visninger
AA

10. ~Why Me?...~

 

Kapitel 10

 

Mig, Masky og Hoodie var lige kommet frem til huset. Mit hår var vindblæst og lignede mest en fuglerede. "Mit hår..." Sagde jeg trist, mens jeg prøvede at glatte det ud med fingrene. "V-vent..." Hoodie kom over og trak et blad ud af mit hår. "Tak." Sukkede jeg og smilte til Hoodie.

"Vi kan lige så godt vente på de andre." Sagde Masky og gik over til os. Han kiggede på mig i nogle sekunder inden han begyndte at grine. "Hvad?" Sagde jeg og satte hænderne på hofterne. "Elsker dit hår." Han klappede mig på kinden, så jeg begyndte at smile.

"Du var alt for vild..." Mumlede jeg, og rullede med øjnene. Jeg begyndte straks at rødme, da jeg hørte hvor forkert det lød. 

Jeg vendte mit blik mod Masky og så hans øre blive røde. Jeg fniste og kiggede over på Hoodie som stod og kiggede ned i jorden. 

'Jeg håber jeg kan ordne det her...' Jeg havde en tot hår hånden, da noget pludselig slog mig. 'Har Hoodie hår?' 

Jeg smug kiggede over på ham og så han stod og snakkede med Masky. Jeg gik hen til dem. "Er de andre ikke speedrunners ligesom jer?" Sagde jeg smilende. 

"Nej, de er ikke proxy's som os... Eller man kunne vel bare nøjes med at sige, at de ikke gider lære det." Han lagde armene over kors og kiggede ind mellem træerne. 

Mit blik landede nu endu engang på Hoodie. 'Jeg overvejer at spørge om han har hår... Vil det lyde dumt?' "E-Emily?" Jeg kom til mig selv da Hoodie prikkede til mig. "E-er d-du o-okay?" Jeg nikkede. 

"Hoodie... Har du hår?" Damit... Jeg rødmede da jeg så Hoodies forvirret ansigts udtryk. 'Det flot Emily, du lyder nu officelt som en idiot...' 

Pludselig hørte jeg Hoodie fnisse meget lavt. "J-j-ja..." Hoodie kiggede ned på sine fødder. "J-jeg h-har b-brunt h-hår..." Jeg rødmede. "Det lød bedre i mit hovede..." Jeg kløede mig akavet i håret og fniste. Hoodie kiggede op og pegede på noget bag mig. "D-de e-er h-her n-nu..." Jeg vendte mig om og prøvede at skimte ind mellem træerne. "Det må have været noget andet. Jeg kan ik-" "EMILY!" Jeg kigger forvirret op og ser en Ben komme flyvende ned mod mig.

Jeg lukkede øjnene og gjorde mig klar til smerte, men en arm griber fat om min arm og hiver mig ind i en tryk omfavnelse. "Arg - Uff!" Jeg åbnede mine øjne igen og kiggede op mod en blå maske. "Hvad har vi her..." E.J's ansigt kom tættere mod mit. "Nope." Var det eneste jeg sagde inden jeg skubbede hans ansigt væk og trådte ud af hans greb. "Aw..." Sagde E.J trist og snøftede. Jeg rullede bare med øjnene og gik over til Ben som lå med ansigtet planet i jorden.

"Ben? Er du der?" Jeg satte mig på huk og prikkede ham på baghovedet. Han hostede og løftede langsomt hovedet. Da han vendte sit ansigt kunne jeg bare ikke lade være med at flække af grin. "H-hvad?!" Sagde han irriteret og satte sig op. Ben's ansigt var helt rødt og han havde blad og græs i håret, i næsen og ved munden. Hans ellers utrolige røde ansigt, blev lige mere rødt. "E-er du o-okay?" Sagde jeg, mens jeg tørrede tårerne væk. 

Ben vrissede, lukkede øjnene, lagde armene over kors og kiggede til siden. "Aww Ben..." Sagde jeg og prikkede ham på kinden. Han åbnede det ene øje og kiggede på mig. "Kom." Sagde jeg og rejste mig. "du kan sidde på min ryk, så bære jeg dig ind." Jeg smilte og rakte en hånd frem.

Han kiggede på mig og hævede et øjenbryn. Jeg sukkede. "Kom nu, det er en engangs  chance..." Sagde jeg, og viftede med hånden. Han grinte og tog min hånd, og trak mig ned til ham. "H-hvad?!" Sagde jeg forskrækket og kiggede op mod hans ansigt. Ben sad lænet lidt tilbage, med mig over ham som en kat.

Mit ansigt begyndte og brænde, da jeg så hans smilene ansigt. "B-Ben..." Jeg kiggede ned og undgik øjenkontakt. "G-giv lige slip..." Sagde jeg og prøvede at trække mig fri. Ben's ansigt kom tættere mod mit, men en hånd greb fat i hans krave og trak ham tilbage. Din perverse lort. Man kan ikke lade dig være i 2 minutter kan man?" Det var Jeff, og han så ikke glad ud. "J-Jeff!?" ... Og det gjorde Ben heler ikke.

"Yay! Emily!" Jeg blev løftet op fra jorden og snurret rundt. "J-Jeg bliver s-svimmel!" Sagde jeg og grinte. "Aw undskyld min lille bamse." Jeg blev sat ned på jorden igen, men mistede balancen og var på vej til at vælte da en hånd fik fat i mig. "Undskyld!" Jeg kiggede op og så Toby med meget triste øjne. "Kom, jeg hjælper dig." Toby tog mig op i 'brude stil' og holdte mig indtil sig. 

"Hey hør her, Jeg er altså ikke en dukke i kan kaste rundt med..." Mumlede jeg og lagde armene over kors. Et pludseligt flashback fik mig til at gyse. Drømmen... 'Er jeg virkelig blevet deres marionet dukke?' 

"Frysser du?" Toby holdte mig endu tættere indtil sig. Jeg rystede drømmen væk og lænede mit hovede mod han's bryst. 

Toby gispede forskrækket op og stivnede helt. Jeg kiggede op mod hans ansigt, og så han var rød som en tomat. "Er du okay, Toby?"  Sagde jeg og rørte hans kind. "Sæt mig lige ned..." Han gav forsigtigt slip på mig og lod mig stå op. 

Jeg vendte mig mod ham og lagde mine hænder på hver side af hans ansigt og trak ham hen til mig. "E-Emily?!" Jeg lagde min pande mod hans. "Du er varm... Har du det dårligt? Lad os se at få dig indenfor." Jeg tog fat i hans hånd og trak ham med ind. 

Jeg trak ham med ind i stuen og satte ham på sofaen. "Jeg henter noget vand til dig-" Jeg skulle til at gå da han greb fat i min hånd. "J-jeg har det fint..." Han rømmede sig og trak mig hen at sidde ved siden af ham. "Er du sikker?" Spurgte jeg og smilte til ham. "Helt sikker. Se!" Toby hoppede op og løftede mig op og begyndte at løbe rundt med mig. 

Jeg skreg op og greb fat rundt om ham. "T-Toby!" Skreg jeg og grinte. "S-Sæt farten n-ned!" Han grinte og stoppede igen. Han satte mig ned igen og grinte forpustet. "Børn, vi tager afsted nu!" Slenders dybe stemme rungede i det store hus. 

"Skal jeg bære dig ned?" Sagde Toby og hævede forventende et øjenbryn. "Jeg gider faktisk ikke at gå, så... Ikke så hurtigt den her gang, okay?" Jeg smilte. "Selvfølgelig! Hop op!" Toby bukkede sig ned og ventede på jeg hoppede op på hans ryk. 

 

***

 

Da vi kom neden under stod alle klar. "Her, Miss. Emily." Slender rakte mig en sort mini kuffert. "Jeg har skaffet dig noget tøj." Jeg smilte og takkede Slender. 'Jeg vil virkelig gerne vide hvor han kender min størrelser fra..' "Far..." Jeg kiggede hen mod Slender og var ved at få et hjerte stop. Sally havde på en eller anden måde fået sneget sig hen til Slender uden jeg havde hørt det.

Sally snøftede. "Jeg vil også med." Slender tog hende op og holdte hende tæt indtil sig. "Så så mit barn. Splendor kommer og han sagde han havde fundet noget sjovt i begge to kunne lave." Sally snøftede endu engang. "Okay..." Slender satte hende ned og gik ud af hovedøren. "Emily." Jeg kiggede ned og så Salle smile op til mig. Hun lavede en lille 'kom-nærmere' bevægelse med sin pegefinger, så jeg bøjede mig ned til hende. "Pas på med de andre CP'er... Især D.L og Sonic.exe.." Hviskede hun og smilte op til mig inden hun hoppede sin vej.

"Hvad sagde hun?" Masky kom op ved siden af mig og lagde en arm om min skulder. "Hun sagde jeg skulle passe på med de andre CP'er, især 2 som hed D.L og Sonic.exe..." Jeg kunne mærke Masky stivne og da jeg kiggede rundt på de andre så jeg de alle kiggede underligt på hinanden.

"Hey..." Sagde jeg og kiggede mig forvirret rundt. "Hvor er Ben?" Jeg havde lige lagt mærke til han ikke var der. "Nå ham? Jeg hængte ham op i et træ." Jeff tog sin kuffert op og var på vej til at gå da jeg tog fat i hans arm. "Jeff..." Jeg kiggede med et hævet øjenbryn på ham. Han sukkede bare og gik ud.

Jeg kiggede over på de andre som tog deres kufferter og begyndte at gå ud. Jeg fulgte med dem og hørte ikke længe efter et bump og Ben råbe op. 

Slender, som stod ved en sort vogn, sukkede og låste vognen op. 

Vognen havde 6 sæder og okay god plads. "Jeg vidste ikke i havde bil." Sagde jeg og kiggede forundret på den. "Den har altid bare stået inde i vore garage." E.J hvilede sit hovede oven på mit og holdte om mig. "Hvor langtid kommer den her køre tur til at vare?" Sukkede jeg, da Jeff kom trækkende med Ben i et reb.

"Jeg slår dig ihjel Jeff! Jeg slår dig ihjel den her gang!" Råbte Ben mens han hamrede i jorden. "Hvis du selv tror på det." Jeff grinte og gav Slender rebet inden han satte sin kuffert ind i bilen. "Cirka... 10 timer." E.J lagde armende om mig. Masky kom op ved siden af mig, og sendte E.J et dræberblik.

E.J smilte bare og begyndte at nusse min kind. "E.J..." Sagde Masky truende, men inden han nåede at sige mere, blev E.J slået til siden af Toby. "Hey! Emily!" Han lagde en arm om min skulder. "Vi skal side sammen, ik?" Hans øjne strålede.

Da han havde sagt: 'sidde-sammen' lagde jeg mærke til alle pludselig blev helt stille. De andre drenge vendte blikket mod mig. "Jeg vil sidde ved siden af dig, Emily!" Råbte de alle i munden på hinanden inden de begyndte at knurre.

"Det her bliver en lang køre tur..." Sukkede jeg og gik ind i bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...