.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15269Visninger
AA

18. ~ What Now? ~

 

Kapitel 18

 

Jeg gabte højlydt og satte mig op. Jeg følte mig udhvilet og frisk, altså lige indtil jeg prøvede at rejse mig op. Jeg var på vej til at dejse om så jeg skyndte mig at sætte mig ned igen. "Pillen er holdte op med at fungere..." Mumlede jeg og masserede mit hovede.

Måske kan Kagekao finde en til mig... Jeg kiggede op og gispede forskrækket. Det her er ikke mit værelse! Jeg rejste mig forsigtigt op og gik over mod døren. "Nå ja... Jeg blev kidnappet..." Jeg bed mig selv nervøst i læben. Jeg er blevet kidnappet... Jeg åbnede døren på klem og kiggede ud.

De 2 drenge som tog mig er måske ikke stået op i nu, for solen skinnede ikke helt igennem i nu, klokken er måske kun 3 ca.

Jeg sneg mig forsigtigt ud af døren, og fór sammen da gulvet knagede under mig. Shit! Mit hjerte hamrede voldsomt i brystet på mig mens jeg ventede på tegn om jeg havde vækket nogen. Til mit held gik ingen døren op, og ingen sindsyge fyre styrtede ud på gangen og greb fat i mig.

Jeg listede videre, og endte så ude i en stue. Den mørkhårede af drengene lå og sov på sofaen med bar overkrop. Her når der var mere lyst kunne jeg se han havde en svag skægstubbe. Han er da meget pæn. Jeg rødmede da det gik op for mig jeg var gået i stå, fordi jeg kiggede på ham.

Jeg kan komme ud af huset, men hvad gøre jeg så? Jeg ved ikke hvor jeg er... Jeg fortsatte lydløst ud til opgangen og hen imod døren. Jeg må finde ud af det til den tid. 

Jeg tog i dør håndtaget, og til min forbavselse gik en alarm igang. Jeg tog mig til hovede og bakke tilbage. Hvad for en idiot sætter alarm på døren? 

Pludselig kunne jeg mærke nogle muskuløse arme vikle sig om mig. Jeg fór sammen og vendte mig om kun til at møde en bar overkrop. Jeg kiggede længere op og kiggede ind i nogle grønne øjne. Det var den mørkshårede fyr... Hvis jeg bare kunne huske hans navn...

Han rakte sin arm frem og klikkede på en knap som hang bag jakkerne ved døren. Jeg fjerne lettet hænderne fra mine øre og sukkede. "Sådan." Han sendte mig et skævt smil og kløede sig i håret. "Hør, jeg ved ikke hvad du skulle, men du må forstå at du er i sikkerhed her. De monstre du rendte sammen med er farlige." Han kiggede bekymret på mig før han tog min hånd og trak mig med tilbage til stuen.

"De er ikke monstre.." Mumlede jeg da han trak mig ned på sofaen. Han rynkede på panden. "Hvor længe har du været hos dem?"

"Ehm... Det ved jeg ikke. Hvad har det at gøre med at de er monstre?" Sagde jeg med et hævet øjenbryn. 

Han sukkede. "Hvordan levede du før de tog dig?" Da han spurgte om det kiggede jeg ned mod mine fødder. "D-det... Ved jeg ikke." Jeg kiggede skræmt på ham.

Han lagde forsigtigt en arm om mig, og holdte mig ind til sig. Jeg ved det ikke... Hvorfor gør jeg ikke det? "De roder rundt inde i hovedet på en..."

Jeg kiggede forvirret op på ham. "Hvordan ved du alt det det?" Han trak på skuldrene. "Jeg har studeret dem i langtid..." Der lagde sig en akavet stilhed over os.

Jeg er ligeglad med hvad han sige. De har beskyttet mig, de har været min familie. Jeg vil hjem...

Jeg hørte pludselig en dør åbnede og farede sammen. "Rolig, det er bare Chris." Og rigtig nok kom Chris gående ind med bar overkrop ligesom den mørkhårede. Chris kløede sig i håret og kiggede på mig med et skævt smil. "Godmorgen." Han kiggede på ham den andens arm som lå om mig og lavede en grimmasse. 

"Er de andre kommet tilbage Landon?" Spurgte Chris mens han gabende gik ud i det som måtte være køkkenet. Min mave bestemte sig så for at lave en lyd lige det sekund jeg tænkte på mad. "Er du sulten?" Spurgte Landon med et grin.

"Chris hvad har vi?" Råbte Landon og hjalp mig op. "Tja, vi har æg." Råbte Chris tilbage og stak hovede frem fra døråbningen. "Jeg er ikke sulten.." Sagde jeg og foldede mine arme over min mave. Landon kiggede igen bekymret på mig. "Virkelig?" Spurgte ham forsigtigt. "Virkelig.." Sluttede jeg af.

Chris kiggede også bekymret på mig inden hans blik vendtes mod Landon. "Nu har han ikke gjort noget, vel?" Sagde Chris med et alvorligt ansigts udtryk.

Jeg skyndte mig at ryste på hovedet. "Jeg har det bare ikke så godt." 

Landon placerede en hånd på min pande og rystede på hovedet. "Hun er virkelig varm..." Chris kom også hen og mærkede min pande. "Hvad har de gjort ved dig..." Hørte jeg Chris mumle da han gik ind i køkkenet igen og begyndte at rasle rundt med nogle ting.

Landon puffede mig ind i køkkenet og satte mig på en af deres bar stole. "Her." Chris placerede et glas og en pille foran mig. "Den burde hjælpe." Han smilte venligt til mig og satte sig på pladsen ved siden af mig. Landon begyndte at lave æg og efter jeg havde taget pillen sad jeg bare og kiggede ned i bordet.

Man kunne pludselig høre døren gå op og en masse grin. "Lyder som om de andre er tilbage." Mumlede Chris og strakte sig så han kunne snige sin arm omkring mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...