.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15181Visninger
AA

7. ~What Have I Done?!~

 

Kapitel 7

 

Jeg grinte så tårerne løb ned af mine kinder, mens Sally sad og tog billeder. 

"Mmmmm... Fabulous!" Toby poserede endu engang, og fik mig til at grine endu mere. Mig og Sally havde brugt tiden på at 'fabulousere' Toby. Vi havde givet ham en mascara, en masse lilla øjen makeup, fordi han blev ved med at plage om det. Og på en eller anden måde havde vi fået klemt ham ned i en af Sally's kjoler, så den var endt som en lyserød trøje for ham. Det bedste var nu hans hår, vi havde sat hans hår op i nogle søde små rottehaler. 

"Jeg vil se billederne!" Sagde han ivrigt og rakte frem efter kameraret. Jeg var endelig holdt op med at grine, og sad nu og tørrede tårerne væk. "Det er bare så sødt." Sagde jeg smilende. "Jeg tror aldrig jeg har haft det så sjovt før."

"Emily? Må jeg lave dit hår?" Jeg kiggede over på Toby som sad med bedende øjne. "Bebe?" Hans øjne lyste af glæde da jeg sagde ja og vendte mig med ryggen til ham.

"Du har sådan noget blødt hår." Sagde han, mens han kørte sine fingre gennem mit hår. Jeg sad og rødmede, da jeg pludselig kan mærke han ansigt mod min nakke. "T-Toby?!" Sagde jeg forskrækket og rødmede endu mere. "Undskyld... Du dufter bare så godt." Jeg vendte mig og kiggede op mod Toby. Toby grinte bare og rødmede.

Jeg vendte mig smilende om og slappede af mens han begyndte at ordne mit hår. "Sally?" Sagde han pludselig. "Ja Toby?" Sally havde siddet med kameraet og taget billeder inden Toby kaldte på hende. "Har du stadig det krøllejern du fik i jule gave af Trender?" Jeg kiggede forvirret op mod Toby. "Nu ved du vel hvordan man bruger et krøllejern, ik?" Sagde jeg nervøst. "Ja ja, selvfølgelig." Sagde han og klappede mig på hovedet. "Stol på mig." 

"Ja, det har jeg. Her." Sally rakte ham et sort krøllejern. "Nå lad os begynde!"

Toby krøllede lag efter lag mit hår igennem, og selvfølgelig ind imellem fik han da også brændt sig, men han stoppede ikke. Og der gik ikke langtid så var han færdig med at krølle det. "Okay, luk øjnene jeg kommer lige lidt hårspray i så må du kigge!" Hans stemme var så fyldt med glæde, at jeg selv sad og smilte. "Nu må du kigge!" Sagde han glad og hoppede over til Sally's lyserøde spejl. 

"Vent!" Sally sprang op foran mig. "Jeg vil have et billede af dig!" Sagde hun med et stort smil. Jeg rødmede og krøllede et hår om min finger. "Awwww hvor er du nuttet!" Sagde Toby og krammede mig. Jeg kigge overrasket på ham og rødmede så endu mere. "Kawwaiiii!" Hvinede han på den mest tøzede måde. "R-rolig Toby!" Sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder. "Min tur! Min tur!" Råbte Sally glad og sprang op på Toby's ryg. "Okay, hvad vil du have Sally?" Sagde han grinene og satte hende på stolen.

 

***

 

- UDENFOR SALLY'S DØR -

Ben, Jeff, E.J, Masky og Hoodie stod udenfor døren og lyttede med. "H-Hvad sk-sker d-der der-derinde?" Hviskede Hoodie. "Toby har det fantstisk, det er hvad der sker derinde..." Mumlede Ben, mens han prøvende kigger igennem nøgle hulet. Og der. Han får et glimt af hendes ansigt. "Wow..." Hvisker han. "Hvad!? Hvad sker der!?" Siger Jeff og skubber Ben væk for selv at kigge.

"Woaw!" Mumler Jeff, mens han smiler. "Lækkert..." 

"Hey! Jeg vil også se!" -

 

***

 

Jeg vendte hurtigt blikke mod døren. Jeg kunne høre nogle stemmer, og vidste straks hvem det var. Jeg rejste mig hurtigt og gik hen til døren for at åbne den, og lige da døre gik og kom Jeff, Ben, E.J Og Masky rullende ind. Hoodie stod stadig i døråbningen og rødmede. "Hvad har i gang i?" Sagde jeg og lagde armene over kors. De kiggede alle op og gispede. "Wow." Sagde Ben. "Woaw, lækkert..." Sagde Jeff.

Jeg rødmede og kiggede ned mod Masky, han rødmede så meget at hans maske næste var helt lyserød og det fik mig til at rødme endu mere, lige indtil jeg så hvor det var han kiggede. Lige op under blusen. ((Jeg havde stadig kun E.J's trøje på, og så mit undertøj selvfølgelig.)) "Masky!" Sagde jeg og snublede tilbage. "Emily! U-undskyld! Det var ikke med vilje! Du stod der bar og jeg kom til - og -" Masky's maske var nu HELT lyserød, og han endte med panisk at gemme ansigtet i sine hænder.

Jeg rødmede lige så meget og kiggede ned. Der blev helt stille igen, Ben og Jeff havde blodnæse og stirrede bare op i loftet. E.J havde rejst sig op og stillet sig ved siden af Hoodie som bare stod der og stenede. Masky lå stadig på maven og havde ansigtet begravet i sine hænder. Toby skyndte sig at lave Sally's hår færdig og sad så nu og bare kiggede på mig. Pludselig kunne jeg høre Slender kalde. "Børn der er aftensmad!" 

"Er klokken allerede så mange?" Sagde Sally træt. Ben og Jeff skyndte sig at komme op og løbe ned i køkkenet, E.J og Hoodie begyndte stille selv at gå der ned.

Jeg stod stadig og kiggede ned mod Masky. "Toby, kan du ikke gå ned og holde en plads for mig?" Spurgte jeg og kiggede smilende over til ham. "Selvfølgelig! Hey, Sally hvem af os 2 tror du kommer først ned til køkkenet?" Sagde han og begyndte at løbe. "Du snyder!" Råbte Sally og løb efter ham.

Nu var der kun mig og Masky tilbage. "Masky?" Sagde jeg stille. Han bevægede sig ikke. Jeg satte mig på knæ foran ham. "Masky?" Sagde jeg lidt højere og prikkede ham på bag hovedet. Han bevægedes sig ikke. "Maksy, hold så op..." Sagde jeg og vendte ham. Jeg gispede han havde blod i hele hovedet, og han var bevidstløs. Jeg bed mig nervøst i læben. Forsigtigt lagde jeg hænderne på hans maske. Han reagerede ikke. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene inden jeg trak masken af ham. Langsomt åbnede jeg øjnene og kiggede på hans ansigt, og åndede så lettet ud. Jeg lagde hans hovede på en pude som lå på Sally's seng og løb ud på toilettet let nede af gangen for at hente noget vådt papir.

Da jeg kom tilbage lagde jeg hans hovede på mit skød, lagde et vådt stykke papir på hans pande og begyndte at tørre blodet af hans næse. 

Efter lidt tid åbnede han langsomt øjnene. "Emily?" Han tog sin hånd op til sit ansigt. "Huh? Min maske?! E-Emily?!" Han kiggede skræmt på mig, men jeg sad bare og kiggede på ham "Så.. Så smuk..." De mest smukke krystal blå øjne og smuk ren hud. Masky kiggede stadig skræmt på mig, men nu rødmede han også og du gjorde ham bare endu sødere.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg begyndte langsomt at bøje mig frem mod Masky. "E-Emily..." Vores næser ramte hinanden. Jeg sagde intet, men blev ved med at se ind i de smukke blå øjne. 

Masky løftede forsigtigt sin hånd og lagde den om bag min nakke, mens han prøvende skubbede mig tættere på. "M-Masky..." Hviskede jeg, da min ansigt begyndte at brænde. Han smilte forsigtigt, og kiggede ned mod mine læber og så tilbage mod mine øjne. Jeg smilte og lukkede de sidste centimeter imellem os, og lod vore læber møde.

Hans læber... Så bløde, hans kys er så forsigtige. 

Vi trak os forsigtigt fra hinanden. Vores vejrtrækninger var tunge, og vores hjerte banke hurtigt. Jeg rørte forsigtigt mine læber og smilte. "Det her var mit første kys..." Hviskede jeg. Jeg fik øjenkontakt med Masky igen, han var helt rød i hovedet og sad med et skævt smil. Han kørte en tot hår om bag mit øre og nussede min kind. Jeg smilte og lukkede øjnene. Og det var der det slog mig. "De andre!" Jeg kiggede hurtigt må Masky som bare sad og smilte sødt til mig. "Hey!" Sagde jeg hurtigt og knipsede foran hans ansigt. Han ignorerede mig, så jeg rejste mig og bestemte mig for at hurtigt at skifte tøj og så løbe der ned.

Men inden jeg nåede at gå nogle steder, blev jeg revet ned at ligge af Masky som nu sad over mig og kørte en finger over min nu synlige mave. "M-Masky!? Fjern dig!" Sagde jeg og prøvede at skubbe ham af mig, men han rykkede sig ikke en centimeter. "Kan vi ikke glemme de andre?" Sagde han og kørte en hånd igennem mit hår. 'Hvad har jeg gjordt...' Jeg sukkede. "Masky, jeg gir dig 3 sekunder til at flytte dig, ellers kalder jeg på de andre." Jeg trak ned i min trøje for at dække min mave.

"Prøv." Sagde han bare. Jeg kiggede forvirret på ham, hvad fanden er der galt med ham? "1-" Begyndte jeg og kiggede vredt på Masky. Han sad bare og smilt med armene over kors. "2-" Jeg kiggede mig omkring efter et eller andet at slå ham med. 'Arg! Sally har du ikke et baseballbat eller sådan noget?' Jeg sukkede. "3 ... HJÆ -" Masky trykkede sine læber mod mine og stoppede mig fra at råbe. 

Så, så jeg min chance. Masky havde lænet sig frem, så jeg havde plads til at bevæge bene. Så jeg lossede ham lige mellem benene og skubbede mig væk fra ham, da han faldt til siden. Jeg rejste mig og skulle til at løbe da 2 stærke arme blev lagt om mig. "Godt træk.." Jeg skulle til at råbe da han lagde en hånd over mig mund. 'Jeg er færdig...'

Jeg var ved at give op, da jeg pludselig fik øje på en blå maske i den anden ende af gangen. Jeg greb fat i dørkarmen og brugte alle mine krafter på at skubbe mig frem ad, og da jeg næste var ude på gangen bed jeg Masky i hånden og råbte så højt jeg kunne. "E.J!!!" 

Masky smækkede hånden over min mund igen og trak mig ind, men jeg nåede lige at få øjenkontakt med E.J inden. Han forvirret på mig, men han må have set rædslen i mine øjen for jeg hørte ham råbe efter mig. "Emily?!" Jeg kunne høre deres fodtrin og en dør der blev smækket op, men jeg kunne ikke se dem. "Masky! Rolig!" Min krop føltes helt svag Jeg kunne mærke Masky gribe bedre fat i mig. Nej... "Masky, giv slip på Emily..." 

Masky's hænder kørt op og ned af min arm. Jeg vil ikke... "E-Emily t-tag d-det r-roligt.." Hoodie's stemme var rolig. "Tim, giv mig Emily." Jeg hørte Hoodie's stemme, men du kunne ikke være ham. Hoodie ville ikke kunne lyde så bestemt. Og hvem er Tim?

Jeg kunne mærke hans hænder igennem mit hår. "Dit hår er blevet så langt, søde..." Lad være... 

Hans hænder er over alt. Billederne strømmer igennem mit sind hans hænder over alt. Hans alkoholiske tunge vejrtrækninger mod min kind. "Tag det roligt Emily,det gør ikke ondt..." 

Jeg kunne mærke tårerne løbe ned af mine kinder. "Du må ikke gøre det imod mig..." Hviskede jeg. Der blev helt stille. "Emily..." Jeg kunne høre Masky's stemme. "Du må ikke gøre det imod mig igen, far!" Råbte jeg hulkene, inden et stærkt lys blændede mig og alt lyd stoppede.

 

***

 

Jeg skreg, og fløj op. Mine vejrtrækninger er hurtige og mit hjerte bankede hurtigt. Rummet jeg sidder i er meget mørkt og stille, alene... Jeg er så... Alene...

Jeg trak knæene op til mig og prøvede at glemme det der var sket, jeg hulkede stille. "Jeg ødelagde det hele..."

 

***

 

((UDENFOR DØREN))

Masky sad ved døren og lyttede til Emily's stille hulken, han havde fået sin maske på igen og var faldet til ro, men han kunne ikke få sit hjerte til at banke normalt. Hun gjorde et eller andet ved ham... "Du må ikke gøre det ved mig igen, far!" Han rystede stille på hovede og trak sine knæ ind til sig.

"M-masky.. G-gå i-ind o-og f-få n-noget s-søvn." Hoodie var kommet op til Masky og stod nu overfor ham. "J-jeg kan ikke gå fra hende... Det er min skyld..." Masky kunne pludselig mærke en hånd på sit hovede, han kiggede forsigtigt op. Det er hans Master. Slender kiggede ned på Masky i nogle sekunder inden han gik ind til den hulkene pige.

Masky kiggede op på Hoodie, som kiggede mod trappen Masky fulgte hans blik også E.J, Jeff, Ben og Toby. De så alle trist ned i jorden da de kom over til døren. De kiggede alle mod Masky da de havde sat sig ved døren og ventede på svar. Masky nikke blot og lagde sit hovede på sine knæ og lukke øjnene tog en dyb indåndning. Det var der skrigene begyndte. Så smerte fuldt... Ikke engang når Jeff slår mennesker ihjel vil det være så smertefuldt. Hendes minder flået fra hinanden og smidt væk... Slettet... Glemt.

 

***

 

((SAMTIDIG))

Døren gik op, og ind kom Slender. Hvis han havde et ansigt ville han se trist på mig lige nu. "Hjælp mig... Hvorfor gør det så ondt?" hviskede jeg hæst og kradsede mig på brystet. Han tog forsigtigt fat i mine hænde og holdte dem indtil hinanden. "Jeg kan hjælpe dig, med at glemmme." Sagde han. "Gør det! Please!" Jeg greb fat i hans jakkesæt. "Jeg kan stadig mærke det, over alt! Få det til at stoppe!" Sagde jeg bedende. Slender sukkede. "Jeg kan få dig til at glemme... Det hele..." Jeg sad og bare stirrede på Slender. "Også jer?" Han nikkede. "Jeg vil ikke glemme jer" Sagde jeg stille og rystede på hovedet.

"Hvis du er stærk nok vil du kunne holde dine vigtigste minder, hør Emily... Jeg vil ikke kunne lad bestemte tanker blive, eller hente bestemte minder tilbage igen... De vil være slettet, så hvis du glemmer os vil jeg ikke kunne gøre andet en at sende dig væk... Er du stadig villig til at glemme?" Jeg sad i noget tid og tænkte over det. 'Jeg vil kunne glemme de grufulde ting, men jeg vil måske miste noget vigtigt.' Jeg sank den klump jeg havde fået i halsen og kiggede bestemt op mod Slender. 'Jeg må tage chancen. "Slender, lov mig i ikke vil glemme mig hvis jeg ikke husker. Okay?" Slender nikkede forstående. "Sov sødt, Emily." Mine øjne blev store da hans tentakler begyndte at krybbe frem mod mig. 

De snoede sig op ad mine ben og rundt om min krop. Jeg lukkede øjnene og slappede helt af. 'Koncentration...' Mine tanker stoppede pludselig alt blev sort, en elektricitet skød igennem min krop og fik mig til at skrige i smerte. Det føltes som om min krop var ved at blive klemt, jeg fik svært ved at trække vejret.

J-Jeg er ved at blive revet fra hinanden inde fra! Jeg skreg af smerte... Jeg skreg om hjælp. 

Et billede kom frem af dem alle... Husk dem, Emily... Husk!! Jeff, Ben, Masky, Hoodie, E.J, Toby, Sally, Slender... Husk...

 

 

Husk...

 

 

***

 

((UDENFOR DØREN))

Skrigene holdte op. Alt var stille. De rejste sig alle, bortset fra Masky, og kiggede mod døren. Forsigtigt åbnede døren sig og ud kom Slender med en bevidstløs Emily. "Det hele afhænger af hvad hun vil." Sagde Slender. "Masky." Ved lyden af hans navn rejste han sig og kiggede mod Slender. "Her." Masky tog imod Emily og kiggede skræmt mod Slender. "Hvorfor, mig?" Masky kiggede ned på den bevidstløse Emily, som kiggede livløst ud i ingenting.

"Jeg stoler på dig..." Masky kiggede op mod sin Master, også han var væk. De andre var også forvsundet bortset fra Hoodie som ventede på sin partner. "L-lad o-os g-gå -M-masky." Sagde Hoodie stille og begyndte at gå.

 

***

 

Da de gik ind på værelset kiggede Masky ned mod Emily's ansigt. Hendes grønne øjne lyste op i mørket. Han sank besværet den klump han havde fået i halsen. "Hoodie lad os skubbe vores seng sammen..." Masky vidste at hans partner også kunne lide Emily, så hvis det her var sidste gang de så hende... 

Masky lagde forsigtigt Emily ned på hans seng, og gik over til Hoodie for at hjælpe med at skubbe hans seng. Det tog ikke langtid at få skubbet de 2 senge sammen, så de skyndte sig at klæde om og kravle ind i sengen på hver sin side af Emily. Masky kiggede ind i Emily's mos grønne øjne. En historie som ingen kender til, eller vil komme til at kende. Han lukkede forsigtigt hendes øjne, og kiggede over mod sin partner som allerede kiggede på ham.

De lagde begge en arm om hende og skubbe sig tættere på. "Sov sødt, Emily." Hviskede de begge og lukkede deres øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...