.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
14623Visninger
AA

30. ~ Sweet Dreams ~

 

Kapitel 30

 

Da vi nåede hjem, smed jeg mig på sofaen. "Hvor er jeg træt..." Sukkede jeg, da jeg kunne mærke nogen sætter sig ved fodenden. "Samme her.." Jeg kiggede ned mod Masky, som havde sat sig med mine fødder på sit skød. "Det er nu også så trættende at skulle handle ind, mens en masse mennesker står og glor på en..." 

Masky lænede sit hovede tilbage og kiggede op mod loftet. Da han efter lidt tid ikke sagde andet, prikkede jeg til ham med min fod, men han reagerede ikke.

Jeg satte mig hen ved siden af ham, og kiggede så nysgerrigt på hans ansigt. Hvordan mon han ser ud, uden maske på... Jeg bed mig selv nervøst i læben, og kiggede rundt for at sikre mig det kun var Masky og jeg i stuen.

Forsigtigt rakte jeg min hånd frem mod hans ansigt, jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt i brystet på mig da min hånd nærmede sig, men i det mine fingre ramte hans maske, fløj Masky's hånd op og greb fat i mit håndled.

Jeg skreg og var ved at falde bag over, men Masky var hurtig og fik med lethed hevet mig op igen. Jeg kiggede med store øjne på Masky som grinte lavt. "Hvor er du bare snu Emily." Han vendte sit ansigt mod mig. "H-Hvordan? Jeg troede du sov? Du var ved at skræmme livet ud af mig!" Sagde jeg samtidig med jeg slog ham på skulderen.

Masky grinte bare endu højere og holdt sig for maven. "D-Du skulle have set dit ansigt udtryk!" Sagde han med et grynt. 

Da Masky begyndte at grynte, kunne jeg ikke holde mit grin tilbage længere. Jeg væltede tilbage i sofaen med tårerne trille ned af kinderne.

"D-Det er ikke sjovt." Sagde Masky, som stadig kæmpede en hård kamp om at trække vejret. Jeg tørrede bare tårerne af mine kinder, mens jeg prøvede at holde op med at grine. "Har du nogensinde fået at vide, at du har et sødt grin?" 

Masky rystede på hovedet. "Nej, det er første gang." Han rejste sig fra sofaen og lænede sig ind over mig. "Du har nu også et sødt grin.."

Jeg begyndte med det samme at rødme og prøvede at undgå hans blik, men Masky tog bare blidt fat i min kind. "Nej Emily, du slipper ikke denne gang." Han løftede mig op, så han havde mig i sine arme. "Hvor vil du gerne hen Emily?" 

Jeg kiggede overrasket på ham. "Ned på jorden igen, tak." Sagde jeg samtidig med jeg prøvede at komme ned, men Masky havde ikke tænkt sig at give slip. Han sukkede bare, og begyndte at gå. "Masky hvor skal vi hen?" Spurgte jeg nervøst, mens jeg kiggede mig omkring efter de andre.

Masky grinte lavt. "Er du bange?" Han kiggede sprøgende ned på mig med hovedet på skrå. Jeg rystede bare på hovedet, og holdt mit blik rettet mod hans bryst.

Masky åndede lettet ud, og stoppede så op foran en dør. Inden jeg nåede at reagere, havde Masky løftet mig op på sin skulder. "Undskyld, jeg skal bare lige åbne døren." Masky åbnede døren, og trådte ind i et mørkt lokale. "Hvor er vi?" Spurgte jeg mens jeg prøvede at se nogle af genstandene som var i lokalet. Masky vendte sig bare om, og lukkede døren.

"Det skal du ikke bekymre dig om søde." Sagde han hurtigt, inden han vendte sig om. Masky gik længere ind i lokalet, og med lethed løftede han mig ned fra sin skulder, så han havde mig stående foran sig. "Masky jeg kan altså ikke se noget, og jeg vil faktisk bare gerne ligge mig lidt ned -" Masky afbrød mig, ved at placere sin hånd på min mund.

"Kan du ikke ligge lidt med mig så?"Sagde han med en bende stemme. Jeg forholdt mig tavs, med mine arme omkring mig mens jeg ventede på mit syn vendte sig til mørket. Der blev stille. Ingen sagde noget, og langsomt blev stilheden alt for meget. 

En pludselig lyd fik mig til at fare sammen. Det lød som... "Masky hvad laver du?" Spurgte jeg næsten som en hvisken. "Det begyndte at blive lidt varmt." Sagde han, mens han begyndte at bevæge sig rundt i rummet, og eftersom jeg ikke kunne se ham, måtte jeg lytte efter hans skridt.

Endu engang blev der stille. Det eneste man kunne høre var lyden af Masky's skridt. "Kommer du ikke lidt tættere på Emily?" Masky spandt mit navn, samtidig med han lagde sine arme om mig bagfra. Jeg bevægede mig ikke og sagde intet, men stod bare der helt fast frossen.

"Sig noget." Sagde Masky trist, i mens hvilede sit hovede på min skulder. "Noget.." Mumlede jeg lavt. Masky grinte igen. "Der er vidst en som er blevet nok så flabet? Måske skulle jeg straffe hende lidt.." Masky fejede benene væk under mig.

Uden et ord tog han nogen skridt frem, og placerede mig på noget blødt, som jeg nemt kunne genkende som en seng, inden han selv kravlede op oven på mig. "Hvor kom vi nu fra? Nå ja.." Masky placerede blidt sin hånd på min kind, mens han samtidig skubbede sin maske til side.

Jeg klemte mine øjne sammen og forberedte mig på hans kys, men der skete intet. Jeg åbnede langsomt det ene øje og prøvede at se Masky mere tydeligt, men jeg kunne kun se kanten af hans figur.

"M-Masky?" Spurgte jeg forsigtigt, mens jeg prøvede at komme op og sidde. "N-Nej vent!" Sagde han hurtigt, samtidig med han greb fat i mine skuldre og skubbede mig ned igen. Jeg gispede forskrækket og kiggede med store øjne på ham. "H-Hvad er der galt?" 

Masky sukkede opgivende. "J-Jeg er nervøs, og jeg havde ikke regnet med jeg ville nå så langt. Jeg ventede hvert sekund på en af drengen ville komme stormene ind og afbryde mig, men der sker intet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..." Masky fjernede sine hænder fra mine skuldre og holdt den mod sin pande.

Jeg prøvede tøvende endu engang at sætte mig op så jeg kunne komme nogenlunde på højde med ham. "Har du ikke kysset nogen før?" Spurgte jeg undrende. Masky flyttede sin hånd fra sit ansigt. "Jo, jeg har kysset en før, det gik bare ikke så godt. Jeg mindede den stakkels pige om en masse ting som hun helst ville glemme.. Jeg ødelagde hendes første kys." Masky lagde kærligt en hånd på min kind. "Jeg skal nok lade dig være nu Emily.." Han rejste sig op fra sengen, og uden jeg selv havde opfattet det, havde jeg rejst mig fra sengen, og skulle til at gribe fat i ham, da jeg gled i noget tøj og landede på gulvet.

"E-Emily?! Er du okay?" Masky skyndte sig at hjælpe mig op, men i det jeg kom op og stå gav mine ben efter. Masky var hurtigt, og fik trukket mig ind i hans arme. Jeg ømmede mig og skulle til at takke, da jeg lagde mærke til hvordan vi stod.

Masky havde sine arme omkring mig, og jeg stod med mine hænder placeret på hans bare bryst. "H-Hvor er din trøje?!" Jeg kiggede overrasket på ham.

Masky trak bare på skuldrene. "Jeg sagde jo jeg fik det varmt.." Masky måtte også selv havde fatte hvordan vi stod, for han undskyldt hurtigt og skulle til at fjerne sine arme, da jeg fik fat i han håndled og placerede dem på mine hofter, hvorefter jeg lod mine hænder køre op af hans arme, op til hans ansigt.

"E-Emily?" Han hviskede mit navn nervøst, mens han kæmpede en kamp om at holde sine arme hvor jeg havde sat dem.

"Masky, din maske er væk." Forsigtigt kørte jeg mine fingre fra han kind, ned til hans læber. Langsomt følte jeg min pegefinger hans læbers form, inden jeg selv gik på tå og lænede mig frem mod ham så mine læber kunne møde hans.

Masky's hænder løftede jeg en smule, da jeg lænede mig op ad ham. Han flyttede dem op til mit ansigt og trak mig tættere ind til sig.

Masky's kys var hungrende. Han kyssede som var det, det eneste han havde gjordt hele sit liv, og hver gang vores læber mødtes føltes det som om mine ben hvert øjeblik ville knække sammen under mig, men det var intet problem, for Masky trak mig bare endu engang ind i sin favn og holdt mig beskyttende ind til sig.

"Emily, jeg.. Jeg -" Masky flyttede sin mund fra min og skulle til at fortælle mig noget, da døren til værelse fløj op og en skikkelse kom frem i døren.

"Maskyyy! Har du set Emily?" Råbte Sally glad, inden hun tændte lyset. Da hun fik øje på Masky og jeg lavede hun store øjne. "Masky? Hvorfor holder du sådan om Emily uden trøje på?" Spurgte hun forundret samtidig med hun lagde hovedet på skrå som en forvirret hunde hvalp. 

"Jo, ser du... Emily begyndte at fryse! Så.. Det er derfor jeg holde om hende uden trøje på.." Sagde Masky hurtigt, mens han grinte akavet. Jeg kiggede fra ham til Sally, som ikke sagde noget, men der i mod kiggede underligt på Masky.

Jeg kravlede hurtigt ud af Masky's arme og trådte et skridt tilbage, så det ikke endte med en af de andre dukkede op og så det.

Sally kiggede hurtigt fra mig til Masky, inden hun trak på skuldrene og begyndte at smile. "Okay, men jeg forstår ikke at du kan fryse her inde Emily. Det er som en brandeovn." Grinte hun muntert da hun luntede videre. "Vi skal foresten spise nu, så du burde nok få din trøje på nu Masky!" Råbte Sally højt ude fra gangen af, og inden der var gået 2 sekunder, dukkede Hoodie frem i døren.

Jeg undgik hans blik og skyndte mig ud fra værelset, og lige i det jeg kom ud på gangen kunne jeg høre Hoodie sige noget til Masky, som straks svarede igen.

Med hurtige skridt fortsatte jeg videre mod køkkenet, mens jeg prøvet at ignorere mine brændvarme kinder. Da jeg kom derned sad de andre allerede ved bordet, og de vendte alle bekymret deres blikke mod mig. "Emily? Hvor har du været?" Spurgte E.J uroligt.

Jeg satte mig ned på pladsen ved siden af Jeff og Toby, mens jeg holdt mit blik rettet mod min tallerken. "Ingen steder." Mumlede jeg lavt i det mine øjne mødte E.J's.

E.J virkede ikke tilfreds over mit svar, men spurgte ikke mere indtil det. "Slender er lige taget er sted til et møde." Sagde Sally, som netop var ankommet til køkkenet. 

Hun satte sig ved siden af E.J og begyndte at tage mad på sin tallerken. "Hvad skulle han?" Spurgte jeg, forvirret over han pludselig var taget af sted.

Sally kiggede hurtigt over på mig. "Han skulle til et møde med de andre ledere, om flytning." Sagde hun med et smil. Jeg kiggede over på drengene endu mere forvirret end før. "Andre ledere? Flytning? Jeg er altså ikke helt med.." Jeg fik øjenkontakt med Jeff, som så ret så vred ud. 

"Der findes mange creepypastaer, og de kan ikke alle være i en gruppe, så vi er alle delt op i forskellige husholdninger med forskellige ledere. Og det med flytningen, er fordi vi en gang imellem bliver rokeret rundt, så vi alle kan være sammen med nogle af de andrere cp'er. Jeg syntes det er åndsvagt, og jeg har heler ikke lyst til at skifte plads med nogen af de andre... Der nogle personer som jeg helst gerne vil undgå at komme i gruppe med, og så er der dig, jeg vil ikke rykkes væk fra dig Emily.." Det sidste sagde Jeff med et flirtende blik.

Jeg kiggede fra Jeff til E.J til Toby og til Ben, som alle sad med blikket vendt mod mig. "Du ender nok med at bliver her..." Sagde Toby stille med en trist stemme. "Hvad nu hvis Emily, endte med at bo sammen med sådan nogle som D.L?" Sagde Ben pludselig med et skræmt blik. "Det ville ikke ende godt, man ved aldrig hvad han kunne finde på. Der er også Liu, så i hvordan han kigge på Emily i lejren?" Svare E.J ham, og fortsatte med at tale om mig i 3. person.

I det samme dukkede Masky og Hoodie op. De satte sig begge vredt ned i stolen, og undgik at se på hinanden. "Hvor har i 2 været henne?" Spurgte Ben med blikket vendt mod Masky, som kiggede over mod mig.

Han svarede ikke Ben, men sukkede bare kort. "Han kommer først nu, fordi han skændtes med Hoodie om Emily." Sagde Sally, samtidig med hun tykke på den kartoffel hun havde i munden.

Der blev helt stille ved bordet, ikke engang lyden af bestik kunne høres. "Sally, hvorfor skændtes de om Emily?" Spurgte Jeff med blikket vendt mod Masky, som kiggede bedende på Sally.

Sally kiggede fra mig, til Masky og så til Jeff. "Jeg fortæller dig hvor Slender gemmer slikket." Jeff smilte ondskabsfuldt til Masky, da han sagde det. 

"Det var fordi Masky stod og krammede Emily uden trøje på. Han fortalte mig det var fordi Emily begyndte at fryse." Sagde Sally med et uskyldigt smil, Jeff der i mod så ud som om han hvert øjeblik ville springe op fra sin stol og personligt ville gå hen og kvæle Masky.

Jeg tror der gik 5 sekunder, før helvedet brød løs. Jeff fløj op fra stolen samtidig med Masky, og begyndte så at jagt ham med sin kniv. E.J rejste sig også op, og marcherede efter dem ud af køkkenet, men jeg sad tilbage med Sally, Ben, Hoodie og Toby.

Jeg kiggede ned i bordet med røde kinder, og prøvede at ignorere Toby, Hoodie og Bens blikke som nærmest gennem borede mig. 

"Emily, er du okay? Har han gjordt noget ved dig?" Spurgte Toby og overraskede mig ved at ligge sine arme omkring mig. Ben og Hoodie kom også om på min anden side og lagde sine arme om mig. "Vent, er i ikke rasende over at jeg var sammen med Masky?" Spurgte jeg nervøst, mens jeg med store øjne kiggede fra Toby til Ben og så til Hoodie, men de rystede bare på hovedet. "Det var ikke din skyld, det er den perverse Masky, bare rolig jeg skal nok give ham en endefuld når han kommer ind igen." Sagde Ben, mens han nussede mit hår.

"M-Men jeg -" "Shh.. Det er okay, vi skal nok passe på dig prinsesse." Toby afbrød mig endu engang, og fortsatte med at holde om mig, som prøvede han at være et skjold. Med et suk hvilede jeg mit hovede i mine hænder. "Emily, det havde jeg nær glemt. Der er noget jeg skal vise dig!" Sagde Sally pludselig vildt begejstret samtidig med hun fløj op fra stolen og kom hen til mig.

Jeg rejste mig selv, og kravlede ud af Ben, Hoodie og Toby's omfavnelse. "Hvad med oprydning?" Spurgte jeg Sally, da hun greb fat i min hånd, og begyndte at hive afsted med mig. "Det skal du ikke bekymre dig om, drengene tar sig af det." Sagde hun med et smil.

Vi fortsatte op ad trappen, og op til gangen hvor alle værelserne var inden vi stoppede foran en helt hvid dør. "Gå der ind." Sagde Sally, mens hun hoppede spændt. Jeg kiggede fra hende, til døren. 

Jeg lagde min hånd på det gyldne dør håndtag, og trykkede det ned. Og inde bag døre, var der et stort værelse, med hvide vægge, en bog reol, en stor seng, et skrivebord og et klædeskab. Med overraskelse smurt ud i fjæset, vendte jeg mig mod Sally som grinte stort. "Det er dit!" Sagde hun, med et lille hop. 

Med et smil på læberne, gik jeg hen til sengen og smed mig. "Wow, det her er helt fantastisk!" Jeg lukkede mine øjne og nød stilheden.. Som kun varede 5 sekunder. "Fedt værelse." E.J kom spadserende ind på mit værelse og satte sig på kontorstolen ved skrivebordet. Lidt efter kom Ben, Toby og Hoodie også ind og erklærede sig enig. "E.J? Gik du ikke efter Jeff og Masky?" Spurgte jeg forundret, mens jeg rykkede tilbage i sengen da Toby næste landede på mig, da han skulle kaste sig hen ved siden af mig på sengen. 

"Jo, men de forsvandt lige pludselig. Jeg regner med de er løbet udenfor.." Mumlede han samtidig med han begyndte at snurrer rundt på stolen. 

"Hey E.J! Det ser sjovt ud, kan jeg prøve?" Sagde Toby, da han satte sig op med blikket vendt mod E.J. Jeg kiggede hen mod Ben og så han var igang med at rode rundt i mit klædeskab. "Hey Ben!" Jeg sprang op fra sengen og skyndte mig hen til ham.

Han stod - selvfølgelig - med en af mine bh'er i hånden og kiggede på den med helt røde kinder. Jeg slog den ud af hånden på ham, og stirrede på ham med lyn ud af øjnene. "Der er ikke noget for dig der Ben!" Sagde jeg mens jeg lukkede skuffen og skubbede ham tilbage. "Der er en hel del dernede for mig.." Mumlede han lavt for sig selv, men ikke lavt nok til at jeg ikke kunne høre det. "Hvad sagde du?" Sagde jeg hurtigt. Ben svarede mig ikke med kiggede bare den anden vej, med ildrøde kinder.

Et pludseligt brag fik mig til at fare sammen, og da jeg kiggede hen mod mit skrivebord, lå E.J og Toby på jorden med stolen over sig. "Jeg sagde jo du ikke skulle hoppe på!" Sagde E.J vredt, i mens han kæmpede om at komme op.

"Please, drenge! Gider i lige? Smut ud." Jeg foldede mine arme over brystet og kiggede dem alle i øjnene, for at vise hvor irriteret jeg var. Og med et trist suk, rejste de sig og gik ud. Jeg vendte mig om, også at Hoodie stadig stod ved døren. 

"J-Jeg s-skal n-nok g-gå, d-det e-er b-bare..." Hoodie's stemme døde hen, og med et hurtigt ryst på hovedet, gik han hen til mig med hurtigt skridt. Jeg trådte et skridt tilbage af overraskelse da han lukkede afstanden i mellem os, på ingen tid. "G-godnat E-Emily." Stammede han, inden han hurtigt kyssede mig på munden og forsvandt ud af min dør.

Jeg blinkede forundret og prøvede lige at opfatte det der lige skete. Hoodie plejede aldrig være sådan... Mine kinder begyndte endu engang at blive varme.

Måske jeg bare skulle gå i seng.. Jeg lukkede døren og gik hen til klædeskabet og åbnede den øverste skuffe, og så mine poser lå i. I de poser lå alt det tøj som jeg havde fået henne ved Trenders butik. Efter at jeg havde kigget i nogle poser, fandt jeg det nattøj vi havde fundet. Det var en lilla strop trøje, og nogle lilla shorts.

Jeg skiftede tøj, og gik derefter ud på badeværelse, som lå nogle døre hen på gangen, så jeg kunne børstetænder. Da jeg blev færdig, gik jeg tilbage til mit værelse, og slukkede lyset inden jeg kravlede ned i sengen. Udenfor kunne man høre regnen tromme på vinduet på den mest berolige måde, men det var lige indtil et ordentlig brag kunne høres.

Forskrækket vendte jeg mig om så jeg kunne se ud af vinduet, og rigtigt nok var det begyndt at lyne. Mit værelse blev lyst op hver gang lyn kom, så jeg vendte mig om så jeg havde ryggen til og ikke fik lyset i ansigtet. 

Med et gab lukkede jeg mine øjne, og på ingen tid var jeg i drømmeland.

 

***

 

" - Emily!" En hvisken vækkede mig fra min søvn, og med besvær fik jeg åbnet mine øjne. Ben stod ved min seng, og kiggede bange på mig. Jeg fik hurtigt sat mig op. "Ben? Hvad er der galt?" Spurgte jeg mens jeg gned mine øjne for at vågne mere op.

Ben kiggede ned på gulvet. "D-Det er fordi -" Ben sprang forskrækket op, da endu et brag fra et lyn kunne høres. Jeg kunne se han var begyndte ryste, så med et trøstende smil rejste jeg mig fra sengen, for at komme hen til ham. Jeg lagde mine arme beskyttende om ham. "Du skal ikke være bange for lynene.." Hviskede jeg til ham. Ben lagde rystende sine arme om mig, og farede endu engang sammen da et lyn kom. 

"D-Det er ikke kun lynene, det er også regnen... " Sagde han med et bedrøvet blik. Med et kærligt smil, gav jeg slip på ham så jeg kunne tage hans hånd. "Kom her, du kan sover hos mig." Jeg trak ham med hen min seng og hjalp ham ned at ligge. Jeg kravlede selv ned ved siden af ham og trak dynen over mig. "Var det bedre?" Spurgte jeg samtidig med jeg vendte mig mod Ben.

Ben kiggede stadig lidt bekymret på mig, og skævede et par gange hen mod vinduet. Forsigtigt kravlede jeg tættere på ham, så jeg kunne ligge mine arme omkring ham. "Du skal ikke lyttet til det, bare luk dine øjne, og prøv at sove, okay?" Jeg kunne mærke Ben nikke, da hans hovede hvilede på mit. "Emily?" Ben sagde mit navn med en hæs stemme. Jeg nikkede selv, og prøvede at holde mig vågen. Ben lagde selv sine arme omkring mig, og trak mig tættere til sig. "Tak."

Og med et smil faldt jeg i søvn, med lyn og regn udenfor, og med Ben i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...