.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15253Visninger
AA

15. ~ Sickness ~

 

Kapitel 15

 

Da jeg slog øjnene op til solen som skinnede igennem mit vindue, var det eneste jeg kunne tænke: "Jeg skal kaste op!"

Jeg sprang op, og var tæt på at vælte lampen på mit natbord, da jeg løb ud på badeværelset og bøjede mig over toilettet. Jeg forstod ikke hvorfor jeg fik det så dårligt, jeg plejede aldrig at blive syg fordi jeg havde et så godt immunsystem, men da kan man bare se.

Jeg sukkede og skyllede ud, inden jeg børstedetænder og tog et bad. Mens jeg stod under det varme vand, tænkte jeg tilbage til igår... Er det min skyld at Hoodie og Masky er vrede på hinanden? Jeg er så forvirret. 

Hoodie virkede vred da han hev mig ud af Silver's værelse, tænk engang Hoodie sparkede faktisk Silver's dør op... Han tør næsten ikke engang se en i øjnene. Jeg slukkede vandet og viklede et håndklæde om mig inden jeg gik tilbage til mit værelse. 

Jeg støttede mig til mit skab og tog nogle dybeindåndinger. Det er slemt, jeg har aldrig haft det så dårligt før. 

Langsomt fik jeg hevet noget tøj på og tørret hår, make up gik jeg normalt ikke med for det gad jeg ikke bruge tid på. Jeg kan ikke huske så meget af min barndom, hvis jeg prøver at huske får jeg bare ondt i hovedet. Det er nok at jeg har kvalme og er svimmel, og for den sags skyld også skal gøre noget med Hoodie og Masky. Jeg må få dem til at blive venner igen...

Jeg hørte pludselig et skrig udenfor mit vindue, så jeg skyndte mig der over og åbnede vinduet lige i tide til at se Ben komme faldende fra oven. "Ben?" Jeg stak hovede ud og kiggede ned på Ben som lå helt stille på jorden. "Er du okay?" Råbte jeg ned til ham. Ben rullede om på ryggen og kiggede irriteret op mod himlen.

"Gør plads.." Jeg rykkede mig forskrækket tilbage da Sully... eller Liu... Arg jeg ved det ikke... Kan jeg tillade mig at kalde ham Sliu? "Ehmm..." Jeg kiggede akavet på ham da han kiggede med et ondskabsfuldt blik ned på Ben.

"Du kunne bare have været hurtigere!" Råbte han ned til Ben, inden han kiggede med et nysgerrigt blik på mig. Jeg havde viklet et tæppe om mig, for det var begyndt at blive køligt.

"Du ligner lort." Sagde han bare og gav mig elevator blikket. "Tak, du er så Sully lige nu kan jeg høre..." Jeg himlede med øjnene og vendte mig om for at gå.

"Vent!" Sully greb fat i min hånd og trak mig tilbage. "Det må du undskylde, Sully er bare i et dårligt humør. Er du syg?" Jeg gættede på han nu var Liu. Ihvertfald, han trykkede forsigtigt sin pande mod min og kiggede mig i øjnene. "Hv-hvad har du gang i?" Stammede jeg, mens varmen steg op til mit ansigt. "Jeg tjekker din tempuratur." Sagde han med et smil. "Du har ikke noget i mod det, vel?" Han sendte mig et skævt smil, og fik mig til at rødme endu mere.

"Du har en feber..." Han rettede sig op og kiggede bekymret på mig. Da han flyttede sig pustede jeg lettet ud og trak på skuldrene. "Jeg er ikke vant til at være syg..." Jeg trak tæppet tættere omkring mig. "... Gå ned til enten Hoodie eller Masky, de er et eller andet sted i huset." Sagde Liu, mens han var på vej ud af vinduet igen. "Vent hvor skal du hen?" Sagde jeg og tog et skridt hen imod ham. "Jeg skal tilbage til træningen, jeg kan mærke Slender kalder på mig.." Han smilte endu engang. "Men... Hvorfor er Masky og Hoodie ikke med?" Jeg trak skuldrene op til ørene og kiggede spørgende på Liu.

"De kan ikke være i samme lokale lige nu, uden at ryge i flæsket på hinanden. Så Slender sagde de ikke kunne være med før de tilgav hinanden." Han grinte stille for sig selv. "Det kan godt være vi er mordere, men vi har stadig brug for hinanden... Jeg må gå nu, det var rart at være sammen med dig, Emily." Han gav mig et lille vink inden han sprang ud af vinduet og forsvandt ind mellem træerne.

Og nu... var jeg atter alene... Jeg sukkede og trak tæppet op over hovedet som en hætter inden jeg gik ned mod køkkenet.

Liu virkede som en meget sød fyr, mens Sully bare virkede som en anden... Lort. Jeg har aldrig rigtig hørt noget om ham, eller jo, i Jeff's historie høre man om Liu der dækkede over ham da han slog de 3 drenge ned ved bus stationen, og da han tog skylden for det... Og så læser man om Jeff som slår Liu ihjel til sidst... Det der stadig undre mig er hvordan han fik den anden personlighed.

Jeg kunne mærke kvalmen igen da jeg var på vej ned af trappen, og ikke nok med det gik alt sort for mig. "Åh nej.." Hviskede jeg og forberedte mig på det smertfulde fald, men i stedet blev benene fejet væk under mig og nogle arme løftede mig op. "Emily?" Masky's stemme var overrasket, forvirret og bange. "M-Masky..." Han trykkede mig indtil sig. "Jeg er lige her." Jeg kunne mærke han hjerte banke hårdt i brystet på ham.

"M-Masky... J-jeg skal kaste op..." Hvis det ikke var for hans super fart, havde jeg brækket mig ud over ham, men han nåede at få mig ud på toilettet, og holdte mit hår oppe mens jeg tømte min allerede tomme mave.

Jeg gispede efter luft og satte mig tilbage og af væggen mens jeg holdte hænderne for mit ansigt. Sveden var begyndt at bryde frem på mit ansigt. "Det er så varmt..." Mumlede jeg og tog en dyb indånding. "Emily!"

Jeg kom til mig selv igen og så jeg var igang med at trække min trøje af, men... Jeg var ligeglad, jeg måtte af med det her... 

"Men... Det er så varmt... Masky?" Jeg sank den klump jeg havde i halsen og begyndte at bakke væk fra ham. "Emily? Hvad er der galt?" Det var ikke Masky længere... Det var et... Monster.

"Hvad er du!?" Skreg jeg og dækkede mine øjne. "Gå væk!" Jeg hulkede og prøvede at skubbe mig selv længere væk, men jeg kunne ikke komme længere. "E-Emily? H-hvad sker der?" Jeg kunne høre Hoodie's stemme så jeg åbnede mine øjne, men så kun 2 misfostre som hele tiden prøvede at gribe fat i mig. Jeg skreg og lukkede øjnene.

"Lad mig være! Forsvind monstre!" Tårerne strømmede ned af min kinder, hvor er Masky og Hoodie? "E-Emily?" Jeg kunne høre de prøvede at kalde på mig, men vær gang jeg åbnede øjnene så jeg kun misfostrene. "V-vi m-må hente S-Slender.." Hoodie's stemme lød bekymret.

Der var stille nogle sekunder. Er de væk? Jeg flyttede rystende mine hænder og kiggede op. Væk... Jeg sukkede træt og rejste mig rystende op. Min balance var dårlig, men jeg vaklede så hurtigt jeg kunne ud af døren og hen mod trappen.

Endu engang mistede jeg balancen, og endu engang blev jeg grebet, men bare på en anderledes måde. I stede for at blive løftet op faldte jeg, men i stedet for at lande på noget hårdt landede jeg behageligt. "Hvad i -?" Stemmen lød overrakset, men skyndte sig at løfte mig op. 

"Oh nu kan jeg huske dig... Du er Emily?" Jeg åbnede øjnene og så et monster med en sort og hvid maske. Jeg hulkede og lukkede øjnene mens jeg sprællede desperat for at komme fri. "Hmm... Du har en slem feber... Og en endu værre feberdrøm..." 

Jeg kunne mærke jeg blev båret op ad trappen og ind på en seng. "Bare rolig det er dit eget værelse... Hvor er din trøje?" Jeg svarede ham ikke, men krøllede mig sammen til en klump og begyndte at hyperventilerer. "Rolig! Rolig! Træk vejret! Det er okay hvis du ikke vil have tøj på, jeg tænkte bare det måske ville være lidt mindre akavet for mig..." Der var stille igen.

"Hør, jeg går ned og hente en pille og noget vand til dig. Bliv her! Fortsået?" Monsterets stemme var beordrende, men stadig blid. Jeg lyttede til hvad han sagde og nikkede. "Hvad er du?" Mumlede jeg og gispede da jeg mærkede dynen blive lagt over mig.

"Jeg er en Kagekao." Mumlede han inden jeg hørte hans fodtrin forsvinde ud af døren.

 

***

 

Samtidig udenfor...

"YO! SLENDY HVORNÅR SKAL VI ÆDE?!" Jeff's stemme rungede igennem den enorme skov. "Sig Slendy en gang til Jeffrey og jeg steger DIG!" Slender's stemme var dyb og vred. "Okay! Okay..." Jeff lagde armene over kors og sukkede. "Du har ikke brug for mere mad Jeff." Ben kom hen ved siden af Jeff med et ondt smil. "Jeg kunne jo bare æde dig istedet..." Jeff smilte sindsygt til Ben og fik ham til at træde nogle skridt væk. "Jeg keeeder mig!" Toby hang på hovede fra en gren og sukkede træt.

"Vi kan ikke finde dem nogen steder Slender vi har endevendt hele skoven." Sagde E.J da han kom frem fra en busk.

"Jeg ved de er her et sted..." 

"SLENDER!" Masky og Hoodie kom løbene hen til de andre mens de trak og slog efter hinanden. "Stop det... Jeg sagde stop!" Drengene rettede sig op og kiggede skræmt på deres herre. "Masky, hvad sker der?" Slender lagde armene over kors, mens de andre drenge kom tættere på. 

"Jeg så Emily vælte på trappen, så jeg skyndte mig at gribe hende, men da jeg bar hende sagde hun pludselig at hun skulle kaste op -" Slender afbrød Masky. "Masky, hvor er Emily nu?" De andre drenge stod nu anspændt og kiggede i retningen af huset. "Hun sidder nede på toilettet, men der er noget galt... Da jeg prøvede at hjælpe hende begyndte hun at skrige."

Drengenes blikke fløj alle på Slender. "Vi mødes ved hoveddøren." Slender kiggede på os alle inden han teleporterede væk. Der gik ikke et sekund så var alle i løb, på vej tilbage til huset.

 

***

 

Indenfor...

Alle braste ind ad døren samtidig og væltede over hinanden. "Børn! Stop!" De kiggede alle op mod Slender som kiggede træt ned på bunken af drenge. "Emily er ikke inde på toilettet." Masky og Hoodie fór op samtidig og styrtede mod toilet døren. De åbnede døren samtidig og styrtede ind. "Det er din skyld hun er forsvundet!" Råbte Masky pludseligt. "M-min skyld?!" Hoodie lød overrasket over den pludselig beskyldning.

"Ja! Du sagde vi skulle gå ud og hente Slender, du har sikkert på en elle anden måde smuglet hende ind på dit værelse mens jeg var løbet. Det var derfor du var bagud!"

"Jeg har ikke gjordt hende noget!" Hoodie's stemme blev dybere og vredere. De begyndte begge at knurre. "Stille!" Slender stod ved døren med han tentakler klar til at skille dem ad hvis de ikke lyttede. "Hvis det her ikke stopper så -" Slender blev afbrudt af Kagekao som rømmede sig. 

Han stod med et glas og en pille i hænderne og kiggede irriteret på Masky og Hoodie. "Seriøst? Tag jer sammen, Slender jeg ved godt hvor Emily er." Kagekao vendte sig om og traskede op af trapperne. Drenge var lige i hælene på Slender og var nær gået ind i ham da de stoppede op foran Emily's dør.

"Hun væltede ind i mig ved trappen så jeg bar hende her ind. Og hey?" Han vendte sit blik mod Masky og Hoodie. "Emily har en feber, så lad vær med at flippe ud eller mase jer ind på hende. Lige nu kan hun ikke se så klart, så det eneste hun ser er monstre som prøver at gøre hende fortræd."

Slender nikkede anerkendene. "Lad os gå ind." Slender åbnede forsigtigt døren og så ind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...