.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
14497Visninger
AA

29. ~ Shopping! #2 ~

 

Kapitel 29

 

Da Trender og jeg, gik igang med at kigge på tøj, forsvandt drengene. Jeg regnede med de alle, var gået ud for at finde noget til sig selv. Det er nu også begyndt at blive lidt kedeligt, for mig. Trender blev ved med at hive noget nyt tøj frem, som jeg skulle prøve.

"Emily min skat, prøv lige det her." Sagde Trender endu engang, mens han holdte noget som jeg vil kalde: 'Frækt undertøj' hen til mig.

Jeg kiggede med store øjne på Trender: "H-Hvad er det du har fundet? D-Det kan jeg ikke tage på!" Sagde jeg chokeret, da mine kinder begyndte at blive varme. Trender grinte bare lavt og lænede sig derefter ned til mig. "Man ved jo aldrig, hvornår du kan få brug for det.

Jeg skjulte mit ansigt i mine hænder, da det næsten føltes som om mit ansigt skulle smelte. "D-Det var virkelig ikke sjovt." Sagde jeg lavt, samtidig med jeg kiggede op på den ansigtsløse mand.

Trender begyndte næsten at grine højere efter det. "Jeg skal nok lade dig være, du skal bare lige prøve den her." Uden jeg nåede at opfange det, stod jeg pludselig med 'Det frække undertøj i hænderne, og Trender var forsvundet.

Jeg kiggede ned på det sorte undertøj, inden jeg usikkert begyndte at klæde af så jeg kunne tage det på.

Da jeg havde fået det på, studerede jeg nøje mig selv i spejlet, men jeg poserede en smule. Det er ikke så slemt, jeg kan faktisk godt lide den..

Undertøjet lignede på en måde en bade dragt, men var åben i ryggen og på siderne, mens Bh'en fremhævede mine kavalerganger.

Jeg følte mig som en helt anden person.. Som en mere moden Emily. Jeg lagde pludselig mærke til en masse støj, som kom ude fra butikken. Det var en masse råb og løben.

Jeg kunne høre nogle løbende skridt komme hen mod prøverummene. Skridtene stoppede ude foran mit prøve rum, og uden jeg nåede at forberede mig, blev gardinet trukket væk, og en forpustede Masky væltede ind over mig.

Al luften forlod mine lungere da jeg landede på gulvet. Masky havde selv ikke lagt mærke til hvad der var sket, for han skyndte sig, at vende sig om så han kunne trække for, og med et lettede suk lænede han sig tilbage, op ad mig.

"M-Masky? H-Hvad sker der?" Spurgte jeg nervøst, mens jeg forsigtigt placerede mine hænder på hans skulder. Masky fór sammen og vendte sig om, så han kunne skubbe mig ned at ligge. Da han så det var mig, stivnede han helt. "E-Emily?" Jeg kunne se, han kiggede op og ned af mig et par gange, inden hans blik mødte mit.

"Hvad er det du har på? D-Det ser godt ud." Sagde han, mens han sultent endu engang gav mig elevator blikket. Jeg begyndte at rødme, da det gik op for mig, at jeg stadig havde undertøjet på. "M-Masky.. Ehm.. Det her kunne godt misforstås, så hvis du bare lige ville rejse dig så -" Jeg skulle til at rejse mig, mens Masky lagde blidt sine hænder på mine skuldre og skubbede mig ned at ligge igen.

"Jeg syntes ikke det her er en misforståelse, og desuden har jeg noget til dig." Jeg kiggede nervøst på Masky, som stadig sad på mig, trak en lille æske med et guld bånd frem.

"Hvad er det?" Spurgte jeg nysgerrigt, samtidig med jeg løftede mig op på mine albuer. Masky åbnede bare æsken uden at svare mig, og trak en smuk guld halskæde med et hjerte frem. Han lagde æsken fra sig, og bukkede sig ned til mit ansigt, så han kunne give mig den på. Han førte langsomt sine hænder om bag min nakke, så han kunne låse den, uden et eneste øjeblik at fjerne sine øjne fra mine.

Jeg begyndte at rødme endu mere da han kørte sine hænder fra min nakke, op til mit ansigt. "Hvor er du smuk." Mumlede han lavt, samtidig med hans ansigt kom tættere på mit.

"M-Masky, vi er i et prøverum!" Sagde jeg hurtigt, samtidig med jeg prøvede at vride mig fri, men Masky greb bare mine hænder og holdt dem låst foran mig.

"Jeg kan godt lide når du rødmer." Sagde han med et smil i stemmen. "Det viser mig at, jeg betyder noget for dig." Han grinte lavt, mens han langsomt løftede hans maske væk fra sin mund og nærmede sig mit ansigt.

I det hans læber rammer mine, bliver gardinet revet til siden for anden gang. Masky skyndte sig at sætte sin maske på plads inden han vendte sig om mod, en meget MEGET vred Jeff, som stod med sine arme foldede over brystet mens han skar tænder.

Bag ham stod de andre drenge ligeså vrede, alle bortset fra Ben, som prøvede at skjule sin næseblod. "Hvis det ikke var fordi vi alle så gerne ville smadre Masky, så var jeg nok sprunget på dig lige nu Emliy. Er du klar over hvor meget det piner min krop at se dig have det der på?" Sagde Ben mens han gav mig elevator blikket.

Jeff hev Masky af mig, og sendte ham flyvende, inden han vendte sin opmærksomhed tilbage til mig, som stadig halvt lå og sad på gulvet, helt rød i hovedet.

Ingen af drengene reagerede over hovedet, de kigge alle bare på mig som om de hvert sekund ville springe på mig. Jeg rejste mig hurtigt, og knyttede mine hænder inden jeg med lyn ud af øjnene, sagde med en lav dog stadig truende stemme: "I har 3 sekunder til at forsvinde herfra..." 

De måtte have forstået truslen, for hurtig som lynet var de alle forsvundet.

 

***

 

Da jeg kom ud fra Trenders butik, så jeg drengene sidde på en bænk ikke så langt væk. Jeg gik sløvt hen til dem, og satte mig ved siden af Ben, som undgik mit blik ved at kigge ned mod sine fødder.

"Ehm... Hvad sketer der lige for jer? Hvad lavede i mens jeg var inde og prøve tøj?" Spurgte jeg, med mit blik vendt mod Masky, som allerede kiggede på mig.

 

***

 

Mens Emily prøver tøj...

"Hoodie, har du sat indkøbs kurven tilbage?" Spurgte Masky, som kiggede Slenders liste igennem endu engang. Han glæde sig til at komme hjem, så han bare kunne ligge i sin seng, og måske hvis han var heldig havde Emily lyst til at sidde sammen med ham og snakke..

Masky kunne mærke sine kinder blive varme, da en masse billede dukkede op i hans tanker. Snakke... Masky grinte perverst for sig selv, men blev hurtigt af brudt af Hoodie, som prikkede ham bekymret på skulderen.

"Masky, stop med at tænke perverse tanker om Emily.." Hoodie lød langtfra glad, og han var så vred at han slet ikke stammede. 

"Undskyld, det er bare... Hun er så..." Masky forsvandt endu engang tilbage til sine perverse tanker. Hoodie kunne mærke en knugende fornemmelse i brystet, der var så smertefuld at han tog sig til hjertet. Jalousi huh? 

Hoodie slog Masky over nakken med et suk. "L-lad o-os t-tage o-over t-til d-de andre." Masky nikkede hurtigt og begyndte at gå.

De var ikke nået langt, før noget fangede Maskys opmærksomhed. "Hoodie! Se." Masky skyndte sig hen til vinduet med smykker. Hoodie kom op ved siden af Masky, og fulgte han blik, som var på en gylden halskæde med et gyldent hjerte.

Masky og Hoodies blikke mødte hinanden. "Tænker du på det samme som mig?" Spurgte Masky, med et smil. Hoodie nikkede inden han selv med et smil, kiggede hen mod halskæden igen.

Det tog dem ikke langtid at købe halskæden, og kort efter var de begge på vej hen til Trenders butik. Masky smilte lykkeligt, med den sorte æske med det gyldne bånd i hånden, mens Hoodie kiggede den anden vej, med en sur mine. Han ville selv gerne give den til Emily...

"Jeg glæder mig til at se Emilys ansigt når jeg giver ende den her gave!" Sagde Masky lykkeligt, samtidig med han holdte den lille æske ind mod sit bryst.

"H-hvad h-hvis j-jeg g-gerne v-vil give E-Emily h-halskæden?" Hoodie kiggede hurtigt tilbage mod Masky, med et jalousi skrevet i panden.

Masky lagde æsken i lommen og kiggede overrasket på Hoodie. Huh.. Han er vidst lidt jaloux.. Masky begyndte at smile ondskabsfuldt. "Desvære, det kan du ikke. Det er mig som giver hende den, og når hun får den bliver hun vildt forelsket i mig."

Hoodie kunne mærke smerten i sit bryst bliver værre, og han havde en underlig trang til at græde. Hoodie begyndte at knurrer. "Masky, giv mig æsken." Sagde Hoodie med sin mest truende stemme.

Masky kunne mærke kuldegysninger springe frem på hans arm, men han ignorerede det, og satte i spurt. "Så skal du fange mig først!" Han grinte højt, og forsvandt rundt om hjørnet.

Hoodie kiggede overrasket efter Masky, han havde ikke regnet med han ville løbe. Vrede begyndte at fylde Hoodies krop, han ville ikke give Masky lov at give Emily gaven! Og han vidste præcis hvad han skulle gøre, for at stoppe ham.

Han skulle have fat i de andre drenge.

 

***

 

Jeg blinkede overrasekt med øjnene, og prøvede at holde et grin inde. "Ej nu stopper i." Sagde jeg med et grynt. De vendte sig alle om, mod mig. "I kom op og skændes om, hvem der skulle give mig en halskæde."

Masky kiggede forlegent ned og holdt sine hænder foldet på hans skød. De andre kiggede også akavet væk og trak kort på skuldrene eller nikkede. Jeg kiggede en nervøst på Masky, som virkede en smule deprimerede. "D-Det er ikke fordi jeg ikke kan lide halskæden, jeg elsker den.. Virkelig.. Det er bare lidt åndsvagt i kommer op og skændes på grund af det. I kunne sagtens have givet halskæden til mig samlet." Sagde jeg, mens jeg lænede mig over til Masky, og skubbede ham kærligt.

Han kiggede op på mig, og nikkede forsigtigt. Jeg smilte stort, og rejste mig fra bænken. "Godt, så kan i undskylde til hinanden med en kram!" Jeg holdt et grin inde, da jeg så deres ansigter gå fra, overrasket til væmmelse. 

"Ellers tak, der findes allerede nok fanfiction om os på nettet." Sagde Ben samtidig med han rystede på hovedet. Jeg kiggede forvirret på ham, og rystede så også selv på hovedet. "Hvad døde fandens oldemor af?" Sagde jeg med et flabet smil.

Drengene kiggede alle på hinanden, inden de med hovedet på skrå spurgte hvad jeg mente. Jeg kiggede rundt på dem alle. "Dårlige undskyldninger. Se så at sige undskyld."

Ben nikkede overgivende inden han med afsky, gik hen og krammede Masky kort. "Det må du undskylde.." Han skyndte sig hurtigt at bakke væk igen, inden Masky nåede at sige noget tilbage.

De andre fulgte Bens eksempel, og gik også selv hen og sagde undskyld, da jeg pludselig lagde mærke til noget. "Hey, hvor er Toby?" De andre kiggede sig kort omkring og trak så på skuldrene.

Jeg var på vej til at vende mig om, de en buket blomster blev stukket i ansigtet på mig. "Tadaa!" Tobys ansigt dukkede op bag blomsterne. Han havde det mest drengede smil, og han lyste næsten op som et juletræ, juleaften.

"N-Nej, hvor er den fin Toby... Men ehm..."Jeg nåede ikke at sige mere før en hånd blev lagt på Tobys skulder. Toby vendte sig langsomt om, og blev mødt af Jeff som smilte ondskabsfuldt. "Hey Toby, hvad siger du til at få virkerlig VIRKELIG stort knus?" 

Toby rystede hurtigt på hovedet, med et stivnet smil. "Nej ellers tak, jeg prøver at holde op." Sagde han samtidig med han tog et skridt bag ud. Jeff strakte bare sine arme frem, og lavede en gestus om han skulle komme hen til ham. "Kom nu, bare et enkelt knus..." Jeff stak sin hånd i hættetrøje lommen og var på vej til at trække sin kniv op.

"Stop Jeff! Du skal ikke hive en kniv frem midt i et center!" Hvæste jeg af ham, samtidig med jeg sprang frem og greb fat i hans arm. Jeff stivnede i sin bevægelse og begyndte rødmede.

Jeg kiggede bekymret på ham, inden jeg blidt lagde min hånd på hans pande. "Er du okay? Du er blevet ret varm, og du er helt rød i ansigtet." Jeff bakke hurtigt tilbage og vendte sig om. "D-Det er ingenting... Jeg har det helt fint."

Jeg kiggede hen på Toby, som mumlede lavt for sig selv. Han havde sine arme foldede over brystet, med et blik der kunne dræbe, rettet mod Jeff.

Jeg kiggede over på bænken, hvor de andre også sad med et olmt blik vendt mod Jeff, som selv stod med ryggen til os andre. "H-Hey skal vi ikke finde et sted at spise?" Sagde jeg hurtigt for at lette stemningen.

Ingen reagerede dog, ud over E.J som rejste sig fra sin plads på bænken, og gik hen til mig. "Jo, god ide Emily, lad os finde et sted at spise." Sagde han samtidig med han blidt tog fat i min hånd og begyndte at trække afsted med mig.

De andre lagde hurtigt mærke til vi var begyndt at gå, og kom hurtigt op ved siden af os. "Du slipper ikke så let af med os E.J!" Sagde Ben med et selvglad smil. Jeg grinte lavt da de andre begyndte at brokke sig over E.J, som var ved at gå med mig, mens E.J bare sukkede opgivende.

Efter at have gået noget tid, fandt vi en lille cafe hvor vi bestemte os for at sætte os ind. Det hele gik fint, kassedamen smilte til os alle da vi kom ind.. Eller, næsten alle. Hun kiggede lidt underligt på E.J, Masky og Hoodie, som gik rundt med deres masker.

Mens som sagt, fik vi alle sat os ved et bord, og vi fik spist og snakket om de forskellige slags ting vi købte. Ben havde fundet et nyt spil, Jeff havde fundet en ny kniv, Masky og Hoodie havde ikke haft tid til at kigge på noget til dem selv, E.J havde heler ikke rigtig fundet noget, og så var der Toby som havde købt blomster til mig.

Vi bestemte os for ikke at blive der for længe, da vi havde været i centeret, det meste af dagen. Slender kunne sikkert hele ikke forstå hvad der tog os så langtid, så efter vi var blevet færdig pakkede vi alle vores ting, og gik ud.

Masky havde insisteret på at han skulle bære mig hjem, og det havde resulteret i han endu engang fik sat et skænderi igang, så efter nogle omgange sten, saks og papir, fik han sin vilje.

"Er du klar?" Spurgte Masky, samtidig med han løftede mig op på sin ryg. Jeg nikkede hurtigt, og lagde mine arme om hans hals. "Ikke for hurtigt, vel?" Sagde jeg stille, mens jeg hvilede mit hovede på hans skulder.

Jeg kunne mærke Masky nikke, og få sekunder efter satte Masky afsted og jeg følte vinden blæse op i mit hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...