.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15276Visninger
AA

28. ~ Shopping! #1 ~

 

Kapitel 28

 

Vi var lige nået hjem, da Slender gav os en opgave. "I skal ud og handle for mig." Sagde han, med sine lange arme krydset over brystet.

"Handle? Kan du ikke gøre det selv?" Sagde Ben, mens ham og Jeff, kiggede dovent på Slender. Slender ignorerede dem, og gik hen til Masky, med en seddel. "Sørg for at få det hele på listen." Sagde han inden han hurtigt kiggede hen mod mig. "Emily, hvis du ikke kan, så behøver du ikke tage med dem." 

Jeg rystede bare på hovedet med et sløvt smil. "Jeg kan godt tage med, det kan også få mine tanker et andet sted hen." Sagde jeg, mens jeg holdte min hånd for panden, så jeg kunne køle lidt ned.

Slender nikkede, inden han forsvandt ud i ingenting. Drengene og jeg, stod i lidt tid, uden at sige noget. Da jeg brød tavsheden. "Skal vi komme afsted?" Sagde jeg med en lidt mere frisk stemme.

Jeg glæder mig, til at komme lidt ud af skoven, så jeg kan se andet end bare træer. Mon vi kommer til at se nogle andre mennesker? Kommer jeg til at snakke med dem? Det gør jeg vel...

Da vi kom udenfor stoppede Masky os alle. "Det vil tage for langtid hvis vi skal gå i et menneskeligt tempo, en af os skal bære Emily." Sige han med sine arme krydsede over brystet.

Jeg kiggede rundt på drengene, som alle stod helt tavse og nedstirrede hinanden. "Træk fod." Sagde jeg med et suk. De kiggede forvirret hen på mig. "I var begyndt at rive hovederne af hinanden, hvis jeg ikke kom på noget." Jeg trak på skuldrende, og kiggede på dem alle.

"Okay, lad os trække fod." Sagde Ben, samtidig med han løftede sin fod, som hentydning. De stak alle sammen en fod ind, i midten og talte til 3.

"1...2...3!" I starten, trak de alle ders fod tilbage, og anden gang gjorde de det samme, men tredje gang var der en vinder. 

"Hah, tag den tabere!" Jublede Ben, samtidig med han lavede, et 'L' som i loser, til dem alle sammen. "Det er også fordi du har så korte ben, Ben." Sagde Jeff med en vrissen. Ben vendte sig forvirret hen i mod Jeff. "Det går altså ikke ud på at have kortest ben, det er rent held, din tumpe." Sagde Ben, mens han trådte et skridt tilbage, fra Jeff.

De andre vendte der opmærksomhed mod Jeff, og ventede på hans næste træk. Men Jeff gjorde ikke andet end at kiggede lidt irriteret, på Ben. "... Luk." 

Toby gispede. "Jeff, var det virkelig det eneste du kunne finde på?" Kom det fra E.J, som lød vildt chokeret. "J-Jeg har ingen ting lige nu..." Jeff kiggede sørgmodigt ned i jorden.

"What ever, kom Emily. Hop bare op på din nye pony." Sagde Ben med en flirtende stemme. Med det samme, kom E.J gående med nogle faste målrettede skridt, hen til os. "Hør her Ben, det kan godt være Jeff er gået i chok, over sine manglende trusler, men jeg er stadig ikke bange for at bruge den her." Sagde han, samtidig med han holdt sin skalpel truende frem imod Bens ansigt. 

Ben holdt sine hænder beskyttende frem foran sig, samtidig med han undskyldte. "Jeg ved ikke Ben, måske kan ikke holde mig oppe." Sagde jeg, bange for han ville knække sammen, på grund af min vægt. "Du vejer ingenting Emily, og selv hvis du gjorde ville det ikke betyde noget." Sagde han med et grin.

Jeg trak bare på skuldrene. "Hvis du selv siger det..." Ben smilte bare til mig, og vente sig om. Klar?" Sagde han med et blik over skulderen.

Jeg nikkede og hoppede op på hans ryg. Ben fik hurtigt fat under mine ben, så han kunne holde mig oppe. "Se? Det var inge-" Ben begyndte at svaje, og i løbet af 2 sekunder, endte Ben på jorden, med mig over ham. "Ej, Ben det må du undskylde, er du okay?" Spurgte jeg nervøst.

Ben grinte bare lavt. "J-Jeg har det fint, jeg har bare ingen balance." Sagde han. "Eller styrke."Sagde Toby, med et grin.

Ben sukkede opgivende. Pludselig kunne jeg mærke, nogen gribe fat i mig bagfra. Jeg kiggede mig over skulderen, og så E.J. "T-tak, men jeg kunne altså godt selv komme op." Mumlede jeg.

E.J trak bare på skuldrene, og fejede benene væk under mig, så han nu stod med mig i hans arme. "Skal vi snart afsted?" Spurgte Masky, som stod og ruskede i Jeff, der i chok, stadig kiggede ned i jorden.

Toby marcherede hen til dem. "Træd til side Masky." Sagde han, med sin mest seriøse stemme. Masky gjorde, som han sagde, og lod ham få plads. "Det her har jeg altid haft lyst il at gøre..." Sagde han, med et ondt grin. Toby løftede sin hånd klar til at smække ham en, da Jeff pludselig kigger på ham. "Det kan du lige vove på..."

Der gik nogen sekunder, hvor ingen sagde noget. Toby stod bare med sin hånd oppe i luften, og Jeff kiggede truende på ham.

"Jeg tager chancen!" Råber Toby, inden han smækker Jeff en flad, og flygtede ind mellem træerne. Jeff tog sig til kinden med den ene hånd, og med hans anden, trækker han sin kniv op af lommen. Uden et ord styrter han efter Toby.

Jeg vendte hurtigt mit blik mod E.J. "Luk øjnene.." Sagde han, med en hæs stemme. Jeg nikke, og gjorde, som han sagde. Efter at jeg havde lukket mine øjne, kunne jeg mærke vinden, som blæste mit hår vildt omkring. Jeg lagde mit ansigt i mod hans bryst, stadig med mine øjne lukkede.

Hver gang jeg trak vejret ind, kunne jeg lugte den genkendelige duft af E.J. Han har, den her moskus agtige duft, som minde mig om nature og træerne, og den her sødlige duft.

Jeg greb bedre fat i hans hættetrøje, og holdte mig tættere indtil ham. Da jeg gjorde det, lagde jeg mærke til, hans hjerteslag blev hurtigere. 

"Vi er der lige om lidt, bare hold dine øjne lukkede.." Kunne jeg høre E.J mumle til mig. Jeg svarede ham ikke, men ventede på vi nåede vores destination.

 

***

 

"D-det h-her e-er c-centere.." Sagde Hoodie, med sine arme krydsede over brystet. "Jep." Kom det fra Ben. 

Vi var alle nået hen til centeret, uden nogen havde opdaget os, og vi stod nu udenfor og gjorde os klar til at gå ind. "Ehm... Skal vi gå ind?" Jeg kiggede hen på Jeff, som stod og skulede til Toby. Han vendte hurtigt, sin opmærksomhed mod mig. "Jo, lad os få det her indkøb overstået."

Vi gik samlede ind i centeret. Mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig, da glasdøren åbnede sig. Pludselig gik det op for mig, jeg var på vej ind i et center, med alle creepypasta drengene. 

Jeg forventede det værste da vi trådte ind, men intet skete. Jeg kiggede forvirret fra drengene til alle de mennesker, som går rundt inde i centeret. "Sig mig, er det normalt en flok creepypastaer kommer vadende ind i et indkøbscenter, og laver noget shopping?" Jeg kiggede måbende på en ældre dame, som hilste på Jeff, med et kærligt smil.

"Jeg havde helt glemt at fortælle det. Emily, vi har hvad man kan kalde en forklædning." Sagde Masky, samtidig med han lagde en arm om min skulder. "Men... Hvad med E.J, Hoodie og dig? I har masker, kan de ikke se dem?"

E.J og Hoodie kiggede hen på mig ved lyden af deres navn. "Den kan de godt se, ligesom det tøj vi har på ikke kan 'blive til noget andet' så kan vores masker heler ikke." E.J ignorerede en lille dreng, som pegede på ham, der gik dog heler ikke langtid, før moren skyndte sig at hive sin dreng væk fra os.

"L-Lad o-os g-gå i-ind o-og k-købe d-det vi m-mangler." Sagde Hoodie og prikkede til Masky.

Masky nikkede, og hev seddelen frem. Masky, kiggede lidt på seddelen, inden han kiggede op fra den, og hen mod mig. "Der står vi skal købe tøj til dig." Jeg kiggede lidt forvirret på Masky. "Må jeg se?" Jeg gik hen til ham, og kiggede ned på seddelen.

"Så gør vi det sådan her, vi deler os op." Sagde Ben, samtidig med han gik hen og tog fat i min hånd. "Jeg er med Emily!" Sagde han højt.

Og der gik ikke 2 sekunder, så var Jeff, E.J og Toby også henne ved mig. Jeg kiggede trist hen på Masky og Hoodie. "J-Jeg behøver altså ikke noget tøj, vi behøver ikke gå ind og -" 

"Det er okay, Emily, vi skynder os at købe det der står på listen, så mødes vi med jer igen." Sagde han hurtigt. 

Jeg sukkede og nikkede. Vi vinkede farvel til hinanden og delte os op. "Så Drenge, hvor skal vi kigge først?" Sagde jeg, samtidig med jeg vendte mig om mod dem.

"Du skal bare følge med os." Sagde Ben, med et stort smil. Jeg nikkede tøvende, inden jeg fulgte med dem.

Ikke så langtfra, hvor vi stod, ligger der en tøj butik, som ser meget dyr ud. "Dé Trender..." Mumlede jeg, og vendte mit blik mod E.J.

"Emily, lad mig introducere dig til endu en af Slenders brødre." Siger han, samtidig med han tager blidt fat i min hånd og trækker mig med hen mod butikken. I det sekunder vi kommer ind, dukker en dobbeltgænger af Slender frem.

Det eneste anderleden ved ham, var hans tøj stil, og hans briller. "Jamen, velkommen smukke unge dame." Siger han med en meget fin, og venlig stemme. Jeg smiler venligt til ham, og takker. Slenders bror vender sin opmærksomhed over til drengene. E.J står ved siden af mig helt normalt, men ved siden af ham, står Toby og prikker Jeff, som er igang med kværke Ben.

"Søde, hvorfor slæbte du de stil løse rotter med dig?" Sagde han med en bedrøvet stemme, mens han kigger ned på mig. Jeg grinte bare lavt.

Trender tog forsigtigt fat i min hånd, og førte ham med mig. "Kom, lad mig hjælpe dig med at finde noget tøj." Jeg kiggede mig hurtigt tilbage på drengene, som endelig var stoppet med at slås, så de kunne se hvor jeg var på vej hen.

Da vi kom forbi en af maniquinerne, lagde jeg mærke til den smukkeste kjole nogensinde. Det var en lang hvid kjole, med en ren hvid farve, og et langt slør. "Sikke en smuk kjole." Mumlede jeg lavt, men ikke lavt nok til Trender ikke hørte det. Han vendte sig om mod mig, og så den smukke brude kjole.

"Ah, det er en af mine fineste design. Det er den smukkeste brude kjole, jeg har i butikken." Sagde han stolt, inden han endu engang, kiggede hen mod mig.

"Vil du prøve den?" Jeg kiggede overrasket på ham. "N-Nej det kan jeg ikke, det er din fineste kjole... H-hvad hvis jeg ødelægger den?" Sagde jeg helt rød i hovedet, selvfølgelig vil jeg prøve den, men hvad hvis der sker noget med den? Den koster sikkert en million, og det kommer til at gå ud over Slender.

Trender grinte. "Gå du bare ind i  en af prøve rummene, så kommer jeg om lidt." Sagde han, samtidig med han puffede blidt til mig. Jeg nikke hurtigt, og gjorde så som han sagde.

Jeg fandt hurtigt et prøve rum, som ikke var i brug, og gik der ind. Ikke langtid, blev en pose stukket ind. "Værsgod, tag den på." Sagde Trender med en spændt stemme. Jeg kiggede lidt på posen, inden jeg tog tøjet op.

Jeg gispede da jeg så det var kjolen. Den er så smuk... Jeg bed mig nervøst i læben med et smil. Hvordan mon jeg kommer til at se ud?... Tænkte jeg, samtidig med jeg hev den på.

Det var lidt af en kamp at finde hoved og hale på kjolen, men da jeg endelig fik den på, kaldte jeg på Trender. Han stak hovedet ind, for at se hvordan det så ud, og gispede så. "I du milde, du ser bedårende ud." Sagde han med en lykkelig stemme. 

Jeg begyndte at rødme. "T-tak.. K-kan du hjælpe med lynlåsen? Jeg kan ikke rigtig nå derom." Sagde jeg, og vendte mig om. Trende fik hurtigt lynet den op, og rettet på sløret, inden han kaldte på drengene.

Jeg begyndte at rødme endu mere end før, hvad hvis de syntes det ser dumt ud? 

Jeg hørte nogle skridt, også drengenes stemme. "Hvad er det Trender? Hvis det er en til at dine kradsende sweater, siger jeg ellers tak." Kunne jeg høre Ben sige, inden jeg hørte nogle enige mumlen, blandt de andre drenge. Trender sukkede opgivende, inden han trak forhænget fra, og gjorde mig synlig for drengene.

De vendte alle deres blikke mod mig, og gispede. "Det er det smukkeste jeg nogensinde har set.." Mumlede Ben, med en smule savl i sin ene mundvige.

Toby snøftede stille. "T-Toby? Græder du?" Sagde jeg forvirret, samtidig med jeg gik hen til ham. "M-Min prinsesse, er ved at blive en dronning." Sagde han med et stort vræl, inden han slyngede sine arme om mig. "Hva-" Jeg kiggede hen på E.J, Ben og Jeff. De stod alle med knyttede næver, og knurrede lavt.

"Emily, må jeg være din prins på den hvide hest?" Sagde Toby, samtidig med han flyttede sit hovede, så han kunne kigge på mig.

"Eh... Ehm.." Jeg stod helt forvirret uden nogle svar, da Tobys ansigt begynder at komme tættere på. "Ja, jeg tror ligge jeg stopper dig her." Hvæste Jeff vredt, mens han hev Toby tilbage.

Jeg kiggede bekymret på Toby, som stod og hulkede op ad E.J skulder. E.J selv kiggede bare på mig, uden at sige noget.

"D-Du ser fortryllende ud..." Hørte jeg Jeff mumle, lavt. Jeg kiggede forvirret hen på ham. Han havde en hånd bag nakke, og kiggede på mig, med et lidt ligegyldigt blik.  "Hvad?" Sagde jeg, men en svag rødmen. Jeff kiggede væk, helt rød i hovedet, inden han gentog sig selv. "Du ser fortryllender ud." Sagde han igen, en smule højere.

Jeg smilte, og takkede Jeff for komlimanten, da jeg pludselig kan mærke min kjole blev løftet op bagved. Jeg vendte mig hurtigt om, rød i hovedet. "Hvad har du gang i?" Siger jeg vredt, inden jeg ligger mærke til Ben, som kiggede uskyldigt ned, med en smule blod ved næsen.

"Jeg ville bare se hvad der var inden under... Det var... Bare.... Det" Mumlede han med et lille perverst smil. Jeff gik hen til Ben med 2 lange skridt, og tog fat i kraven på ham. "Jeg vil få dig til at fortryde, du nogensinde var født." Knurrer Jeff, samtidig med han ruskede hårdt i Ben.

"Gør det udenfor Jeff, mit tøj er mere værd en jer to." Sagde Trender, som stadig beundrede kjolen jeg har på. "Emily, jeg har fundet noget andet tøj til dig, som jeg gerne vil have du prøver engang, så hvis du går ind i prøve rummet igen, så skal jeg nok lyne dig op." Sagde Trender venligt.

"Skal jeg hjælpe dig med at få den af Emily?" Sagde Ben, med et lille gisp. Jeg kunne hverken se ham eller Jeff, men jeg kunne pludselig høre et kæmpe klask, og så et dunk. 

"Bare rolig Emily, jeg skal nok holde ham her ude." Sagde Jeff, med et ondt grin.

Jeg himlede med øjnene, og vendte mig om, så jeg havde fronten mod spejlet, og ryggen mod Trender. Med et zip fik han lynlåsen op, og trukket forhænget for.

Jeg kiggede på mig selv i spejlbilledet, med et lille smil. Jeg håber en dag, jeg vil gå hen ad kirke gulvet, med sådan en smuk kjole.. Tænkte jeg for mig selv, med ild røde kinder, inden jeg trak kjolen af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...