.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15253Visninger
AA

5. ~Running~

 

Kapitel 5

 

Mit hjerte slog hårdt i mit bryst og mit åndedrag blev hurtigere.

Jeg stoppede for at få styr på mig selv og se om jeg kunne finde en sti, men inden jeg nåede at tage et skridt hørte jeg en gren knække bag mig. Jeg snurrede forskrækket rundt og gispe.

"Hvor skal du hen, søde?" Sagde Masky, som stod lænet op af et træ med Hoodie ved siden af ham. "K-kom t tilbage E-Emily..." Sagde Hoodie og lagde hovedet på skrå. Deres øjne begyndte at lyse op.

Jeg begyndte langsomt at bakke tilbage. "H-hvordan?" Hviskede jeg, inden jeg vendte mig og løb længere ind i skoven, og længere væk fra Masky og Hoodie.

Der gik ikke langtid FØR jeg hørte ocarina begynde at spille, og den spillede højere da jeg kom til et stort fyrtræ. "J-jeg må ud af den her skov..." Mumlede jeg og stoppede.

Musikken som jeg hørte før var nu blevet rigtig højt, og da jeg kiggede op så jeg Ben sidde i træet med en Nintendo. "You Shouldn't Have Done That." Sagde han og kiggede ned på mig.

Jeg snurrede hurtigt rundt, og stod med ansigtet mod E.J's bryst. Hvordan fanden kan de bevæge sig så hurtigt uden jeg kan høre dem?! Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og kiggede op.

E.J kiggede ned mod mig. "Hvor skal du hen?" Spurgte han og lod sine fingre løbe igennem mit brune hår. Tårerne begyndt at trænge sig på.

Jeg skubbe E.J TILBAGE og bakke op mod fyrtræets stamme. Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde, 'jeg tror jeg skal besvime...'

En kniv kom pludselig frem foran mig. Jeg gispede og kiggede hurtigt mod HØJRE, og der stod Jeff og kiggede på mig. "Jeg sagde jo jeg ville få dig..." Han grinte dystert og kastede kniven op i luften og greb den igen. "Jeg vil bare gerne hjem..." Hviskede jeg da tårerne begyndte at løbe ned af mine kinder.

"Hjem til hvad?" Sagde Ben. Din mor blev slået ihjel af din far, og DU slog din far ihjel. Kan du ikke se det? Du er hjemme!" Jeg lagde hænderne for ørene. "Nej!" Råbte jeg og begyndte at skrige.

Skyggerne begyndte at krybbe hen imod mig, og da jeg kiggede op lyste alles øjne op. De begyndte alle at gå frem mod mig og bag dem var Slender i en kæmpe mørk monster skikkelse.

"Hjælp, mig!..."

"Emily... Emily!" E.J begyndte at ruske i mig. "Emily! Emily vågn op!" 

Jeg slog øjnene op og satte mig op i sengen. E.j sad ved siden af mig og havde sine hænder på mine skuldre. "Du begyndte at græde..." Sagde ham. "Jeg blev ved med at kalde på dig, men du reagerede ikke før nu. Er du okay?"

Jeg svarede ham ikke. Jeg sad bare og stirrede frem for mig. "Emily?" Døren til værelset gik op, og ind kom Masky, Hoodie, Jeff og Ben. "Emily!?" Råbte de i munden på hinanden og kom over til mig.

Ben viftede en hånd op foran mig, Jeff råbte et eller andet til E.J som jeg ikke hørte og Hoodie og Masky sad på hver sin side af mig, og gav mig et kram. "E-er d-du o-okay?" Sagde Hoodie. Masky sad og prikkede forsigtigt til min kind. "Lad hende være!" Sagde Jeff, og slog Maskys hånd væk.

Jeg blinkede et par gange og kom til mig selv. "Havd har i gang i?" Spurgte jeg og skubbe mig lidt væk fra dem. Med et vendte alle deres blikke sig mod mig. "EMILY!" Jeg skreg forskrækket op da de alle hoppede på mig samtidig. 

Netop i det øjeblik kom Slender ind ad døren. "Sig mig børn, hvad-" Hvis Slender havde et ansigt lige nu kunne jeg lige forstille mig hvordan han ville se ud nu.

"Hvad foregår der her?" Sagde han med sin dybe stemme. Drengene kiggede skræmt på hinanden og så ned mod mig. Jeg sukkede. "Jeg havde et mareridt og drengene kom og... trøstede mig." 

Slender kiggede nogle sekunder på mig inden han gik igen. Drengene åndede lettet ud og krammede mig derefter endu hårde. "Hey, jeg kan ikke trække vejret!" Pressede jeg ud med den smule luft jeg havde tilbage i mine lunger. De gave hurtigt slip alle sammen undtaget Ben som stadig havde fat om mine hofter, han spandt som en kat og havde lukkede øjne. "Ben!" Knurrede Jeff og Masky, mens de prøvede at hive ham af mig. Ben gav endelig slip efter en hård kamp om at holde fast.

Der var blevet helt stille i det mørke rum. "Tak E.J." Sagde jeg og smilte til ham. "For hvad?" Spurgte han undrende. "Lad os bare sige du rede mig." Jeg lænede mig hen imod ham og skubbede masken en smule til siden så jeg kunne kysse ham på kinden.

Da jeg satte hans maske på plads igen, og satte mig tilbage tog han sin hånd op og rørte det sted jeg havde kysset.

De andre drenge gispede. "Emily..." Masky havde skubbet sin maske til siden og ventede nu på hans kys. Jeg grinte lavt, og lænede mig over for at kysse ham på kinden.

Jeff og Ben lænede sig frem med bedende øjne. Jeg gav dem hurtigt hver deres kys på kinden og smilte så. Hoodie rødmede og kiggede ned på sine fødder. "Hoodie" Sagde jeg og lænede mig hen til ham, men da han endelig havde taget mod til sig og vendt sit ansigt mod mig. Ramte mine læber hans. Mit ansigt blev ild rødt og jeg trak mig hurtigt tilbage. Hoodie selv sad helt stille og så ud som om han skulle til at besvime.

De andre drenge stirrede vredt på Hoodie. Vi sad alle i tavshed, da ingen rigtig vidste hvad de skulle sige, Mine kinder var stadig røde og da jeg kiggede over mod Hoodie, kunne jeg se en masse følelser gå igennem ham. Til sidst kunne jeg ikke klare stilheden mere. Jeg skulle til at sige noget, da Slender råber nede fra køkkenet at morgenmaden er klar, og der gik ikke 2 sekunder så er de alle væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...