.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15267Visninger
AA

8. ~Remember Me?~

 

Kapitel 8

 

Da jeg åbnede mine øjne, blev jeg mødt af solen som skinnede ind i det store rum. 'Mit hovede...' 

Jeg satte mig langsomt op, og kiggede mig omkring. Her var faktisk lyst, altså i forhold til de andre værelser jeg har været på, men det er nok fordi gardinerne er oppe her inde. Jeg kiggede ned af mig selv også jeg stadig havde E.J's store sorte trøje på. 'Jeg må se at få skiftet...'

Men da jeg kiggede mig om efter mit tøj, så jeg at det ikke var E.J's værelse jeg var inde på. Hans værelse er ikke så stort, og han havde heler ikke en dobbelt seng.

Jeg skulle til at gå ud af sengen, men da jeg lagde hånden på det sammen krøller dyne lagde jeg mærke til at dynen bevægede sig.

Jeg trak forskrækket hånden til mig, og kiggede ned på dynen. 'D-den trækker vejret?... Og mumler?' 

forsigtigt løftede jeg dynen og kiggede under. Masky lå sammenkrøllet under dynen og sov. Jeg fniste stille af mig selv, og kiggede under den anden dyne. Der lå Hoodie, med en pude i armene.

Jeg sneg mig langsomt ud af sengen, og begyndte at lede efter mit tøj. Jeg fandt det ikke, men jeg fandt en pose med nogle grå shorts og en hvid stroptrøje. 'Det må vel være mit.' Jeg kiggede hurtigt over på de 2 sovende drenge. 'Jeg kan godt nå at få skiftet tøj inden de vågner..'

Så jeg tog de grå shorts på, og var igang med at tage stroptrøjen på, da jeg høre et gisp over fra sengen af. Jeg kiggeer forskrækket der over, og ser Hoodie kigge rødmende over på mig. "Hoodie?!" Hvisker jeg. Jeg rødmede og prøvede at dække mig med den hvide stroptrøje.

"E-Emily?!" Hoodie sprang, frem og holdte om mig. "H-hvad har du gang i?! Og lad mig lige tage min trøje på først!" Hviskede jeg, og skubbede ham af mig. Han vendte ryggen til mig, og lod mig får trøjen på.

"K-kan d-du h huske?" Hoodie vendte sige om igen, og kiggede spørgende på mig. "Ehh... Ja? Skulle jeg ikke det?" Jeg kiggede underligt på Hoodie, som for første gang ikke kiggede væk da jeg fik øjenkontakt med ham.

"Hoodie, hvem snakker du med?" Hoodie og jeg kiggede begge over på sengen og så Masky strække sig. "E-Emily!?" Han øjne blev store da han så mig. "Ja, det er mig." Sagde jeg og kiggede spørgende på ham. Masky fik tårer i øjnene. "U-undskyld, sagde jeg noget forkert?" Jeg kiggede forvirret på Masky, som pludselig sprang frem samtidig med Hoodie og omfavnede mig.

"H-hey!? Hvad er der galt med jer 2?" Jeg prøvede at skubbe dem af mig, men de sad som limet på mig. "Kan du ikke huske det?" Spurgte Masky og kiggede på mig. "Hvad er det jeg skal huske?" Jeg trak forvirret på skuldrende. "Og giv så slip!" De slap mig med det samme, og efter at have undskyldt gik vi sammen ned til køkkenet.

 

Jeg kunne høre stemmer der ned fra. "Jeff giv mig noget bacon..." Sagde Ben. "Glem det..." sagde Jeff. "Arg! Jeg gider ikke engang skændes med dig...!" Jeg hørte et dunk, som måtte betyde at Ben havde banket hovedet ned i bordet. Jeg kiggede over på Hoodie og Masky som bare smilte og vinkede mig helt ind i køkkenet. 

Da jeg trådte der ind sad Ben med ansigtet klistret til bordet, Jeff sad og gumlede på noget bacon, E.J sad og kiggede på en lever han havde i hånden, Sally sad med sin bamse og -

"Emily!" Jeff kiggede forventningsfuldt op på mig, som skulle jeg til at give ham en gave. "Hold kæft, Jeff..." Mumlede Ben ned i bordet mens han sukkede trist.

Jeff vrissede og tog fat i Ben's hovede og løftede hans ansigt op så han kiggede på mig. "Emily!?" Ben kiggede overrasket på mig inden Jeff gav slip på hans hovede og lod ham banke det ned i bordet igen.

"Av! For -" Han tog sig til panden og kiggede vredt på Jeff. E.J smed leveren og gik hen og krammede mig, bag ham kom Jeff og Ben. "Hvad er der med jer?!" Sagde jeg, mens mit ansigt begyndte at varme op. Jeg kiggede over skulderen på E.J og kiggede på drengen med de hazel farvede øjne, det brune hår og den gule masken over munden. "Hvem er du? Er du ny?" Spurgte jeg og smilte. Pludselig blev der helt stille.

Drengen med hazel øjnene lavede et ryk og kiggede trist op på mig inden han hurtigt rejste sig og løb ud. "V-vent!" Råbte jeg efter ham, og gled ud af E.J's kram for at følge efter ham.

Han løb ud af hovededøren så jeg fulgte efter ham og ind mellem træerne. Mine vejrtrækning blev hurtigere mens jeg forpustet løb efter ham. 'Mig og min dårlige kondi!' 

Jeg mistede ham hurtigt ud af syne, og stod så der midt ud i en mørk skov. "Fedt.." Jeg begyndte at gå længere ind i skoven. 

"Hey!... Hør jeg er ked af hvis jeg gjorde dig ked af det, men kom nu tilbage! Du kan ikke bare løbe din vej! Kom nu tilbage, Toby!" Jeg stoppede op. 'Toby? Hvor kom det fra?' Jeg kiggede forskrækket op da det begyndte at rasle i træet over mig. 

Drengen hoppede ned fra træet, og landede lige foran mig. "Sig det igen." Sagde han og kiggede mig direkte i øjnene. "H-hvad skal jeg sige?" Jeg gik et skridt tilbage. "Mit navn..." Sagde han og kiggede ned. "..." Jeg kiggede nogle sekunder på ham. "T-toby?" Sagde jeg forsigtigt. Drengen Toby sprang frem og holdte om mig. "Emily." Forsigtigt lagde jeg min hånd på hans ryg. "Men... Hvordan? Jeg har aldrig set dig før?" Sagde jeg og kiggede på hans ansigt da han trak sig lidt tilbage.

Han kiggede trist ned i jorden i nogle sekunder, inden han pludselig kigger op på mig med store øjne. Han rode i sine lommer, og trak så pludselig et sammenfoldede papir frem. "Her. Kig på det her." Han gav mig papir og kiggede så ned i jorden igen. 

Papiret foldede jeg ud og kiggede på. Jeg var ved at flække af grin da jeg så et billede af ham i en alt for lille lyserød kjole med rottehaler og makeup. Jeg smilte, men det smil forsvandt hurtigt igen da et stød gik igennem mit hovede. "Arg!" Jeg satte mig på knæ og pressede hænderne mod mit hovede. "Emily? Er du okay?" Toby lagde en hånd på min skulder.

"Jeg -" Da jeg kiggede op gik der endu et stød igennem mit hovede. "Arg!" Jeg væltede om at ligge på siden mens jeg krympede mig sammen til en lille kule. "Emily!" Toby bøjede sig ned og tog mig op i brude stil. "T-Toby?" Endu et stød. Tårerne løb ned af mine kinder. "U-Undskyld! J-jeg ville bare have du kunne huske mig!" sagde han og holdte mig tæt indtil ham.

"D-Det gør jeg..." Mumlede jeg og prøvede at kigge op på hans ansigt. "H-hvad?" Han kiggede forvirret ned på mig. "Løj du?" Hans ansigt var forvirret og vredt på en gang. "Nej... Da du viste mig billedet huskede jeg... Du kan bare sætte mig ned nu." Han satte mig forsigtigt ned og sørgede for jeg kunne stå. Jeg sukkede. "Kan vi gå tilbage nu?" Han smilte til mig. "På en betingelse..." Han rakte sin hånd frem. Jeg kiggede op på ham og hævede et øjenbryn. Han grinte bare og tog fat i min hånd.

"Så bliver du ikke væk." Sagde han og begyndte at trække mig med.

 

***

 

Da vi trådte ind i køkkenet igen, kiggede alle spændt på os. Jeg sukkede. "Så kom da bare!" Jeg rakte armene frem i et kram, og så de alle lyste op i et stort smil. De kom alle hen på en gang og holdte om mig. "Jeg kan se de stadig husker Miss Emily." Jeg kiggede hen mod døren og smilte da jeg så Slender. "Maden er klar. E.J Kom og hjælp mig med at dække tallerkner op." E.J nikkede og hjalp Slender med at dække op. "Ehmm... Drenge, Giv lige slip, ik?" De gav alle slip untaget Toby som stadig holdte godt fast om mig.

"Kom du skal sidde ved siden af mig!" Sagde han glad og skubbede mig hen på en stol, og satte sig så på stolen ved siden af mig.

Jeff, Ben og Masky kiggede på stolen også på hinanden inden de alle sprang efter stolen samtidig, mens Hoodie bare stod og kiggede på dem.

Ingen af dem nåede stol, for E.J nåede lige at trække stolen væk fra dem, så de alle landede i en klump på gulvet. De råbte alle 3 i munden på hinanden da E.J skubbe stolen hen ved siden af mig og satte sig.

Han grinte og lagde armen om mig da Jeff gav ham fingeren. "Aw Hell No!"Jeff hev stolen væk under E.J så han landede med røven på gulvet. E.J sprang på Jeff og trak Masky og Ben med ind i deres slås kamp. "SÅ ER DET NOK!" Råbte Slender og trak dem fra hinanden med hans tentakler - 

Jeg fik pludselig kuldgysninger og kvalme, da Slender greb fat i dem med han tentakler. "Er du okay? Du er helt kold." Toby tog fat i min hånd og prøvede at varme den. "Jeg har det fint." Sagde jeg og smilte til ham inden jeg trak min hånd til sig.

Ved siden af mig blev stolen skubbet tilbage og Hoodie satte sig på den. "D-det v-virker a-altid." Hviskede han til mig. Jeg smilte til ham, og ventede så på de andre satte sig så vi kunne begynde at spise.

 

***

 

"Børn, jeg har gode nyheder." Sagde Slender og kiggede rundt på os alle. Vi var lige blev færdig med at spise, og skulle til at rejse os da Slender stopper os. "Jeres trænings camp er blev rykket frem. Vi tar af sted imorgen så i skal alle pakke tøj og våben." Han kigge rundt på alle. "Skal jeg med, far?" Sally kiggede spændt på Slender. "Nej, min kære. Du bliver her med Splendor." Han lagde en hånd på Sally's hovede for at trøste hende. "Men..." Sally så ud som om hun skulle til at græde.

"Kan du huske hvad der skete sidste gang?" Sagde Slender og kiggede ned på Sally. "Ja..." Sagde hun og kiggede ned. "Hvad skete der?" Hviskede jeg til Hoodie. 

Hoodie stivnede helt og kiggede ned i sin tallerken. "D-det e-er a-alt f-for g-grusomt..." Jeg sukkede og kiggede over mod Slender. "Skal jeg med?" Slender kiggede over på mig og nikkede. "Ja, selvfølgelig. Det minder mig om, en af jer skal tage med Emily ud og finde et våben til hende." Slender rejste sig og begyndte at ryde op.

"Hvad?" Sagde jeg forskrækket og kiggede rundt på drengene. De smilte alle til mig. "Emily, jeg skal nok tage med dig." Sagde de alle i munden på hinanden. De vendte alle blikkene mod hinanden og knurrede.

Langsomt gled jeg ned fra stolen og kravlede ud af køkkenet. 'Måske høre de mig ikke...' 

"Vent! Emily, vent på mig!" Råbte de alle i munden på hinanden, hvor de så alle styrtede op fra stolen. "Åh nej.." Jeg skyndte mig op og stå, og styrtede så op ad trappen, og ind på det tætteste toilet jeg kunne komme til og låste døren.

 

***

 

"Emily!" Drengene stod udenfor døren og bankede på. "Lad mig tænke, okay!" Råbte jeg og satte mig ind i bruseren. 'Suk, i det mindste kan de ikke komme her ind...' 

Pludselig blev bruse forhænget åbnet lidt, og ind kom Ben. 

"B-Ben?! Hvordan kom du ind?!" Sagde jeg forskrækket, og rejste mig hurtigt op. Ben trådte nærmere og pressede mig opad væggen. "Jeg kan bevæge mig igennem elektricitet." Sagde han og smilte. Han lagde en hånd på hver sin side af mit ansigt, og holdte mig fanget opad væggen. "Det er fedt -" Sagde jeg og smilte. "Så se og 'elektriciter' dig ud her fra!" Sagde jeg og kiggede til siden.

"Men nu hvor vi endelig er alene..." Ben bøjede sig frem og kyssede mig på halsen, så jeg begyndte at rødmede. "B-Ben!" Sagde jeg og prøvede at skubbe ham væk. Pludselig blev døren sparket op, og ind kom en meget vred Jeff. "Jeg skal fandme drukne dig igen!" Sagde han og trak ham væk fra mig. "Tag mig med dig!" Råbte Ben, inden Jeff trak ham ud af døren. "Er du okay?" Spurgte Masky og stak hovedet frem ved døren. Jeg sukkede, og lod mig selv glide ned af væggen.

"Hør i kan alle komme med, okay? Så slap af!" Sagde jeg og kiggede over på Toby som hoppede glad rundt. "Emily! Hjælp mig!" Man kunne høre Ben udefra gangen af. Jeg grinte og rejste mig op. "Nå lad os gå..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...