.:Don't Hide:. {CP}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe.
Hun mistede sit liv.
Hun mødte nye personer.
Hun er ikke bange mere.
Hun har nu et hjem.

%Det her er en Creepypasta fan fiction%


8Likes
15Kommentarer
16772Visninger
AA

35. ~ Observing ~

 

Kapitel 35

"Værdsætter du dit hjerte?"

Det er femte gang jeg hører Hobo Hearts stemme. Jeg befinder mig stadig i hytten ved 'Horror Nights pladsen'. "Hvad mener du? Hvad mener du med om jeg værdsætter mit hjerte? Hvor er du?" Råbte jeg fortvivlet, og irriteret over, at han gemte sig.

Efter at have hørt mit råb, dukkede han op i skyggerne ved hyttens hjørne. Han gik med sløve slentrende skridt hen til mig. "Hvor jeg er?" Spurgte han, da han nåede helt hen til mig. Med sin skelet agtige hånd, dækkede han mine øjne, og da han fjernede den igen, lå jeg i min seng i Slenders palæ, og han stod ved siden af sengen, med iskolde blå øjne, der træt observerede mig.

Hobo Heart lænede sig ind over mig, så hans ansigt var få centimeter fra mit, inden han hviskede noget til mig med en dyb brummen, der fik kuldegysninger til at danse deres vej ned af min ryg.

"Jeg er lige her."

 

Jeg vågnede med et sæt, da jeg mærkede min krop, blive skubbet til siden. Jeg satte mig med det samme op, og kiggede på Hoodie der var løbet over til mit vindue. "Hoodie?" Hviskede jeg hans navn med en hæs stemme, som tegn på jeg havde sovet en dyb søvn.

Hoodie svarede mig ikke, men fortsatte med at kigge fokuseret ud af vinduet. Måske havde han ikke hørt mig? Jeg skulle til at spørge hvad der var galt, da han vendte sig om, og gik tilbage til mig. "U-Undskyld, vækkede jeg dig?" Spurgte han med en blid hvisken.

Hoodie satte sig ned på sengen, mens hans blik gik fra vinduet, til mig. "Hoodie hvad sker der?" Jeg var selv begyndt at blive bekymret, ikke kun på grund af Hoodies reaktion, men også på grund af Hobo Heart ord i min drøm.

"J-Jeg ved det ikke... Jeg kunne fornemme n-nogen i værelset." Hoodie kravlede med det samme helt ind til mig, da han må have set alt farven forlade mit ansigt. "D-Der sker dig ikke noget, jeg skal nok p-passe på dig." Sagde han med en blid stemme, der mindede om hans rolige bevægelser, da han forsigtigt trak dynen over os, og trak mig ind til sig.

Da lokalet stadig var mørkt, og det eneste der lyst mit værelse op var månen, kunne jeg ikke se da Hoodie hev sin hætte af, men jeg kunne mærke da hans læber nemt fandt mine. Det var et ømt kys, der på en trøstende måde, fik mig til at falde til ro igen. 

"U-Undskyld, jeg kan bare ikke lide at se dig være bange." Hviskede han i mit øre, da han trak mig ind i sine arme. "B-Bare læg dig til at sove igen." Mumlede han, men han strøg sine fingre igennem mit hår. Hans varme og berøringer, fik endnu engang søvnen til at strømme over mig, så inden jeg lagde mig godt til rette, og lukkede mine øjne, mumlede jeg et stille "Tak".

 

***

 

Min øjne åbnede sig langsomt, da den første stråle af lys fra solen, strømmede ind gennem mit vindue og ramte mit ansigt. Det første jeg lagde mærke til, da jeg vågnede var sveden der dryppede ned af mig, og den hede der havde lagt sig som et tæpper over mig. Jeg fik sat mig op, og var på vej til at glide ned fra sengen, da jeg mærke noget viklet rundt om mig give et klem. Jeg løftede min dyne så jeg kunne kiggede hvad det var der hang om mig, og så Hoodie nærmest klistret til mig. Hans hår var blevet fugtigt af varmen eftersom han i løbet af natten var endt under dynen, og var endt med at sove i alt sit tøj.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, ved tanken om i går nat. Han blev virkelig hos mig. Med blide strøg kærtegnede jeg hans fugtige brune hår, og tørrede det væk fra hans pande. Jeg mumlede et lavt tak, inden jeg viklede mig ud af hans varme omfavnelse, og bevægede mig hen til mit skab.

Jeg regnede ikke med, at der skulle ske noget vildt i dag, så jeg tog bare noget afslappende tøj med mig, da jeg gik hen mod badeværelset. En anden ting jeg havde med, var en shampoo, Sally havde givet mig, efter vi havde været i bad sammen. Den dufter af kokus og en snært af karamel, der var så lækker og afslappende at dufte til.

Med hurtige skridt, fandt jeg min vej over til badeværelset, hvor jeg sikrede mig at døren var låst. Jeg tjekkede ihvertfald mere end 5 gange.

Endelig, da jeg følte mig sikker på ingen ville komme ind, smed jeg tøjet og lod mig selv slappe af, mens stråler af vand, ren gjorde mig. Jeg tog mig god tid med at få vasket håret igennem og skyllet alt shampooen af mig. 

Det var fantastisk at få et bad, der både skyldede sveden og drømmen af mig. Jeg stoppede mine bevægelse, da Hobo Heart endnu engang dukkede op i mine tanker. Værdsætter jeg mit hjerte? Hvad mener han med det?...

Da jeg så ham den nat, i hytten ved Horror Nights, virkede han utrolig trist.. Han forsvekslede mig med en der hedder C.C.. 

Tanken om det ansigtsudtryk han gav mig, da han sagde hendes navn.. Det var fyldt med forvirring, glæde, frygt... Gad vide hvem hun er? Hun må betyde meget for ham.

Jeg slukkede for bruseren da jeg følte at alt shampooen og balsamen var ude af mit hår, og trak forhænget fra, så jeg kunne få fat i mit håndklæde. Jeg nåede kun lige at ramme håndklædets blød kant, da et iskoldt greb, låste sig fast om min arm.

Med mine lungers fulde kraft, skreg jeg, mens jeg ihærdigt prøvede at rive min arm fri. Mens jeg kæmpede imod hånden der blev ved med at stramme om min arm, fik jeg kigget over på spejlet. Jeg kunne mærke min mund åbne sig, da jeg så håndens ejer. Drengen der havde hjemsøgt min drøm og mine tanker, stod med blikket vendt mod mit i spejlet, med at sørgmodigt blik. "H-Hobo Heart?"

"Emily!? Emily er du okay? Jeg kommer ind nu!" Jeg vendte med det samme blikket mod døren, hvor E.J's stemme kom fra. 

Da jeg skulle til at svare E.J, forsvandt grebet om min arm helt. Da jeg kiggede tilbage mod Hobo Heart, så jeg ham vende sig mod vinduet, inden han med hurtige skridt skyndte sig der over, åbnede det på vid gab og sprang ud.

"Vent!" Jeg greb fat i håndklædet der lå ved vasken, viklede det om mig, og skyndte mig selv hen til vinduet der bragte en kold vind ind i det tomme badeværelse.

Men han var væk.

"Emily! Træd tilbage!" Før jeg overhovedet nåede at reagere, blev døren til badeværelset sparket op.

"E.J! Jesus, giv mig lige noget tid til at reagere! Hvis jeg ikke havde stået ved vinduet havde du ramt mig!" Sagde jeg forskrækket, med en hånd på hjertet.

E.J sagde ingenting, men gik med hurtige skridt hen til mig, hvor han derefter trak mig ind i et varmt kram.

Chokeret og ude af stand til at bevæge mig, stod jeg som stivnet i hans arme. "Bare.. Giv mig 2 sekunder.." Hviskede han lavt i mit øre, mens han åndede lettet ud. 

Uden at ane hvad jeg skulle gøre, stod jeg i hans arme, mens mine ben rystede under mig. "E.J.. J-Jeg -" Før jeg nåede at andet, løftede han mig op i sine arme, og forlod badeværelset.

"Nej vent E.J, mit tøj!" Sagde jeg, mens jeg med et blik over hans skulder, kiggede mod det tøj jeg havde lagt frem. "Jeg skal nok hente det til dig, bare rolig." Mumlede han stille, da han gik ind på sit værelse, hvor døren stod på vid gab.

Jeg havde helt glemt, at E.J's værelse var lige overfor badeværelset. Han kom styrtende med det samme, da han hørte mig.

Forsigtigt, som var jeg lavet af glas, satte E.J mig ned på hans seng, inden han tjekkede studerede mig for skrammer. Han stoppede alle sine bevægelser, da han havde min højre arm i sine hænder.

Forvirret kiggede jeg ned på min arm, og så til mit chok at den næsten var blevet helt blå, med tydelige mærker fra Hobo Hearts hånd. Jeg havde ikke lagt mærke til det før nu, og det øjeblik E.J's fingre kom i kontakt med mærket kunne jeg ikke holde mit piv inde.

Han vendte med det samme sit hovede mod mig, da lyden forlod mine læber. "Det er okay.. Det er ikke så slemt." Sagde jeg med et beroligende smil. E.J rystede bare på hovedet, rejste sig og gik hen til sin kommode hvor han begyndte at rode rundt i sine skuffer.

"Emily.. Du må ikke lyve overfor mig.. Jeg kan se på dig hvor ondt det gør.." Han kom med det samme hen til mig, da han fandt hvad han ledte efter i sine skuffer.

Med varsomme bevægelse, tog han fat i min hånd og trak den hen til sig, så han virkelig kunne se mærket på min arm. "Det her." Sagde han, samtidig med han holdte en hvid flaske fremme. "Det er noget nedkølende creme, som vi plejer at bruge når vi kommer til skade efter at have været ud og sl - ... Du ved.. Det vil hjælpe mod smerten.. Må jeg?"

Han kiggede afventende op i mod mig, og ventede på at få tilladelse til at smører det på. Jeg tog en dyb indåndning, inden jeg med lukkede øjne nikkede.

Da den kolde creme kom i kontakt med det smertefulde sted og han langsomt begyndte at tværer det ud, undslap endnu et hvæs mine læber. "Jeg er så ked af det Emily.. Jeg ville ønske jeg kunne tage din smerte.."

 Jeg kiggede studerende på E.J der sad på hug foran mig, mens han smurte den kølende creme på min arm. Jeg tror aldrig jeg har set ham reagere sådan.. Det er virkelig rart.. Jeg kunne mærke varmen stige mig til hovedet. 

Jeg rystede på hovedet og tog endnu en dyb indåndning. "Er du okay? Gør det alt for ondt?" 

Forskrækket over hans pludselige udbrud, rystede jeg bare endnu engang hurtigt på hovedet. "Jeg har det fint, virkelig.. Tak fordi du reddede mig E.J" Jeg sendte ham et kærligt smil, og lagde forsigtigt min hånd på hans.

"Det er godt.. Jeg er glad for jeg nåede det." Sagde han med en lettet stemme, inden han med et suk lagde sig ind over mig. Jeg kunne i det samme mærke håndklædet glide af min krop, så med en hurtigt bevægelse, rev jeg fat i håndklædet, for at få det til at blive på plads.

"E-E.J kan du ikke rejse dig, jeg bliver nødt til at hente mit tøj.." Da han hørte mine ord, løftede han langsomt hovedet. Hans blik gled en enkel gang henover min krop, inden han med et spring var på benene. "Oh.. Undskyld. Jeg havde helt glemt, at du stadig.. Kun var.. I et håndklæde.." Med en hånd i sit pjuskede brune hår, stod han helt fikseret og stirrede på mig.

Mine kinder blussede helt op, og af ren refleks rykkede jeg længere tilbage, for at få noget afstand fra ham. "E.J.." 

Da jeg sagde hans navn, var det som om der gik et stød igennem ham. Han sprang op, og undskyldt endnu engang, inden han med hurtige skridt skyndte sig ud på badeværelset. Jeg kunne høre hans skridt der bevægede sig mod badeværelset, og lidt efter vendte tilbage.

"Emily, du har kun et bar shorts liggende her ud.." Sagde han, med det sorte klæde i hænderne. "Hvad? Oh.. Jeg må have kommet til at lægge trøjen fra mig, da jeg skulle finde shampooen.."

"Jeg kan gå ind og hente den til dig hvis det er." Sagde E.J der allerede var på vej hen til mit værelse. 

Jeg skulle til at takke ham, da det slog mig.. Hoodie lå på mit værelse! "E.J vent!" Jeg skyndte mig, at komme op og stå, men mine ben gav pludselig efter. Jeg røg forover, og måtte have været få centimeter fra at ramme gulvet, men til mit held, var E.J hurtigt over og gribe mig.

"Hvad sker der?" Spurgte han med en bekymret stemme da han hjalp mig op og stå igen. Jeg trak bare på skuldrene og rystede kort på hovedet. "Jeg tror mine ben faldt i søvn" Sagde jeg med et lavt grin. "Tak fordi du greb mig."

Jeg hørte E.J sukke inden han, med et enkelt fej med armen tog mig op i favnen og lagde mig på sengen. "Søde Emily.. Kan du ikke nok blive liggende? Så ved jeg hvor du er og jeg kan være sikker på at der ikke sker dig noget..." E.J fjernede sig ikke, efter at have lagt mig, men stod lænede ind over mig, mens han med sin en hånd kærtegnede min kind.

Jeg var lige ved at blive revet med i øjeblikket, da jeg endnu engang følte håndklædet bevæge sig. Det var E.J's hånd der der havde lagt sig på min hofte. Han nussede blidt min hofte, hvilket resulterede i, at håndklædet begyndte at løsne sig.

"E.J håndklædet!" Sagde jeg hurtigt, da jeg med det samme greb fat i hans hånd for at stoppe ham.  Han stoppede med det samme, og fjernede sig fra mig. "Undskyld, jeg ved ikke hvad der gik af mig." Mumlede han, med et lille smil i stemmen. 

Med et kort ryst på hovedet, satte jeg mig op i hans seng. Gåsehuden på mine arme dukkede med det samme op, da jeg mærkede kulden der kærtegnede min nøgne hud. 

E.J lagde med det samme mærke til det. "Nå ja, jeg skulle hente dig en trøje -" Jeg greb med det samme fat i kanten af hans t-shirt, for at stoppe ham. Han stivnede i sin bevægelse, og vendte langsomt sit ansigt mod mig.

"Ehm.. Hvis det er okay.. Kan jeg så ikke låne en trøje af dig?" Jeg prøvede at undgå hans blik, da jeg spurgte ham, da jeg nødigt ville vise ham mine ild røde kinder.

"H-Hvad?" Spurgte han med forvirring i stemmen, da han vendte hele fronten mod mig.

"Ah! D-Det er fordi jeg godt kan lide følelsen af at have en stor t-shirt på! M-Men det er okay hvis du ikke -" Før jeg fik færdig gjordt min sætning, blev en sort t-shirt rakt frem imod mig. "Her.. Jeg vil elske at se dig gå rundt i min t-shirt.." Jeg kiggede forlegent, op på E.J's blå maske, der var vendt mod mig.

"Det er okay, du vil sikkert se endnu sødere ud, end du allerede gør." Jeg tog tøvende fat i trøjen, inden jeg rejste mig fra sengen. Vi stod i stilhed i nogle sekunder hvor jeg ventede på han ville vende sig, men da der ikke skete noget blev jeg nødt til at sige noget.

"Oh! Nå ja undskyld." Sagde han med et grin, inden han vendte sig. 

Jeg kunne ikke holde et smil tilbage, da han lagde hænderne oven på masken for at forsikre mig om, at han ikke kiggede. 

Jeg lod håndklædet falde til jorden, og skyndte mig at hive trøjen over mig. Den sad som jeg havde forventet. Løst, og gik lige under min numse. Hurtigt fik jeg både undertøj og mine shorts på, så jeg havde noget andet på, end E.J's oversize trøje.

 "Må jeg vende mig?" Spurgte E.J samtidig med han tøvende kiggede sig over skulderen. Jeg forsikrede ham om at jeg havde fået tøj på, og da han havde fået min tilladelse, vendte han sig om, og gav mig et kram.

"Mm.. Du dufter godt." Han tog en dyb indånding, og trak mig tættere ind til sig. Det var meget rart med et kram, men grænsen gik dog, da jeg mærkede hans hånd der langsomt bevægede sig op under trøjen.

"V-Vent hvad laver du!?" Jeg greb fat i hans muskuløs arm, og prøvede at få hans arm væk, men han slap ikke. "Du er virkelig blød.." Hans arme fjernede sig fra min krop. Jeg betragtede ham, mens han førte sine hænder op til sin maske for at fjerne den, han stoppede dog midt i sin bevægelse. "Emily, kan du ikke lige lukke øjnene?"

"Hvad? Nej! Hvad er det du vil?" Jeg prøvede at kæmpe mig fri, men E.J slap ikke sit tag i mig. "Bare rolig, jeg gør ikke noget du ikke vil have.."

Jeg holdt op med at kæmpe i mod, og vendte mit blik mod hans ansigt.

"Så er du sød?" Sagde han med en sukker sød stemme.

Nervøs og en smule irriteret, gjorde jeg som han sagde og lukkede mine øjne, eftersom jeg godt vidste at det ikke ville lykkes mig at slippe væk.

Det sekund mine øjne lukkede sig, begyndte mit hjerte at banke hårdt i brystet på mig. Det var skræmmende ikke at kunne se noget, og ikke nok med det var der alt for stille.

"Dygtig pige.." Mumlede E.J tilfredst. Et bump lød, da hans maske ramte jorden, og gav mig et chok, der fik mig til at give et lille spring. Jeg kunne ikke lade være med at hæve et øjenbryn over det han sagde. " 'Dygtig piger'? Sig mig, hvornår er jeg blevet til en hun-"

Mine ord blev med det samme stoppet da mine læber blev fanget af hans. Det var en underlig sensation. Han har kysset mig mange gange før, men det føltes pludselig meget anderledes end alle de andre gange. Hans læber var bløde, og kærtegnede blidt mine , så jeg næsten kunne mærke gnister.

Han kærtegnede stadig min ryg, denne gang bare uden på trøjen. Hans hænder lå på min lænd, mens hans tommelfingre med cirkelbevægelse masserede min ryg.

 "Kan du også mærke gnisterne?" Spurgte E.J mellem kyssene. Jeg havde ikke nok luft til at svarer, så jeg nikkede bare ihærdigt på hovedet. 

Han grinte lavt. "Det følels fantastik." 

Jeg løftede tøvende min hånd, og lagde den på hans bryst, for derefter at lade mine hænder bevæge sig op til hans ansigt.

Da mine hænder bevægede sig op af hans bryst lagde jeg mærke til hvordan han stivnede og holdt vejret. Jeg må indrømme at jeg selv, kunne mærke min mave snurrer rundt. Både af spænding og nervøsitet.

Pludselig træder E.J tilbage, så jeg står tilbage helt i blinde. Jeg kunne svagt høre lyden af stof der blev taget af, og allerede der vidste jeg hvad han havde gang i. 

"E.J tog du lige din trøje af?" Spurgte jeg med pludselig realisation om hvor det her var på vej hen.

Endnu engang kunne jeg mærke hans arme snige sig om mig, og hans læber mod mine, denne gang med en sådan agression, at jeg helt mistede krafterne i mine ben.

Jeg blev løftet op af E.J der med en enkelt bevægelse, endnu engang fik mig placeret på sengen. Jeg kunne med det samme mærke E.J kravle op over mig. 

"E.J.."

Han stak sit hovede ned til min hals og tog en dyb indåndning.

"E.J.. S-Stop."

En våd fornemmelse bevægede sig op af min hals, da han førte sin tunger hen over min hud.

"E.J!"

I det samme, hører jeg døren til værelset blive smækket op. "Hey! Så hopper vi af!" 

Jeg genkendte med det samme stemmen, det var den samme som dagen før truede med at skærrer mig i stykker.

"Sully?" Mumlede E.J forvirret, inden han med et hvæs fløj væk, og vægten oven på mig forsvandt. Jeg åbnede forvirret mine øjne, og så Sully's ansigt lige overfor mit. Bag ham stod E.J på fire, på gulvet mens han nærmest hostede sine lunger op.

Tøvende åbnede jeg først det ene øje, inden jeg tog mig sammen, og fik sat mig op. Jeg skævede til venstre og så Sully, stå med et irriteret blik vendt ned mod mig.

"Tsk.." var det eneste han sagde, inden han greb min arm, og trak mig med sig ud af døren. Der var ikke meget andet jeg kunne gøre end at følge med, men jeg var nu meget lettet over han dukkede op.

Med et enkelt blik over skulderen, fik jeg et glimt at E.J der med ryggen til døren, puttede sin maske på. "De er alle sammen en flok liderlige hunde.." Mumlede Sully lavt så det næsten ikke kunne høres. "Hvad? Hvem?" Spurgt jeg tøvende, mens jeg fortsat blev trukket med Sully. "Og du er bare deres legetøj.... Men vi er nu heler ikke anderledes er vi det Liu?... Tror du ikke selv jeg ved det Sully..." 

Forvirret kiggede jeg på Sully/Liu, der førte en samtale med sig selv. "Er du okay?" Endnu engang spurgte jeg, men some første gang, fik jeg intet svar. 

"Arg.. Sully jeg kan ikke holde det ud!... Kom nu Liu, blev et med dit perverse jeg. Jeg vil sgu ikke have noget i mod at have styringen lige nu... Det kan du godt glemme Sully... Hvis det var mig, ville jeg tage hende. Lige her. Lige nu, op af væggen -... Sully. Stop..."

Jeg var nu blevet en smule i tvivl om, om det var en god ide at have været taget med dem... Ikke at jeg havde noget valg... Men måske havde det været med sikkert sammen med E.J alligevel.

Sully/Liu stoppede pludselig op foran en dør, og det var i det øjeblik jeg opdagede at det var mit værelse vi var stoppet foran. Sully/Liu rakte ud efter håndtaget for at åbne, men hurtigt uden at tænke mig om greb jeg fat i hans hånd for at stoppe ham. "Vent! Hoddie ligger derinde, men -"

"Ikke mere... Slender var inde og hente ham og Masky.. De skulle ud og gøre noget for ham." Sagde han uden at vende sig mod mig. Efter det fjernede jeg min hånd fra han, og kiggede tøvende på ham, da han åbnede døren og bevægede sig ind på mit værelse.

Uden nogen varsel, kastede han sig op i min seng, så han lå på ryggen med benene over kors og armene folde bag hans hovede. 

"Lækker seng du har." Sagde Sully/Liu med et smil på læberne. Jeg stod stadig i døreåbningen, forvirret og en smule forpustet efter det der lige var sket. Sully/Liu skævede over mod mig, og må have set mit ansigtsudtryk, for med et suk, satte hans sig op i sengen, og klappede på pladsen ved siden af ham. "Kom. Sæt dig."

Instinktivt trådte jeg et skridt tilbage. "Eh.. Nej tak... Jeg tror ikke det er en god ide, at jeg er i nærheden af en seng lige for tiden.." Sagde jeg med et nervøst grin.

Jeg stivnede på stedet da Sully/Liu's øjne mødte mine. "Det var ikke et forslag.." Snerrede han med øjne der piercede igennem mig. Jeg spildte ikke et sekund mere i døråbningen, men skyndte mig over til ham, hvor jeg satte mig på hans højre side.

En akavet stilhed lagde sig over os. Stilheden skylde nok nervøsiteten og frygten der har lagt sig om mig som dyne og det at min tunge har snorret sig sammen til knude. Jeg tror også det skyldes at Sully/Liu ikke bryder sig så meget om mig.

Jeg var så spændt i hele min krop, at min ryg var begyndte at gøre ondt, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Mine instinkter sig flygt, og min krop siger: Krøl dig sammen i en klump i sengen og græd dine frustrationer ud.

Den indre konlflikt jeg havde med mig selv, blev afbrudt af Sully/Liu, der lagde en arm om mig, og væltede mig ind til sig, så jeg lå med mit hovede på hans bryst.

"Ah! U-Undskyld!" Sagde jeg forfjamsket, mens jeg prøvede at komme op, men hans hånd holdt mig nede så jeg ikke engang kunne se ham.

"Lig stille! Hvorfor skal du altid være så irriterende?" Sukkede han. Hans hjertere bankede med en fast rytme i hans bryst. Lyden paralyserede mig, og jeg kunne mærke mig selv falde til ro.

"Jeg fatter det ikke... Hvad er det Liu finder så specielt ved dig? Hvad er det for nogle følelser Liu får når han ser dig?... Og hvorfor sker det også for mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...