.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
14499Visninger
AA

33. ~ Let's Pretend ~

 

Kapitel 33

"Hvis jeg havde haft chancen, ville jeg havde skåret halsen over på den fyr!" Råbte Jeff da vi kom ind af døren til Slenders palæ. "Du er ikke den eneste der ønskede du havde chancen for det." Masky knækkede sine knoer og fulgte lige efter Jeff, med Hoodie lige i hælene. "Jeg havde smadret hans ansigt med mine bare næver, og der efter ville jeg skære hans fingre af og proppe dem ned i halsen på ham..." Vi vendte os alle mod Hoodie der kiggede uskyldigt på os alle sammen. "O-Oh u-undskyld.."

Jeg følte mig pludselig meget utilpas ved at være i det samme lokale som en der havde 'tænkt sig' at gøre sådan noget ved en eller anden. I det samme kunne jeg mærke en varm fornemmelse brede sig i mit ansigt. Selv efter den lange køretur, kunne jeg stadig mærke den stikkende fornemmelse fra Hobo Hearts kys på min pande. Jeg følte mig underligt nok... Mærket... Eller sådan noget.

"Emily? Er der noget galt?" Jeg kiggede forvirret over mod Ben. "Eh nej, hvorfor skulle der være det?" Spurgte jeg. 

"Du bliver bare ved med at røre din pande.. Og så ved vi også alle sammen godt hvad der sker når du er alene sammen med en creepypasta. Fortæl mig, rørte han dig her?" Ben begyndte at smile perverst da hans hånd nærmede sig mit bryst. "Ben.." Jeff havde grebet Bens arm inden den nåede at komme i kontakt med mit bryst. "Jeff, av... av... Jeg kan ikke mærke min arm.. av." Bens arm var begyndt at blive helt hvid eftersom der ikke kom blod igennem til hans arm. Jeff kiggede pludselig op mod mig med et mildt ansigts udtryk. "Emily, kan du ikke lige være sød at vende dig om?"

Forvirret vendte jeg mig langsomt om. I det samme kunne jeg høre en klinge der skar igennem luften, og derefter Bens smertefulde skrig. 

Jeg var på vej til at vende mig igen, da Masky og Hoodie begge lagde en arm på mine skuldre og begyndte at føre mig mod stuen. "Hey lad os gå ud og sætte os i stuen!" Sagde Masky med en rolig stemme. "Men Ben -" 

"Bare rolig, han er okay.." Mumlede Masky, mens han trak mig videre. Bag mig kunne jeg høre Ben, hvis skrig bare fortsatte og Slender der brød skrigende med hans vredes råb. "Se nu det svineri! Ben hold op med at skrige! Nu skal jeg til at sy dig sammen igen!"

Efter at have hørt det, fulgte jeg friviligt med Masky og Hoodie ind i stuen. "Nogen gange er jeg virkelig bekymret for jer.." Mumlede jeg, da jeg lod mig selv dumpe ned på sofaen. Masky sattes sig ved siden af mig, og skulle til at sige noget, da Slender råbte efter os. "Hoodie! Kom med medicinkassen! Jeg kan ikke stoppe blodet, og hans arm gider ikke blive siddende!" 

Hoodie sukkede irriteret og gik derefter ud til Slender og de andre, og for første gang idag var jeg alene med Masky. Ud af øjenkrogen, bemærkede jeg at Masky rykkede usikkert på sig, mens han betragtede mig. Sofaen bøjede en smule under, da han rykkede tættere på mig, og rent instinktivt rykkede jeg den modsatte vej. "M-Masky, afstand.." Mumlede jeg med blikket vendt mod mine fødder. 

Ved siden af mig kunne jeg høre Masky grine lavt. "Den bliver jeg desvære nød til at krydse.." Sagde Masky, da hans arm lagde sig om min skulder og han rykkede helt op til mig. "Ellers ville jeg jo ikke have mulighed for at holde om dig sådan her." Han vendte sit ansigt mod mit, og med den hånd han havde om mine skuldre skubbede han mit ansigt mod sit, og med den anden fjernede han langsomt sin maske. "Så, Emily.. Skal vi 'lege' lidt?" 

Jeg prøvede at flygte fra Masky, men han havde et godt greb omkring mig, og der var ingen mulighed for at flygte, så jeg prøvede bare at forberede mig på hans ansigt der kom tættere og tættere på mit. 

Masky gik pludselig i stå, og hans ansigt gik fra forvirring til smertefuldt. "Av.. Hvad I...?! Der er noget der bider mig i foden! -" 

I det samme bliver Masky trukket under sofaen, af noget der må være et uhyrer. Jeg løftede med det samme mine fødder op på sofaen, og lagde mine arme beskyttende om mine ben. Under mig rystede sofaen og Masky's skrig runger i hele stuen. 

Kort tid efter holdt det op med at ryste og det samme gjorde Masky's skrig om hjælp. Alt blev stille, og sådan var det i cirka 5 sekunder, lige indtil Sally kom kravlende ud under sofaen. "S-Sally?" Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige til det der lige var sket, men jeg var ret bekymret for Masky, eller hvad der er tilbage af ham, der sikkert stadig lå under sofaen. 

"Hey Emily! Det ser ud til Masky ikke har tid til at lege, så kan du ikke lege med mig i stedet?" Spurgte Sally med store uskyldige øjne, og med en dråbe blod der langsomt piblede ned af hendes ene mundvige. 

Jeg var skrækslagen og turer ikke sige nej, så jeg nikkede bare med store øjne. "Yaay!" Sally hoppede lykkeligt op og ned et par gange inden hun løb ud af stuen.

Forvirret sad jeg og ventede på hun ville komme tilbage, og det gjorde hun så også, med de andre drenge, inklusiv Ben der var helt hvid i hovedet, og med sin arm bundet ind i en masse bandage. "B-Ben er du okay?" Spurgte jeg ham forsigtigt om, samtidig med jeg skyndte mig over til ham. 

"Ja ja, jeg har det fint, men bare lige et spørgsmål.. Hvornår har vi fået 4 Emily's mere?" Ben væltede i det samme bag over med et suk.

"Ben!" Jeg greb fat i hans skuldre og fik ham hen i sofaen. "Hey, træk vejret!... Og lad være med at klæde mig af med øjnene!"

"Jeg tror du skal flytte dig Emily, næseblod er nok det sidste han har brug for lige nu.." Sagde E.J lagde sine hænder på mine skuldre og rykkede mig væk fra Ben, der lå på sofaen med et stort smil.

"Emily! Emily! Emily! Jeg ved hvad vi skal lege!" Sally løb over til mig og greb fat i min trøje, og rev i den for at vise hun ville op.

Jeg løftede Sally op og vendte mit blik på drengene, der alle med et bekymret ansigtsudtryk, kiggede på Sally. "Vi skal lege familie!"

"Familie?" Spurgte jeg en smule overrasket over hendes valg. "Jep familie! Emily du skal være mor, og jeg skal være den datter!" Sally vred sig rundt, da hun endnu engang ville ned, så jeg satte hende ned igen. Da jeg rettede mig op igen, lagde jeg mærke til atmosfæren i rummet.

Drengen stod alle helt stille, selv Ben havde sat sig op. De kiggede alle på hinanden med dystre øjne, der nærmest skød lyn.

"Ben.." Sally vendte sig mod Ben med et tænksomt blik. En stilhed lagde sig over rummet, mens de alle ventede på det afgørende ord. Det var næsten som et spil russisk roulette.. 

"Du er... Storebror!" Sally smilte stort inden hun gik hen til den næste, Ben der imod, sad helt stivnet i sofaen med et smil, der gemte på de tårer han holdt tilbage.

 

***

 

Lodtrækningen fortsatte. Familien endte med at se sådan her ud:

Mig: Mor

Sally: Lillesøster

Ben: Storebror.

Hoodie: Bedste far.

Masky: Bedste mor.

Jeff: Hund.

Toby: Postbud.

E.J: Far.

 

Der havde været nogle problemer, men Sally fik hurtigt styr på det. Jeg ved ikke hvad hun gjorde, men med et enkelt blik fik hun drengene til at stoppe deres skænderigerne, og gav dem nok også mareridt.

"Okay! Lad os komme igang." Sally løb over til mig. "Jeg henter lige min bamse." Sagde hun, lige inden hun løb ud af stuen og endnu engang forsvandt.

Der blev stille. Jeg kiggede mig nervøst rundt på drengene der sad inde i stuen. Masky og Hoodie sad over i sofaen, Ben sad over ved fjernsynet, E.J stod med armene krydset over brystet og kiggede ud af vinduet. Og Jeff, han sad over i hjørnet af stuen, med et af Sally's legetøjs halsbånd på.

"Bedstemor... Hvorfor skal jeg være en bedstemor!? Jeg kunne have været en nabo, en kat... Et eller andet, men en bedstemor?! Jeg er ikke engang en mand!" Masky rejste sig op og skulle til at gå sin vej, da det så ud som om han kom i tanke om noget.

Uden så meget som et ord, faldt han sammen på gulvet med et suk. Jeg skyndte mig over til ham. "Er du okay? Hvad skete der?" 

"Ah, min søde lille Emily. Mine knogler er svage, du bliver nød til at tage dig EKSTRA godt af den stakkels bedstemor." Sagde han, med tryk på ordet ekstra, samtidig med han satte sig op. "Nå ja, Emily. Vi er jo begge kvinder, så vi kan da godt give hinanden et lille 'familie' kys, ikke? Det sker der ikke noget ved. Bare et lille kind kys." Masky's arme sneg sig rundt om min nakke, mens han langsomt lænede sig frem mod mig.

"Okay! Der går min grænse!" Erklærede Jeff, da han marscherede over til os, og greb fat i min arm for at hive mig op. "Men dog, jeg vidste ikke hunde kunne snakke og gå på 2 ben." Sagde Masky der langsomt kom op og stå igen. Jeff begyndte at knurrer, mens han rakte om i sin baglomme efter sin kniv. "Jeff dog, det der gør en hund ikke.." Sally's lille stemme brød kampen der skulle til at gå igang, og både Jeff, og Maske stivnede.  "Nu skal du se hvad der sker ved uartige hunde, som ikke opføre sig ordentligt!" Sagde Sally, med et smil, der kun kunne betyde vrede og ødelæggelse.

Sally greb fat i hans arm og forsvandt ud af stuen med Jeff der bønfaldte os om hjælp. Jeg kiggede med store øjne på Masky, der rystende tog en dyb indånding. Jeg tror jeg har forstået hvorfor de er bange for Sally.. Hun er farligere end dem.

Et ryk i min trøje, fik mig til at vende om. Jeg havde forventet Sally, som måske havde sneget sig ind uden jeg havde set det, men i stedet blev jeg nød til at løfte mit blik og møde Bens øjne. "Du er faktisk blevet ret høj.." Mumlede jeg en smule chokeret, hvilket fik Ben til at rødme.

"Tch, jeg havde aldrig regnet med jeg skulle kalde dig mor, men der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig.." Mumlede han med et lille smil på læberne.

"H-Hvad er det du vil sige?" Spurgte jeg forvirret, mens jeg prøvede at bakke tilbage fra Ben der lænede sig ind over mig. 

"J-Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, men... Mor... Du ved, jeg er nået den alder hvor jeg ikke føler så meget for videospil... Jeg har den her trang til..." Ben gav mig elevator blikket. "Dig..." Han sneg sin sunde arm rundt om mig. "Men det er jo helt naturligt, ikke mor? Kan du hjælpe mig med at komme af med den her... Trang?" Hans ansigt nærmede sig mit, så med røde kinder, skubbede jeg ham væk. Ben fløj væk med det samme, hvilket overraskede mig for jeg havde ikke regnet med jeg var stærk nok til at fjerne ham.

"Hey E.J! Sæt mig ned!" Jeg kiggede på E.J det stod med en hånd omkring Bens hals. Det forklarer hvorfor jeg pludselig blev så stærk som supermand.. "Sådan skal du ikke tale til Emily... Eller, jeg mener... Din mor." Jeg kunne nærmest fornemme stuens temperatur falde. "Hvad sker der!? Hvad har han gjort!? Jeg kommer nu Emily!" Råbte Jeff et eller andet sted uden fra stuen.

"Sæt mig ned E.J." Ben slog ud efter E.J, der så ud som om han prøvede med sin ene hånd, at knække Bens nakke. "Stop det! Helt seriøst, det er bare en leg! E.J sæt Ben ne -" Jeg blev afbrudt af dørklokken der rungede i det enorme hus.

Der blev endnu engang stille. "H-Hvem k-kan d-det v-være?" Mumlede Hoodie, jeg helt havde glemt sad i sofaen. Med et enkelt blik på E.J og Ben, gik jeg ud af stuen og over til hovededøren. 

"Hallo?" Mumlede jeg lavt, mens jeg stak hovedet udenfor, så jeg kunne se hvem det var. I det samme sprang Toby frem fra oven. "Its me!" Sang han. Wow Adele? Virkelig?

"Min prinsesse! Jeg er kommet for at rede dig fra denne flok perverse mænd, der alle prøver at udnytte dig! Lad mig fri dig fra ægteskabets ring!" Toby greb fat i mig og smed sin arme om mig, i en varm omfavnelse.

"Nej Jeff, fy! Stop!" Jeg kunne høre Sally råbe inde fr huset, så jeg vendte mig, og kiggede ind. Ved døren sad Jeff på gulvet, bundet til en lænestol. "Ehm Jeff..."

"Hun bandt mig fast til stolen, så jeg ikke kunne løbe nogen steder hen og ødelægge legen.. Hey! Det er lige meget! Toby, du kan ikke tage min Emily!"

Chokeret over Jeff's ord, kiggede jeg på ham med store øjne og røde kinder. Jeff opfattede først sine ord da han så mit blik, og begyndte med det samme at rødme, mens han undveg mit blik. "Ingen af jer får min mor!" Råbte Ben der kom humpende hen imod os. "Ikke min lille søde Emily!" Masky skubbe Ben til siden, der bare faldt sammen på jorden som en kludedukke. Masky kom hen til mig, skubbede Toby til siden, og smed sine arme omkring mig.

"Emily er min kone, så ingen er jer skal røre hende!" Der blev helt stille, og alle vendte deres blik mod E.J. Alle stod bare der uden at sige en mindste lyd, de kiggede bare på E.J, som var de lige stukket en lussing.

Jeg overvejede i de 10 sekunder, hvad jeg skulle gøre af mig selv, men intet kunne forhindre helvedet i at bryde løs. Masky gave slip på mig, og gik sammen med Toby og de andre hen til E.J, hvor de skiftevist brølede af hinanden, og indimellem prøvede at snige et slag ind.

"Jamen dog, har de bare efterladt lille uskyldige Emily alene? Bare rolig det kunne jeg ikke finde på.." Hørte jeg en stemme hviske i mit øre. Jeg ville vende mig om, men det var forsendt, for en arm lagde sig over min skulder og greb fat i min hage så mit ansigt blev vendt mod stemmens ejer.

Et gisp undslap mine læber da jeg så hvem det var. "Dig!" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, andet end det da min hjerne var gået helt i stå. "Jep, mig." Hans kridt vide tænder lyste op, da han viste dem frem i et stort smil.

Før jeg kunne nå at opfatte noget, trykkede han sine læber mod min og låste mig fast i et ubehageligt kram. 

I det samme blev der helt stille omkring os. Drengene kiggede alle med overraskede øjne på den ubudne gæst der havde stjålet et kys fra mig.

"Liu?" Sagde Jeff, med en knurren der kom helt fra maven af. Da Liu hørte han endelig var blevet opdaget, slap han mine læber, og vendte sig med et smil, mod gruppen af drenge foran palæets dør. "Hey bror." Sagde han kort med hovedet på skrå. "Godt at se jer igen."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...