.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15269Visninger
AA

14. ~ Jealousy Ist My Worst Enemy ~

 

Kapitel 14

 

I Silver's værelse…

 

Silver var lige blevet færdig med at fortælle mig om hans historie da døren nærmest smadrede op, men det var dog ikke det der gjorde mig overrasket. Det jeg blev overrasket af, var at den person som smadrede døren op var Hoodie.

"H-Hoodie?!" Sagde jeg helt målløs. Silver sad stiv som et bræt og gemte sig bag mig. "Hvad er der galt med dig?" I stedet for at svare mig, gik han bare hen og løftede mig op i hans arme. "Hvad i...!?" Jeg kiggede skræmt på Hoodie da han begyndte at knurre. "Hoodie hvad sker der for dig?" 

Hoodie vendte ryggen til den skræmte Silver, og gik ud af døren. Hoodie virkede meget mere seriøs og farlig end han plejer, han virker også meget større som om han lige voksede nogle centimeter. 

Hoodie tog mig med ind på sit værelse, og lagde mig ned på hans seng. Jeg lå helt stille og kiggede bare på ham. Hoodie's ansigts udtryk ændrede sig pludseligt, som om det gik op for ham hvad det var han lige havde gjort. Han satte sig tungt ned på sengen, og så tris ned i gulvet. "Hoodie?" Jeg satte mig forsigtigt op og kravlede hen ved siden af ham.

"Jeg blev så jaloux da jeg tænkte på dig sammen med L.S... Det gjorde mig bare så vred... Fordi... Jeg vil gerne have dig for mig selv!" Hoodie væltede mig bag over og kravlede op på mig. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. 'Troede han der skete noget med mig og Silver?' 

 "H-Hoodie, der skete altså ikke noget. Jeg kom til at banke en dør i hovedet på Silver, så jeg hjalp ham ind på værelset. Vi har bare siddet og snakke." Der blev helt stille. Hoodie sad og kiggede ned på mig med et neutralt ansigtsudtryk. 

"Emily..." Han lagde hovedet på skrå og lænede sig længere ned mod mig. "H-Hoodie?!" Jeg lagde mine hænder mod hans bryst og prøvede at skubbe ham tilbage, men han tog bare fat om mine håndled med en hånd og lagde dem over mit hovede. 

Hoodie's næse ramte min. Mit hjerte bankede hurtigt i mit bryst, mens mit ansigt blev varmt og rødt. 'Han vil bare kysse mig... Håber jeg.' 

"Jeg kommer om lidt jeg skal bare i bad -" Døren blev åbnet og ind kom Masky. Hoodie vendte sit ansigt og fik øjenkontakt med Masky.

"H-Hoodie?" Masky så lidt forvirret ud i straten, men det ændrede sig hurtigt. Han knurrede og sprang frem mod Hoodie og tacklede ham af mig. De landede begge på gulvet med et bump, mens de råbte af hinanden. 'Hvad skal jeg gøre?! Jeg har aldrig set Hoodie og Masky slås før?' Jeg rejste mig og gik langsomt hen til dem. "S-Stop det! Stop det i to!" Jeg sprang frem og greb fat i Masky, som var igang med at smadre sin knytnæve ned i Hoodie's bryst.

Pludselig blev alt sort og jeg kunne mærke en hovedepine var på vej. "Emily!" Masky og Hoodie råbte begge i munden på hinanden om hvem der skulle hjælpe mig, men de blevbegge afbrudt af E.J som råbte. "Hvad fanden har i gang i?! Emily kan du høre mig?" Jeg blev løftet og i nogens arme og båret ud af lokalet. "Emily? Kan du høre mig?" Det var Ben som jeg hørte. Jeg prøvede at åbne min øjne, men der skete intet. Selv min hørelse var ved at forsvinde. "Ben?..." Mumlede jeg. "...?" 

 

***

 

Da Jeg vågnede igen var min hovedepine rigtig slem. Jeg følte værelset snurre rundt og sukkede. "Er du vågen?" Jeg kiggede til siden og så D.L kigge på mig. "Du fik også et ordentligt slag i hovedet, jeg ved ikke om det er holdt op med at bløde..." Jeg tog forsigtigt hånden op til min pande. Jeg havde en forbinding på. "Jeg skal nok skifte et." Han sad med en ny forbinding og en panodil.

"Hvad laver du her?" Mumlede jeg og prøvede at komme op at side. "De andre drenge var i gang med at kværke Hoodie og Masky så jeg -" "Hvad!?" Sagde jeg forskrækket, og tog mig til hovedet da jeg igen fik ondt. "Rolig, det er bare gas..." Sagde han med et smil. 'Haha...'

Vi var begge tavse da han skiftede min forbinding. 'Hvad laver D.L her? Nu har han vel ikke tænkt sig at gøre noget...' 

"Sådan! Det må jeg sige, hvis jeg ikke var blevet en morder ved jeg godt hvad jeg skulle have været." Sagde han og grinte lavt. "Har du noget vand?" Spurgte jeg om og ignorerede hans bemærkning. "Jep, her." Han rakte mig pillen og vandet.

"Hvad skete der efter jeg besvimmede?" Spurgte jeg og tog pillen. D.L kiggede hen mod vinduet. "Tja... Jeg var på vej tilbage til huset da jeg så Hoodie komme forbi som en tank, og efter ham kom de andre drenge, men eftersom Slender næsten holdte mig i snor kunne jeg ikke gå efter. Så jeg blev lige en ninja og sneg mig væk, men failede totalt... Nå men jeg fik lov at gå alligevel, så jeg fulgte efter dem indenfor og hørte så en masse larm oven på..." 

"Jeg kan godt huske Hoodie var blev helt underlig da han kom hen til mig... Han var ikke bange." Mumlede jeg og kiggede mod døren. "Han var jaloux... Jeg så E.J inde på Masky og Hoodie's værelse hvor han stod med dig i armene og prøvede at få Hoodie og Masky fra hinanden. E.J var ikke helt glad for at jeg skulle tage mig af dig, men til sidst blev han nød til at lade mig hjælpe. Du var faktisk halvt ved bevidsthed der, du kaldte mig Ben. Jeg prøvede at ignorrere..." D.L holdte en pause.

"Er du klar over hvad du gør ved alle os fyre?" Sagde han og kiggede på mig med et charmerende smil. "Hvad mener du?" Pillen var begyndte at virke, så jeg kunne nu side helt op og kigge på D.L. "Det er ikke kun mig som næsten ikke kan holde sig tilbage når man ser dig. Du er bare så lækker." Han satte sig på hug og kiggede mig direkte i øjnene. "Har du stadig ondt i hovedet?" D.L spandt som en kat og gjorde sig klar til at springe. 

"Nej." Jeg var forberedt da han sprang, så jeg nåede at flytte mig i tide. "Damit..." Sagde han fra den anden side af sengen. Jeg rejste mig og skulle til at gå da en hånd blev lagt på min skulder. "Emily ~" D.L trak mig ned at ligge på ryggen igen. 'Seriøst?!' 

Mit hjerte bankede nervøst i brystet på mig. D.L kiggede drillende ned mod mit trætte ansigt, inden han lænede sig ned og kyssede mig på panden. "Se det som en smagsprøve ~" Sagde han og grinte lavt. "Pille. virker kun en smule, så du burde nok sove lidt. Så går jeg ned og fortæller de ande at du har det fint."

"Hvornår er du blevet så venlig?" Jeg hævede et øjenbryn og kiggede på hans grinende ansigt. "Søde, du skal ikke vende dig til det ~" Han rørte blidt min kind, inden han forsvandt ned til de andre. "Hvad er jeg for en person... Hoodie og Masky er bedste venner, og jeg fik dem vendt mod hinanden..." Jeg kravlede ind under den varme dyne, og lod mg selv flyde tilbage til mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...