.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15257Visninger
AA

13. ~ Im Sorry! ~

 

Kapitel 13

 

Jeg havde lige lagt det sidste par sokker ned, da jeg hørte larm udefra mit vindue. Jeg gik hen og kiggede ud, og så drengene lave armbøjninger på en lang række. Efter det skulle de rejse sig og løbe rundt om huset i hvad jeg talte som 10 runder, også lave flere armbøjninger. Sully eller Liu, kom som den første luntende hen til Slender. Han lavede armbøjningerne og rejste sig, som havde han ingen ting lavet. 

Efter ham kom E.J, Kagekao, Masky og Hoodie, L.J, Jeff og Toby. Efter de havde lavet deres armbøjninger, vente de alle blikket mod den anden ende af huset. Jeg åbnede vinduet og fulgte deres blik. Jeg rystede på hovedet og kiggede træt på Ben og D.L som, igen, var oppe og slås. Slender så ud som om han var ved at give op da han med vrede skridt gik hen til dem og stoppede dem.

"Ben sprang op på mig og begyndte at slå mig!" Sagde D.L med et irriteret ansigts udtryk. "Det var kun fordi du begyndte at snakke sådan om Emily!" Ben var helt rød i hovede af vrede og så ud som om han kunne eksplodere hvert øjeblik. "Årh lad vær' du kunne heler ikke lade være med at smile da du hørte mig nævne Emily i bikini." D.L smilte tilfreds da han så Ben's ansigt blive mere lyserødt.

"Hvad i..?" Mumlede jeg og blev helt rød i ansigtet. "Emily!" Toby kiggede smilende op mod mig. ((Emily's værelse ligger oppe på 2. sal)) 

"Vil du være med?" De andre drenge vendte nu deres opmærksomhed mod mig. "Ehmm... Jeg ved ikke..." Jeg kiggede ned mod mine fødder og rødmede. Jeg har nok verdens værste kondi, så det vil ikke se så godt ud hvis jeg skal løbe ved siden af de drenge. "Pleeaase!" Da jeg kiggede ned på Toby igen så han på mig, med et hundehvalpe blik. "Fint." Sukkede jeg, næsten udkørt allerede. "Hvis du bliver træt, så skal jeg nok bære dig~" Sagde Jeff og smilte.

"Hey, tilbage til træningen!" Slender stod med Ben og D.L i hver sin arm. "Bare rolig Emily, du er ikke tvunget!" Sagde han og trak videre med D.L og Ben.

Efter de var taget tilbage til træningen, lukkede jeg vinduet og klædte om til nogle grå shorts og en sort t-shirt. Mit hår satte jeg op i en rodet hestehale, med nogle hårklemmer til at holde den fast.

"Hvorfor gik jeg med til det her?" Sukkede jeg og kiggede mig i spejlet. Jeg kan ikke huske hvor langtid siden det er jeg sidst dyrkede sport, men jeg havde håbet det var sidste gang.

Jeg åbnede døre og hørte pludselig et bump. Forskrækket kiggede jeg bag døren og så drengen med kasketten og ingen arme ligge på gulvet bevidstløs. "Shit!" Hviskede jeg og gik hen til ham. "Hallo? Er du okay?" Forsigtigt rørte jeg ved ham. 

Hans øjneflimrede svagt da han langsomt kom til sig selv. "Er du okay? Det er jeg virkelig ked af." Sagde jeg og hjalp ham op. Drengen sagde intet, men kiggede bare på mig. "J-jeg er virkelig ked af det, jeg vidste ikke du var der.." Han sagde stadig intet.

Der var helt stille på den lange gang, og det blev kun mere akavet af han stod og stirrede på mig. "Ehm.. Jeg hedde Emily, hvad med dig?" Jeg kiggede lidt nervøst på ham. 'Åh nej, hvad hvis han er en af dem som ikke kan styrre sig? Hvad hvis han slår mig ihjel? Well Emily, du har klaret dig i så langtid, det skal jo ske et tidspunkt...' "Lost Silver..." Jeg kiggede overrasket på drengen.

Han kiggede ned i gulvet. "J-jeg h-hedder L-Lost  S-Silver...." Hans stemme var meget lav, men jeg hørte ham. "Lost Silver... Må jeg kalde dig Silver?" Spurgte jeg med et smil. 

Han krympede sig nærmest helt sammen af nervøshed, men han nikkede forsigtigt. 'Han er værre end Hoodie... Det er sådan set umuligt...' 

"Vil du med udenfor? Jeg skal være med til at træne, du kunne også være med." Silver rystede på hovedet og begyndte at bakke tilbage. "Hvorfor ikke?" Jeg gik forsigtigt hen til ham. "- Jeg kan ikke..."

"Jeg hørte dig ikke?" Sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt. Silver rystede bare på hovedet, og gik ind på det der må være hans værelse. 

Jeg bankede forsigtigt på. "Silver? Må jeg komme ind?" Intet svar. Jeg bankede på igen, og ventede på han vill sige noget. "Kom nu, du må ikke være genert." Jeg sukkede og vendtede et par sekunder inden jeg opgivende begyndte at gå.

Pludselig kunne jeg høre en dør blive åbnet. "Hvorfor vil du gerne snakke med mig?" Sagde han helt stille. Smilende vendte jeg mig om igen og gik hen til ham. "Det fortæller jeg dig hvis jeg må komme med ind." 

Endu engang var han helt stille. "Okay." Døren blev åbnet helt og jeg kunne se ind på hans værelse. Der virkede meget normalt, lidt tomt, men ikke mærkeligt. Jeg gik smilende ind på han værelse og satte mig på han blå seng.

Silver kiggede igen på mig uden at sige noget, så jeg prøvede at ignorere det og kiggede i stedet rundt omkring. Det var først nu jeg havde lagt mærke til at der sad noget der mindede om en halv Pokemon på Silver's pude. "Er det e Pokemon?" Jeg kiggede spørgende på Silver. "Ja..." Mumlede han og nikkede. "Hvad hedder den?" Jeg vendte blikket mod den lyserøde halve Pokemon. "... Celi" 

Ved lyden af sit navn rejste Pokemon'en sig og bevægede sig mod mig. I starten var jeg lidt bange for at Celebi ville angribe mig, men den satte sig bare i min skød og kiggede op mod mig. Jeg smilte og aede Celebi på hovede, den måtte kunne lide det for Celebi lukkede øjet. "Jeg tror Celebi kan lide mig." Sagde jeg og grinte lavt.

"..." Jeg kiggede over mod Silve og så han var blevet helt rød i hovedet. "Er du okay?" Han stod som en statue og kiggede på mig. "Silver?" Forsigtigt flyttede jeg Celebi fra mig og gik over til ham. "Hallo?" Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans pande, men han skyndte sig at rykke tilbage. "J-j-jeg h-har d-det f-fint!" Sagde han med lukke øjne, og ansigtet så rødt som en tomat.

"O-okay... Celebi er en sød Pokemon." Jeg smilte og kiggede over mod Celebi. "Der er en til, men jeg ved ikke hvor den er..." 

"Virkelig? Hvad hedder den?" Sagde jeg og satte mig ned igen. "... Hurry." 

"Hvad?" Spurgte jeg forvirret. "Det er dens navn..." Han satte sig ved siden af mig og kiggede ned på Celebi. Silver virker meget ensom… Jeg kiggede smilende på ham… Men han virkede dog som en virkelig sød fyr.

 

***

 

Samtidig udenfor…

 

"Mine ben!" Jeff kom nærmest kravlende igennem skoven, mens Masky og Hoodie gik på hver sin side af ham. Din kondi er ikke særlig god Jeff, hvordan klare du dig fra politiet hver gang du er ude og slå ihjel?" Masky kiggede spørgende på Jeff.

"Han er ved at blive fed." Ben kom luntende op til os med et smil på læberne. "Okay nu er det nok!" Jeff sprang op og stod i angrebs position. "Hævnenstime er kommet! Jeg slår dig ihjel Jeff -" Pludselig kunne man høre noget der rumlede. Ben kiggede ned på sin mave og sukkede. "Efter jeg har fået noget at spise..." 

"H-hey, h-hvor l-langtid h-har v-vi l-løbet?" Hoodie brød tavsheden. Jeff kiggede træt over på Hoodie. "Mere end nok... Hvorfor spørg du om det?" 

"Har i set Emily?" Drengene kiggede alle op lige i tide til at se Toby hoppede ned fra det store fyrtræ. "Jeg har ikke set hende." E.J kom frem mellem nogle buske med armene over kors. Der blev stille igen. 

"D.L.." Ben's øjne skød lyn da han løb imellem alle buskene og tilbage til huset. De andre drenge fulgte trætte efter ham. "Det kan ikke være D.L han har været ude med os i al den tid..." Masky mumlede stille for sig selv. "D-der v-var k-kun e-en s-som b-blev i-inde..." Hoodie gispede.

"Hvad er det?" Drengene kiggede alle overrasket tilbage da de så Hoodie overhælde dem. 

"Det for du ikke lov til." Hoodie's stemme fik de andre drenge til at sætte farten ned. "Det er første gang jeg har hørt Hoodie lyde så vred..." Sagde Masky. "- Og fuldføre en hel sætning uden at stamme." Sluttede Jeff af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...