.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15022Visninger
AA

23. ~ I Can't Feel! ~

 

Kapitel 23

 

Jeg havde lige bundet håndklædet om mig, da der blev banket på døren. "Hvem der?" Sagde jeg, og stod klar hvis E.J eller nogen af de andre prøvede på noget igen. "Det er mig Miss, de behøver ikke gå i forsvarsposition." Hørte jeg Slender sige fra den anden side af døren.

"Jeg har noget rent tøj til Dem, jeg ligger dem foran døren så de selv kan tage det." Jeg kunne høre noget blive lagt på gulvet, og så stilhed.

Han er nok teleporteret væk, tænkte jeg og åbnede forsigtigt døren. Jeg kiggede til begge sider og så at han var forsvundet.

Jeg sukkede lettet og bukkede mig ned for at tage det sammen foldede tøj, da nogen pludselig trådte ind foran mig.

"Prinsesse! Vil du ikke være med til -" Jeg kiggede op og så Toby stå med store øjne og kigge ned på mig.

"Hun har ikke noget tøj på!" Hviskede han for sig selv, og begyndte at rødme. Han skyndte sig at dække sine øjne og vende sig om. "U-undskyld E-Emily! Det var ikke med vilje." 

Jeg tog tøjet, og rettede mig op igen. "Bare rolig, jeg har et håndklæde på, men jeg er glad for du idet mindste kigger væk." Sagde jeg med et suk, da jeg skulle til at lukke døren, men Toby stak foden imellem for at stoppe mig i min handling. "Hvad er der sket prinsesse?" Spurgte han, lidt mere seriøst.

"D-Det er ikke så vigtigt!" Sagde jeg hurtigt, og prøvede endu engang at lukke døren, men Toby lagde bare en hånd på døren og holdte den åben.

"Fortæl mig det." Toby's stemme havde ikke sin glade energiske tone længere, istedet var den skiftet ud med en mere seriøs stemme, som slet ikke lignede ham.

"Mens jeg var i bad, kom E.J ind, og han kom ved et uheld til at ryge ind i badet med mig..." Mumlede jeg, med blikket vendt ned, pinligt berørt over at skulle fortælle Toby sådan noget.

Jeg kune høre døren knirke, og da jeg kiggede op på Toby's hånd, så jeg hans knoer der var blevet så hvide, at jeg var en smule bange for, de snart ville bryde igennem huden. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og rømmede mig en enkelt gang. "K-Kan jeg få lov at skifte tøj?"

Toby slap hurtigt døren og kiggede ned. "Undskyld." Mumlede han og trådte et skridt tilbage. "Ehm, Emily Slender vil gerne vide hvem af os du skal sove hos..." 

Nå ja, jeg har stadig ikke et værelse... "Kan du sige til ham jeg lige skal tænke over det?" Jeg lukkede døren og bakkede indtil midten af badeværelset.

Jeg kommer ikke til at sove med E.J, det vil være alt for akavet, og jeg ved ikke hvad han ville kunne finde på at gøre. Ben kunne jeg godt forstille mig, hvad han kunne finde på. Jeff er nok ligesom Ben...Så er valget vel, Masky og Hoodie eller Toby... Hvor jeg hader at vælge imellem folk.

Jeg rystede træt på hovedet, og skiftede hurtigt til tøjet Slender var kommet med. Det var en løs hvid trøje med sorte striber, nogle løse sorte shorts, og så nogle uldne strømper.

Mit hår var igang med at krølle, eftersom mit hår var ved at tørrer, så jeg skyndte mig at lave en lød fletning.

Jeg smilte tilfredst, da jeg kiggede mig selv i spejlet. Endu engang blev der banket på døre, men denne gang havde jeg tøj på, så jeg åbnede døren og blev mødt af E.J

Jeg undgik hans blik, og sneg mig forbi ham, men lige da jeg var kommet ud, greb han fat i min hånd. "E-Emily, jeg er virkelig ked af hvad der skete..." Stilheden lagde sig over os. "Vil du ikke nok sige noget?" Sagde han lavt samtidig med han greb løsnede sig.

Jeg bed mig nervøst i læben. "J-Jeg eh... Jeg bliver nød til at løbe." Sagde jeg og trak min hånd ud af hans greb, og løb videre. Jeg kunne høre ham kalde på mig, men jeg fortsatte. Det var så akavet! 

Da jeg nåde nåede hjørnet til trappen, stoppe jeg og lænede mig op ad væggen. Hvordan kan jeg se ham i øjnene nu? Mine tanker var et helt andet sted, da jeg fortsatte med at gå, og det gjorde jeg ikke så Toby, som kom løbende. 

Sammenstødet slog luften ud af mig, og gjorde jeg mistede balancen og landede på enden. "Hey!... Prinsess!?" Toby kiggede overrasket på mig. "Åh nej! Er du okay?!" Toby kiggede panisk ned på mig.

"J-Jeg har det fint, du forskrækkede mig bare." Sagde jeg, og skulle til at rejse mig, da Toby pludselig løfter mig op i brudestil. "Toby! Jeg kan altså godt gå selv." Sagde jeg og kiggede på hans ansigt, som pludselig var meget tæt på mit.

"Jeg vil gerne hjælpe dig ind på mit værelse." Sagde han, og holdte mig tættere ind til sig.

"Dit værelse?" Sagde jeg, da han begyndte at gå hen i mod gangen til værelserne. "Jep, du skal sove inde hos mig." Sagde Toby lykkeligt.

"Hvem har sagt det?" Sagde jeg, forvirret. Jeg troede jeg selv skulle vælge... "Slender sagde det."

 

For 2 minutter siden...

 

"Sleeender!" Toby var lige kommet ind i køkkenet, hvor Slender stod og vaskede op. E.J sad ved spisebordet og kiggede skræmt på Jeff, som var igang med et smørre en sandwich, og som den morder han var overdrev han det selvfølgelig.


 

"Nej Toby, jeg ved ikke hvor Masky er." Sukkede Slender og lagde tallerknen, som han lige havde vasket."Nej, nej det er ikke det. Jeg har allerede været hos ham..." 

"Toby, hvad har du gjordt ved mig!?" Masky kom trampende ind i køkkenet, med en maske som var overmalet med ordene: Jeg elsker Toby! 

Jeff havde lige taget en bid af sin sandwich, da Masky kom ind. "Hvor genialt!" Grinte han, samtidig med han hostede voldsomt. "Jeg er ikke den eneste han har været efter Jeff." Sagde Masky og lagde armene overkors.

"Toby, hvad har du lavet?" Sagde Jeff efter han havde drukket noget vand. "Det skal du selv finde ud af." Toby vendte blikket mod Slender. "Jeg skulle sige fra Emily, at hun gerne vil sove hos mig."

Der blev stille helt stille. "Okay Toby, sørg for at passe på Miss Emily." Sagde Slender, og fortsatte med at vakse en kop.

E.J rejste sig op fra sin plads og forlod køkkenet, med hænderne i sine lommer, samtidig med han mumlede noget for sig selv.

 

***

 

Toby trådte ind i et mørkt lokale og lukkede døren bag sig. "Toby, jeg kan ikke se noget som helst." Sagde jeg og kneb øjnene sammen.

Toby nynnede en lille melodi og fortsatte igennem det mørke værelse, lige indtil han stoppede, og lagde mig ned på en seng.

"Hvad med lyset?" Spurgte jeg og prøvede at rejse mig, men Toby tog forsigtigt fat i mine hænder, og lagde mig ned. 

"Jeg behøver ikke noget lys." Svarede han og satte sig oven på mig. Jeg kunne ikke se noget, men jeg kunne høre noget blive åbnet. 

"H-Hvad laver du?" Spurgte jeg forsigtigt samtidig med jeg prøvede at rejse mig.

"Jeg tager min maske af, slap af." Sagde han og skubbede mig ned at ligge igen. "Du ved Emily, jeg blev ret jaloux, da du fortalte mig E.J havde været i bad med dig..." Pludselig kunne jeg mærke Toby's ånde mod mit ansigt.

"V-Vi var ikke i bad sammen." Sagde jeg, da mine kinder begyndte at brænde. "Men, han så dig. Uden tøj." Sagde han, og kom så tæt på, at vores næser ramte hinanden.

"Det her er slet ikke dig Toby." Mumlede jeg og lukkede øjnene. Det her er slet er slet ikke hans karakter... "Der er mange ting du ikke ved om mig." Hviskede han, så hans varme ånde ramte mine læber.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og tog en dyb indånding. "Emily, jeg kan høre dit hjerte banke... Det, banker lige så hurtigt som mit." Jeg kunne høre smilet i hans stemme, da han forsigtigt tog min hånd og placerede den på sit bryst. Hans hjerte bankede hurtigt i brystet på ham, lige så hurtigt som mit.

"Toby -" Jeg blev afbrudt af hans læber som pressede sig mod mine. Jeg var chokeret over hans pludselig angreb, så jeg gjorde ingen ting for at stoppe ham. "J-Jeg kan ikke mærke det her kys, men jeg kan næste forestille mig hvordan det føles..." Sagde han, efter han havde flyttet sine læber. "Hvad mener du med du ikke kan mærke der?" Mumlede jeg.

Mine øjne var endelig begyndt at vænne sig til mørket, så jeg kunne nu se omridset af hans hår. "Det skete efter en ulykke..." Sagde han stille.

Hans greb blev strammet om mine hænder. "T-Toby, det gør ondt." Sagde jeg samtidig med jeg prøvede at få mine hænder fri. "Undskyld." Hviskede han og slap.

Jeg havde lige sat mig op, da Toby, hev sin trøje over hovedet. Jeg bed mig i læben. "Toby, hvad har du gang i?" Spurgte jeg endu engang, samtidig med jeg skubbede mig tilbage i sengen, så jeg endte med ryggen op ad væggen.

"Jeg vil gerne have mere af dig." Sagde han og lagde sine hænder blidt på mine kinder. Jeg blussede helt op efter det han havde sagt. 

Jeg vidst slet ikke hvad jeg skulle gøre, jeg sad helt stivnet med ild røde kinder. Selvfølgelig kan jeg mærke mit hjerte springe et slag over når jeg ser Toby, men det føles stadig forkert...

Toby lænede sig igen ned til mig, og pressede sine læber mod mine. Jeg lukkede mine øjne og tog i mod hans kys. "Emily, kan du ikke lide mig?" Sagde han stille da han fjernede sin læber. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst. 

Bare en gang... Tænkte jeg og løftede min hånd op til hans ansigt. Toby trak først sit hovede lidt tilbage, men da mine fingre ramte hans kind, lagde han hovedet på skrå og nød min berøring. Han sukkede tilfredst og kom tættere på mit ansigt.

"Jeg troede ikke du kunne mærke min berøring.." Mumlede jeg forsigtigt. Toby grinte lavt. "Jeg kan bare forestille mig hvor blød din berøring er. Hvordan din hånd kærligt ligger på min kind, og dine blide læber mod mine." Sagde han med en lykkelig stemme.

Jeg smilte ved lyden af hans ord. "Toby.." Sagde jeg, og trak ham blidt ned til mig. Toby, fulgt villigt med, og mødte mine læber på halvvejen. 

Toby lagde alle sine følelser i kysset, og denne gang gengælte jeg det. Toby begyndte at smile. "Du har gengældt mit kys." Sagde han med sine læber mod mine.

Jeg begyndte selv at smile, da han skubbede mig ned at ligge. Han lagde forsigtigt dynen over mig, og puttede sig tæt indtil mig. Jeg vendte mig om, så jeg lå med ansigtet i mod hans bryst. "Hvor ville jeg ønske jeg kunne blive liggende sådan her, forevigt." Hviskede han og trykkede mig tættere ind til sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...