.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
14775Visninger
AA

32. ~ Horror Nights ~

 

Kapitel 32

Jeg var endelig sluppet fra Masky og Hoodie. De havde sænket paraderne efter vi havde ligget i nogle minutter, og jeg så min chance til at slippe væk.

Masky slap sit greb omkring mig, da han strakte sig. Jeg vidste med det samme, at det var nu eller aldrig, så jeg sprang op fra sengen, og hoppede ud midt på gulvet, inden jeg spurtede ud af døren i fuld fart.

Inde fra værelset af kunne jeg høre Masky og Hoodie råbe efter mig, men jeg ignorerede dem, og løb hen af gangen indtil jeg kom til en dør.

Jeg vidste ikke hvad der var der inde, men jeg så det som min eneste chance for at gemme mig, da mit værelse var for langt væk, og jeg helst ikke ville støde ind i en af de andre.

Så jeg sneg mig ind i det mørke rum, og lukkede døren bag mig, inden jeg satte mig tungt på gulvet med hurtige åndedrag. Ude på gangen, kunne jeg høre nogle som løb, hvilket måtte være Masky og Hoodie. De fortsatte direkte forbi døren, uden at stoppe op.

Jeg åndedelettet ud. Da jeg trak vejret ind igen, lagde jeg mærke til den mest ulækre stank der mindede om død. Min mave klemte sig sammen, og jeg kunne mærke morgenmaden var på vej op.

Hurtigt kom jeg op og stå igen, inden jeg hektisk begyndte at lede efter lyskontakten. Da jeg endelig fandt den, trykkede jeg på kontakten så rummet blev lyst op. Jeg var vidst løbet ind på en eller andens værelse. Der var en seng over i hjørnet af værelset og nogle skabe ved den modsatte væg, og på gulvet lå der en t-shirt, en hættetrøje og et par bukser.

Jeg kiggede mig undrende omkring. Lugten var afskyelig, men der var ingen af tingene i værelset der kunne lugte så slemt.. I det samme, blev døren åbnet, og jeg vendte mig om med et hvin. 

"Emily?" E.J kom til syne i døren, hans hår var vådt, hvilket måtte sige han lige havde været i bad. 

"Jeg tror jeg hørte hende!" Jeg kunne høre Masky råbe ikke så langt væk, så jeg reagerede med det samme. Jeg hev fat i E.J og trak ham ind på værelset, inden jeg lukkede døren, og slukkede lyset. 

"H-Hvad sker der?!" Spurgte E.J overrasket, da jeg endnu engang greb fat i ham, og førte ham hen mod hans skab. "Ind! Skynd dig ind!" Hidsede jeg af ham, mens jeg skubbede ham ind mellem bøjlerne og hans tøj der hang der inde.

"Men -"

"Shhh!" 

Jeg nåede selv lige at komme ind og lukke skabet, da døren til E.J's værelse gik op. "Emily?" Det var Masky's stemme.

"Emi -"

Jeg kastede mig nærmest op af E.J med hænderne for hans mund, mens jeg inderligt bad om, at Masky og Hoodie ikke ville finde os, og især ikke sådan her.

"M-Masky, h-hvad l-laver d-du? D-Det h-her er E-E.J v-værelse."

"Det ved jeg... Jeg syntes bare jeg hørte hende.."

Jeg kunne høre lyden af lyskontakten der blev tændt, og derefter lyden af Hoodie og Masky der gik frem og tilbage inde på værelset.

"M-Masky h-hun e-er h-her i-ikke, l-lad os n-nu k-komme u-ud før E-E.J k-kommer t-tilbage."

"Ja ja.. 2 sekunder.." Skridtende blev højere da Masky bevægede sig hen imod skabet. Mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig, og jeg kunne mærke mine hænder blive svedige.

Please lad være med at åbne skabet! Please lad være med at åbne skabet! Please -

"Masky, Hoodie? Hvad laver i inde hos E.J?" Spurgte Jeff, der lige havde redet mig og E.J. "V-Vi leder efter Emily." Sagde Masky .

"Er hun ikke inde på sit værelse?" Spurgte Jeff, med en smule irritation i stemmen. Der blev stille udenfor skabet, og jeg blev i tvivl om, om de var gået eller ej.

"Lad og tjekke hendes værelse, og hvis hun ikke er der, så må vi få hende næste gang vi ser hende." Sagde Masky, samtidig med deres skridt svandt hen.

Da jeg hørte døren blev lukket fjernede jeg mig fra E.J, der havde været meget stille i noget tid, og åbnede langsomt skabsdøren. "Puha de er væk nu.." 

"E-Emily.. D-Du skal ikke vende dig om." Hørte jeg E.J sige bag mig. Forvirret ignorerede jeg hvad han sagde, og vendte mig om.

Jeg blussede helt op, da jeg så ham. Jeg havde ikke lagt mærke til det før nu, men E.J stod nu inde i skabet, med bar overkrop, mens han holdt om et håndklæde der hang løst ved hans hofter. Hans hår var stadig vådt, og jeg kunne se vanddråber i hans hår, og svedperler på hans overkrop efter at have stået inde i det lille lukkede varme skab sammen med mig.

"Virkelig? Hvad sagde jeg lige til dig?" Sagde han med et grin. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, det eneste der kørte rundt i hovedet på mig var: Jeg har lige stået op af nøgne E.J!!!!.

E.J gik ud af skabet og bandt håndklædet bedre fast omkring hans hofter. "Du overraskede mig en del, da jeg fandt dig inde på mit værelse, men det her?" Mumlede E.J stille med blikket vendt mod gulvet. 

Mit ansigt og min krop var ved at koge over, min hals var helt snøret sammen og jeg kunne ikke få en enkelt lyd ud. E.J kiggede på mig med hovedet lidt på skrå, inden han brummede tilfredst og gik hen til mig. Jeg trådte et skridt tilbage og dækkede mit ansigt med min hænder.

"Hey, det er okay, jeg har ikke noget imod at du kigger." Jeg kunne ikke lade være med at flytte min fingre en smule, så jeg kunne kigge på hans utrolig muskuløse overkrop. 

"U-Undskyld.. J-Jeg vidste ikke... Eh.. Du var.. Ehm -" Min stemme ville ikke fungere ordentligt, og det blev kun mere og mere akavet.

E.J grinte endnu engang, inden han lagde sine arme om mig. "Du er så sød når du er nervøs, det får mig til at elske dig endnu mere end jeg allerede gør." Sagde han mens han trykkede mig tættere ind til sig.

"Elske mig?" Spurgte jeg forvirret. Jeg prøvede at kiggede på hans ansigt, men han trykkede mig så tæt ind til ham, at min kind var trykket hårdt mod hans muskuløse bryst.

E.J svarede mig ikke, men begyndte bare at nusse mit hår med sin ene hånd. 

Jeg begyndte at slappe med af, og nød bare hans hånd der kørte igennem mit hår, inden den lagde sig på min skulder og begyndte at nusse mig der.

Uden jeg selv tænkte over der, løftede jeg min hånd, og lod min pege finger bevæge sig hen over hans six-pack. Hans krop var begyndt at blive kold, så jeg lagde tøvende mine arme omkring ham. Jeg kunne høre hans hjerte satte farten op, og da jeg hørte det, gik det op for mig hvad det var vi havde gang i.

"E.J..."

"Mhm?"

"... Tag lige noget tøj på." Sagde jeg med røde kinder, da jeg trak mig fri af hans kram. E.J sukkede skuffet, inden han nikkede. Jeg skulle til at vende sig om og gå, da han pludselig lægger sin hånd på min skulder og siger. "På en betingelse.." Jeg vendte mig langsomt, og kiggede nervøst på ham. "Hvad er din betingelse?" Spurgte jeg med mine armene krydsede over brystet.

E.J lænede sig ned til mig, så hans ansigt var lige ude for mit. "Du, skal kysse mig." 

"Okay, det er da ikke så slemt." Jeg kyssede E.J kort på kinden. Efter det trådte jeg et skridt tilbage, og kiggede alle andre steder end hen på ham. "Så.." 

"Det kys godtager jeg ikke, for det var ikke det jeg ville have." Sagde han. Jeg vendte mit ansigt mod ham, i det da jeg hørte ham tage et skridt hen i mod mig. Hans læber ramte mine og hans arme sneg sig omkring mig igen. Jeg lukkede instinktivt mine øjne og rykkede bagud, men jeg snublede bare over mine egne fødder. E.J fik hurtigt bedre fat i mig, og for at forhindre jeg slap fri, løftede han mig op i luften, med en arm omkring mig, og hans anden arm bag mit hovede så han var sikker på jeg ikke trak mit ansigt fra ham.

E.J gav langsomt slip i mig og rettede derefter sin maske. "Det var hvad jeg ville have." Jeg stod og kiggede på ham med store øjne, hurtigt åndedræt og sikkert også noget helt vildt rodet hår. 

"Du må ikke give mig det blik, ellers gør jeg det sikkert igen. Nå, skynd dig ud så jeg kan få tøj på.. Eller vil du måske se på?" E.J rakte sin hånd ud efter mig, men jeg sprang tilbage og styrtede ud af døren.

Jeg smækkede døren i bag mig, og prøvede at få styr på mine tanker og mit hjerte. Mit ansigt var stadig varmt ved tanken om E.J og mig i skabet... 

Forgæves prøver jeg at ryste tankerne ud af hovedet, men jeg kunne ikke lade være med at se ham for mig.

"Emily? Hvad laver du udenfor E.J's dør? Og hvorfor er dit hår så rodet? Har E.J gjordt dig noget?" Pludselig dukkede Sally op, og kiggede med meget bekymrede øjne på mig.

"Oh, eh... Der er ikke sket noget bare rolig." Forsikrede jeg Sally om. "J-Jeg var faktisk på vej i bad -"

"Uh! Må jeg komme med!?" Sally hoppede glad på stedet og hendes øjne lyste helt op. Inden jeg nåede at svarer blev jeg hevet med Sally. 

"Lad os hente hvad vi skal bruge!" Sagde Sally lykkeligt, mens hun trak mig med hende.

 

***

 

Efter badet sad Sally og jeg inde på mit værelse. Badet havde været hyggeligt, og vi havde faktisk haft det meget sjovt. Det var rart at kunne side sammen med en pige engang i mellem, så man ikke konstant er omringet af drenge. 

Sally havde neglelak, så efter vi havde fået tøj på, lavede vi negle på hinanden. På hendes negle havde jeg forsøgt at lave nogle roser. Jeg var ikke så glad for resultatet, men Sally var helt vildt imponeret. "Du bliver nød til at lære mig at ligge neglelak en dag. Jeg vil være lige så god som dig." Sally sad og stirrede på sine negle, med øjne der skinnede som stjerner.

"Jeg er nu ikke så god." Sagde jeg smigret over hun blev så glad for det. 

"Har du egentlig hørt hvor det er vi skal hen her senere?" Spurgte Sally begejstret. "Nej, hvor skal vi hen?" Jeg kunne godt huske vi snakkede om det da vi spiste morgenmad. Jeg troede dog kun Slender vidste hvad det var... Nå ja, selvfølgelig ved Sally det så.

"Slender sagde jeg ikke måtte sige det, men jeg syntes du skal vide det." Sally kiggede hurtigt hen mod døren inden hun vendte sit blik tilbage til mig.

"Vi skal til Horror Nights!" Sally klappede begejstret og ventede på jeg ville gøre det samme. "Hvad er Horror Nights? Og hvorfor lyder det som noget jeg helst ikke har lyst til?" 

"Tro mig, det bliver så sjovt! Der er nogle forskellige rum man skal gå igennem, og der inde springer folk frem og forskrækker en. Og ude på pladsen hvor man går rundt, der går professionelle skuespillere rundt og skræmmer folk." Sally var endnu engang begyndt at sidde og hoppe i sengen. "Det er bedste er, at man kan slå folk ihjel uden nogen tænker over det, for de tror bare det er en del af hele showet!" Sally stoppede sig selv, og kiggede kort op på mig. Hun må have set chokket i mit ansigt, for hun stoppede med det samme og undskyldte.

"Nå men.." Sagde jeg for at bryde stilheden der fyldte værelset efter. "Det lyder da som om det bliver hyggeligt." Sally begyndte at smile igen. "Så... Bliver den heldige?" Spurgte hun mens hun nøje studerede roserne på hendes negle.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg, mens jeg pustede på min negle for at få dem til at tørre hurtiger. "Du ved... Hvem af drengene skal holde dig i hånden og beskytte dig fra de 'uhyggelige monstre'?" Sally prikkede hentydende til mig med albuen, og kiggede derefter på mig med et afventende blik.

Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle sige til hende, så jeg grinte bare, og sagde. "Jeg har da ikke brug for nogle af dem! Jeg kan da beskytte mig selv!" Jeg løftede mine arme, og fleksede mine ikke eksisterende muskler.

Sally kunne ikke holde op med at grine. "Helt sikkert." 

 

***

 

Det var endelig blevet mørkt udenfor, og det betød, at det var tid til... Horror Nights. For at være helt ærlig, vidste jeg ikke om jeg var parat til det... Jeg vidste ikke hvad det helt præcist gik ud på, udover at der ville være en masse folk, som ville skræmme en.

Jeg havde valgt at tage en  rød ternet skjorte på og nogle sorte bukser. Mit hår satte jeg op i en løs knold, da jeg ikke orke at gøre noget ved det. Slender havde været inde hos mig og sagt jeg skulle tage noget varmt på da det ville blive koldt, og vi skulle være udenfor, jeg havde dog bare et problem. Jeg havde ingen jakke...

Da Sally og jeg kom ned i køkkenet, stod de andre der allerede. De havde alle stort set det samme på, som de altid har. "Prinsesse!" Toby spurtede hen til mig, da jeg kom ind ad døren, og gav mig et kæmpe knus. "T-Toby, jeg kan ikke mærke min arm når du klemmer så hårdt." Sagde jeg med et host. Da han hørte det, slap han med det samme, med et uroligt blik.

I det samme blev en arm slynget om skuldrene på mig. "Emily! Vi har ledt efter dig, hvor har du været?" Det var Masky. Hoodie stod ved siden af ham, med blikket rettet mod gulvet. "Jeg... Jeg har været i bad." Sagde jeg hurtigt mens jeg undgik hans blik.

"Aw hvorfor sagde du ikke bare du skulle i bad, i stedet for at stikke af? Vi ville gerne have været med og hjælpe dig med at blive... Ren." Masky hviskede det sidste til mig, med sit ansigt op ad mit. E.J måtte have set chokket i mit ansigt, for han trådte med det samme frem, og hev mig hen til ham.

"Jeg ville stoppe nu, hvis jeg var dig Masky.." Sagde E.J med en knurren. Masky trådte et skridt frem i mod E.J og i nogle sekunder stod de bare og stirrede på hinanden. 

I mens sneg jeg mig fri fra E.J's greb, og bakke langsomt væk fra dem. "Er i klar til at tage afsted? Slender står udenfor og venter på - Oh hey Emily." Jeg bakkede direkte ind i Ben, der begyndte at smile, da han så forskrækkelsen i mit ansigt.

"Undskyld! J-Jeg smutter udenfor." Jeg skyndte mig forbi Ben, og ud af bagdøren, der førte hen til garagen. Slender stod, som Ben havde sagt, og ventede ved den sorte bil. "Ah Miss Emily, er du klar til at tage afsted?"

Jeg nikke ja, da den kolde natte brise i det samme kom forbi. Kuldegysningerne sprang frem på min hud, og jeg begyndte at hoppe på stedet for at holde varmen.

"Her." Pludselig blev en trøje hevet over hovedet på mig, og jeg kunne med det samme genkende på duften at det var Jeff's. "Slender fortalte jeg skule tage en af mine hættetrøjer med ned, da du ikke havde nogen jakke." Sagde han samtidig med han gav mig, et varmt kram. "Tak Jeff." Sagde jeg med et suk, da varmen vendte tilbage til min krop.

De andre kom endelig ud fra huset, og vi kunne komme af sted. Jeg fik lov til at sidde foran med Sally på, både fordi der ikke var nok pladser, og fordi jeg ikke ville sidde bag ved, sammen med drengene, der efter at have sat sig ind i bilen, begyndte at slå hinanden.

Turen føltes som om de varede en evighed, jeg tror også jeg faldt i søvn et stykke af vejen, det ved jeg i hvertfald Sally gjorde. Hun lå så uroligt, og sad konstant og rykkede rundt, men jeg kunne holde det ud.

 

***

 

"Endelig er vi her!" Sagde Ben lettet, mens han prøvede at kæmpe sig ud af døre. "Jeg kan ikke mærke mine -" Ben nåede lige at sætte sin fod på jorde, da han gled i den mudrede jord. "... Ben."

Jeff kom grinende ud af bilen. "Kæft hvor var det flot gjordt. Vent! Lad mig lige få min mobil, kan du så ikke lige gøre det igen?" Ben skulede til Jeff da han kom op og stå igen. "Ja det var da virkelig morsomt hva? Det -" Ben nåede ikke at gøre sin sætning færdig før han gled igen. 

Jeff så ud som om han var ved at blive kvalt i sine grin, og Ben så ud som om han når som helst ville brække halsen om på Jeff. 

Ben greb fat i Jeff's ben i håb om at han ville ende på jorden lige som ham, men Jeff fik hurtigt balancen igen. "Bedre held næste gang din -" Jeff var på vej til at gå, da han gled det samme sted som Ben. Han lande på jorden med et bump, og sad bare og stirrede frem for sig, da det endelig gik op for hvad det var der lige var sket.

Ben var selv begyndt at grine, og skyndte sig med det samme at komme op og stå, da Jeff sprang frem. "Hey i 2! Gider i godt flytte jer, så vi andre kan komme ud?" Råbte Masky, der stadig sad omme bag i med Toby, der morede sig ved at rive Masky i håret.

Masky vendte sig med det samme og råbte. "Så stopper du!" Toby stoppede, og kiggede overrasket på Masky, i ca. 2 sekunder, inden han med et grin gav ham et smølfe spark på panden.

Masky fløj frem, men Toby var hurtigere. Han smuttede ind over Masky og ud af bil døren, hvor han landede på jorden lige oven på Jeff, der bandede som en sindsyg.

"Stop!" Slender's stemme gav genlyd på hele parkeringspladsen. Mange mennesker vendte sig også om, og kiggede forskrækket på os. Slender var blevet inde i bilen, så han ikke behøvede at lave en menneskelig form til sig selv, og så var han også sikker på han kunne komme hurtigt væk.

"Jeg køre nu, og kommer tilbage og henter jer igen senere." Sagde han med sin dybe stemme. Sally var på vej til at hoppe ud af bilen, men Slender rakte bare ud med en af sine tentakler og lukkede døren. 

"Du er ikke gammel nok, til at komme med mit barn." Sagde han, mens han forsigtgt nussede Den næsten grædende Sally på hoveder. "Men! Men -" Sally kiggede bedende på Slender, men der var ingen reaktion fra ham. 

"Jeg køre nu. Og lad nu være med at svine for meget, jeg vil ikke have politiet efter os.. Igen." Efter Slender fået drengene til at love, de ikke ville skabe problemer, kørte han afsted med den grædende Sally.

"Nå lad os komme derhen!" Sagde Toby, mens han hoppede rundt som en fjedre.

 

***

 

Jeg havde aldrig oplevet sådan et sted før, det føltes som om, man var med i en gyserfilm. Dem der var i kostumer var virkelig fantastiske. Man kunne stå i kø, og lige pludselig kunne de bare stå bag en. Og ikke nok med det, så løb de også efter folk. Der var et eller andet helt vildt ved det her sted, der gav mig kuldegysninger, og gav mig et sug i maven.

Vi havde alle lige været inde og prøvet en der hed army. Folk der var klædt ud som zombie soldater, gik rundt inde i en skov og sprang frem fra bag træer og forskellige ting. Der var også en som fulgte efter os, men det gjorde han ikke i særlig langtid, for da Jeff opdagede ham, vendte han sig om, og trådte truende frem i mod ham, mens han hævede sin kniv i mod manden.

Manden der fulgte efter os, stoppede op med det samme, og begyndte at bakke tilbage. Jeg skyndte mig at trække Jeff videre efter jeg havde overbevist manden om, at kniven ikke var rigtig. "Du skulle have ladet mig stikke ham. Så du ikke hvad han havde gang i? Han ville havde slået mig ihjel, hvis jeg ikke havde gjordt noget." Sagde Jeff, der stadig kiggede sig over skulderen for at sikre sig han ikke fulgte med mere.

Da vi kom ud skyndte vi os viderede, da vi ikke vidste om manden havde snakket med en af vagterne omkring Jeff's kniv. "Hør, bare lad være med at trække jeres våben frem foran folk, de er bare normale mennesker der bliver betalt for at skræmme folk." 

"Bliver de betalt? Hvorfor gør vi ikke det?" Jeff kiggede overrasket fra mig og til de andre, der selv stod og undrede sig over det.

"Forskellen på dem og jer, er vej at i slår folk ihjel, og det gør de ikke." Jeff grinte hånende. "Sikke nogle svanse, jeg kunne vise dem hvor nemt det er at slå folk ihjel.."Jeff rakte ned i sin lomme efter sin kniv, men jeg skyndte mig at lægge min hånd på hans, så han ville stoppe. "Nej Jeff. Please stop." Sagde jeg bedende til ham.

Han sukkede irriteret og trak sin hånd op af sin lomme. "Tak." Jeg smilte til ham, og kunne ikke lade være med at fnise da jeg så hans kinder blev røde.

Vi begyndte at gå videre, da jeg pludselig mærke en hånd tage fat i min. Jeg kigger til siden og ser Jeff gå ved min side med blikket vendt mod jorden. "Hvis jeg har noget andet i min hånd, kan jeg ikke tage min kniv.." Mumlede han stille, samtidig med han med sin anden hånd hev sin hætte over hovedet.

Jeg klemte blidt hans hånd, som tegn på det var okay, inden vi skyndte os at indhente de andre.

 

Vi fortsatte med at prøve de forskellig rum. Det var så vildt. I det Egyptiske rum, var vi alle ved at dø af grin, for Ben der var blevet tvunget til at gå forest blev så forskrækket, at han skreg. 

"Shit der sked jeg i bukserne!" Vi var alle flade af grin, og vi kunne ikke stoppe. Halvvejs igennem var vi dog ved at få en episode ligesom ved Army stedet. Endnu engang var der en som fulgte efter os, jeg gik bagerst, så han var lige bag mig, men det kunne jeg godt klare. Til min overraskelse, sprang der også en frem foran mig, og jeg var pludselig omringet. 

Jeg bakkede rent instinktivt tilbage, og ente med at bakke op i ham der stod bag mig. Han lagde armene om mig, og holdt mit mens ham foran mig, stak sit ansigt helt hen til mit. Jeg skreg da jeg kunne fornemme en af dem ånde mig i øret, men begyndte at grine med det samme efter.

I det samme kom Jeff stormende tilbage. Han greb fat i min arm, og holdt mig bag ham, mens han langsomt bakke tilbage, med et skummelt blik vendt mod de 2 der havde holdt mig. "J-Jeff lad os skynde os videre!" SKyndte jeg mig at sige, da jeg greb fat i hans hånd og hev ham videre.

Da vi kom udenfor kiggede de andre bekymret på mig. "Er du okay? Vi hørte dig skrige, men vi nåede ikke engang at reagere før Jeff væltede os omkuld så han kunne komme hen til dig først." 

Drengene kiggede irriteret på Jeff, "Pff, i er bare jaloux over hun er vild med mig.." Sagde Jeff med et flabet smil. Helvede brød løs og de var pludselig alle i en kæmpe klump på jorden. Folk stoppede op rundt omkring og gloede bare, mens vagterne begyndte at blande sig.

Jeg bevægede mig lidt væk fra drengene med et suk. Det var utrolig pinligt, at de gjorde det her på et offentligt sted, og jeg vidste ikke om jeg bare skulle sige til vagterne de skulle lade dem være, ellers ville de komme til skade.

En pludselig bevægelse ikke så langt fra mig fangede min opmærksomhed. Det var en hund, den pels var pjusket, og den stod med en knogle i munden. Da mit blik mødtes med den, vendte den sig om, og løb ind i en af hytterne, der blev brugt til folk der fik det dårligt her.

Af ren nysgerighed luntede jeg hen til hytten hvor hunden forsvandt ind. Da jeg åbnede døren, kunne jeg ikke se meget. Der var mørkt, med kun en lille pære til at oplyse det kolde rummet. Der stod nogle bænke og nogle kasser, rundt omkring, men det var ikke det der fik mig til at spærrer øjnene op. Henne i hjørnet af rummet sad en dreng. Han var iført en grå hættetrøje og beskidte jeans. Han var høj og ranglet med hvidt hår, krystal blå øjne, og et kranium, der syntes at være malet på hans ansigt.


"Hej?." Sagde jeg lidt overrasket "Er han din hund?" Drengen vendte sit blik mod mit med lynetshastighed. "C.C?" Spurgte han overrasket. Jeg farede sammen, over hans reaktion på mit spørgsmål. "N-Nej, Ehm... Jeg hedder Emily."

Drengen satte sig ned, men stirrede stadig på mig, med et studerende blik. Det lille rum blev utrolig stille og skræmmende, eftersom ingen sagde noget, og drengen bare sad og stirrede på mig, med kolde og triste øjne.

"... M-Må jeg ae ham?" Spurgte jeg forsigtigt. Drengen blinkede hurtigt et par gange, inden han nikkede langsomt.

Hunden hoppede glad hen til mig og lod mig røre ham. "... Er du trist?" Jeg kiggede undrende op på drengen, der kiggede ud af det eneste lille beskidte vindue der var i hytten.

"Nej, hvorfor skulle jeg være det?" Spurgte jeg med et lille grin. Drengen trak kort på skuldrene. "Det ved jeg ikke... Alle jeg møde er triste.."

Hytten blev endnu engang stille. Den her dreng er ikke særlig snaksalig... Måske er han en Creepypasta.. Det kunne forklare ansigts malingen.

"Hvad er dit navn?" Spurgte jeg drengen. Han reagerede ikke, men sad bare og kiggede ud af vinduet, med et sørgmodigt blik. Jeg troede i starten ikke han havde hørt mig, så jeg skulle til at spørge igen, da han vendte sig mod mig og sagde.

"Hobo Heart.." Vores øjne mødtes, og der var ingen af os der gjorde tegn på at kigge væk.

"J-Jeg kan godt lide dit ansigtsmaling." Hobo Heart kiggede på mig. "Det er ikke ansigtsmaling.. Det er en del af mig." Sagde han uden at fortrække en mine. Uden jeg selv tænkte over det, gik jeg med tøvende skridt hen til ham, inden jeg lagde min hånd på hans kind. Jeg forsøgte at tørre det jeg troede var ansigtsmalingen væk, men det forsvandt ikke.

Da mine øjne mødte Hobo Hearts, sprang mit hjerte et slag over. "Emliy.." Hobo Heart rejste sig langsomt, og stillede sig helt op ad mig, inden han placerede sin hånd mod mit hjerte og spurgte. "Værdsætter du dit hjerte?"

Jeg skulle til at spørge hvad han mente, da han kyssede min pande, og forsvandt ud af døren til hytten. I det sekund han forlod hytten, kom Jeff styrtende ind, med sine knive fremme, klar til at hukke folk ned. "Emily! Der var du! Vi har ledt overalt efter dig. Hvem var ham der lige gik?"

Masky og Hoodie kom også ind i hytten. "Vi fulgte efter ham som du sagde, men han forsvandt ud i ingenting." Sagde Masky bekymret. "V-Vi så hans a-ansigt. H-han havde m-malet et k-kranium p-på sit a-ansigt." Sagde Hoodie.

Jeff kiggede på mig, jeg tror også han sagde noget til mig, men jeg lyttede ikke, for jeg kunne kun tænke på Hobo Hearts is blå øjne der var fyldt med sorg og ensomhed, og det kys jeg stadig kunne mærke på min pande.

 

Kort tid efter kom Slender og hentede os. Drengene snakkede med ham i bilen, de diskuterede Hobo Heart, og om han kunne være en trussel, og om han måske kunne finden på at gøre noget for at skade mig.

Jeg lyttede ikke til dem, men sad og kiggede ud af vinduet på træerne der susede forbi. Jeg vidste ikke om jeg skulle være bange for Hobo Heart, for der var noget over ham, der både skræmte mig, og gjorde mig endnu nysgerrig efter at vide, hvem den her dreng var. 

Og jeg vidste inderst inde at jeg snart ville lære ham bedre at kende, for det her var ikke sidste gang jeg ville se Hobo Heart

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...