.:Don't Hide:. {CP}

Emily var engang misbrugt og slået. Hun var engang bange for mørket og hvad det ville bringe. Hun mistede sit liv. Hun mødte nye personer. Hun er ikke bange mere. Hun har nu et hjem. %Det her er en Creepypasta fan fiction%

8Likes
19Kommentarer
15276Visninger
AA

24. ~ Alone Time With Ben ~

 

Kapitel 24

 

Et varmt pust mod min nakke vækkede mig fra min søvn. Jeg fór sammen, og prøvede at vende mig om i sengen, men Toby havde lagt sine arme om mig i et jerngreb, og hans ben lå over mig.

Jeg løsnede Toby's arm og sneg ud af sengen, men lige da jeg kom op og stå kunne jeg høre Toby pive.

Jeg prøvede at holde et grin tilbage, da han begyndte at række sine arme ud og gribe fat i mig.

"Her tage en pude i stedet for." Sagde jeg og gave ham puden, som jeg havde ligget på. Han trak den med det samme indtil sig, og holdte godt fat i den, som var han bange for den skulle gå fra ham.

Jeg smilte da han sukkede tilfredst og trykkede hovede ned i puden. Jeg bakkede langsomt tilbage i rummet, og kom ved et uheld til at banke foden ind i en kant. Jeg prøvede desperat at holde min mund lukket så jeg ikke ville vække Toby, men smerten hamrede løs i min fod.

Det er for mørkt... Tænkte jeg for mig selv, samtidig med jeg prøvede at føle mig hen til døren.

Da jeg endelig fandt døren, åbnede jeg den og sneg mig ud på gangen. Lyset var tændt, men der var helt stille. Det eneste der kunne høres var gulvet som knirkede under mine føder.

Pludselig kunne jeg høre min mave rumle højt. "Hvor er jeg sulten..." Mumlede jeg for mig selv og fortsatte ned af trappen og hen i mod køkkenet. En lyd fangede dog min opmærksomhed før jeg nåede så langt. Jeg vendte blikket mod stuen og så noget lys komme der inde fra.

Jeg gik forsigtigt hen til indgangen og kiggede ind. "Hvem der?" Spurgte jeg lavt og kiggede hen mod fjernsynet som stod tændt.

Noget lyst hår og en grøn hue tittede frem ved sofaens ryglæn. Selvfølgelig er det Ben. Tænkte jeg og gik smilende hen til sofaen.

"Hey Ben." Sagde jeg og dumpede ned ved siden af ham, men han svarede ikke, han sad med blikket klistret til skærmen og med en konsoller i hånden. "Ben?" Jeg viftede min hånd foran hans ansigt, men han reagerede ikke.

Jeg prikkede nogle gange til ham og viftede endu en gang min hånd foran hans ansigt, men han reagerede stadig ikke. 

Jeg sukkede og skulle lige til at opgive, da det slog mig, Ben var kilden ved ørene. Forsigtigt begyndte jeg at nusse ham bag øret, og langsomt kunne jeg se en rød farve brede sig på hans kinder og på hans øre.

Hans spandt højt og savlede en smule inden han slap konsolleren, og rullede op på skødet af mig.

"Ben." Sagde jeg og prøvede at holde et grin tilbage. 

Pludselig slog han øjnene op og så på mig. "Emily?" I starten kiggede han sig lidt forvirret rundt, men så fik han kigget ned af sig selv. "Vent... Hvad? Hvorfor ligger jeg sådan her på dig?" Sagde han med et uforstående blik.

Jeg kiggede uskyldigt ned på Ben. "Det er fordi jeg gjorde sådan her..." Sagde jeg med et fnis, samtidig med jeg kildede ham bag øret igen.

Ben rødmede endu engang og trykkede sig mod min hånd. "E-Emily stop! Pl-Please! D-Det kilder ikke, det -" Ben stoppede sig selv midt i sin sætning og bed sig selv i læben.

"Hvis det ikke kilder, så kan jeg blive ved." Sagde jeg med et lille grin.

Ben's ansigt var helt rødt og hans mund var lidt åben. "E-Emily...!" Mumlede han og trillede ned af mit skød, og ned på gulvet.

"Hvad har du gang i Ben?" Sagde jeg og grinte endu engang. Han satte sig forsigtigt op, og kiggede ned af sig selv med sine hænder på sit skød. "Du gør det svært nok i for vejen.." Mumlede han stille, og rejste sig.

"Hvad mener du?" Jeg kiggede undrende på ham og lagde hovedet lidt på skrå. 

Ben vendte ryggen til mig og begyndte at gå. "K-kan du ikke give mig 2 sekunder, jeg er snart tilbage..." Sagde han hurtigt og forlod stuen.

Pludselig gik det op for mig hvad det var han mente, med det ikke kildede, men at det... 

Jeg dækkede flovt mit ansigt, da jeg begyndte at rødme, som en sindsyg. Og det sidste han sagde... Du gør det svært nok i for vejen... Jeg lagde mig ned på sofaen, og rullede om på maven.

Hvor er det her akavet... Skal jeg sige undskyld til ham når han kommer tilbage? Eller skal jeg lade, som ingen ting? Jeg lukkede øjnene og prøvede at ignorere varmen, som bredte sig i mit ansigt, men da Ben's ansigt var brændt fast i min hjerne.

Jeg maserede mine tindinger og prøvede at ignorere den underlige fornemmelse jeg havde i maven. Jeg sukkede og vendte mig om på siden.

Jeg vendte blikket mod tv skærmen. Gta kørte på fjernsynet, den var sat på pause, så jeg satte mig op og tog konsolleren og startede spille.

 

***

 

Ikke langtid efter kom Ben ind i stuen og satte sig i sofaen. En akavate stilhed lagde sig over os, og det eneste man kunne høre var lydende fra fjernsynet når en af bilerne gassede op, eller når der blev affyret en pistol.

"V-vil du spille noget Assasin?" Spurgte han stille og kløede sig nervøst i håret. Jeg nikkede langsomt og gik ud af Gta spillet.

Ben resjte sig fra sofaen og gik hen til fjernsynet, for at sætte den nye cd på. Da han satte sig igen havde han en anden konsoller i hånden. "Jeg advare dig Ben, jeg er en haj til det der med at snige mig ind på folk." Sagde jeg for at lette stemningen lidt.

Ben grinte lavt og rettede sig op."Så er jeg en hval, til det der med at snige mig ind på folk." 

Vi kiggede begge underligt på hinanden, inden vi begge begyndte at grine.

 

***

 

"Pokkers du vandt igen!" Sagde Ben og slog sig for panden. 

Vi havde siddet og spillet multiplayer, og det var 5 gang jeg vandt, men jeg kunne godt forestille mig det var fordi Ben holdte lidt igen. 

Vi sad begge og koncentrerede os om spillet, da min mave pludselig bestemte sig for at blande sig. "Er du sulten?" Spurgte Ben, med et skævt smil.

"Jeg fik ikke spist noget, fordi Toby trak mig med ind på sit værelse, efter jeg havde været i bad." Sagde jeg samtidig med jeg lagde konsollen på plads, under fjernsynet.

Da jeg vendte mig om mod Ben kiggede han trist ned. "Ehm... Jeg går ud og tager noget at spise..." Mumlede jeg og gik ud i køkkenet.

Jeg gik hen til køleskabet og åbnede det, men en lugt fik mig næsten til at besvime. "Hvad er det for en stank?" Sagde jeg chokeret da Ben kom ind i køkkenet. 

"Det er E.J's lever... Altså, du ved hans mad." Sagde han, og lænede sig op ad køkkenbordet, ved siden af køleskabet.

Jeg kiggede igennem køleskabets indenhold, og fandt en tallerken pakket ind i noget staniol papir. På tallerknen var noget lasagne. "Mums." Sagde jeg, med et smil og tog tallerknen ud. "Hey Ben, hvor har i en mikroovn?" Spurgte jeg og kiggede op på ham.

Ben kiggede først på lasagnen og så på mig. "Den står lige her." Sagde han og løftede nogle viskestykker.

Rigtigt nok stod en støvet grå mikroovn. "Vi bruger den ikke så tit, eftersom vi enten spiser når det bliver serveret, eller slet ikke." Han trak på skuldrende og studerede den. 

Jeg lagde tallerknen på bordet og trak et stik frem, som lå gemt bag mikroovnen. "... Ind i stikkontakten, og bum." Sagde jeg og satte min lasagne ind. Ben kiggede ned mod gulvet og faldt i staver. "Er du træt?" Spurgte jeg og kiggede ud af vinduet.

"Ikke rigtig, men den er også 5 om morgnen, så det er lidt åndsvagt at ligge mig til at sove nu.." Ben kiggede op på mig og smilte. "Hey vil du prøve noget sjovt?" Sagde han og lagde hovedet på skrå.

"Noget sjovt?" Sagde jeg samtidig med jeg tog lasagne ud. Ben kiggede på mig og så på lasagnen igen, inden han åbnede en skuffe og tog en gaffel. "Må jeg godt fodre dig?" Sagde han og smilte endu mere.

"Fodre mig? Jeg er ikke et barn." Mumlede jeg og prøvede at tage gaffelen, men Ben holdte bare bestikket oppe i luften så jeg ikke kunne nå den. "Har du lagt mærke til noget?" Spurgte han, og kom tættere på mig, så jeg stod med ryggen mod bordet. "Jeg er blevet højere." Sagde han og lænede sig hen i mod mig.

Ben tog tallerknen for mig og skar et lille stykke lasagne af og stak gaffelen i det. "Sig aaa." Sagde han og holdte gaffelen ude foran min mund.

Jeg rystede hurtigt på hovedet og vendte hovedet den anden vej, men Ben tog bare blidt fat i min hage og vendte mit blik mod hans.

"Åben munden." Sagde han og demonstrerede for mig. Jeg himlede med øjnene og åbnede langsomt min mund.

"Sådan, det var da ikke så slemt, vel?" Sagde han drillende da han havde stukkede lasagnen ind i min mund. Jeg trak bare på skuldrene og begyndte at tykke.

Ben skar et nyt stykke og holdte den udenfor min mund. "Vær en dygtig pige og åbne munden igen." Sagde han med et lille grin. 

"Okay, sidste gang." Sagde jeg med et smil, inden jeg åbnede munden, men i stedet for at give mig maden, trykkede Ben sin mund mod min.

Jeg spærrede øjnene op og prøvede at fjerne ham fra mig, men han lagde tallerkenen og gaffelen på bordet bag mig, og lagde sine arme om mig.

Han trykkede mig tættere ind til sig, og pressede mig samtidig op mod bordet. Han løftede mig hurtigt op på bordet og stillede sig mellem mig ben.

"Ben!" Sagde jeg prøvende med hans læber mod mine. "Jeg kan ikke få vejret!" Sagde jeg og prøvede endu engang at få ham væk.

Endelig fjernede han sig en smule, så jeg kunne få noget luft. "Man, det føltes godt!" Sagde han med stjerner i øjnene. 

Pludselig kunne man høre nogen rømme sig bag Ben. Jeg kiggede ham over skulderen, og så Jeff stå med sine arme foldet over brystet.

"Jeg skal lige snakke med Ben..." Sagde Jeff, og tog fat i kraven på Ben. "Neeeej!" Råbte Ben fortabt da han blev trukket ud af køkkenet.

Jeg tog en dyb indåndning og hoppede ned fra bordet, samtidig med jeg rørte mine læber med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...