More than faith.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
7 måneder er gået, siden Allison Hørlyck forlod London og tog hjem til Danmark, i frygten for kræft og med hjælp fra Harry. De 7 måneder har ændret alt. Både Louis og Helenes bryllup står for døren – Helene er gravid, James skal snart være far igen, Liam er flyttet sammen med Sophia, Zerrie venter sig og Niall, ja Niall har fundet lykken i en ny pige og Harry, ja han lever sit eget liv. I mens alt det sker i London, sker en masse hjemme i Danmark, Allison har kræft og kæmper sin egen kamp, uden hjælp fra familien eller Harry. Vil Harry mon svarer hende tilbage? Vil de andre finde ud af sandheden? Hvad med Niall, elsker han virkelig den nye kvinde? Hvordan vil det hele dog ende? Det her er 2'eren til More than this.

160Likes
311Kommentarer
39318Visninger
AA

7. Chapter 4.

 

"You are not alone!"
- James Peterson.


Jeg åbner langsomt mine øjne, inden de vender sig forvirret rundt og rammer ind i de velkendte grønne øjne, et lille sus går ind i hjertet på mig og jeg blinker forvirret med øjnene, for hvad laver han her? Havde han ikke glemt alt om mig.
”Allison du er vågnet!” siger en anden stemme ret hurtigt, en stemme som kun tilhører Ryan. Jeg ser stille til den anden side og skimter ham lidt.
”Jeg henter lige doktoren, så kan I snakke lidt, okay?” jeg lukker mine øjne igen, men et puf får mig til og åbne dem.
”Undskyld Allison, jeg burde have svaret… men alt var så svært og eftersom Ryan ringede, og sagde du faldt dybt i søvn, så gav det et sæt i mig og nu er jeg her. Virkelig undskyld søde, virkelig” han kysser blot min hånd og jeg ser bare en smule på ham, hans øjne stråler tristhed og frygt, en ting man sjældent ser, en ting jeg savner med tingene.
”Va.. va…”
”Du får noget nu” jeg når ikke at tale færdig, før han ved hvad jeg hentyder til og han tager hurtigt glasset på bordet, inden han løfter mit baghoved op og hjælper mig, så jeg kan drikke. Han ligger stille mit hoved ned igen, inden han tager min hånd og klemmer dem i mellem hans.
”Virkelig undskyld All… alt falder bare fra hinanden lige pt. og ja, undskyld”
”Det okay” fremstammer jeg stille idet døren går op og ind kommer min doktor.
”Allison, du er vågnet!” hvorfor taler alle som om, at jeg har ligget i koma eller døde? Jeg døde da ikke, gjorde jeg?
”Det var godt nok et slemt hosteanfald, så vi måtte desværre bedøve dig og du har nu sovet i 9 timer. Hvordan har du det?” puha! Troede lige.
”Udmattet” han nikker lidt, inden han kort mærker min pande, måler hjertet og ja hvad han nu plejer, hvilket ikke interesserer mig så meget mere.
”Det var godt den unge mand kom, for vi kan endelig komme videre og rede dit liv” jeg ser forvirret på ham, inden jeg så regner ud, at Harry har betalt alt igen og jeg ser måske en smule hoverende på Ryan, for så havde jeg ret.
”Fint, du havde ret og jeg havde ikke!” siger han bare surmulende, da han ser mit hoverende smil og jeg fniser egentlig lidt, men doktoren bedre mig lade hver, for jeg skal slappe af.”Har I fundet et match til hende?”
”Nej ikke endnu, vi leder alt hvad vi kan. Men først skal kræften helt væk, inden vi vil tage den chance og eftersom, du jo ikke vil kontakte din familie Allison, så gør det alt svære” han besvar hurtigt Harrys spørgsmål, inden han henvender til mig og jeg ved hvad han ønsker, men det sker ikke. Aldrig.Jeg lader bare mine øjne falde i og lytter ikke længere efter. Jeg ligger mig egentlig bare til, at sove og grunden er jo, jeg er træt, alt for træt.

***


Ring ring ring.
”Det er Harry?”
”Hej Harry, det er Ryan” hvad vil han mig dog?
”Hvordan har hun det?” måske det er mest normalt, at jeg spørger om det, er det ikke? Det burde det værre. Åh den vodka er nu godt som væk, eller det er de alle sammen, de forsvandt i nat og nu må jeg nøjes med fanta.

”Harry, jeg vil blande mig udenom, men kan jeg ikke. Hun har det ikke godt, langt fra. Hun har lige haft et ret så alvorligt hosteanfald, værre end det plejer og de måtte bedøve hende, for hun kunne ikke stoppe og nu sover hun. Det er ikke godt Harry… virkelig. Jeg ved ikke hvad du kæmper med og ikke, men hun forventer din hjælp og stoler på den. Hvis den kræft ikke forsvinder, så får hun ikke en ny lunge og de mener ikke, at hun kan klarer sig med en, ikke efter denne omgang. Hun har virkelig brug for dig Harry. Er enig i, at det hun bad om, ikke er i orden, men ja. Bare gør noget snart Harry”
Jeg synker en klump, da skyldfølelsen rammer mig og det gør mere eller mindre meget ondt, for Helene vil hade mig og alle andre med, eller det gør de i forvejen. Men det kan blive værre.
”Ryan, jeg kan ikke. Folk vil bare tro vi dater”
”Så lad dem… hvis Niall er videre i livet, så kan hun også være det”
”Men det ved vi begge vist godt, at hun ikke er Ryan”
”Må du selv om… hører ikke andet om, hvor god en ven du er, men hun har det virkelig skidt. Virkelig” jeg skal til at svarer igen, men hører i stedet en dut tone og der går det op for mig, at han har lagt på.

Min fejl, alt er min fejl. ARG!.

***

Jeg lader bare mine øjne hvile på hende og i stedet ryste samtalen med Ryan ud, for den var ikke rar og den har givet mig den dårligste følelse i maven. Hvilket bare ikke burde ske. Jeg lader bare min hånd nusse hendes, i mens jeg betragter hende. Hendes hår ser meget, hvad skal man sige, tyndslidt ud og grimt. Men hun er stadig smuk. Hvorfor skal sådan en fantastiske kvinde rammes? Hvorfor altid de gode folk? Er bare glad for, at Ryan ringede til mig, så jeg kan redde denne fantastiske kvinde. Selvom jeg kunne for flere måneder siden. Helene vil dræbe mig.
”Harry?” jeg kommer ret hurtigt ud af mine tanker og lader øjnene hvile på hende, inden jeg blot kommer med et typisk ’mmm’.
”Han ringede ikke?” jeg nikker en smule og hun sukker tungt.
”Men godt han gjorde det, for virkelig, jeg fortjener ikke dit venskab og det her er så meget min skyld!”
”Nej det er ej, du har dit… drengene, Niall og hvad jeg ellers har ødelagt”
”Allison, du har intet ødelagt! Jeg gik selv med til det okay?” hun nikker stille, inden hendes hånd fletter sig i min, selvfølgelig kun venskabeligt, men det giver stadig et sug i min mave.
”Hvordan har armen det?” hun halser faktisk lidt efter vejret og det gør meget ondt, det er ikke rart, at se overhovedet.
”Den har de fint, gør dog ondt i ny og næ, men det er klart med det jeg laver. Men spar på stemmen, okay?” hun nikker kort og vender hendes dejlige brune øjne i mod mig, men i stedet går døren op og hendes ansigt ændre sig, ikke mindst også mit, for nu er jeg i hvert fald død.
”Skattepige! Min lille skat!” hans stemme ryster allerede og han er hurtigt over ved hende, inden han kysser hende i panden.
”Du lovede” mumler hun stille, inden tårerne rammer hendes kinder og jeg ser en smule på hende, inden jeg ser på James.
”Ved jeg, men du kan ikke klarer alt alene og Ryan skal ikke stå med hele læsset. Og jeg er i gang med et album med drengene, hvilket kræver tid, for Niall dræber mig hver gang” et suk forlader mine læber, utroligt han stadig hader mig. Jeg mener, han er jo kommer videre i livet!
”Det er godt Harry ringede! Hvorfor sagde du ikke noget skat!”
”Fordi du vil begynde og tude, eller smadre ting igen” James sætter sig hurtigt ved hende og jeg vælger at jeg vil forlade dem, bare så de kan være alene og hun kan forklarer alt. Det fortjener han og hun gør også.

Jeg går ud på gangen til Ryan, fyren jeg stadig ikke bryder mig om, ja jeg er måske jaloux. Men whatever. Han score hende ikke igen, det er jeg sikker på. Jeg sætter mig bare frustreret ned, inden min hånd glider i gennem mit mørke krøllede hår, jeg sukker en smule og lader mine tænder bide mig i læben, dog blidt.
”Tak fordi du kom Harry” for første gang viger jeg ham et ordenligt blik og sender ham et svagt smil, inden jeg lader blikket ramme min mobil, da en sms tikker ind fra Zayn.

From: Zayn
To: Hazza
Hey Mate! Vi må snakke, men hvor er du? Du er ikke hjemme, det ved jeg, for det siger din mor. Jeg forstår ikke dit valg, men du er stadig min ven. Men lige nu tror jeg vi alle må tage en snak. Niall har friet ti….


VENT HVAD! Omg! Hvad fanden laver den irske idiot! De har været sammen i 7 måneder! Okay kun 6, men alligevel! WHAT!
Jeg vender hurtigt blikket ned i sms’en og læser videre.

Niall har friet til Barbara, jeg forstår det ikke. Han græd ikke andet over, at Allison slog op, virkelig Harry, vi må gøre noget. DU må gøre noget, de passer jo ikke sammen.

Ring til mig okay?
- Zayn.


Et fnys forlader straks mine læber. Hvor er Niall dog bare dum! Virkelig! Fjols. Burde springe glad rundt og råbe jubi, men kan jeg ikke og er åbenbart ikke den eneste, som ønsker Barbara væk og mener Niall ikke elsker hende, så det er godt.
”Hvad sker der?” jeg ser hurtigt på Ryan og viser ham blot sms’en.
”OMG! Den idiot! Hvordan… seriøst, det her vil knuse Allisons hjerte så meget!” ja det ville det helt sikkert nok, for jeg gør ikke.
”Undskyld Harry”
”Det er okay, skal bare stadig komme mig over hende, men det er lidt svært. Men hun var Nialls pige først” vil hun altid være og jeg vil ikke ødelægge det venskab, selvom det er ødelagt, men det bliver godt igen, det ved jeg! Specielt når Allison bliver rask og kan fortælle sandheden. Hvis hun bliver rask. Det skal hun. Et suk forlader langsomt mine læber og døren går op indtil hende, James øjne er totalt græde færdig og det får mig til, at tro hun har forladt verden og panikken rammer hurtigt, så jeg rejser mig med et sæt og Ryan følger mig.
”Der er ikke sket hende noget” jeg ser forvirret på ham, da han går i mod mig og nærmest ligger armene om mig.
”Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig Harry, men du har muligvis redet min nieces liv” har jeg? Hvordan? Jeg har svigtet hende og hun kunne have været rask, hvis jeg havde reageret før tid og ikke bare glemt hende eller hvad man nu skal kalde det.
”Jeg fortjener det ikke… Ryan gør”
”I begge fortjener det”
Han vender sig hurtigt om og går tilbage på stuen, hvilket vi følger efter og mit blik rammer straks Allison, hun ser så afkræftet ud, så tynd og skaldet, et synd jeg hader. Hun ser så død ud og hvordan skal jeg sige det med Niall? Hun vil være knust, alt for knust og fatter stadig ikke idioten! Han forstår også, at ødelægge alt! Virkelig alt!
Hvis jeg kunne, så ville jeg gøre alt for, at hun blev behandlet som hun burde og blive elsket som hun burde, men intet nytter, da ingen følelser er fra hendes side og sådan er livet desværre.
Jeg sætter mig ned på stolen ved hende, Ryan sætter sig i fodenden og James tager den anden stol. Jeg holder blidt hendes hånd i min, James gør det samme – dog med den anden hånd og Ryan nusser hendes ben. Et lille smil er på hendes læber og hun ser frem og tilbage på os. Jeg tror ikke, at hun længere er sur på mig, men mere eller mindre kun skuffet, for af hvad hendes øjne udstråler, så er hun glad og jeg går ud fra det er pga. James.
Hvilket bare får mig til, at smile og betragter hende en smule. Hun er nu vidunderlig, virkelig!
Bare hun kunne blive min, det ville være fantastisk! Det ville være perfekt!

 

************************************************************************************************************************

Nu kom Harry, men han blev nærmest tvunget og det var takket være Ryan. James ved det hele nu og det er pga. Harry, og Niall skal giftes. Wauw, havde I set det komme?
Tror I at Niall er forelsket i Barbara eller hvad mener I?:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...