More than faith.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
7 måneder er gået, siden Allison Hørlyck forlod London og tog hjem til Danmark, i frygten for kræft og med hjælp fra Harry. De 7 måneder har ændret alt. Både Louis og Helenes bryllup står for døren – Helene er gravid, James skal snart være far igen, Liam er flyttet sammen med Sophia, Zerrie venter sig og Niall, ja Niall har fundet lykken i en ny pige og Harry, ja han lever sit eget liv. I mens alt det sker i London, sker en masse hjemme i Danmark, Allison har kræft og kæmper sin egen kamp, uden hjælp fra familien eller Harry. Vil Harry mon svarer hende tilbage? Vil de andre finde ud af sandheden? Hvad med Niall, elsker han virkelig den nye kvinde? Hvordan vil det hele dog ende? Det her er 2'eren til More than this.

160Likes
311Kommentarer
39326Visninger
AA

23. Chapter 20.

 

"Look at me, I will do anything"
- Allison Hørlyck.

”Allison, kom nu ud!” jeg ser lidt på hende, da hun bare stadig sidder inde i bilen og det irriterer mig faktisk en del, for min mor, min søster og stedfar er inde bag den hoveddør! Jeg åbner bare døren, men selvfølgelig låser hun da bilen først. DOEH! Jeg tager mine bilnøgler og trykker på den, men igen hun låser døren og det irriterer mig.
Nej vi har ikke skændes, men det gør vi snart, hvis hun ikke stiger ud af den bil og vil forstå, at min familie vil elske hende og se bort fra de problemer hun har givet mig, som jeg selv har valgt. Men det tror hun ikke, at de vil og hun fatter ikke at jeg nu kender min familie bedst.
Jeg ser hurtigt i mod hoveddøren da den går op og ud kommer Gemma storsmilende.
”Lillebror!” jamen det er jo bare perfekt, min kæreste vil ikke komme ud af bilen og nu kommer min søster, det gør alt jo meget lettere, or not!
”Sig mig, hvad har du gjort ved din kæreste, siden I kæmper om døren?” siger hun drillende og giver mig et kram. Jeg kan tydeligt regne ud, at hun så har stået i stuevinduet og set vores lille kamp om døren.
”Intet” siger jeg bare opgivende og ser på Allison, som slet ikke har opdaget min søster.
”Flyt dig og gå indtil mor, så jeg kan snakke med hende”
”Gem, du f…”
”… Harry gå ind med dig, gør så som din storesøster siger!” doeh! Jeg vender mig bare irriteret om og går op i mod døren og ind.

***

Jeg ser forskrækket på ruden da et bank lyder, jeg bliver endnu mere forskrækket, da det er en flot pige der står der og ikke Harry. Jeg ruller stille vinduet ned, da pige gør tegn til det.
”Må man komme ind?” jeg nikker en smule og låser bilen op, inden længe sætter hun sig på førersædet og ser smilende på mig.
”Så du er Allison, min lillebrors kæreste? Hvad har fjolset nu gjort?” hun ser smilende på mig og det er jo bare akavet, at det er hans søster og ja.
”Intet” siger jeg lidt og ser en smule på hende, men også væk. De vil ikke kunne lide mig og det burde Harry fatte, drengene hader ham og alt er min skyld, alt. Hvordan skal hans familie så kunne lide mig? Og at møde svigerfamilien er jo nervepirrende, og nu har jeg allerede givet Gemma et dårligt førstehåndsindtryk. Ved jo godt hvad Harrys familie hedder.
”Hvorfor sloges I så om døren?” hun ser smilende på mig, fatter ikke hun stadig smiler sådan til mig, for om lidt gør hun ikke.
”Harry fatter bare ikke noget” siger jeg opgivende og det får hende til at grine.
”Åh søde, det er der intet nyt i. Harry er så langsom fattende til alting, men kom nu ud og med ind, vi har glædet os til at møde dig!” siger hun smilende og giver mig et kram, hvilket jeg ikke fatter.
”Kom så Allison!” siger hun smilende. Hun gør tegn til at gå ud og jeg ser stille på hende, inden jeg åbner min mund.
”Gemma?”
”Ja?” hun stopper op og sætter sig igen.
”Har han slet intet sagt?” jeg ser på hende og bider mig i læben.
”Hvad skulle han sige?”
”At drengene hader ham?” hun ser overrasket på mig, inden hun sender mig et lille smil.
”Hvorfor skulle de hade ham? Nej vent, han stjal Nialls kæreste og fik en pige til, at sige Niall skulle være far til hendes barn, er det det?” så han har fortalt noget om mig og det, nej vent, behøver han ikke. For det gør medierne automatisk.
”Men det er ikke det eneste der er bag det?” spørger hun blidt og jeg ryster en smule på hovedet.
”Det tror drengene, men… hvad ved I egentlig om min mor?”
”Udover hun er stemmeopvarmer, så ikke meget. Det tog tid før vi overhovedet kendte til dig, hvilket Harry hurtigt sagde til mig og noget med, at Helenes mand døde af kræft” jeg ser hurtigt på hende og bider mig i læben, inden jeg en smule rykker i håret og hun ser forbavset på mig, inden hun bare sætter det rigtigt igen.
”Nej! Åh Allison!” jeg ser på hende, da hun bare får tårer i øjnene og kaster armene om mig.
”Så Harry ofrede sig for dig og ingen ved det”
”Paul gør… men mor skal ikke vide det, ikke før det er 100 at jeg er rask… men de vil have jeg skal have en lunge og din bror har været så dum, at han har taget en blodprøve, så han kan se om han er et match… ønsker jeg ikke” jeg sukker tungt og mærker tårerne på kinderne, som Gemma hurtigt fjerner.
”Harry må virkelig elske dig, men lad os komme ind, inden noget presse ser det her” hun skynder sig ud og om på den anden side, inden hun smilende trækker mig ud og ind i et kram. Hun er virkelig sød allerede og minder meget om Harry, eller hun kender Harry godt, for hun ved allerede hvad jeg vil sige, før jeg overhovedet siger det.
Gemma tager bare fat i min hånd og trækker mig med ind i huset. Hun lukker døren ret hurtigt efter mig og smiler til mig, inden længe står Harry her og Gemma går bare ind i stuen.
Harry ligger bare armene om mig, inden han blidt kysser mine læber og jeg trækker mig egentlig bare væk, inden jeg ser på ham og smiler en smule, hvor jeg i stedet putter mit hoved indtil ham og han knurrer mig bare indtil ham.
”Mor ved det nu… hun tvang det lidt ud af mig, undskyld babe, ved vi ville sige det sammen”
”Gemma ved det” siger jeg stille og holder mig bare indtil ham, han holder bare godt om mig, inden han kysser mig i håret, som ikke rigtig giver nogen brændende fornemmelse, eftersom det er en paryk på hovedet.

”Når her er I, Harry flyt dig nu, så jeg kan se min svigerdatter!” siger det jeg gætter på er hans mor. Harry rykker sig modvilligt og sender mig et kærligt smil.
”Alli, det er min mor Anne og mor, det her er Alli min kæreste” jeg rækker hånden frem og hun ryster bare på hovedet, inden hun giver mig et mega kæmpe knus og jeg gengælder det straks.
”Og det her er Robin, min mand” siger hun smilende og selv Robin trækker mig ind i et kæmpe kram, virkelig mærkeligt. Jeg ser en smule på Harry, som bare smiler stort.
”Når jeg vil videre med madlavningen, Harry så kan du jo vise hende rundt” siger Anne smilende og det er straks det Harry gør.

***

Efter rundvisningen stoppede vi ved Harrys værelse og her har vi ligget lige siden, nej intet sex. Men snakket. Jeg ligger stille mit hoved på hans bryst og lukker øjnene i. Hans hånd nusser mig stille på ryggen. Jeg nyder det egentlig bare, i mens jeg tænker over en masse og på om jeg overlever det her. For føler mig så træt hele tiden, alt for træt.
”Skat, bare sov. Jeg går ned og hjælper mor” jeg ligger bare min hånd på hans mave, da jeg ikke vil have han går og han fletter så bare vores finger, inden han kysser mig i hovedbunden. Parykken er smidt, da de nu ved sandheden og jeg hader paryk, selvom det er mit eget hår. Harry nusser bare videre og nusser nu også min hånd. Jeg gaber en smule og et lille host kommer skab også.
Jeg mærker tydeligt Harrys hjerte der hammer og hans vejrtrækninger, egentlig nyder jeg det bare og holder mine øjne lukke, da de lukker af sig selv, fordi trætheden tager over.
Mine tanker falder en smule over på Niall og en stor smerte går i gennem mit bryst. Jeg begynder at hoste og hoste virkelig slemt. Min krop ryster og Harry reager hurtigt. Han sætter sig op, begynder og nusser mig, sige beroligende ting, men lige nu hjælper intet.
”Allison, slap… Allison slap af og træk vejret babe!” vejrtrækningen bliver svære og svære, hosten bliver værre og værre, min krop ryster bare helt vildt.
”ALLISON!”
”GEMMA!” jeg når ikke at opfatte der kommer andre herind, opfatter kun en maske som bliver lagt på min mund og vejrtrækningen som bliver mere stabil.
”Tak Robin… jeg forstår ikke, det er ikke sket, det plejer når hun græder og det er det” jeg hører godt han frustration, men jeg kan ikke gøre så meget og trætheden ligger ind over mig, hvor smerterne bare følger med.
Alt begynder at blive sløret og på ingen tid så bliver alt sort.

 

************************************************************************************************************************

Så fik Allison sit første anfald, uden hun havde grædt og hvad betyder det lige? Og nu ved Harrys familie sandheden, mon de gør som Harry og tager en blodprøve?

Den der hemmelighed, den er vidst ikke rigtig hemmelig mere! Hvem mon den næste bliver og hvem bliver mon et match? Kan de overhovedet finde en?

Og hvor jeg dog elsker, at se alle Jeres bud og håb, ikke mindst tanker ;P Og jeg bare kan sidde her og ved hvad jeg har planer med ;P
Den der drejning jeg snakkede om, den er ikke sket endnu, bare så I ved det !;P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...