More than faith.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
7 måneder er gået, siden Allison Hørlyck forlod London og tog hjem til Danmark, i frygten for kræft og med hjælp fra Harry. De 7 måneder har ændret alt. Både Louis og Helenes bryllup står for døren – Helene er gravid, James skal snart være far igen, Liam er flyttet sammen med Sophia, Zerrie venter sig og Niall, ja Niall har fundet lykken i en ny pige og Harry, ja han lever sit eget liv. I mens alt det sker i London, sker en masse hjemme i Danmark, Allison har kræft og kæmper sin egen kamp, uden hjælp fra familien eller Harry. Vil Harry mon svarer hende tilbage? Vil de andre finde ud af sandheden? Hvad med Niall, elsker han virkelig den nye kvinde? Hvordan vil det hele dog ende? Det her er 2'eren til More than this.

160Likes
311Kommentarer
39333Visninger
AA

18. Chapter 15.

OBS OBS OBS
*VIGTIGT! God idé og lytte til "What makes a man" med Westlife - vigtigt det er dem, for det er det jeg er gået ud fra :)*
OBS OBS OBS

************************************

"I wont take your fathers place!"
- Paul Higgins.


“This isn't goodbye, even as I watch you leave, this isn't goodbye
I swear I won't cry, even as tears fill my eyes, I swear I won't cry

Any other girl, I'd let you walk away
Any other girl, I'm sure I'd be ok

Tell me what makes a man
Wanna give you all his heart
Smile when you're around
And cry when you're apart
If you know what makes a man
Wanna love you the way I do
Girl you gotta let me know
So I can get over you

What makes her so right?
Is it the sound of her laugh?
That look in her eyes
When do you decide?
She is the dream that you seek
That force in your life

When you apologize, no matter who was wrong
When you get on your knees if that would bring her home

Tell me what makes a man
Wanna give you all his heart
Smile when you're around
And cry when you're apart
If you know what makes a man
Wanna love you the way I do
Girl you gotta let me know

So that I can get over you

Other girls will come along, they always do
But what's the point when all I ever want is you, tell me

Tell me what makes a man
Wanna give you all his heart
Smile when you're around
And cry when you're apart
If you know what makes a man
Wanna love you the way I do
Girl you gotta let me know..... (let me know)
Girl you gotta let me know..... (wooo)
So I can get over you”

 

“Wauw, hvor var det smukt skat!” jeg mærker hurtigt Barbaras arme omkring min hals og hendes læber som rammer mig i håret. Et lille smil rammer mine læber og jeg ser kort ned på min guitar, ikke mindst teksterne.
”Jeg elsker det skat, det var virkelig så smukt, du er så dygtig! Du bør vise drengene det”
”Tak skat” siger jeg kort og mærker hendes læber ramme min kind, inden hendes arme glider væk fra min hals og hendes stemme atter lyder.
”Jeg vil smutte, mine forældre venter mig jo, men kommer hjem senere!” jeg rejser mig hurtigt op og giver hende et blidt kys på munden.
”Elsker dig Nialler! Vi ses!”
”I lige måde og ja!” jeg ser en smule efter hende, da hun forsvinder ud af min lejligheds dør og jeg sætter mig tungt ned i sofaen igen. Det at lave sang med drengene og til Helene & Paul er ikke det letteste, for der er kun skænderi og afspændinger, alt for mange endda. Nu sidder han der, sammen med Paul og Helene, spiser middag, en rigtig familie middag. Åh gud hvor jeg hader den dreng og jeg er ældre end ham. En rigtig player, det er hvad han er og han er intet andet end det! Han er jo totalt grim og klam, han er jo ikke en gang sød, han er langt fra noget perfekt! Han er jo kun med i bandet, da folk synes han er lækker og det er han jo ikke! Omg, folk er så mærkelig, det er da helt utroligt!
Men jeg er ligeglad, Allison er ude af mit liv og jeg er lykkelig sammen med Barbara, hun er jo fantastisk smuk! Og sangen passer perfekt på hende! Mega perfekt!

***


”Hvor er det her bare hyggeligt, sådan en rigtig familie middag! Hvor er det bare dejligt du endelig er her skat! Så kan vi prøve kjoler i morgen!” jeg sender mit mor et stille smil og mærker Harrys hånd på mit lår, han giver det et roligt og beroligende klem, men det hjælper ikke meget, langt fra. Jeg har siddet hele aften og løjet for mor, virkelig løjet og det gør ondt. For vores forhold er blevet så godt og nu ødelægger jeg det, med en masse løgne og det er ikke fedt, langt fra.
”Ja, det skal det nok” siger jeg smilende og ser ned på maden, som bare ikke giver mig lysten og det er træls, men jeg presser det ned i mig, for mor skal ikke tro alt muligt pjat, det går ikke.
”Tak for mad Tante Helene, må jeg godt gå for bordet?”
”Selvfølgelig Jacob og det må du også gerne Amalie” et smil rammer begge deres læber og de rejser fra bordet, Amalie ser hurtigt på Harry.
”Du knuser ikke min kusine, ellers flår jeg hovedet af dig!” hun peger bestemt med fingeren på ham og James, ja han er ved og spytte sin mad ud, det tror jeg vi alle er ved, for det er nu sødt.
”Amalie dog!”
”Jamen far… både du og Paul vil selv knuse ham, det sagde I i går” jeg ser hurtigt i mod Paul og James, inden jeg hæver brynet en smule, for Paul skal da slet ikke gøre sådan noget og slet ikke James.
”Jamen dog…” siger jeg bare ret så irriteret og fornærmet, for det gider jeg bare slet ikke! Jeg rejser mig bare op og går min vej op på mit værelse, for ja, det har jeg jo ved mor og Paul, nu når han er flyttet ind. At være sur og fornærmet, giver mig retten til og ikke spise, sådan! Jeg går bare hurtigt op på værelset og smækker døren i, inden jeg bare låser døren og ligger mig i min seng. Jeg knurrer mig stille sammen og fjerner parykken, inden et suk forlader mine læber og tårerne begynder at presse sig på.
”Allison babe?” jeg hører et bank og kan regne ud det er Harry, for det er hans stemme. Jeg rejser mig stille op, inden jeg går hen og låser op, han skynder sig bare ind og låser den igen, nok fordi han ser jeg har smidt parykken eller jeg græder.
”Heeey søde” siger han stille og knurrer mig tæt indtil ham, inden tårerne bare falder ned af mine kinder.
”Jeg savner min far Harry… jeg vil ikke dø som ham!”
”Allison, det gør du ikke! Der skal nok komme et match! Og det er væk, det lover jeg. Men det er ikke stedet, hvor vi skal snakke om det, ikke når de er her” han trækker mig stille ud fra sig, inden hans ser mig i øjnene og giver mig et blidt kys.
”James opkalder deres søn efter far… han spurgte mig om lov først, selvom min far var hans bror. Jeg savner ham Harry… jeg savner ham!” jeg falder fra Harrys arme og ned på gulvet, inden jeg bryder totalt i gråd og det panikker Harry over.
”Allison stop, sidst du brød sammen ved du hvad der skete, ikke nu og ikke her, vent til vi er hjemme” han sætter sig hurtigt ned ved mig og trækker mig tæt indtil sig, inden han vugger mig frem og tilbage. Han begynder stille, at nynne og jeg lukker bare afslappende øjnene i, selvom tårerne stadig render og vejrtrækningen bliver svære og svære.
Hans dejlige bløde læber, rammer mig i hovedbunden og efterlader denne her brændende fornemmelse, som er så dejlig og rar.

Desværre brydes denne hyggestund, da det banker på døren og banken fortsætter, men både Harry og jeg ignorerer den, indtil Pauls stemme lyder bekymrende på den anden side.
”Hey Alli, sweety, er du okay? Det var jo intet ondt ment søde, jeg ved godt, at jeg ikke kan tage den fars overbeskyttende plads, men jeg vil jo gerne have du ved, at jeg er her for dig. Åbner du ikke op?” Harry ser en smule på mig, inden han rejser sig op og henter parykken, som han hurtigt gør pæn og sætter på mit hoved, han kysser mig blidt på kinden og derefter læberne, inden han bare lukker Paul ind og går sin egen vej. Så sidder jeg så her og forladt, i mens Paul bare træder tætter på og sætter sig ned ved mig. Han ligger en hånd på min ryg og kører den op og ned, inden han sender mig et lille smil.
”Undskyld, ved det er svært og jeg burde måske have holdt mine ord for mig selv” jeg ryster en smule på hovedet, for han gør jo virkelig alt, alt for ikke og tage fars plads, for det kan han ikke og han ved det, men han gør mor lykkelig. Jeg bider mig i læben og ser stille på ham, faktisk føler jeg for at fortælle ham sandheden og alligevel ikke.
”Du må ikke forlade mor… hun kan ikke bærer endnu en mand forlader hende”
”Allison, jeg vil aldrig forlade din mor, jeg elsker hende og jeg elsker din kommende lillesøster, men jeg elsker også dig og du er som en bonus datter for mig, du er som min egen” jeg bider mig i læben og ser stille på ham, inden jeg mærker vejrtrækningen bliver tungere igen, fordi jeg er ved og bryde sammen igen, for hans ord er så dejlige.
”Hvis jeg dør, så lov mig og passe på mor” han ser hurtigt og forvirrende på mig.
”Du skulle gerne dø, når vi først er væk Alli”
”Harry er ikke skylden i det med Olivia, jeg var, med Harrys hjælp”
”Ja, jeg ved godt at han var vild med dig dengang og er det endnu”
”Nej ikke den måde Paul… jeg bad ham om det, så jeg kunne komme væk og havde en grund til, at slå op med Niall” jeg bider mig svagt i læben og rejser mig op, inden jeg lukker og låser døren, hvor jeg bare glider ned igen og hiver efter vejret. Paul sidder hurtigt ved mig igen og ser forvirret på mig.
”Jeg følte noget i mit bryst, en knude… og mor skulle ikke opleve det igen… og Niall skulle ikke såres og ofre alt for mig… jeg kunne ikke snakke med Louis, Liam eller Zayn, for de ville fortælle deres kærester det og jeg kunne ikke James… han ville blive knust og bange. Sidst smadrede han en del, som han ikke burde og han skulle ikke i gennem det igen… Harry hjalp mig, så jeg kunne komme hjem og blive undersøgt, Ryan hjalp mig og Harry betalte. Men intet gik som det skulle… og jeg skrev til Harry hver dag, uden svar, men vidste han var i problemer og det var min skyld! Kræften havde spredt sig i min lunge og de måtte fjerne den… jeg fik det et anfald og Ryan ringede efter Harry, hvor Harry kom og ringede til James… de tog min lunge og alligevel havde kræften bredt sig, så jeg fik en kemo og ja…” jeg river stille mit hår af og tårerne er bare totalt på mine kinder, men også på Pauls.

”Mor skal ikke vide det… jeg har undgået jer, for mor ikke skal vide sandheden og hun skal ikke vide det, ikke før jeg ved det er 100 % slut, de siger det er, men det er jo ikke sikkert… min anden lunge er blevet belastet, men kan leve på den også selvom jeg ikke får en mere, men konsekvensen vil være et liv med iltmaske for det meste… de leder efter et match til mig, så jeg kan få en ny lunge… j.. je…” jeg bryder bare helt sammen og mærker hurtigt Pauls arme klemme mig tæt indtil ham.
Han græder selv og det kan jeg hører.
”sssh” siger han stille og det som om, at han har regnet resten ud og så med Harry og jeg.
”Men du kan lide ham, ikke?”
”Jo… men jeg er bange…” han nikker stille og kysser mig i håret, inden han knurrer mig helt tæt på sig og vugger mig, han ligger mig stille ned på hans skød, altså så hovedet er på hans skød og han nusser mig stille i hovedet, i mens han siger beroligende og søde ting, alt det som en far burde.
”Jeg siger intet til din mor skat, men lad mig i det miste teste”
”Neeej. I skal ikke ofre Jer… Harry har ofret sig rigeligt” jeg hoster stille og mærker besværet med vejret, men Paul snakker bare som en far burde gør, til hans lille prinsesse og jeg græder bare, uden noget ydre besvær, fordi Paul får mig til og falde helt til ro.
”Sssh min lille pige” lille pige… kun James og far kalder mig det, af en eller anden grund, så elsker jeg, at Paul gør det og jeg lukker bare øjnene helt i

 

************************************************************************************************************************

Hvis I ikke græd her, så føler jeg mig i hvertfald dum! For jeg stor tudede, ellers er jeg bare ret følsom!?
Men hvad synes I om Nialls lille sang?
Og nu ved Paul sandheden, mon han kan holde sin mund lukket og ikke fortælle Helene, at hendes datter har/haft kræft?

Og nu kan jeg allerede fortælle Jer, at jeg har en 3'er i tankerne, men vil I mon have det? OG Nej, den slutter ikke nu! Men har bare tænk på en 3'er hele dagen :).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...