More than faith.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
7 måneder er gået, siden Allison Hørlyck forlod London og tog hjem til Danmark, i frygten for kræft og med hjælp fra Harry. De 7 måneder har ændret alt. Både Louis og Helenes bryllup står for døren – Helene er gravid, James skal snart være far igen, Liam er flyttet sammen med Sophia, Zerrie venter sig og Niall, ja Niall har fundet lykken i en ny pige og Harry, ja han lever sit eget liv. I mens alt det sker i London, sker en masse hjemme i Danmark, Allison har kræft og kæmper sin egen kamp, uden hjælp fra familien eller Harry. Vil Harry mon svarer hende tilbage? Vil de andre finde ud af sandheden? Hvad med Niall, elsker han virkelig den nye kvinde? Hvordan vil det hele dog ende? Det her er 2'eren til More than this.

160Likes
311Kommentarer
39306Visninger
AA

14. Chapter 11.

 

"I dont want to see them together"
- Allison Hørlyck.

 

Åh denne flyvetur bliver lang og jeg vil ikke tilbage, men mor skal giftes og har brug for mig, så kan ikke gør så meget andet. Både James, Tanja, Amalie, Jacob og Harry er her, ikke mindst Ryan, mor har inviteret ham med. Harry har fået lov og komme med, fordi jeg forsvarede ham og sagde til min mor, at jeg ville have min kæreste med. Hun forstår dog ikke mit valg af ham, men det jo også bare fake, så sandheden ikke kommer på bordet. Amalie og Jacob har efterhånden regnet sandheden ud, da min paryk røg af og nu kan jeg undværer den i flyet og det er dejligt. Men ligner seriøst en dreng.
Jeg sukker tungt og ligger mit hoved helt op af Harry, hans arm falder omkring mig og hans stemme hvisker kort, at jeg bare kan sove.
”Bare sov skat” kommer der hurtigt fra Tanja af, men jeg nægter og falde i søvn, føler mig så kedelig.
”Ryan?”
”Ja?”
”Rækker du mig ikke tæppet?” jeg hører kun lidt hvad de snakker om og mærker så at Harry putter mig ind i et tæppe.
”Sov så” siger han med et smil i mundvigen, jeg kan dog ikke se smilet, men jeg kan tydeligt mærke det. Det skal lige siges, Amalie hader Niall. MUHA! Hun ved sandheden og inden hun vidste det, så så hun det med Niall og forlovelse, hun blev så fucking sur, at alt hun havde med plakater, som kun indeholdte ham, ja det er røget ud. Hvilket vi alle har grint af.
Jeg putter mig bare mere og mere indtil Harry, da jeg bliver mere og mere træt, både fordi jeg er træt og jeg flyver, men også fordi, at jeg har det lige lidt dårligt lige nu og jeg er faktisk nervøs, ikke mindst bange. Jeg vil ikke se ham igen. Men jeg er over ham, det skal jeg nok blive. Han er ikke det værd, som både Tanja og James siger, ikke når han bare kan finde en ny, efter blot en måned og fri til den pige.
Harrys hænder kører rundt i cirkler på min arm og et er ret så beroligende, virkelig beroligende.

***

Jeg mærker hurtigt, at Allison bliver tungere og tungere, inden længe vælter hendes hoved også ned på mine lår, hvilket ikke er behageligt, altså for hende. Jeg løfter hendes hoved op og fisker en pude under, så hun bare ligger lidt bedre. Vi alle sammen fniser liv over hende, for hun er nu meget sød og alligevel er vi alle bekymrede, bange for kræften vender tilbage og der ingen lunge kommer. Jeg venter stadig på svaret, så er ret spændt, de andre ved godt, at jeg har taget en blodprøve og de er selv spændte.
”Harry, du er ikke alene, når vi kommer til London” jeg kigger hurtigt forvirret på Ryan, inden jeg fatter hvad han snakker om og jeg nikker bare lidt, inden jeg giver ham et taknemligt smil.
”Godt, så er jeg ikke ensom og alene!” jeg nusser blidt Allison og betragter hende, hun er nu en pæn pige og flot. Meget.
”Hvornår vil du få svaret?” James ser afventende på mig, inden han kigger på hans sovne niece, som er pænt meget tung efterhånden.
”Inden længe. Forhåbentligt”
”Må vi håbe” jeg nikker kort. Selvom jeg egentlig er ret nervøs for, at jeg ikke er matchet, så giver jeg ikke op, om jeg skal stikke alle drengene i skjul og stjæle deres blod, så gør jeg det! Allison skal bare have den lunge og det er nu! Virkelig nu.

***

Jeg vågner med et bum, eller der kommer et bum og jeg ser hurtigt forvirret rundt, inden mit blik rammer James, som stadig er vågen og inden længe kan jeg se vi er landet, så nu burde vi være i London. Jeg ser stille ned på Allison og stryger hende over kinden.
”Søde, vi er her” hun vrider sig stille og rør ikke sig ud af flækken. Jeg stryger hende igen over kinden, men hun reager ikke. Hun trækker dog vejret. Men hun vil hellere sove.
”Her er parykken. Allison min pige, du skal op” James kysser hende blidt i panden og denne gang åbner hun sine flotte brune øjnehelt, inden hun ser på James og nikker stille. Hun sætter sig stille op og får parykken på. Jeg burde måske fortælle, at den er lavet ud af hendes eget hår, da Ryan har samlet det samen, fordi Allison ville have det og ja, så kunne jeg ligeså godt, skabe en paryk ud af det, dog med nogle ekstra totter. Men det ser stadig ægte ud.
Jeg rejser mig hurtigt op og retter mit tøj, inden jeg stikker hånden frem mod Allison og hun tager den hurtigt, inden vores hænder ryger i flet, da legen nu går i gang. Både James, Tanja, Amalie, Jacob og Ryan forlader flyet før os, man kan tydeligt hører blitz og Helenes glade stamme.
”Klar?” hun ser stille på mig, inden hun åbner sin mund.
”Er du?”
”Ja” hun nikker kort og åbner igen sin mund.
”Så er jeg også” hun smiler skævt og planter hendes læber kort på min kind, hvilket kun giver sommerfugle i maven og elsker den følelse. Jeg følger hende roligt ud af flyet og straks kommer alle blitze og spørgsmål. Dog fokuser jeg kun på Allison, lige indtil jeg ser drengene og deres skuffede ansigter. Eleanor ser helt vildt glad ud, det samme med Perrie og Sophia. Niall har endda taget Barbara med, hvordan kunne han og hvad laver idioten her overhovedet?
Jeg ser hurtigt på Allison og hendes blik stivner lidt, jeg mærker godt hendes hånd klemmer min og jeg trykker hende bare tæt på mig, inden vi drejer væk og går i mod hendes mor. Tøserne kan godt se Allisons blik, alle undtaget drengene, de fatter jo intet og de er ikke vild med hende mere.
Da vi når Helene, er hendes tårer allerede på kinderne og hun krammer hurtigt hendes datter, jeg ser hurtigt på Helene.
”Wauw, hun er godt nok vokset bitten” siger jeg smilende og ser på Paul – som stadig er skuffet på mig og alligevel godt forstår mig et sted.
”Ja hun vokser fint, men hun skal jo gerne blive så smuk som sin storsøster” kommer derfra Paul, inden han giver Allison et faderligt kram og hun trækker sig blot væk, inden hun går helt tæt på mig og jeg trykker hende hurtigt i mod mig.
”Tag mig væk…” hvisker hun stille og jeg giver hende et kort falsk kys på læberne, eller de er ægte fra min side af. Jeg ser kort ud af øjenkrogen og Liam ser bare koldt på mig.
”Jeg tror, hvis det er iorden, så tror jeg gerne vi tager hjem og får sovet ud” jeg ser hurtigt på Helene og hun nikker hurtigt.
”Selvfølgelig!” siger hun smilende, inden hun går hen og krammer sin datter farvel. Et hjem har jeg ikke eller jov, men jeg er pt. flyttet fra Louis og bor på et hotel, bare til alt er overstået. Sådan har det været i alle de måneder. Jeg fletter min hånd i Allisons, inden Paul følger os i mod bilen, da han jo stadig er vores bodyguard.
”Ryan, skal du med?” Ryan ved hurtigt hvad jeg mener og han er hurtigt henne ved bilen. Iltmasken ligger i hans taske, da vi ville være sikre på, at tøserne og Helene, ikke skal finde det i hendes taske. Desuden vil Ryan heller bo ved os og ikke Helene, hvilket James, Tanja og deres to unger skal. Helene vil gerne have Allison der, men Allison vil hellere være sammen med hendes kæreste, det har hun sagt, for har lyttet til hver samtale. Da hun havde brug for støtte, da hun ikke kan lide og afvise sin mor.
Da Paul lukker døren, bryder Allison hurtigt i grød og godt Ryan sidder omme ved hende. Ja Paul og Helene har åbenbart delt sig op, så Paul hentede min bil og Helene tog deres, så det er godt.
”Ssssh Allison… han er ikke dine tårer værd”
”Græder ikke over ham… men mor… at lyve for hende, det gør ondt” Ryan kører hurtigt hans hænder rundt på hendes ryg, det ser jeg fra bakspejlet, i ens jeg kører frem mod mit hotel.
”Ved vi søde, men det skal nok gå. Der skal nok komme et match” jeg er begyndt og stoppe med, at sige hun bare kan fortælle sandheden, for hver gang slår hun os bare og bliver skide sur.
”Tak drenge, I er virkelig det bedste, det er I virkelig” siger hun stille og putter sig indtil Ryan, inden hendes øjne lukkes i.
Jeg må indrømme, jo mere jeg er sammen med hende, jo mere forelsker jeg mig i hende og det er ikke godt, jeg burde måske finde en anden og alligevel, så kan jeg ikke. For så vil jeg være Alli utro og det kan jeg ikke. Det gør man bare ikke, overhovedet! Om det så er ægte eller ej, så er man ikke utro!

 

************************************************************************************************************************
Så begynder dramaet snart! Nu er de I London og Helenes bryllup står for døren. Mon de kan skjule alt omkring Allison?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...