Sjælenes Bøddel

”Så gå aldrig ud i mørket alene, dette kan meget vel blive det sidste du gør.” Sådan afsluttes hver eneste fortælling om sjælenes bødler der hjemsøger skovene omkring landsbyen Axford. Straks når fejltrin er blevet begået, bliver de tilkaldt. Ingen kan vide sig sikre, og lever derfor i en konstant frygt. Men også i gaderne bliver frygten spredt, af rigmanden Edgar Jones. Edgars tjenestefolk ansætter den 15-årige Alice Gray, som stuepige i håb om at Edgar vil falde for hende, i håb om at det eneste han mangler er lidt kærlighed. Men… Alice har en tendens til at gå sine egne veje. Vil det mon gøre indtryk på Edgar, eller bare drive ham til vandvid? Vil han nogensinde kunne ændre sig?

4Likes
1Kommentarer
264Visninger
AA

1. Prolog:

Dørklokkens kimen gav genlyd ude i mørket. Drengen rykkede nervøst på sig, alt imens han desperat prøvede at få kappen, der var bundet rundt om hans hals med en tynd sort snor, til at sidde nogenlunde ordentligt. Det var flere timer siden, at mørket havde sænket sig over de mennesketomme gader, som nu kun blev oplyst af et par sitrende gadelygter, 3 på hver side af gaden, og så det svage lys som trængte ud gennem de brune gardiner, der var trukket for vinduerne. Svage fodtrin hørtes inde bag ved døren, hvorefter dørhåndtaget blev trukket ned. En høj, slank mand dukkede op i døråbningen. Han var iført en hvid silkeskjorte, sorte lærredsbukser, og på hovedet bar han en sort fedora, som skyggede for hans ansigt.
”Slik eller ballade..?” Drengens stemme var ikke højere end en hvisken, og hans blik søgte ned mod jorden.  Manden lagde sin venstre hånd på drengen skuldrer, som nu igen havde løftet hovedet, og sendte ham et forundret blik.
”Lige hvad jeg havde brug for…” Mandens stemme var hæs, som om han ikke havde talt i flere dage. Han holdt den anden hånd tæt hen mod drengens bryst, i venstre side der hvor hjertet sad. Han sendte drengen et lille smil, stadig med resten af ansigtet skjult under skyggerne fra den sorte fedora, før han borede sine sylespidse negle gennem drengens hud og ind til hjertet. Drengen gav et lille forskrækket udbrud fra sig. Manden tog fat om hjertet og hev til. Drengen udstødte et hyl, hvorefter hans hoved faldt ned mod hans bryst. Manden slap taget om drengens skulder og kroppen faldt til jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...